BRUKSANVISNING

"/> Dend første Sang | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Dend første Sang


Av denne sangens 34 strofer (ti-versinger) er elleve rettet til frelseren selv, han som innstiftet nattverden (1–2, 6–7, 10, 13–14, 23 og 32–34). Denne henvendelsen alternerer med en annen henvendelse: til de troende, menighetens lemmer, som apostroferes innlednings- og avslutningsvis (4.1 og 32.1). Undertiden inkluderer dikteren seg selv i sine formaninger («Vi», 5.1). Motsetningen mellom første og annen person flertall varieres imidlertid også med entall: «Jeg» brukes istedenfor «vi» i 6.5 og 18.5; «du» brukes istedenfor «I» i 31.8. På denne måten blir denne første sangen til nattverden en av de retorisk sett mer varierte og komplekse. Man kan kanskje se den alternerende henvendelsen i sangen som en parallell til prestens bevegelse i kirkerommet: hans henvendelse til vekselsvis alteret og menigheten.Innholdsmessig kan sangen deles i seks avdelinger: (1) Etter den innledende anropelsen av Jesus presenteres det evangeliske faktum: hans innstiftelse av nattverden (str. 1–3). (2) Deretter følger den teologiske utlegningen av implikasjonene: Nattverden frelser alle troende, unntatt dem som levde før Jesus gjorde opp for synden. Dermed er vår lykke fullkommen. For arvesynden er gjort til intet, takket være Jesus (str. 4–9). (3) Den tredje avdelingen tar for seg nattverden som mysterium: Dette er like enkelt som det er uforståelig. Herren rår; vi plikter å bøye oss for ham (str. 10–21). (4) I den fjerde avdelingen settes nattverden så opp som målet for vår sjels lengsel (str. 22–31). (6) Til slutt kommer konklusjonen som en oppfordring til de troende om å delta i sangen, kombinert med en takk til Jesus for vår himmelske frelse (str. 32–34).Welhaven siterer den siste strofen av denne sangen i sin Petter Dass-introduksjon fra 1856 (Welhaven 1992: 4.378). Deretter ble noen utvalgte strofer (1, 26, 21 og 32–34) tatt opp av Landstad (1870) i en adaptert versjon; denne nye salmen beholdes i Landstads reviderte (1926) og Norsk salmebok (1985), men da uten str. 32. Siden ble den oversatt til landsmål av Bernt Støylen og opptatt i Nynorsk salmebok (1925), om enn uten str. 21; jf. I.R. Hansen 1997.Laila Akslen (1997: 149–55) leser den første nattverdssangen opp mot Dorothe Engelbretsdatters «Tacksigelse effter Christi hellige Legoms og Blods Annammelse» (DESS 60–62).

Om
Brødet, og dets Indstiftelsis Ord,

Saa liudende:
I den Nat, da Vor HErre JEsus Christus blev forraad, tog Hand Brød, etc.tit.] Se formuleringen i Luthers Lille (komm. til AS) og 1 Kor 11.23: «Jeg [Paulus] annammede det af HERren, som jeg hafver gifvet eder; thi at vor HERRE JEsus i den Nat, som Hand blef forraadt, tog Hand Brødet; Tackede, og brød det, og sagde, Tager, Æder; Dette er mit Legeme, som brydes for eder; Dette giører i min Hukommelse.»

Siungis som:
Den signede Dag er os beteed, etc.mel.] Opprinnelig er dette en latinsk julesang («Dies est læticiæ») av ukjent opphav, om enn tilskrevet Adam av St. Victor (1100-t.). Den danske oversettelsen (Thomissøn 1569: 9) kjenner vi heller ikke opphavet til. Melodien gjengis med noter hos Thomissøn. Dass bruker samme forelegg til «De fire raabende Synder» i BV (SV 2.15). Se for øvrig Schiørring 1950: 1.22 og 262; Malling 2.17–23.


1.
O JESU for din Alter-FodAlter-Fod] forhøyningen («knæfaldet») omkring alterets forside, hvor altergjengerne kneler under mottakelsen av sakramentet; Dass’ sang inneholder flere tydelige ekko av Kingos nattverdssalme, «O JEsu, paa din Alter-Food/ Med Hiertens Troo, med Bøn og Bood/ Jeg knæler for Guds søde Lam,/ Som bær ald Verdens Synd og Skam», i Sjungekorets annen del (KSS 3.208).
          Vi kommer her atat] for å knæle,
Og søge der en Helse-Bod
          For vor’ afmægtig Siæle;
5Vi kommer paa dit Guddoms Orddit Guddoms Ord] Dvs. den oppfordringen Jesus gir i Luk 22.19 og 1 Kor 11.23 («Dette giører i min Hukommelse»).
Som Giester til dit Bryllups Bord,dit Bryllups Bord] I den allegoriske lesningen av Salomos høysang settes brudgommen lik Kristus og bruden lik den enkelte kristensjel eller Kirken som fellesskapet av de troende. Bryllupet representerer troens fullbyrdelse. Se også TA 4.13.1, TA 9.3.4 og FV 1.17.1. Den samme bryllupsmetaforen brukes i Jesu lignelse om kongesønnens bryllup (Matt 22.2–14) og i Johannes’ åpenbaring (19.7): «Lader os fryde os, og være glade, og gifve Hannem Ære; thi Lammets Bryllup er kommen, og hans Hustru hafver beredt sig.» Kingo (og flere) bruker bryllupsmåltidets allegori i sin nattverdssalme (se komm. til 1.1 ovf.)
          At spisisAt spisis] for å bespises af dit Manna,Manna] 2 Mos 16.14–15: «Og der Duggen var borte; See, da laa det i Ørcken trint og smaat som Rim-Frost paa Jorden. Der Israels Børn det saae, da sagde de til hver andre: Det er Man [i margen, 1647: en gafue ned fra Himmelen, fra Gud self].» Allegorisk omtales alterbrødet som «manna», «himmel-» eller «englebrød» (jf. Sal 78.25). I Kingos nattverdssalme (se komm. til 1.1 ovf.) omtales det som «denne meer end Engle-mad» (5.2).
Giv os en saligsalig] saliggjørende; proleptisk bruk av adjektivet Smag derpaa,derpaa] [smak] av den
AtAt] slik at vi til Priis dig siunge maa
10          Et frydigtfrydigt] frydefullt, freidig Hosianna!Hosianna] (hyllest)rop, som jødene henvendte dels til Gud, dels til kongen, og som derfor ble rettet til Jesus, da han ved inntoget i Jerusalem ble hilst som den messianske konge (Mark 11.9–10).

