BRUKSANVISNING

"/> Den Første Sang | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Den Første Sang


Den første hustavlesangens struktur er helt enkel: Her listes de opp, alle de formaningene Luther retter til biskoper og prester (se nedenfor), fordelt på ti strofer. Henvendelsen er ikke direkte og imperativisk (2. pers.), men i troskap med forelegget rettet til tredje person, som orienteres om hvilke krav som settes til folkets lærere. Teksten ligger temmelig tett på Luthers (som igjen ligger tett på 1 Tim 3.2–7 og Tit 1.6–9).Loven (1687) opptar flere av Hustavlens bud til lærestanden. Til en biskops moral fremmer den ett overordnet krav (2-7-23): «Superintendenterne skulle være ulastelige», skjønt i 2-7-4 nevnes faren for at bispen kan la seg friste av gaver (bestikkelser) spesielt. Flere moralske krav settes til prestene i 2-11, «Om Præsters Liv og Levnet»; særlig vekt legges det der på edruskap og sedelighet.

Om
Biscopers,Biscopers] tilsynsmenns, forstanderes; ordet brukes altså her i sin opprinnelige og generelle betydning, ikke nødvendigvis som betegnelse på én overordnet stillingskategori i den kirkelige hierarki. Sogne-Præsters og Læreres
EmbedEmbed] gjerning, et varig arbeid som noen har påtatt seg å utføre og Levned,Levned] livsførsel etc.tit.] Luther 1616: 109: «Biscoper, Sognepræster oc Prædickere, paamindes met dette Sprock huorledis baade deris Leffnit oc tieniste skal være. Det bør sig en Biscop at være wstraffelig, een Quindis Mand, ædru, sædelig, Skickelig, som gierne laaner Huss, bequem til at lære andre, Guds Hussholdere, som icke er gierne hos Vin (eller anden Drick) icke slar, icke er begærendis slem baade, Men billig, icke kriegsk, icke gierig, som vel forestaar sit Huss, som haffuer lydige Børn met all Adstadighed, icke som hafuer nyligen taget ved Troen, som holder hart ved den sande tale, som er til Lærdom, at hand kand være mæctig til, at formane met den salige Lærdom, oc igiendrifue dem som imod sige, 1. Tim. 3. Tit. 1.»De to anførte bibelstedene: 1 Tim 3.2–7: «Saa skal en Biscop være ustraffelig, een Qvindes Mand, Ædru, Retsindig, Tugtig, gierne laane Huus, Duelig til at lære (andre;) Icke en Viin-dranckere; icke en Ofverfusere; icke den, som staar efter slem Vinding; men Medlidig; icke Trætagtig; icke Gierig: Som kand vel forestaa sit eget Huus; som hafver lydige Børn med all Ærlighed, (Thi dersom nogen icke veed at forestaa sit eget Huus; hvorledis skal hand besørge Guds Meenighed?) Icke Ny-plantet, at hand skal icke opblæse sig, og falde i Lasterens Dom. Hand skal og hafve et got Vidnesbyrd, af dem, som ere udenfore, paadet hand skal icke falde i Lasterens Forsmædelse og Snare.»Tit 1.6–11: «Dersom nogen er ustraffelig, een Qvindes Mand, som hafver tro Børn; icke berøgtede, at de ere Dranckere, og Ulydige. Thi en Biscop skal være ustraffelig, som GUds Huusholdere, icke Egensindet, icke Vredagtig, icke en Viin-dranckere, icke en Ofverfusere; som icke staar efter slem Vinding: Men laaner gierne Huus, er Godvillig, Tugtig; Retsindig, Hellig, Kydsk; som vist er, og kand lære, at hand kand være mægtig til at formane formedelst den salige Lærdom, og at straffe dem, som sige imod. Thi der ere mange Fortrædelige, og unyttige Sqvaldere og Bedragere, besynderlig de af Omskiærelsen; Paa hvilcke mand skal stoppe Munden; thi de forvende gandske Huuse, og lære det, som icke duer, for skiendelig Vindings skyld.»

