Den Anden Sang

I likhet med HT 1 ligger også HT 2 tett på Luthers forelegg – og i sin tur hans bibelske forelegg (se ndf.). Denne sangen er forholdsvis kort til katekismesang å være, bare seks strofer. I motsetning til den første sangen er henvendelsen her (f.o.m. 2.5) rettet direkte og imperativisk til dem det gjelder, dvs. menighetenes enkeltmedlemmer.

Om
TilhørernesTilhørernes] menighetens enkelte medlemmers, dvs. de som skal belæres av presten EmbedeEmbede] gjerning, et varig arbeid som noen har påtatt seg å utføre mod deres Lærere.Lærere] biskoper, prester, degner o.l.tit.] Luther 1616: 110–11: «Huad Tilhørere ere deris Biscoper (oc lærere) skyldige, etc. HERren haffuer forordnet for dem som forkynde Evangelium, at de skulde leffue aff Evangelio, 1. Cor. 9. Den skal dele met (sin) Lærere i alle gode ting, som Ordet læris, Gal. 6. Aaldinge som vel forestaa, skulde holdis dobbelt Ære værde, mest de som arbeyde i Ordet oc Lærdom, thi Skrifften siger, du skalt icke binde Munden til paa den Oxe som tærsker, oc en Arbeyder er sin Løn værdt. Lyder eders Forstandere oc viger dem, Thi de vaage, som de skulle giøre Regenskab for eders siele, at de kunde giøre det met glæde, oc icke suckendis, thi det er eder icke gavnligt, Ebr. 13.»De tre anførte bibelstedene: 1 Kor 9.14: «Saa hafver og HERREN befalet, at de, som forkynde Evangelium, skulle nære sig af Evangelio.» / Gal 6.6: «Og den som blifver underviist [katekhoúmenos] med Ordet, hand skal deele allehaande Got med den, som hannem underviiser [katekhounti].» / Hebr. 13.17: «Lyder Eders Lærere, og følger dem; thi de vaage ofver eders Siæle, ligesom de, der skulle giøre Regenskab for dem, at de kunde det giøre med Glæde, og icke med Suck; thi det er eder icke got.»

Siunges som,
Den nestnest] nærmest foregaaende Sang.mel.] Sangen det vises til er «Hvor elskelig siunis din boliges Stæd», med tekst av presten Frederik Brandt (1674), melodien er imidlertid ukjent. Se Schiørring 1950: 1.256 og 262, og I.R. Hansen 1986: 70. Dass bruker samme melodiforelegg til den forrige sangen (HT 1) og dessuten til den vidt utbredte Jefta-visen (SV 2.34). Det høye antallet melodier til denne visen kan tyde på at melodien til Brandts salme ikke var folkeeie. Femte vers i strofen har gjennomgående innrim («skal–Gefall», «got–Spot» osv.) knyttet til et taktskifte. I Jefta-visen er strofen satt opp som syv-versing, dvs. at femte vers er delt i to, slik at innrimet blir stående som enderim. Trestavelsestakten er jevnt over lite utbredt i salmer og åndelige sanger.

1.
Der er en ForordningForordning] lovbestemmelse, forskrift gitt av Kongen beskikketbeskikket] fastsatt, bestemt af GUd,
          BogstaverneBogstaverne] ordene; jf. lovens bokstav monnemonne] kan vel saa lyde,
At de, der forkynder os OrdetOrdet] Guds ord og Bud
          Sit LivisLivis] livs; genitiven er kurant OpholdningOpholdning] underhold skal nyde;
Det Sogne-Folk skal, sin Præst til Gefalltil Gefall] til behag
          Af LandsensLandsens] landets, jordens Velsignelser yde.

2.
De Ældste, som Embeder vel forestaar,
          De holdis skal dobbelt i Ære,dobbelt i Ære] 1 Tim 5.17: «De Eldste, som ere gode Forstandere, dem holder mand at være dobbelt Ære værde, besynderligen dem, som arbeyde i Ordet, og udi Lærdom.» Ordet prest kommer i seg selv fra gr. presbýteros, «eldre».
Men allermest Ordets Arbeyder’, som gaar
          GUds Lærdom retsindigretsindig] samvittighetsfullt at lære,Ordets Arbeyder’, som gaar […] at lære] teologistudenter
BeviiserBeviiser […], beteer] gjør […], yt; imp. flt. dem got, beteer dem ey Spot,
          GUds Sændebud monne de være.monne de være] kan de vel være

3.
I giver den terskendesterskendes] treskende Oxeden terskende Oxe] Se katekismeteksten, ovf.; 1 Tim 5.18: «Thi Skriften siger: Du skal icke binde Munden til paa den Oxe som tersker; Oc: En Arbeydere er sin Løn værd», jf. 5 Mos 25.4 og 1 Kor 9.9. sit Foor,
          Hvad bør i da Præsterne give?
Det er en Umage for Præsten nok stor
          Den Aandelig Plov til at drive,
En viis og vellærdvellærd] studert; ofte brukt i titulatur, ved henvcndelse til prester er Lønnen vel værd,Lønnen vel værd] 1 Tim 5.18; se komm. til 3.1 ovf.
          Saa pleyer ApostelenApostelen] Paulus; jf. 1 Kor 9.1. skrive.

4.
Det EmbedDet Embed] den gjerning; et varig arbeid som noen har påtatt seg å utføre vor HErre har Præsten paalagt
          Hosfølger en temmelig Fare,Hosfølger en temmelig Fare] en betydelig fare følger med (embedet); hosfølge ser ellers ut til å være belagt i partisipp (pres. og perf.).
Hand skal for TilhørernesTilhørernes] Se komm. til sangens tittel, ovf. Siæle staa Vagt,
          Og tage paa Folket vel Vare;
I hvordan det gaar,I hvordan det gaar] hvordan det enn går bortkommer hans Faar?Faar] Prestens rolle som pastor, dvs. «(sjele)hyrde», tilsvarer menighetens rolle som sauer; se komm til HT 1.3.3.
          Da skal hand til Regenskab svare.til Regenskab svare] stå til regnskap; se katekismeteksten, ovf. og Hebr 13.17.

5.
Saa værer da villig og lyderværer […] og lyder] vær […] og adlyd; imp. flt. den Mand,
          Der SorgSorg] omsorg for jersjers] deres Siæle maa drage.
Seer til,Seer til] sørg for, pass på; imp. flt. at I ey med gienstridig ForstandForstand] Jf. 1 Kor 1.19: «Thi der staar skrefvet: Jeg vil til intet giøre de Viises Viisdom; Og de Forstandiges Forstand vil Jeg bortkaste.»
          Forvolder en Præstemand Plage;
Thi skal hand med Graad beklage jersjers] deres Daad,
          Det gavner jer aldrig sin Dage.sin Dage] i livet, deres levedager

6.
Betænker,Betænker] tenk på; imp. flt. en VægtereVægtere] vekter. På 1600-tallet fikk også de største norske byene et vekterkorps, dvs. nattevakter med en viss politimyndighet. Vekterne hadde også tilsyn med gatebelysningen, og de ropte ut timen og vinden. holde maa Vagt,
          Naar andre har Puden ved Øre,
Men naar hand da raaber, da giver det agt,da giver det agt] hør da godt etter; imp. flt.
          AtAt] slik at hand detdet] Dvs. sitt vekterarbeid med Glæde kand giøre,
Og laverlaver] gjør; imp. flt. det saa, at hand ey skal faae
          AarsageAarsage] årsak; ent. til Klager at føre.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.