2.
Der til ValeetValeet] farvel, avskjed (uttales med trykket på den siste stavelsen); ordet kommer fra lat. valete (imp. flt.), «farvel», eg. «hold dere friske», som ble brukt som avslutningshilsen i latinske brev fra antikken av. et Maaltid stodet Maaltid stod] Matt 26.19–20: «Og Disciplene giorde ligesom Jesus befalede dem, og beridde Paaske-Lammet. Og om Aftenen, sætte Hand sig (til Bords) med de Tolf.»
          For dine Tolv anrættet,
Hvor du dit eget Kiød og Blod
          Til SpiseSpise] mat har indsættet;indsættet] innsatt; partisippformen er kurant i eldre dansk.
5Den samme NatDen samme Nat] den samme natt som du blev forraad,du blev forraad] Matt 26.21: «Og der de aade, sagde Hand: Sandeligen, siger Jeg eder: Een af eder skal forraade Mig.»
Den samme Nat du Nadver aad
          Med JudasMed Judas] Matt 26.25: «Da svarede Judas, som Hannem forraade, og sagde: Er det jeg, Rabbi? Hand sagde til Hannem: Du siger det.» og de fleere;
Da Folket tænkte paa din Død,
Da tænkte du paa Himmel-BrødHimmel-Brød] Sal 105.40: «De bade, da loed Hand Vacteler komme, og Hand mættede dem med Himmels Brød» og Joh 6.48–50: «Jeg [Jesus] er Lifsens Brød. Eders Fædre aade Manna i Ørcken, oc ere døde. Dette er det Brød, som kommer af Himmelen, paa det hvo som der af æder, icke skal dø.»
10          Og Viin dem at levere.

3.
Et Paaske-lam i gammel Skiki gammel Skik] Herrens ord til Moses og Aron i «Ægypti Land», 2 Mos 12.1–11 og 43–49.
          Var given vore Fædre,
I Christi Tid den Skik forgik,
          Hand stifftet indstifftet ind] innstiftet et bedre,
5Det var hans eget Kiød og Blod,
Sligt Paaske-LamSligt Paaske-Lam] Jesus er å forstå ikke bare som brødet (2.9 ovf.), men også som offer- eller påskelammet; Åp 19.7: «Lader os fryde os, og være glade, og gifve Hannem Ære; thi Lammets Bryllup er kommen, og hans Hustru hafver beredt sig.» var vel saa god,
          Ja dyrer tusind gange,dyrer tusind gange] tusen ganger mer dyrebar
Hans Kiød i Brødet bæris frem,
Saa mættis hver en hungrig Lem,en hungrig Lem] en sulten el. begjærlig troende (medlem av Kirken)
10          Var de end nok saa mange.end nok saa mange] aldri så mange

4.
I Folk lyksaliglyksalig] salig, frelst skattisskattis] anses for, regnes maa,
          Som Christi NadverNadver] nattverd, kveldsmat; av natt og norr. verðr, «måltid» smage,smage] innta (bokstavelig), erfare (figurlig)
At] slik atAt Eders Øye seer der paa,
          Og eders Mund det tage.tage] berøre
5Hvor mange KongerKonger] Disse kongene kan det være rimelig å assosiere med de profetene Matteusevangeliet omtaler. Retorisk er kongene å oppfatte som personer av høy rang som kommer til kort i forhold til vanlige troende, fordi de sistnevnte har fått nattverden; jf. Matt 13.17: «Sandeligen, siger Jeg eder; Mange Propheter og Retfærdige begærede at see Det, I see, og saae det icke; og at høre Det I høre, og hørde det icke.» hiertelighiertelig] oppriktig, inderlig
Dend levend’ DagDend levend’ Dag] i levende live forønskedt sigforønskedt sig] attrådde, lengtet etter
          At de det skue kunde!
Hvor Hierte-gjerne vilde de
Sin JEsum her Personlig see,
10          Men nøednøed] fikk det ingenlunde.ingenlunde] på ingen måte

5.
Vi nydernyder] får det vor’ Fædre før
          Med stor Attraa begiæret,
Os aabnet er den Friheds Dør
          I fordom lukt har været;I fordom lukt har været] som i tidligere tider [fordum] har vært lukket
5Nu løber FolcketNu løber Folcket] nå skynder folk seg aabenbar,aabenbar] (adv.) synlig for alle, hørbart for alle; jf. «aabenbart Skriftemaal», som evt kan være en forutsetning for nattverden.
Til HErrens BordHErrens Bord] nattverden i Par og Par,i Par og Par] Folk reddes parvis, akkurat som dyreartene som fikk plass i Noahs ark da syndfloden truet; 1 Mos 7.15 (jf. 7.9): «Det gick alt ind i Arcken til Noe ved Par af alt Kiød, som lefvendes Aand var udi.»
          Det er en deylig Glæde!
En Synder, om bodfærdig,om bodfærdig] hvis han/hun gjør bot kand
I Sælskab hosi Sælskab hos] i middagsselskap hos el. sammen med sin Frelsermand
10          Til DiskDisk] nattverdsbordet (alterdisken) el. den tallerkenen (gr. diskos) hostien serveres på. og Dug fremtræde.

