Den Tredie Sang

Denne tredje sangen om nattverden synes å være skrevet etter de to foregående; den inngår ikke i dikterprestens første versjon av verket, den vi har bevart i de tidlige avskriftene. Mye tyder på at Dass ville ha filt litt mer på enkelte vers i denne sangen hvis han hadde fått sjansen. Alt er ikke like godt gjennomarbeidet. Mens de to første sangene er ment å sikre forståelsen av henholdsvis nattverdsbrødet og -vinen, har denne tredje et noe mer anvendt siktemål: Den påpeker nødvendigheten av syndsbevissthet og botsfromhet, men insisterer samtidig på at enhver er velkommen ved Herrens bord om man bare tror. Hva angår lovens krav til nattverdsdeltakelse, se den innledende kommentaren til AS 1.I likhet med den første sangen fremviser denne stor variasjon i henvendelsen. Her apostroferes Troen (8.1), Sjelen (14.5, 17.5, 29.7 og 32.7), og Gud Fader (21.6, 22.1 og 40.1). Dikteren retter seg til sine tilhørere (og lesere) i både entall og flertall, «du» og «dere», også slik at han inkluderer seg selv.Innholdsmessig kan sangen deles i åtte: (1) Utgangspunktet tas i tekstgrunnlaget (1 Kor 11), dvs. kravet om at man skal prøve eller granske seg selv før man går til Guds bord. For kjødet er skrøpelig og Guds vrede truer (str. 1–4). (2) Som en forutsetning for denne selvransakelsen ligger imidlertid Kristi soningsoffer, som endrer menneskets betingelser ganske radikalt (str. 5–7). (3) Soningsofferet har likevel ingen virkning om vi ikke tror. Troen bidrar i sin tur til å legge grunnlaget for gode gjerninger og for å forenes med frelseren i nattverden (str. 8–12). (4) Hvordan skal man så komme til tro? Jo, ved å høre Guds ord. Med dem settes prosessen i gang (str. 13–17). (5) Med str. 18 vender vi så tilbake til tekstgrunnlaget og selvransakelsen. Hva som ligger i dette? Først og fremst anger for alt vi har gjort Gud imot. Med angeren følger imidlertid Guds nåde (str. 18–24). (6) I sangens sjette del tar dikterpresten opp spørsmålet om forsett: med hvilken plan vi går til nattverd. Her innprentes vi at heller ikke nattverden, i likhet med soningsofferet, duger uten egeninnsats mot synden. Bønn hjelper, tro hjelper også, og anger, som effektuerer Guds nåde (str. 25–32). Den syvende delen kommer med trøst til den som føler seg som en mislykket synder, uverdig Herrens bord. Men nattverden er nettopp for den angrende synder, hevdes det, for sakramentet gir syndsforlatelse til den angrende (str. 33–37). Til avslutning kan dikterpresten bekrefte at nattverden venter på alle dem som har gransket liv og levnet. Gjennom den forenes vi med Gud, som gir oss trøst og frelse. Så kan vi håpe på å få være gjester ved Hans bord også i det hinsidige (str. 38–40).Laila Akslen omtaler denne sangen ganske kort (1997: 146–48). Hun sammenligner den med Dorothe Engelbretsdatters «Gudelig beredelse til HErrens hellige Nadere» (DESS 54), en sammenligning som tydelig demonstrerer forskjellen mellom to diktere, men også to genre: Som luthersk prest driver Petter Dass pastoral veiledning, mens Dorothe Engelbretsdatter i sin sang selv fremstår for Gud som en angrende synder.

Om
Een værdig Prøvelseværdig Prøvelse] en passende selvransakelse, evt. (med proleptisk bruk av adjektivet) en selvgranskning som gjør en verdig (til Herrens nadverd) og TilberedelseTilberedelse] forberedelse for dem,
som agter at gaae til Alterens Sacramente.

1 Cor. 11, v. 26, 27, 28, 29.Cor. 11, v. 26, 27, 28, 29] «Thi saaofte som I æde dette Brød, og dricke af denne Kalck, da skulle I forkynde HERrens Død, indtil hand kommer: Hvosom nu æder u-værdeligen af dette Brød, eller dricker af HERRENS Kalck, hand er skyldig i HERRENS Legeme og Blod. Men hvert Menniske skal prøfve sig self, og æde saa af dette Brød, og dricke af denne Kalck. Thi hvosom æder og dricker u-værdeligen, hand æder og dricker sig self Dommen, der med at hand icke giør Forskiel om HERens Legeme.»