Siungis som:
Hvor elskelig siunis din boliges Stæd,mel.] Teksten er skrevet av presten Frederik Brandt (1674), men melodien er ukjent. Se Schiørring 1950: 1.256 og 262, og I.R. Hansen 1986: 70. Dass bruker samme melodiforelegg til den følgende sangen og dessuten til den vidt utbredte Jefta-visen (SV 2.34). Det høye antallet melodier til denne visen kan tyde på at melodien til Brandts salme ikke var folkeeie. Femte vers i strofen har gjennomgående innrim («Huus–Duus», «Tolk–Folk» osv.) knyttet til et taktskifte. I Jefta-visen er strofen satt opp som syv-versing, dvs. at femte vers er delt i to, slik at innrimet blir stående som enderim. Trestavelsestakten er jevnt over ikke så utbredt i salmer og åndelige sanger.


1.
Det bør sig en BiscopDet bør sig en Biscop] en åndelig vokter skylder; se kommentar til Biscopers ovf. i geistlige Stand
          U-straffelig Levned at føre,
Hans Ægteskab ærlig,ærlig] sc. skal være een Hustruis Mand,een Hustruis Mand] sc. han skal være
          Ey fremmede Qvinderfremmede Qvinder] kvinner som tilhører andre menn, dvs. gifte kvinner at røre,at røre] å ha (seksuell) omgang med. Infinitiven her og i følgende to vers står parallelt til «at føre» i 1.2, styrt av «Det bør sig en Biscop» i 1.1.
Ey holde sit HuusHuus] husstand, familie i suus eller duus,suus eller duus] larmende lystighet; vanligvis sus og dus (som ikke oppfyller versemålets krav).
          Ey noget u-sømmeligt giøre.

2.
Adstadig i Sæder, GebærderGebærder] fakter og minespill og Ord,
          Alvorlig i MundMund] måte å ordlegge seg på og i tale,
For alle Veyfarend’Veyfarend’] reisende at breedebreede] dekke sit Bord,
          Og fattige Lemmerfattige Lemmer] personer som ikke er i stand til å underholde seg ved arbeid, fattig(hus)lem husvale,husvale] trøste, hjelpe; jf C.5. no. lov 2-7-2: «Præsterne skulle have Omsorg for de Fattige, og ikke alleniste formane Sognefolket til at give Almisse, men og gaa dem for derudi med et got Exempel. De skulle flitteligen tilsee, at hvis de Fattige givet og Christeligen tillagt er, de det nyde og bekomme.» Jf. Jes 58.7: «Bryd dit Brød for den Hungrige; og indled de Ælendige og Landflyctige i dit Huus: Seer du nogen Nøgen, da klæd hannem, og unddrag dig icke fra dit Kiød.»
At være GUds Tolk, at lære GUds Folk,GUds Folk] menigheten, de kristne
          Og øveøve] gjøre det GUd monmon] vil befale.

3.
Hand skal, som den præstelig Ordenden præstelig Orden] lærestanden, geistligheten anstaaranstaar] det sømmer seg
          Saa leve, som hand monne lære,monne lære] vel lærer
Betænkende,Betænkende] idet han tenker på hand som en HyrdeHyrde] gjeter, sjelehyrde. En som lærer kristendom (biskoper, prester o.l.) og driver sjelesorg, kalles pastor (lat. «gjeter») etter Jer 3.10 (3.15): «Og Jeg [Herren] vil gifve eder Hyrder efter mit Hierte, som skulle føde eder med Lærdom og Viisdom.» I NT fremstår Jesus som «den gode hyrde» (Joh 10.11). for Faar
          Guds egen HuusholderHuusholder] «økonom» (se kommentar til HT.innl.), en som forvalter den kristne lære; jf. 1 Kor 4.1: «Hver mand skal holde os for Christi Tienere, og Huusholdere ofver GUds hemmelige Ting.» skal være;
Skye FyldenFylden] fylleri, beruselse og Drik og anden U-skik,
          Ey nogen slem Baadeslem Baade] tarvelig fordel, simpel vinning begiære.

4.
Men hvad ham tilfalder af timelig Godstimelig Gods] jordisk eiendom
          Med BillighedBillighed] rimelighet, rettferdighet skal hand det bruge,
Ey suen,suen] utsugeri, (urettmessig) tilegnelse av økonomiske goder ey SkindenSkinden] flåeri, utsuging skal være der hos,der hos] derhos, samtidig
          Hans NæsteHans Næste] sin neste dermed at opsluge;opsluge] fortære (økonomisk)
Ey gierrig, ey slem, men som en GUds LemGUds Lem] kristen; jf. Rom 12.4.
          Ald KlintenKlinten] ugresset; Matt. 13.24–25 ff.: «Himmeriges Rige lignes ved et Menniske, som saade god Sæd i sin Ager. Og der Folckene sofve, kom hans Fiende, og saaede Klinte iblant Hveeden, og gik bort.» af Ageren luge.