6.
DerDer] da AbrahamAbraham] Gud inngår i 1 Mos 17 en pakt med patriarken Abraham, 1 Mos 17.7: «Og Jeg vil oprette min Pact imellem Mig og dig, og din Sæd efter dig hos deris Efterkommere, at det skal være en ævig Pact; Saa at Jeg vil være din GUD, og din Sædis efter dig.» Denne pakten forsegles med omskjæring av alt menneskelig hankjønn (17.12). Herren gjentar sitt tidligere løfte til Abraham om at hans slekt på denne måten skal bli tallrik og mektig. Allegorisk blir omskjæringen å forstå som en forløper for dåpen (se Nielsen 2009: 146). Men her ser det ut til at Dass kopler Abrahams pakt med nattverdens pakt. sin JESU DagJESU Dag] dom; jf. 1 Kor 5.5: «Befale hannem Satan, i eders Forsamling med min Aand, og med vor HERres Jesu Christi Kraft, til Kiødets Forderfvelse, paadet at Aanden kand blifve salig paa vor HERRES JEsu Dag.»
          I Aanden fick at skue,
Hans HierteHans Hierte] Abrahams lovede materielle velstand allegoriseres her til en åndelig verdi; se Nielsen 2009: 140–46). blev med Velbehag
          Opfyldt af ald Formue;Formue] innbegrebet av alle de verdier man er i besittelse av
5Hvor meget meere sømmer sig,sømmer sig] sømmer det seg
At jeg, O JEsu! glæder mig,
          Naar jeg Dig selverselver] selv smager?smager] inntar (bokstavelig), erfarer (figurlig)
Den Mad skal mig bekomme vel
Og styrke baade Liv og Siælstyrke baade Liv og Siæl] Oppfatningen av nattverden som et slags legemiddel finnes allerede hos Luther (1629: 140v): «Mand maa jo icke ansee Sacramentet som nogen skadelig ting, ad mand skulle løbe fra det: men som det der er jdel salig oc en trøstelige Medicin oc Lægedom, som dig hielper oc gifuer Lifuet, bode til Siæl oc Legeme.»
10          Mod mange Siugdoms Plager.

7.
Du gav i det velsignet Brøddet velsignet Brød] Denne strofen parafraserer innstiftelsesordene: «Tager, æder, det er mit Legome, som giffuis for Eder, det giører til min hukommelse.» Se Luthers Lille (ovf.).
          Dit eget Kiød at æde,
Og din’ Discipler først indbød
          Til Bords med Dig at træde,
5Der efter gik Befalning ud,
At for enhver, som med sin GUD
          I Naade vill samtykkesamtykke] føye seg etter (og følgelig motta nattverden)
Skal dette Bord strax staa bereed,bereed] dekket
Hver hungrig Lem maa glædis vedglædis ved] glede seg ved, sc. det
10          Og ønske sig til Lykke!

8.
Den gammelgammel] gamle; kurant form Adam Frugten aad,Frugten aad] 1 Mos 3.6: «Og Qvinden saae, at det var got at æde af, og Træet lysteligt til at see, og et ønskeligt Træ til at gifve Forstand: Saa tog hun af Fructen, og aad; og gaf sin Mand ogsaa med sig, og hand aad.»
          Men det bekom ham ilde,det bekom ham ilde] det gjorde ham ikke godt. Følgen av at Adam spiste av eplet Eva ga ham, bekjentgjøres nokså umiddelbart, i 1 Mos 3.17: «Og hand [Gud] sagde til Adam: Efterdi du lydde din Hustrues Røst, og aadst af det Træ, om hvilcket Jeg bød dig, og sagde: Du skal icke æde deraf; Da skal Jorden være forbandet for din skyld; Med Kummer skal du dig æde der af, alle dine Lifs Dage.»
Hand giorde sig et stort U-raad,U-raad] ulykke
          Og Paradiis forspilde;Paradiis forspilde] 1 Mos 3.23: «Da lod GUD HERren hannem udaf den Have Eden, at hand skulde forarbeyde Jorden, af hvilcken hand er tagen.»
5Den Anden AdamDen Anden Adam] Jf. 1 Kor 15.21–22: «Efterdi at Døden (kom) ved et Menniske, og de Dødes Opstandelse formedelst et Menniske. Thi at ligesom de døe alle i Adam; saa blifve de alle lefvendegiorde i Christo»; jf. DS 1.5.7. JEsus Christ
Opretted hvad som blev forliistblev forliist] gikk tapt
          Ved første Fald og Spise:første Fald og Spise] syndefallet og den forbudte frukten
Hand stifted ind en Siæle-Bod
I Brød Sit Kiød, i Viin Sit Blod,
10          Og strax fandt Folck en Lise.Lise] lindring, frihet fra smerte