Under samme Melodie, som den nest foregaaende.mel.] Manuskriptene oppgir til AS 2 forelegget «Kom ô skiønne Hyrde-møe, etc.», identifisert som Anders Bordings hyrdevise «Kom ô Skiønnist Hyrdemøe» (Bording 1984: 1.250). Melodien er imidlertid ikke lenger kjent. Dass bruker det samme forelegget (iht de bevarte avskriftene) til evangeliesangen til tredje søndag etter påske, «Jesus med een venlig mund» (SV 3.285). Førsteutgaven av Evangelisangene oppgir på sin side Dorothe Engelbretsdatters nattverdssalme «Vær til freds min kiære Siæl» (DESS 131). Denne er imidlertid metrisk ikke helt identisk med Dass’ katekismesang.nest foregaaende] forrige

1.
Det er HErrens Bud og Ord,
          At hver skal Prøve giøre,At hver skal Prøve giøre] Dette er den prøven Paulus referer til i 1 Kor 11.28 (se innl. komm. ovf.).
Naar hand gaar til HErrens Bord,
          Om hand har inden Døre
5Een rigtig Troe; thi, siger hand:
          Hvo som u-værdig æder,
Hand æder sig Dom, Straff oc Band,Band] utelukkelse fra det kristne fellesskap el. tilintetgjørelse
          Og hen til PølenPølen] Helvete; «Pølen» omtales i Åp 19.20; jf. 20.10: «Disse to [dyret og den falske profet] blefve kaste lefvende i en gloende Pøl, som brende med Svofvel.» træder.

2.
Hver sig derfor prøveHver sig derfor prøve] la enhver granske seg selv; oppfordr. konj. vell,
          Sit Liv og Levnet grandske,
Gribe sig i BarmGribe sig i Barm] ransake sin samvittighet; barm står i dette uttrykket metonymisk for hjerte; jf. prøve hjerte og nyrer. og Siæl,
          Og see, hvor heel og gandske
5Hand u-reen og besmittet erHand u-reen og besmittet er] han er uren og besmittet; ordstillingen er åpenbart stokket pga verstvang.
          For Gud, der ReenhedReenhed] Jf. 1 Tess 4.7: «Fordi GUD kaldede os icke til Ureenhed, men til Hellighed.» kræver,
For Gud, som ingen U-reen seer,som ingen U-reen seer] Jf. Ef 5.5: «Thi det skulle I vide, at ingen Skiørlefnere, eller Ureen, eller Gierig (hvilcken der er en Afguds Tienere) hafver Arf i Christi og Guds Rige.»
          Der Hellighed modstræver.

3.
GrandskerGrandsker] gransk; imp. flt. Tanker, Ord og Daad,
          Forsæt og Villie nøye,
HolderHolder] hold; imp. flt. saa Guds Ord og Raad
          Som SpeyelSpeyel] speil (to stavelser: spegel fra lat. speculum); jf. Jak 1.23–24: «Thi dersom nogen hører Ordet, og giør der icke efter, hand er ligesom en Mand, der beskuer sit Naturlige Ansigt i et Speyel. Thi naar hand hafver beseet sig, da gaar hand strax bort og glemmer, hvorledis hand var skicket.» for jers Øye,
5Seer,Seer] se; imp. flt. hvor I tittit] ofte har fremmedfremmed] fremmet, befordret det,
          Som Gud forbudet haver,
Og tvert imod forladet slet
          Guds Bud i sin Bogstaver.i sin Bogstaver] slik de står skrevet

4.
Seer,Seer] se; imp. flt. hvor fuld en Lydighed
          Guds Lov mon af Jer æske,mon […] æske] kan kreve
Men hvor svag og u-bereed
          Foruden Saft og Væskeforuden Saft og Væske] uten (livs)saft og kraft; jf. Sal 32.4. Vi kan òg tenke oss at saften er å forstå som altervinen, som i en av Kingos nattverdssalmer: «Det Bord det er min Siælis Kraft,/ Der faar jeg Livets Himmel-saft» (KSS 3.210).
5I selv er at fuldkommefuldkomme] oppfylle saa
          Guds Lov, som den befaler;
Dends Trusler da for Dørren staa,
          Med Torden-skraldMed Torden-skrald] Jf. Sal 104.7: «Men de flye for din Straf; for din Torden fare de bort.» den taler:

5.
Dommen og Forbandelsen
          Skal med ald ævig Piineævig Piine] Matt 25.45 (25.46): «Og de [synderne] skulle gaae i den evige Pjne; men de Retfærdige i det evige Lif.»
Følge Overtrædelsen,
          OO] Interjeksjonen brukes for å gi uttrykk for retorisk patos: Å, for en… Døds Bogstav og Line!Døds Bogstav og Line] dødelig skrevet ord og meddelelse (linje)
5O Frygt og BævelseBævelse] angst, skrekk; jf. bl.a. Sal 55.6: «Fryct og Befvelse ere komne paa mig; Og Gruelser ere faldne paa mig.» og Sorg!
          Hvor er her Raad at finde?
Jo, her er Raad, her er en Borg,her er en Borg] Jf. Sal 46.8: «HERren Zebaoth er med os; Jacobs Gud er vor Beskiermere» og Luthers gjendiktning, slik den står hos Thomissøn (1569: 217): «Vor Gud hand er saa fast en borg» (oversetteren er ukjent).
          Hvor Trøsten ligger inde.

