Om
Øfrigheds Embede.Embede] gjerning, et varig arbeid som noen har påtatt seg å utføretit.] Luther 1616: 112–13: «Øffrigheder paamindes met dette Sprock om deris Embede. Huert Menniske skal være de høye Herredømme underdanig, Thi der er icke mact uden aff GUD, oc de som ere, ere forordnede aff Gud, huorfor huo som staar imod macten, Hand staar imod GUDs Forordning, oc de som staae (der) imod, de faa Dom imod dem selffue: Thi Førster ere icke at frycte for en god Gierning, Men for en ond, vilt du da icke frycte for macten, saa giør got, oc du skalt haffue loff aff den, Men giør du ont, da frycte dig, thi den bær icke Suerdet forgæffuis, Thi den er Guds tienere, dig til gode (oc) en Heffner til straff, for den som giør ilde, Rom. 13. cap. 1. Pet. 2.» / De to anførte bibelstedene: Rom 13.1–4: «Hver Mand skal være Øfrigheden underdanig, som hafver Magt ofver hannem; thi der er ingen Øfrighed, uden af GUd: Og hvor som Øfrighed er, Den er skicket af GUd. Hvosom nu setter sig imod Øfrigheden, hand staar imod Guds Skickelse: Og de som imodstaa, de skulle faae Dom ofver sig. Thi at de Veldige ere icke de gode Gierninger; men de Onde, til Frygt. Og vil du icke frygte dig for Øfrigheden, da giør det, som Got er, saa skal du hafe Lof af hannem. Thi hand er Guds Tienere, dig til gode: Men giør du det, som Ont er, da frygt dig; thi hand bær icke Sværdet forgiefvis; Hand er Guds Tienere, en Hefnere til Straf ofver dem som giøre ilde.» / 1 Pet 2.13–17: «Værer all Menniskelig Skick underdanige, for HERrens skyld: Være sig Kongen, som den Øverste: Eller Høfvetsmænd som de, der udsendes af hannem, Til Hefn ofver Misdedere, og de Fromme til Lof. Thi det er GUds Villie, at I skulle, i det I giøre Got, tilstoppe de daarlige Menniskers Vanvittighed; Som de der ere fri, og icke som I hafve Frihedens til Ondskabs Skiul; men som GUds Tienere. Giører hver Mand Ære; Elsker Brødrene; Frycter Gud; Ærer Kongen.»
Siungis under sin egen Melodie.mel.] Av sensurhensyn er det opprinnelige melodiforelegget sløyfet og erstattet med denne formuleringen. Avskriftene oppgir «Bonden hand agter paa Tiden», Dalevisens forelegg (SV 1.125). Dass bruker samme melodi til evangeliesangen «Jesus en lignelse taler» (SV 3.234), dvs. sangen til femte søndag etter helligtrekongersdag (Schiørring 1.250 og 263). I.R. Hansen (2001) redegjør for melodihistorien. Strofen settes ellers ofte opp som elleveversing; her står den som syv-versing, med innrim i tredje, fjerde, femte og sjette vers.
1.
Øvrighed bør mand at ære,bør mand at ære] skylder man å vise ære
Og underdanig dem være,
Høye Herredømmer;Herredømmer] herskeres maktposisjoner; syntagmet står som apposisjon til «dem» i 1.2. sligt sømmer
Alle Mennisker; thi see, Magten er
5SætSæt] satt af GUd i sær,i sær] alene paa detpaa det] slik at en og hver
Varslis skal oc viide i Tide
Ey imod GUds ForordningForordning] lovbestemmelse, forskrift (gitt av Kongen) at stride.Ey […] at stride] at han ikke skal stå imot; akk. med inf.
2.
Ingen maa Øvrighed være,
Uden den GUD vil beskiære,beskiære] forunne (det)
Og den hand med rette vil sette;sette] beordre
Thi den Standden Stand] Dvs. øvrigheten er god, høyehøye] viktige, opphøyde Ting betrod,
5Staar du dem imod, koster det dit Blod.
Thi de, naar paakrævis,naar paakrævis] når det er nødvendig og strævis,strævis] det strittes imot
Bør ey bære Sværdet forgævis.forgævis] til ingen nytte
3.
FørsterFørster] fyrster, konger er intet at frygte,
UdenUden] uten at du taber dit Rygte,Rygte] omdømme, gode navn og rykte
AtAt] slik at mand om dig hører og førerfører] noterer, regnskapsfører
Skam, U-dydU-dyd] umoral og Last,Last] syndig handling teerteer] viser dig som en Gast,Gast] dårlig menneske, plageånd
5Da har du med hastmed hast] hurtig ald den Gunst forkastforkast] forkastet
GUd og Kongen kunde dig unde,
De skal dig nedtrykke til Grunde.nedtrykke til Grunde] ydmyke til fulle
4.
ViltVilt] vil; personbøyning, 2. pers. du for Magten ey bæve,bæve] skjelve, frykte
Da maa du flitteligflittelig] flittig stræve,
At du kand ertappeertappe] få tak i, komme over den Trappe,Trappe] trapp, avsats; jf. 1 Tim 3.13: «Men hvilcke som tiene vel, de forhverfve dem self en god Trappe, og en stor Frimodighed i Troen, udi Christo JEsu.»
Hvor paa Dyden staar, saa du hendehende] Dyden personifisert som kvinne naaer,
5Og derefter traaertraaer] attrår (sc. Dyden) alt hvad du formaaer,
Da skal mand den Gave saa lave,lave] forberede, lage i stand
At du LofLof] ros, lovprisning og Ære skal have.
5.
Derfor er Øvrigheds OrdenØvrigheds Orden] den verdslige makt, Luthers ordo politicus; se innl. til HT ovf.
Guds Under-HerrerUnder-Herrer] herrer (el. herskere) underordnet Herren; to av avskriftene har «inspecteurer». Ordet ser ikke ut til å være belagt annetsteds. paa Jorden,
At de skulle sætte til rettesætte til rette] bringe i orden
Hisset om og herHisset om og her] rundt omkring hvad som krogitkrogit] urettferdig er,
5Bruge GUds GeværGevær] våpen til en Straf for hver,
Som omløber Vilde,Vilde] tøylesløs; flertallsformen følger den logiske meningen, ikke grammatikken. Verbene («omløber» og «forspilde») står like inkonsekvent i hhv. ent. og flt. og ilde
Levnet, Liv og DageLevnet, Liv og Dage] sitt liv; de tre substantivene må her oppfattes som synonyme forspilde.forspilde] lar gå tapt til ingen nytte. Verbet er her flertallsbøyd, fremtvunget av rimet; «omløber» i verset over har ikke flertallsbøyning, til tross for at de to verbene er sideordnet og subjektet (Som) viser til et ord i entall: «hver».omløber […] og […] forspilde] Det er altså verbene, ikke rimordene «Vilde og ilde» som her er sideordnet.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.
Les mer..Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.