9.
Vel siuntis Eblet være guult
          Og ønskeligt at skue,
Men Døden laa der under skiult,
          Alt KiødAlt Kiød] alle mennesker; jf. f.eks. 1 Mos 6.12 og Luk 3.6. strax maatte grue;grue] føle sterk angst
5For den skyld gav vor FrelsermandFrelsermand] frelser
Det Blod, som af ham Selv udrandDet Blod, som af ham Selv udrand] Joh 19.34: «Men Een af Stridsmændene aabnede Hans [Jesu] Side med et Spyd; og strax gick der Blod og Vand ud.»
          Udi det Saardet Saar] den skade el. sorg (dvs. syndefallet) at stryge;at stryge] til å stryke el. smøre
Saa blev hans Blod et Siæle-Bad,Sjæle-Bad] Metaforen innebærer at Jesu blod vasker (arve)synden bort og gjør menneskesjelen ren. Akslen (1997: 150–51) peker på en parallell billedbruk hos Dorothe Engelbretsdatter: «J dine Saar/ Som aaben Staar,/ Min Siæl sig toer og bader» («Gudelig beredelse til Herrens hellige Nadere», str. 16; DESS 58).
Saa blev hans Kiød et Læge-BladLæge-Blad] blad av legeplante, f.eks. groblad eller kjempe, da. glat vejbred (Plantago major), som helt fra antikken er blitt lagt på sår for å stanse blødningen; se Brøndegaard 1980: 4.68–74.
10          For Synde-folkSynde-folk] syndere; sammensetningen ser imidlertid ikke ut til å være belagt annetsteds. og Syge.


10.
En Qvinde kand sin Ære-StandÆre-Stand] rang som gift kvinne
          UdraabeUdraabe] erklære skiøn og prægtig,prægtig] praktfull
AtAt] det at; at-setningen står som en forklaring av «Ære-Stand» hun har selv en Ægte-Mand,
          Og er hans Legem mægtig;er hans Legem mægtig] har rådighet over hans kropp; 1 Kor 7.4: «Hustruen er icke mægtig ofver sit Legeme; men Manden; Disligeste er Manden icke mægtig ofver sit Legeme; men Hustruen.»
5Høyt skatter jeg mig lykkelig,Høyt skatter jeg mig lykkelig] Konstruksjonen ser ut til å være en kontaminasjon av «høyt skatter [verdsetter] jeg min lykke» og «jeg skatter [anser] meg lykkelig». Håndskriftene har «Saa skatter jeg mig lykkelig».
AtAt] tenk at jeg, O JEsu! eyer digjeg, O JEsu! eyer dig] Uttrykksmåten forutsetter at bryllupsmetaforikken (se komm. til 1.6 ovf.) opprettholdes: Menneskesjelen inngår ved nattverden i ekteskap med frelseren. «Hustruen» har altså i henhold til 10.4 ovf. rådighet over sin manns kropp. Hun kan til og med spise den.
          Een Ven til Venners Glæde.
Din Kiærlighed er mangefold,mangefold] mangedobbelt (den viser seg igjen og igjen) el. mangfoldig (den viser seg på mange måter).
Du gavst Dig hen i Venne-voldi Venne-vold] i fortrolig vennskap; i all vennskapelighet
10          Dit Kiød og Blod at æde.


11.
Nærværende jeg JESUMJESUM] Lat. akk. har
          I Brød og synligsynlig] konkret, materiell Drue,Drue] vin; vanlig metonymi
Min Haand skinbarligskinbarlig] virkelig, åpenlyst derpaa târ,
          Mit Øye kand det skue;
5Min JEsus er mig gandske nær,
Saa nær, at jeg ham selverselver] selv bærbær] bærer; kurant form
          Fornøjet i mit Hierte.
Vil ey fornuften saadant troe,
Da lad det AsenAsen] esel, dumming; ordet forutsetter at fornuften personifiseres. I filosofien er eselet et vanlig brukt eksempel på stupiditet eller dårskap, som hos Boethius, William Ockham, Cornelius Agrippa av Nettesheim og flere. Jesus selv opphøyer eselet ved å ri inn i Jerusalem som Messias på en esefole, og Paulus omfavner dårskapen. Her synes likevel eselet å være brukt utelukkende negativt. kon beroe,beroe] vente, hvile
10          HunHun] Dvs. Fornuften. Ordet er hankjønn, men som retorisk personifikasjon oppfattes Fornuften i likhet med de aller fleste andre abstrakter som hunkjønn. giør mig ingen Smerte.


12.
Jeg troer, at jeg i KalkKalk] beger (til altervinen); av lat. calix og DiskDisk] tallerken (til servering av hostien, alterbrødet)
          Hans Blod og Legem nyder,nyder] får
At jeg i Hiertet bliver frisk,
          Naar hand sig selv frembyder.
5Vill en CalviinCalviin] Jean Calvin (1509–1564), grunnlegger av den reformerte kirke. Nattverdsforståelsen var ett av de viktigste punktene som skilte de reformerte fra lutheranerne. Calvin ser nattverdens brød og vin som symboler; Luther, derimot, insisterer på at altervinen og brødet i nattverden faktisk blir forvandlet til Jesu blod og legeme, uten dermed å miste sine egenskaper som vin og brød (konsubstansiasjon). Professor Hans Wandal utga i 1690 et sterkt anti-kalvinistisk skrift: Underretning om den calvinske Lærdoms Urigtighed (se Glebe-Møller 1980: 179), og såkalte kryptokalvinister (fordekte kalvinister) var i Danmark–Norge på slutten av 1600-tallet særlig ettertraktet vilt for de ortodokse. staa der imod?
Min Tro staar derfor lige god,
          Hvad skiøtter jegskjøtter jeg] bryr jeg meg om hans Grille?Grille] tåpelige, sære idé. Elias Naur bruker det samme uttrykket i forordet til annen utgave av sin oversettelse av nederlandske Georg Pasors (1570–1637) Christendoms Gienvey (1700: 11): «Dog jeg her og der forandrer / Hvad Her Pasor skrevet har / Efter den Calvinske Grille».
Giv hannem kon det bare Brød,
Giv mig i Brødet JEsu Kiød,
10          Saa faar enhver sin Ville.