6.
JEsus er vor Frelsermand,Frelsermand] frelser
          Som har sit Folk forløset,forløset] befridd
I det hamham] på ham (dvs. Jesus) GUds vredes BrandGUds vredes Brand] Jf. Jes 66.15: «Thi see! HERren skal komme med Ild, og hans Vogne, som et Væir, at betale sin Vrede i Grumhed, og sin Straf i Ildens Lue.»
          Vor StrafVor Straf] Dette syntagmet står appositivt til «Guds vredes Brand» og kunne vært skilt ut med komma før og etter. blev overøsed,overøsed] overveldet (men «øsing av ild» er neppe en helt vellykket metafor)
5For osFor os] på våre vegne ForbandelseForbandelse] fordømt; Gal 3.13: «Og Christus forløste os af Lovens Formaledidelse, der Hand blef en Forbandelse for os.» hand blev,
          Paa detPaa det] fordi hand vilde tage
Forbandelsen, som Loven drev
          Paa os, og den Bortjage.

7.
SaaerSaaer] full av sår; jf. AS 1.30.2 og knusetknuset] drept blev vor Ven,
          Paa detPaa det] for at vi lægislægis] Oppfatningen av nattverden som et slags legemiddel finnes allerede hos Luther (1629: 140v): «Mand maa jo icke ansee Sacramentet som nogen skadelig ting, ad mand skulle løbe fra det: men som det der er jdel salig oc en trøstelige Medicin oc Lægedom, som dig hielper oc gifuer Lifuet, bode til Siæl oc Legeme.» Jf. AS 1.6.9. skulde,
Synd og Død har hand lagt hen,lagt hen] henlagt (i juridisk forstand) el. begravd; et flott barokt paradoks
          Saa vi har Fred tilfulde;
5Men det er ikke dermed sagt,
          At vi skall Freden eye,
Om Vi ey selv af gandske Magtaf gandske Magt] av hele vår magt
          Gaaer fluxflux] straks paa Troens Veye.

8.
Thi ved Troen i sit Blodved Troen i sit Blod] Rom 3.25: «Hvilcken Gud hafver skicket til en Naadestoel formedelst Troen i hans Blod, hvormed Hand tilbyder den Retfærdighed, som gielder for Hannem, i det at Hand forlader Synden, hvilcken som var blefven hidindtil under Guddommelig Taalmodighed.»
          Er Christus for os bleven
Naadestool,Naadestool] forsoning; jf. Rom 3.25 (ovf.) og 2 Mos 25.17 (den bokstavlige). paa denne fodfod] alterfot; jf. AS 1.1.1.
          Blir vi Rætfærdig skreven,Rætfærdig skreven] rettferdiggjort; jf. Sal 69.29: «Slet dem af de Lefvendis Bog, at de icke blifve opskrefne med de Retfærdige.»
5Og da faaer vi først Fred med Gud,
          O Tro,O Tro] Interjeksjonen markerer her tiltale. Troen personifiseres. du HErrens Gave!HErrens Gave] Ef 2.8: «Thi I ere blefne salige af Naade, formedelst Troen; og det icke af eder self: Det er GUds Gafve.»
Du ædle Træ,ædle Træ] foredlede tre (mots. vilde). Jesus bruker flere ganger trær i lignelser, f.eks. treet som kjennes på fruktene (Matt 7.16), sennepskornet som vokser til et stort tre (Matt 13.31–32) og fikentreet som visner (Matt 21.19). som ey døer ud,
          Men grønnis i vor Have.

9.
Du giør, at en Synder tør
          Ey i sit eget KlædeKlæde] plagg, kledebon
Komme frem, men sig afføersig afføer] kler av seg; jf. Ef 4.24: «Og fører eder i det ny Menniske, som er skabt efter Gud i Retsindig Retfærdighed, og Hellighed.»
          Og eeneeene] bare vil fremtræde
5BeklædBeklæd] iført med Christi Lydighed,
          Ey i Sin egeni Sin egen] sc. lydighet funden;
Men udi hans Retfærdighed
          Ved TroenVed Troen] Jf. Rom 1.17: «Fordi at den Retfærdighed blifver aabenbaret der udi, som gielder for GUd, hvilcken som kommer af Troen til Troen: ligesom og staar skrefvet: Den Retfærdige skal lefve af sin Tro.» sig tilbunden.