5.
Hand skal ey til Trætte, til KlammerKlammer] klammeri, krangel og Larm
          Sit Sind eller Tankker henbøye,
Men ageage] kjøre saa smugt i Sagtmodigheds KarmKarm] vogn, karet
          Spagfærdig mod alle sig føye,
Een Sool i sit Huus, et skinnende Lius
          For Tiuend’Tiuend’] tyende, tjenestefolk og Tienneres Øye.

6.
Hvis hand ey sit eget Huus vel forestaar,
          HvorHvor] hvordan skal hand da GUds Huus opbygge,
Da regnis hans LevnetLevnet] liv og levendis Aarlevendis Aar] de år han levde (på jorden)
          KonKon] kun for en bedragelig Skygge;
Hans Ungdom og FrugtFrugt] avkom skal holdes til Tugt,
          Og lære GUds Bud at indbygge.indbygge] bygge inn (i seg); jf. 1 Pet 2.5: «Og bygge I ogsaa eder, som de lefvende Steene til et Aandeligt Huus, og til et hellig Præstedom, til at ofre Aandelige Offer, som ere Gud behagelige, formedelst JESUM Christum.»

7.
Till Lydighed bør hand at venne sin’ Smaa,sin’ Smaa] sine barn
          Og dem i Gudfrygtighed øve,
Self skal hand sin Bibel til Prikketil Prikke] i minste detalj (jf. til punkt og prikke) forstaae,
          Hvor ved hand kand Aanderne prøve,hand kand Aanderne prøve] 1 Joh. 4.1: «I Elskelige, troer icke hver Aand; men prøfver Aanderne, om de ere af GUd: thi der ere mange falske Propheter udgangne i Verden.»
At staa som en Skiold mod KiætterisKiætteris] kjetteres, vranglæreres Vold,
          Og Satan sit Rigesit Rige] hans rike berøve.

8.
Thi bør hand i voresvores] våre Artikler og TroArtikler og Tro] trosartikler; retorisk hendiadyoin (ett ved hjelp av to)
          Ey stædisstædis] tillates, tilstedes nyplantetnyplantet] nyomvendt, jf. Luthers/Resens ord ovf.: «icke som hafuer nyligen taget ved Troen» og 1 Tim 3.6. at være,
Som den, der har knappest et Aar eller to
          Vært ved Theologiske Lære;Theologiske Lære] teologistudier. I universitetsloven (den såkalte fundatsen) fra 1621 forutsettes det at ingen kan få embede uten å ha studert «thoe eller threi Aar her paa Vniuersitetet, eller oc it Aar i det ringgeste, om de haffuer werridt paa fremmede Vniuersiteter wden Rigitt» (sitert etter Norvin 1940: 2.79).
Hand kunde derved forvrikke sit Fied,forvrikke sit Fied] snubleFied] skritt
          Sit Embede lidet til Ære.

9.
Biscopelig LæberBiscopelig Læber] en menighetsforstanders tale (jf. komm. til 1.1 ovf.) fra Punct og til Punct
          Skal Christelig Lære forsvare,
Og falder der noget de Simplede Simple] de enfoldige, de uutdannede fortungt,
          Da skal hand det Grundig forklare.
Hand skal som een Bro staa fast i sin Tro,
          Guds Sandhed i Hiertet bevare.

10.
De Secter,Secter] grupper av dissentere der holder sig HErren forklog,
          GUds Ord med Staalhandskermed Staalhandsker] hardhendt, voldsomt. Stålhansken tilhører den tradisjonelle krigsrustningen. optage,optage] ta til seg
Dem skal hand af Skriftenaf Skriften] på Skriftens grunnlag med tydelig Sprogtydelig Sprog] med fyndige ytringer (bibelvers)
          Som Løgnere drive tilbage,
Det kjæklende Pak med ald deres Snak
          Ey ringeste Maader fordrage.Ey ringeste Maader fordrage] (dem skal han) ikke tåle et minstemål av

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.