13.
Er Sacramentet hannemhannem] dvs. Calvin (12.5 ovf.) noknok] tilstrekkelig
          AtAt] til å laane GUD en Tanke,laane GUD en Tanke] Nattverdssymbolene (brødet og vinen) oppretter med andre ord for Calvin en mental forbindelse med Gud, for Dass (og Luther), derimot, er forbindelsen fysiologisk.
Da vil jeg Mund og Hiertet okok] også
          Med alle Lemmer sanke,sanke] forene
5Og sige saa: Kom! JESU,JESU] Lat. vokativ (tiltalekasus) kom!
I dette Hierte-sted og RomHierte-sted og Rom] Brystet og/eller hjertet som sentrum for menneskets følelsesliv
          Vill jeg dig Bolig lave,
Her staar jeg dig forærende,dig forærende] idet jeg får deg som gave; pres. part. med passiv betydning. Man kunne eventuelt ha vurdert å rette teksten her, fra staar til faar, men overleveringen er entydig.
Her staar du mig nærværende,
10          Dit Huus i mig at have.Dit Huus i mig at have] slik at du kan ha ditt hus i meg


14.
Du siger selv om Brødet saa:
          See, tager det og æder,See, tager det og æder] Imp. flt.; se Luthers Lille (ovf.).
Det er mit Legem I skal faa
          I, som til BordetBordet] alteret, nattverden træder,
5De Ord jeg ey forandre vil,
Jeg holderholder] forstår dem, mens jeg er til
          I sin enfoldigenfoldig] bokstavelige Meening;
Hvad Gud har sagt, det bør at staa,bør at staa] bør stå fast
Og Sacramentet bliver saa
10          En Kiøds og Brøds Foreening.


15.
Jeg ikke det forvendeforvende] fordreie, forandre tør
          Hvad Gud for Got har fundet,
Og Mennisken ey skille børMennisken ei skille bør] Mark 10.9: «Hvad Gud da hafver tilsammenføyit, skal Mennisket icke adskille.» Med dette bibelordet holdes forestillingen om nattverden som et ekteskap mellom Jesus og menneskesjelen levende.
          Hvad Gud har sammenbundet;
5Nu siger HErrens OrdHErrens Ord] 1 Kor 10.17–18: «Thi det er eet Brød, saa ere vi mange eet Legeme, efterdi vi ere alle deelagtige i eet Brød. Seer til Israel efter Kiødet: De, som æde Offeret, ere de icke i Alteret deelagtige?» og Mund,Mund] tale
At Brød er Christi Kiøds samfund;
          Der ved maa det og blive,
Ey tagis fra, ey leggis til,
Jeg Guds Befaling gierne vil
10          Mig lydig undergive.


16.
Jeg veed, det er umuelig,
          At HErren liuveliuve] lyve; 4 Mos 23.20: «GUd er icke et Menniske, at Hand liuger; ei heller et Menniskis Barn, at Hannem angrer noget; Skulde hand sige noget, og giøre det icke?» Jf. Hebr 6.18. skulde,
Udi Hans Mund var aldrig Svig,Udi hans Mund var aldrig Svig] 1 Pet 2.21–22: «Thi I ere der til kaldede, efterdi at Christus hafver og lidt for os, og ladet os et Exempel, at I skulle efterfølge hans Fodspor. Hvilcken som giorde ingen Synd; Der er og icke funden Svig i hans Mund.»
          Hans Ord staar mig for fulde;staar mig for fulde] er meg pålitelige, har gyldighet
5Paa samme Guds Tilsagn og Ord
Gaar jeg til HErrens Hellig Bord
          I JESU Navn at træde,
Og takke Gud ret hiertelig,
At hand saa værdig holder mig
10          At jeg hans Kiød maamaa] får æde.


17.
Den Dag dudu] sc. Jesus var Zachæi Giest,Zachæi Giest] Luk 19.1–10: Da Jesus ankommer Jeriko, klatrer Sakkeus, som var overtoller, opp i et morbærtre for å se den ankommende bedre. Da roper Jesus til ham og ber ham komme ned: «Zachæe, stig strax ned; thi Jeg skal i Dag komme ind i dit Huus» (Luk 19.5). Jesu valg av vert vakte rimeligvis allmenn bestyrtelse, for tollere ble regnet som grovt umoralske mennesker og dermed uverdige profetens selskap. Akslen (1997: 152–53) viser til tilsvarende bruk av denne episoden hos Dorothe Engelbretsdatter, i «Sjælens Glæde og Tacksigelse Efter Naderen», str. 1–2 (DESS 131).
          Det blev hans Huus til Ære;
Jeg troer, du mig saa naadig est,est] er
          At du min Giest vil være,
5At du samtykker Huus hos mig,samtykker Huus hos mig] mottar min invitasjon
Alt hvad jeg eyer skal jeg dig
          Til Tienisttil Tienist] til oppvartning færdig have,
En knælend’ Fod, en foldet Haand,
En sukkend’ Mund, en knuset Aanden knuset Aand] Jes 57.13 (57.15): «Thi saa siger den Høye og Ophøyede, som boer ævindeligen, hvis Nafn er hellig: Jeg boer i det Høye og i Helligdommen, og hos dem, som hafve en sønderknuset og ydmyg Aand; paa det at Jeg vil vederqvæge de Ydmygis Aand, og de sønderknusedis Hierter.»
10          Det er min SkienkSkienk] gave og Gave.