10.
JEsum fatter dudu] Dvs. den personifiserte tro med Haand,fatter du med Haand] griper du med din hånd. Troen utstyres her med en menneskelig hånd. Vi kan imidlertid også forstå haand som abstrakt, i betydningen «makt», slik det ofte brukes i Bibelen, i uttrykket «Herrens hånd».
          Hans Siæles angst og møye,møye] bekymring
Blod og Død og Haarde Baand,Baand] tau; jf. Mark 15.1: «Og strax om Morgenen huldte de ypperste Præster Raad med de Eldste og Skriftkloge, der til det gandske Raad; og de bunde JEsum, og førde Hannem bort, og antvordede Pilato Hannem.» Baand kan òg forstås som «lenker» eller «fangebånd» generelt.
          Og os tilleigneros tilleigner] gjør til vårt nøye,nøye] fullt ut
5Alt hvad Guds Søn fortienetfortienet] opptjent har
          Du Synderen tilsiger,tilsiger] lover
Saa den, som før fortabet var,
          Til LivetsLivets] det evige livs, frelsens Tanker stiger.

11.
Udi fuld Tillid handhand] Dvs. synderen (10.6) troertroer] stoler på, fester lit til
          Forladelse og Naade,
Og at JEsus i sigi sig] i ham; ikke uvanlig sammenblanding boer
          Med ald sin Himmel-Baade,Himmel-Baade] himmelske gagn
5Saa handhand] Dvs. synderen (10.6) Retfærdighed i hamham] Dvs. Jesus
          Og Hellighed besider
Een ArvingArving] 1 Kor 6.9: «Vide I icke, at de Uretfærdige skulle icke arfve Guds Rige?» Jf. 1 Kor 15.50. til den ævig BramBram] prakt
          Hvor til Guds BørenBøren] barn skrider.

12.
Saa gaar handhand] Dvs. synderen (10.6) til Herrens Bord,
          Der pant og Seglpant og Segl] sikkerhet og bekreftelse; jf. 2 Kor 1.21: «Og Gud er Den, som stadfester os med eder i Christo, og salvede; Og beseglede os, og gaf Aanden til Pandt i vore Hierter.» at nyde,nyde] få
Æder der, paa Herrens Ord,
          Det Christus vil ham byde,
5Hans eget Kiød og Blod til Pant,
          AtAt] på at hand nu Gud behager,
Guds levend’ Lem,Guds levend’ Lem] 1 Kor 6.15: «Vide I icke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? Skulde jeg nu tage Christi Lemmer, og giøre Skøge-Lemmer af? Det være langt fra.» saa vist og sandt,
          Som hand den SpiiseSpiise] mat Smager;Smager] inntar

13.
Spør du nu, hvorhvor] hvordan skal jeg faae
          Den Troe, som Gud behager,
Jeg, som intet kand formaasom intet kand formaa] Jf. Rom 7.18: «Thi jeg veed, at i Mig, det er, i mit Kiød, boer intet Got: Villien hafver jeg vel; men at fuldkomme det Gode, finder jeg icke.»
          I Aandelige Sager,
5Ja jeg, som af Naturen kand
          Ey andet end modstride,modstride] kjempe imot, gjøre motstand
HvisHvis] selv om Sands mod Gud,Sands mod Gud] motstand mot Gud; jf. Rom 8.7, se 13.8 ndf. og 1647: «Thi kiødsens sandz er fiendskab imod Gud […]». samt ald Forstandsamt ald Forstand] og mot all tenkeevne
          Er FiendskabFiendskab] Jf. Rom 8.7: «Thi det er Fiendskab imod GUD, at være kiødelige til sinde, efterdi det er GUds Lov icke underdanig; thi hand formaar det og icke.» at viide?viide] innrømme, tilstå

14.
HvorHvor] hvordan skall jeg befindebefinde] erfare, merke det,
          At jeg har Troens Gave?Troens Gave] Jf. 8.6 ovf.
Og at hunhun] Dvs. Troen; personifiserte abstrakter opptrer som hunkjønn. den artden art] den kvalitet har ret,ret] nettopp
          Som levend’ Troe bør have?
5O kiere Siæl! betænk og agt,betænk og agt] tenk over og husk på
          At det er HErrens Finger,HErrens Finger] Jf. 2 Mos 31.18 og Luk 11.20: «Men dersom jeg [Jesus] uddrifver Diefle ved GUds Finger, da kommer jo GUds Rige til eder.»
Ved hvilken Troen blir opvagt;
          Thi naar Guds KlokkeGuds Klokke] kirkeklokken (hvis kirken er «Guds hus», må også klokken(e) i tårnet være Guds). ringer,

15.
Naar atNaar at] når GUds Ord høres smugt,høres smugt] høres (under gudstjeneste), vakre som de er
          Arbeider GUd og Virker,
Ret somRet som] på samme måte som RegnenRegnen] regnet; hankjønn er kurant. bringer Frugt,som Regnen bringer Frugt] Jf. 3 Mos 26.4: «Da vil jeg [Gud] gifve eder Regn i sin Tid, og Jorden skal gifve sin Grøde, og Træerne paa Marcken skulle bære deris Fruct.»
          Saa laverlaver] ordner, innretter GUd og lirker
5Med voris Siæl, og tager bort
          Naturens Striid med Læmpe,Læmpe] varsom og behendig fremgangsmåte
Hand fører os og drager fort,drager fort] lokker (oss) frem; jf. Joh 6.44: «Der kand ingen komme til Mig [Jesus], uden saa er at Faderen, som Mig udsendte, drager Hannem.»
          At vi kand Synden dempe.dempe] redusere el. tilintetgjøre