18.
En DaareDaare] tåpelig person, narr spør af sin Forstand
          Om Alters Sacramente,
HvorHvor] hvordan Christus der indkommeindkomme] finnes. Problemet er transsubstansiasjonen: Hvordan kan brødet forvandles til Jesu legeme? Det spises da vitterlig brød, ikke kjøtt? Luther løser problemet ved å forutsette at vin og brød, til tross for sin forvandling, ikke mister sine opprinnelige egenskaper som nettopp vin og brød. I mysteriet foreligger altså to sett av substanser samtidig (konsubstansiasjon). kand?
          Vill derpaa Svar forvente,
5Jeg svarer dig: Gud har sin Vey
Paa mange Stæder, hvor athvor at] hvor ey
          Du vide kand til Prikke.til Prikke] i minste detalj, i alle enkeltheter
Hvad sagde Jacob Patriarck?Patriarck] Betegnelse for Israels stammefedre, især Abrahm, Isak og Jakob.
Gud er i denne Stæd og Marck,Gud er i denne Stæd og Marck] 1 Mos 28.16: «Der Jacob nu opvognede af sin Søfn, sagde hand; Herren er sandelig i denne Sted, og jeg veedste det icke.»
10          Dog vidste jeg det ikke.


19.
Da Guds Discipler samled vaar
          Forinden lukte Dørre,Forinden lukte Dørre] Joh 20.19: «Den samme Dag, som var den første i Ugen ad Aften, der Disciplerne vare forsamlede, og Dørrene vare tillukte af Frygt for Jøderne; da kom JEsus, og traadde midt ind, og siger til dem: Fred være med eder.»
Guds Søn iblant dem synlig staar,
          Men Kiære, Jeg maa spørre:
5Hvor kom hand ind at findis der
ForindenForinden] innenfor LaasLaas] låser, låste dører; intetkjønn er kurant. og Lukkelser?Lukkelser] lukker; jf. uttr. bak lås og lukke.
          Kandst du det SprogSprog] bibelsted forklare?
Est du saa viis, da sig mig det,
Saa skal jeg dig Guds LøndomLøndom] hemmelighet ret
10          Omsiderret Omsider] til slutt aabenbare.

20.
Den samme Krop atat] som JEsus fik,
          Da ham hans Moder avled,avled] fødte
Den samme, som med Hug og Stik
          Paa Korsets Træ blev nagled,
5Det samme, ja det samme Kiød
Uddeelis skal til mig i Brød,
          Det veed jeg fast til Prikke;fast til Prikke] nesten i minste detalj
Men Maaden, hvordan saadant skeer
Og den ForeeningForeening] samtidige tilstedeværelse av vin og blod, brød og kjøtt. Se komm. til 1.18.3 ovf. sig beteerbeteer] viser seg, opptrer
10          Veed jeg aldeelis ikke.

21.
Men om jeg ikke kand forstaa
          Guds VeyGuds Vey] Jf. Rom 11.33: «O! hvilcket Riigdoms Dyb, baade paa Guds Viisdom og Kiendelse: Hvor aldelis u-begribelige ere hans Domme, og Hans Veye u-randsagelige.» og skiulte Maade,
Jeg tviler dog der intet paa,
          Men lader HERren raade.
5En simpel Giest har og et Rom
I HErrens Huus og Helligdom,
          Min JEsus mig der møder,
Om jeg ey lige veed Hans Vey?
Hand dog mig arme Synder ey
10          Bort fra sit Bord udstøder.udstøder] bortviser, forstøter

22.
Lad den Vellystens LækreLækre] forfinede, kresne SlegtSlegt] folkeferd
          Sig dyre Rætter kiøbe,
Lad dem for Lengsel afLengsel af] lengsel etter ConfectConfect] kandisert frukt, dessert
          Til ApotecketApotecket] Apotekene (legemiddelutsalgene) solgte på 1600-tallet også finere konditorvarer. Etymologisk er butikk, apotek og bodega samme ord. løbe;
5Lad dem der stoppe Tarm og Buug,
Jeg søger til den Disk og DuugDisk og Duug] alterbordet; jf. 5.10 ovf.
          Min JEsus for mig breder,breder] dekker
Jeg bedre er med ham tilfreds,
End om jeg eyed Jordens KredsJordens Kreds] hele verden, fra lat. orbis terrarum, norr. kringla heimsins
10          Med alle Land og Stæder.Stæder] byer

23.
Alt hvadAlt hvad] alt det som i Luften, Land og Vand
          Sig rører og beveger,
Det haver Gud sat for vor Tand,sat for vor Tand] gitt oss å spise
          Mand kaagerkaager] koker det og steger;
5Gud skaffet har til vor StabbuurStabbuur, er et Huus, hvor mand giemmer adskillig Mad.vor Stabbuur] vårt stabbur, oppr. Stabbud, hunkj. (Aasen 1977). Ordet finnes ikke på dansk, jf. Jakobsen (1952: 141), som i tillegg til denne noterer forekomster i Nordlands Trompet. Ordet forekommer imidlertid også i evangeliesangen til midtfastesøndag. «Jesu stab-buur i ørken» (SV 3.258). Noten synes beregnet på danske lesere. Ang. førsteutgavens anmerkninger til teksten, se Innl. 1.4.
Det største med det mindste Diur,
          Samt Frugt paa grønne Grene;
Men gaar vor Siæl en Hunger paa?gaar vor Siæl en Hunger paa] overveldes vår sjel av sult
Da maa du JESUJESU] lat. vokativ; tiltalekasus færdig staa
10          Til SpiiseSpiise] mat, føde selv alleene.

24.
Det er den eene RættRætt] rett, servering og Mad
          Vor Siæl sig ved kand mætte,
Naar andre lader Fad hos FadFad hos Fad] fat ved (siden av) fat
          Paa fulde Bord fremsætte.
5HunHun] Dvs. Sjelen; personifisert som hunkjønn, rimeligvis etter innflytelse fra lat. trivis ogsaa vel deraf,deraf] sc. næret av den maten
Om mand ald Verden hende gav,
          Hun blev ey saa fornøyet.
Hun siger: JESUS er mig sød,sød] Flere betydninger er mulige: velsmakende; kjær; vennlig
Om Hand kun i det bare Brøddet bare Brød] brød uten smør eller pålegg
10          Mig stillis fremMig stillis frem] som stilles frem for Øyet.

25.
Det gaar hermed paa samme Skik,Skik] måte
          Som det i fordom Dagei fordom Dage] i gamle dager
Med Daniel ProphetenDaniel Propheten] Dan 1.8–16: Daniel blir sammen med tre andre unge menn utvalgt til å gjøre tjeneste ved kong Nebukadnesars hoff, men Daniel reserverer seg mot den «urene» (ikke-jødiske) maten, og ber om vann og «grønnsaker» isteden. Hoffsjefen er imøtekommende og kan etter ti dager bare konstatere at de fire unge mennene ser sunnere ut enn de som har tatt for seg av kongens kostelige retter. gik,
          Hand intet vilde smagesmage] spise
5Af det, som kom fra Kongens Disk,Disk] tallerken el. bord
Hand fant sig vel saa karskkarsk] sterk og frisk
          Af Moos i Vand beblandet;Moos i Vand beblandet] vannbasert velling, vassgraut. Moderne bibleoversettelser har «grønnsaker»; den svaningske har «Seed» (Sæd), dvs. kornblanding el.l.; Chr IV har i Dan 1.13 «Moos»: «Og lad gifve os Moos ad æde, og Vand at dricke».
Saa tykkis og en hungrig Siæl,
At hun med JESUmed JESU] lat. ablativ styrt av med nøyesnøyes] tilfredsstilles vel,
10          Og ey med noget andet.

26.
En høyerhøyer] kosteligere Skat ey ønskis kand
          Af aldt det mand kand have,
End at vor egen FrelsermandFrelsermand] frelser
          Os givis til en Gave!til en Gave] som gave
5Hand siger saa den Himmel-Ven:Himmel-Ven] Ordbøkene registrerer ikke denne sammensetningen, som likevel ikke er uvanlig; se for eksempel Bording 1984: 1.301.
Det er mit Legem,Det er mit Legem] Innstiftelsesordene; se den innledende kommentaren til denne sangen. tag det hen,
          Jeg vil jerjer] dere det forære,
Vi faaer Ham vist saasom hand er,saasom hand er] Dvs. legemlig
Vi faaer ham efter vor Begiær,
10          HvorHvor] hvordan kand det høyerhøyer] Jf. 26.1 ovf. være?

27.
Vi kand Ham ikke nærmer gaa,
          Mand gaar det paa det næste,Mand gaar det paa det næste] enn man går det man går aller nærmest
Hand giver hvad hand kand formaa,
          Det meste med det beste.
5Har hand sit Legem ikke spart,
Som var saa hellig, dyrtdyrt] dyrebart og rart,rart] uvanlig
          Hand ey det andetdet andet] andre ting sparer.
Er os forundt den beste Deel?
Det mindreDet mindre] Gjentar «det andet» fra 27.7, altså resten av de gavene Jesus gir de troende utover eller i tillegg til sitt legeme. De troende får uansett «alt», «Det meste med det beste» (27.4), det hele med det halve. baade halv og heel
10          Hand vel til os bevarer.

28.
BærBær] bærer, drar; kortformen er kurant. hand Omsorg for voresvores] vår; formen er kurant. Siæl,
          At den skal intet fattis?intet fattis] ikke mangle noe
Vor Krop hand og forsørger vel;
          Thi hvad kand Kroppen skattishvad kand Kroppen skattis] hvor høyt kan kroppen takseres
5Mod Siælen, som er kiøbt saa dyrt?
For hvishvis] dens (dvs. sjelens) skyld JEsus selv er myrt,myrt] myrdet; partisippformen er kurant.
          Vi tør ey ved at spørge:Vi tør ey ved at spørge] vi behøver ikke fortsette å spørre
HvorHvor] hvordan skal vi Mad og Dricke faae?
Og Klæder os at drage paa?os at drage paa] til å ta på oss; Matt 6.25 og 31: «Derfore siger Jeg eder: Sørger icke for eders Lif, hvad I skulle æde oc dricke; icke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. […] Derfor skulle I icke sørge og sige: Hvad skulle vi æde? Hvad skulle vi dricke? Hvor med skulle vi klæde os?»
10          Lad Gud for saadant sørge.