16.
Sinds FornuftSinds Fornuft] fornuften opliusis først,
          DerhosDerhos] videre blir Villien bøyet,
Og fra SyndsensSyndsens] syndens; arkaiserende genitivsform, brukt emfatisk (jf. havsens, landsens); jf. Sktr 2.53. bryndigbryndig] lidenskapelige Tørst
          Til GUds Ords Lyst henføyet,Til GUds Ords Lyst henføyet] omdirigert til en lyst til (å høre) Guds ord
5Saa givis MagtSaa givis Magt] så får vi makt for Christi Skyld,
          AtAt] til å troe paa ham, og sone
Ved denne Troe vor Synde-Byld;Synde-Byld] synd; synden her betraktet som en legemlig skade
          O liflig Klang og Tone!O liflig Klang og Tone] å, for en liflig sang; verset må oppfattes som en metakommentar. Dikteren bryter ut i begeistring over sin egen sang.

17.
Naar du saa blir ført og ført,blir ført og ført] stadig blir ledet
          Og af GUds Aand bevæget?
Naar du af GUds Aand blir rørt
          OgsaaOgsaa] endog til Liv opqvægit?til Liv opqvægit] kalt til live
5Da finderfinder] merker du vel, kiære Siæl,
          Om du dit Liv annammer,annammer] får
Om du GUds Kraft beholder vell,
          Hvor af at Troen stammer;

18.
GUds ApostelGUds Apostel] Paulus; det refereres til den innledende teksten fra 1 Kor, se ovf. siger saa:
          At vi kand visseligevisselige] sannelig
Prøve os,Prøve os] granske oss selv saafremt vi staa
          I Troen duelige;duelige] dyktige el. flittige
5Vi prøver osprøver os] gransker oss selv ved HErrens Aand,
          Som med vor Aand stadfæster,
Og vidner:stadfæster, Og vidner] Adgangen til nattverden, som må oppfattes som et slags trosbevis, utdeles her omtrent som ved en eksamensseremoni. Guds hellige ånd gir menneskets ånd det avgjørende håndtrykk. Jf. Rom 8.16: «Den samme Aand gifver vor Aand Vidnisbyrd, at vi ere GUds Børn.» See derder] Vi hadde ventet her, ettersom det er subjektets egen hånd det er snakk om. Formuleringen underminerer slik den antropomorfe fremstillingen av Ånden. er min Haand,
          At I er Værdig Gjæster.

19.
Ved den Aand vi prøve giør,vi prøve giør] vi foretar granskningen
          Om vi har det som hænger,hænger] er forbundet med
Og til Troen altid hørhør] hører; kortformen er kurant.
          Som Dørren paa sin Gienger:
5Een inderlig fortrydelsefortrydelse] anger
          For vor begangne Laster,begangne Laster] begåtte synder
I det Vi os med RuelseRuelse] anger
          For VoresVores] vår; formen er kurant Gud nedkaster.nedkaster] Et konvensjonelt uttrykk for underkastelse; jf. Sal 95.6: «Kommer, lader os tilbede, og falde paa Knæ, og nedfalde for HErren, som os giorde.»

20.
Angrer,Angrer] angre; imp. flt. at vi haver ham
          Saa god og mild en Fader
Tit fortørnet,Tit fortørnet] ofte krenket Spot og Skam
          Er vorvor] vårt; kurant sideform til vort Ansigtes Lader;Lader] uttrykk, miner
5En sønderknuset bævend’ AandEn sønderknuset bævend’ Aand] Sal 51.19: «En angerfuld Aand er det Offer, som GUd behager: GUd forsmaar icke et sorge-fuldt Hierte.»
          Ved Lovens haarde HammerLovens haarde Hammer] Jer 23.29: «Er mit Ord icke ligesom en Ild, siger HERren, og ligesom en Hammer, der sønderslaar Klippen?»
Skal offris GUD, hans vældig Haandhans vældig Haand] hans veldige makt; 1 Pet 5.6: «Saa ydmyger eder nu under GUds veldige Haand, at hand skal ophøye eder i sin Tiid.»
          Opvækker Sorg og Jammer.