29.
Et Hiertens Ord jeg seer at staa
          I Texten blant de Stæder,blant de Stæder] Dvs. de stedene som katekismen bygger på.
Hvor atHvor at] hvor vor HErre siger saa:
          Det givis hen for eder;Det givis hen for eder] Luk 22.19: «Og Hand tog Brødet, tackede, og brød det, Og gaf dem det, og sagde: Dette er mit Legeme, som blifver gifvet for eder: dette giører til min Ihukommelse.» Formuleringen brukes også i 1 Kor 11.24, men ikke i innstiftelsesordene i Matt 26.26 og Mark 14.22. Uttrykket gives hen brukes synonymt med gives, her rimeligvis motivert av verstakten.
5Det Ord,Det Ord] uttrykket for Eder, kræver udkræver ud] forutsetter
Et Hierte, som fortroerfortroer] har tillit til sin Gud,
          Det Ord er SømSøm] stift, nagle og Spiger,
Som nagler alle Hierter fast,
AtAt] slik at ingen Synder blîr forkast,forkast] forstøtt; partisippformen er kurant.
10          Der efter HErren Skriger.Der efter HErren Skriger] som i sin fortvilelse påkaller Herren

30.
For Eder, Eder een og hver
          Leed JESUSLeed JESUS] måtte Jesus tåle Saar og Vunder,Vunder] sår; brukes særlig i uttrykket «Jesu fem Vunder», dvs. de han fikk på korset: ett i hver fot og hver hånd, pluss det i siden.
For Eder, ja for hver i sær,
          Her tagis ingen under.Her tagis ingen under] her unntas ingen
5Saa mange, som vil komme frem,
Guds Søn forsmaarforsmaar] avviser ey nogen Lem,Lem] troende, lem på Kirkens kropp
          Som Hannem vil opleede.opleede] oppsøke, lete etter
Hos GUD er stor Forladelse,Forladelse] tilgivelse
Og saa forsamlis Troendeforsamlis Troende] Jf. Matt 25.32: «Og alle Folck skulle forsamles for Hannem; og Hand skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faar fra Geder.»
10          Paa Jorden er adspredde.Paa Jorden er adspredde] som befinner seg rundt omkring på jorden

31.
Til alt Folk under Himmelen
          Guds Kaarses KraftGuds Kaarses Kraft] 1 Kor 1.18: «Thi det Ord om Kaarset er dem en Daarlighed, som blifve fortabte; Men os, vi som blifve salige, er det en Guds Kraft.» sig strækker,
Saa vit som Veyen ligger hen,
          Og Landene de rækker.
5Her er en fri Tilgang til Gud,
Vor HErris JEsu blodig Huud
          Har aabnet os de Dørre,
Tag du ved Troen ham i Favn,i Favn] Her opprettholdes bryllupsmetaforikken: Brudgommen Kristus forenes med sin brud, den enkelte kristensjel; jf. TA 1.7.5–6.
Saa skal PardoonPardoon] syndsforlatelse, tilgivelse i JEsu Navn
10          Udraabis for dit Øre.for dit Øre] Jf Åp 13.9 og flere steder i samme bok: «Hafver nogen Øren, hand høre.»

32.
I Christne Folk, ôô] Interjeksjon til markering av tiltale, især for å gjøre henvendelsen mer følelsesbetont (uttrykke ærbødighet, hyllest, ømhet, medfølelse, beklagelse eller begeistring). kommerkommer] kom; imp. flt. nu,
          Og hielperhielper] hjelp; imp. flt. os at siunge!
At komme JESU Død ihu
          Med hellig Mund og Tunge.Mund og Tunge] tale
5Tak, Tak! ô søde JEsu Christ!
Tak for alt Got os er bevist!os er bevist] som er lagt for dagen
          Tak for din Død og Pine!
Tak for du varTak for du var] takk for at du var saa tryg en Ven,
At du dig selv har givet hen
10          For mig og alle Mine!

33.
PriisPriis] ære være dig for hver en gang
          Du spisetspiset] bespist har vor’ Siæle!
Lov være dig, som hialp af Trang,som hialp af Trang] som hjalp os ut av nød
          Da Synden vild’ os qvæle!
5Gud Fader Selv af Himmerigaf Himmerig] Som en adelstittel, ikke «i Himmerig».
Til ævig Tid velsigner dig,
          Som drog den tunge Byrde,
At du din Fader lydig vaar,vaar] var; Sktr 2.344. Rimet vaar–Faar er kurant; jf. Syv 1915: 196.
Og løsteløste] løskjøpte; jf. Gal 4.5. de fortabte Faarde fortabte Faar] Jf. Luk 15.4–6: «Hvilcket Menniske er iblant eder, som hafver hundrede Faar; og dersom hand mister Eet af dem, at hand ey lader de nj og halvfemtesinds tyve i Ørcken, og gaar bort efter det, som blef borte, indtil hand det finder? Og naar hand hafver det fundet, legger hand det paa sine Skuldre med Glæde. Og naar hand kommer hiem, kalder han sine Venner og Naboer, og siger til dem: Glæder eder med mig; Thi jeg hafver fundet mit Faar, som var fortabt.» Og 19.10: «Thi Menniskens Søn er kommen, ad søge oc ad giøre saligt, det som var fortabt.»
10          Fra dem os vilde myrde!

34.
Dit Minde skal, ô Jesu! staa
          Uglemt i Sind og Tanker,
MensMens] så lenge Brød af AgrerAgrer] kornåkre; vanlig flt. agre; formen her er rimeligvis en norvagisme, om enn ikke registrert av Jakobsen (1952). er at faae,
          Og Druer groer paa Ranker,
5Og hvorhvor] når der brydis hellig brød,
Da skal forkyndis HErrens Død
          Blant unge Folck og gamle,
Indtil du siunlig kommer frem
I SkyenI Skyen] Mark 13.26: «Og da skulle de see Menniskens Søn komme i Skyerne, med stor Kraft og Herlighed.» os at hente Hiem,os at hente Hiem] for å hente oss hjem
10          Og i dit Rige samle.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.