21.
Men ey Trældoms Sorg og Frygt,Trældoms Sorg og Frygt] Rom 8.15: «Thi I hafve icke annammet en Trældoms Aand, at I skulle atter frygte eder; men I hafve annammet en sønlig Udkaarelses Aand, formedelst hvilcken vi raabe: Abba, kiære Fader.»
          For Straffen kunskuns] kun, bare at grue,at grue] Som setningen står, mangler den et finitt verb; jf. 29.4 ndf. Dass fikk kanskje aldri foretatt siste revisjon her. Meningen synes likevel klar nok (basert på Romerbrevet 8.15): Vi skal ikke forbli i trelldom, ei heller grue for dommen, men frykte Gud vår far idet vi ber om fornyede barnekår. Teksten kunne på versets betingelser rettes f. eks. slik: «Ey for Trældoms Sorg og Frykt, / for Straffen kuns, vi grue.»
At mand i fortviil henrykti fortviil henrykt] overveldet av fortvilelse
          FarFar] farer; kortformen er kurant. hen til ævig Lue;ævig Lue] Matt 25.41: «Da skal Hand [kongen] og sige til dem hos den venstre (Haand:) Gaar bort fra Mig, I forbandede, i den ævige Ild, som er beredt Diefvelen og hans Engle.»
5Ney; Vi som BørenBøren] barn; formen er kurant, men betinget av verset; jf. 22.2 og 22.3 ndf. frygte maa,
          Og raabe: Kiære Fader!
Tag os til Gunst, lad Vreden gaa,lad Vreden gaa] Jf. Sal 37.8: «Forlad Vrede, og ofvergif Hastighed; Fortørne dig icke, at du giør ilde.»
          AtAt] slik at os vor Brækvor Bræk] våre ufullkommenheter, våre brister ey skader.

22.
Deel O Gud! din Naade ud
          Til Børn, som for dig ligger,
Giør os Børen,Giør os Børen] gjør oss til barn kiære Gud,
          Vi Børne-RættenBørne-Rætten] barnekårene; jf. Rom 8.15: «en sønlig Udkaarelses Aand» tiggertigger] ber innstendig om
5I Troen udi Jesu Navn,
          Der i vi os vil øve,øve] dyktiggjøre
Og holde denholde den] holde den for å være vor Siæle-Gavn,
          Og den alvorlig prøve:prøve] eksamen; for den som tror, blir frelst.

23.
Det er Glæde,Glæde] en glede at vi veed,
          At Skylden er betaletSkylden er betalet] gjelden el. synden er gjort opp for. Dass’ forkjærlighet for økonomisk metaforikk av denne typen kan også studeres i for eksempel TA 10 og TB 7.19.
Ved hans Døds fuldkommenhed,fuldkommenhed] fullbyrdelse
          Saa Sagen er aftalit,aftalit] avgjort
5Ved Christi Guddoms KraftChristi Guddoms Kraft] Jf. 2 Kor 12.9: «Og hand sagde til mig: Lad dig nøye med min Naade; thi min Kraft er mægtig i de Skrøbelige. Derfor vil jeg heldst rose mig af min Skrøbelighed, at Kristi Kraft kand boe hos mig.» saa sterk
          I vor Natuur udviiset,
FuldkommetFuldkommet] fullbyrdet blev vor Løsnings Værk,vor Løsnings Værk] arbeidet med vår befrielse; jf. Hebr. 9.15 og Ef 1.4–7: «Ligesom Hand og udvaldte os formedelst Hannem, førend Verdens Grundvold blef lagt, at vi skulde være hellige, og ustraffelige for Hannem i Kiærlighed. Og hand beskickede os til Børns udkaarelse for sig self, formedelst Jesum Christum, efter sin Villies velbehagelighed; Sin herlige Naade til Lof, formedelst hvilcken Hand giorde os behagelige i sin Elskelige. I hvilcken vi hafve Forløsning, formedelst hans Blod, som er Syndernes Forladelse, efter Hans Naades Riigdom.»
          Og Gud i Ham er priset.priset] Jf. Ef. 1.12: «Paadet vi kunde være hans Herlighed til Lof, vi som tilforn haabedes til Christum.»

24.
Dette føderføder] skaper, avføder fast Tillid,
          At Vi i Troen tænker,
At vor Gud nu er os blidblid] nådig
          Og os for Sønnenfor Sønnen] for sønnens skyld, på grunn av sønnen skienker
5Hvad Livet og Gudfrygtighed
          Tilhører og frembringer,Hvad Livet og Gudfrygtighed […] frembringer] Hva refereres det til her? Man kan tenke seg både materielle forutsetninger («det daglige brød») og gode gjerninger, gudfryktighetens praktiske side, som en funksjon av troen (og nattverden).
Dermed til Himmel-salighed
          I Haabet vi os svinger;vi os svinger] vi beveger oss (oppover, i retning himmelen)

25.
AgterAgter] pass på dernest jers Forsæt,Forsæt] forsett, plan
          Naar I Guds Nadver æder,
Om detdet] Dvs. forsettet er for HErren ræt,
          Saa at I ikke træder
5Meer hen paa Synders slibrigslibrig] glatte, usikre Vey,
          Og Spotters SælskabSpotters Sælskab] Jf. Sal 1.1: «Salig er Den, som icke vandrer i de ugudeligis Raad; eyheller staar paa Synderis Vey; eyheller sidder i Spotternis Stoel.» føre;føre] representere el. lede
Men sletslet] helt og holdent forlader Ondskabs ReyRey] tummel, atferd; jf. åsgårdsrei
          Og lærer Got at giøre;

26.
AtAt] det at I god Samvittighed
          I Troen kand beholde,
Være skal Jers Fliid og Sveed,Fliid og Sveed] plikt og strev
          Det kand Guds KraftGuds Kraft] Jf. Rom 1.16: «Thi jeg blues icke ved Evangelium om Christo; thi det er GUds Kraft, som giør dem alle salige, som troe der paa; Jøderne besønderlige og Græker ogsaa.» forvolde,
5Naar I ved ivrig Bøn og RaabRaab] henvendelse til Gud, bønnerop; jf. Sal 102.2: «HERRE, hør min Bøn, og lad mit Raab komme for dig.»
          Ham stedsestedse] alltid, uopphørlig derom beeder;
Thi Bønnen udi stadig Haabstadig Haab] Jf. Rom 12.12: «Værer glade i Haabet; Taalmodige i Bedrøfvelse; Holder hart ved at bede.»
          Guds Hielp ned til os leeder,

27.
Og ved den skal vi fra Synd
          Hentraade,hentraade] gå bort naar vi nævner
JEsum; thi i Ondskabs DyndDynd] søle; jf. Sal 69.15: «Frels mig af Dyndet, at jeg icke druckner; At jeg kand frelsis fra mine Hadere, og af dybe Vand.»
          GUd liggend’ Hykler hævner.GUd liggend’ Hykler hævner] Gud hevner seg på hyklere(n) som ligger (i sølen/synden)
5Foruden gode GierningerForuden gode Gierninger] Jak 2.26: «Thi ligesom Legemet er dødt uden Aanden, ligesaa er og Troen død uden Gierninger.» Spørsmålet om hhv. tro og gode gjerninger som forutsetning for frelse er et teologisk stridsspørsmål som Luther, på basis av bl.a. Rom 3.28, avgjorde kompromissløst til fordel for troen (sola fide). Senere modifiserte lutherske teologer dette standpunktet. Jesper Brochmann skriver for eksempel i Universæ Theologiae Systema (Brochmand 1664: 2.230): «Nobis extra omne dubium est, bona opera esse necessaria» (For meg står det hevet over enhver tvil at gode gjerninger er nødvendige).
          Er Troen død og borte,
Men hvor somhvor som] der hvor Troen rigtig er,
          Der kand ey disse skorte.skorte] mangle

28.
Troen er som Moderen,
          Der stedsestedse] igjen og igjen BørenBøren] barn føder,
Hvor nu PodernePoderne] barna, avkommet; ordspill: Barna er også «podekvister» uten egne røtter. De skal (be)dømmes på grunnlag av den frukten de bærer (28.5 ndf.). er hen?
          Der er ey Troens Rødder;
5Derfor skal vi af Frugten seeaf Frugten see] Matt 7.16–17: «Paa deris [de falske profeters] Frugter skulle I kiende dem: Kand mand og plucke Viin Druer af Torne? Eller Figen af Tidsel? Saa bær og hvert got Træ god Frugt; men et raadet Træ bær ond Frugt.»
          Og stræbe os at fæstestræbe os at fæste] legge vinn på å befeste oss
I Kaldet og Udvælgelse,Kaldet og Udvælgelse] Matt 22.14: «Thi mange ere kaldede; men faa ere udvalde.»
          Som sat er os til beste.

29.
Men om GUds Barn finder ey
          Slig Tro i faste TankeTro i faste Tanke] Jf. 1 Kor 15.58: «Derfore, mine kiære Brødre, værer faste, urørlige, og forfremmes altid i HERRENS Gierning, efterdi I vide, at eders Arbeyde er icke forgiefvis i HERREN.»
Og Forsæt til HErrens Vey,Forsæt til HErrens Vey] vilje til (å gå) Herrens vei; jf. Sal 18.22: «Thi jeg holder HERrens Veye, og er icke ugudelig imod min GUd.»
          Men sindet flux at vankesindet flux at vanke] tankene med det samme [begynner] å vandre. Her mangler et finitt verb; jf. 21.2 ovf. Vi kunne kanskje underforstå finder fra 29.1, men finde, i betydningen «fornemme», brukes normalt ikke med en infinitivskonstruksjon, som her.
5I Frygt, i BævelseBævelse] angst og Striid
          AtAt] i den tro at hand er ikke Værdig,Værdig] Se katekismens tekstgrunnlag i den innledende kommentaren (1 Kor 11.26–29).
Da tænk, O kiære Siel, med fliidmed fliid] med ivrig omhu
          At Gud er stedsestedse] alltid færdig.

30.
Hand er færdigfærdig] rede, villig (til å ta imot en synder) og bered
          Een Synder Gunst at sende,
Naade og Barmhiertighed
          Er hos ham uden Ende,
5Een Synder, som giør ikke Bod,
          Guds Had og Straf skal spørre;spørre] erfare
Men dennemdennem] mot dem er hand hierte-god,
          Som Bod og Anger giøre;

31.
Nu har I ey Had mod Gud,
          Men heller Lyst og Lengsel,
Dog Jers Synd mod HErrens Bud
          AarsagerAarsager] forårsaker Sorg og Trengsel,
5See, det er Troens Virkninger,
          Der af kand I den finde;
Thi hvor somhvor som] der hvor Bod og RuelsRuels] anger, ruelse er,
          Der er og Troen inde.

32.
Lyst til GUd er HErrens Verk,
          Som Strid mod Synden vækker,
Skiønt atSkiønt at] selv om Villien ey er stærk
          For Kiødets skyld, som strækker
5Sin syndig Kræfter altid ud;
          Thi Aanden den er villig,Aanden den er villig] Matt 26.41: «Vaager og beeder, at I icke skulle falde i Fristelse: Anden er villig; men Kiødet er skrøbeligt.»
Men Kiødet svagt, O syndig BrudO syndig Brud] I den allegoriske lesningen av Salomos høysang settes brudgommen lik Kristus og bruden lik den enkelte kristensjel eller Kirken som fellesskapet av de troende. Bryllupet representerer troens fullbyrdelse. Se komm. til AS 1.1.6 ovf.
          Strid udi Aanden billig.billig] som seg hør og bør

33.
Denne Tanke, at du est
          U-værdig,at du est U-værdig] Se katekismens tekstgrunnlag i den innledende kommentaren til denne sangen (1 Kor 11.26–29). skall ey hindre
Dig at være HErrens Giest,
          Lad Eder det erindre,erindre] påminne
5At Christus ey det rygend’ HørHør] lin; Jes 42.3 og Matt 12.20–21: «Hand skal icke sønderbryde det knusede Rør, og ey udslycke den rygende Hør, førend Hand udfører Dommen til Seyer. Og Hedningene skulle haabes paa Hans Nafn.»
          Udslukker, eller knuser
Det svage eller brudne Rør,
          Hand ingen overfuser;overfuser] skjeller ut

34.
Troen liden er og svag,
          Derfore skall mand søge
Til Troens Giver, beed ham, tag
          Min Vantroe bort,tag Min Vantroe bort] Mark 9.23: «Og strax raabte Barnets Fader, grædende, og sagde: Jeg troer, HERre; hielp min Vantro.» og øge
5Min Troe, saa jeg ret værdigværdig] Jf. 33.2 ovf. kand
          din hellig Nadver æde,
Og derved som en stadigstadig] standhaftig Mand
          I HellighedI Hellighed] Jf. 2 Kor 1.12: «Thi denne er vor Roes, som er vor Samvittigheds Vidnisbyrd, at vi hafve vandret i Verden i Eenfoldighed, og i Guds Opriktighed; icke i kiødelig Viisdom, men i Guds Naade, dog allermeest hos eder.» fremtræde.

35.
Sunde Folk ey nødig har
          Till Lægen hen at løbe,
Men de, som er Svagheds KarSvagheds Kar] syndige mennesker; jf. 1 Pet 3.7 og 2 Tim 2.20: «Der ere icke alleeniste Kar af Guld og Sølf i et stort Huu; men ogsaa af Træ, og Jord: Og nogle til Ære, og nogle til Vanære.»
          Og finderfinder] merker, føler Sorgens Svøbe;
5I, som arbeyder,arbeyder] strever (åndelig) kommerkommer] kom; imp. flt. her
          Og Vederqvægels’ tager!Vederqvægels’ tager!] forsyn dere [imp. flt.] med et styrkende måltid; utropstegnet markerer emfase, men avslutter ikke setningen.
I Christi Kiød og Blod saa nær,saa nær] Nattverdsbrødet og -vinen inneholder altså Jesu legeme og blod, til tross for at det ikke er synlig; jf. AS 1.18.3.
          At I det selverselver] selv smager.smager] erfarer; Dass hevder altså ikke med dette at man faktisk kan kjenne på smaken at vinen og brødet inneholder Jesu blod og legeme (selv om det ikke er synlig).

36.
Naar I æder Christi Kiød,
          Da tænk; det er det samme,
Som for jer leed Hug og Stød,Hug og Stød] slag; Joh 19.1 og Matt 26.67: «Da spøttede de udi Hans Ansigt, og sloge Hannem med knytte Næfver; og nogle sloge Hannem med Knipler. Og sagde: Spaa os, Christe; hvo er den, der Dig slog?»
          Til Døden at annamme,Til Døden at annamme] for å påta seg døden
5Saa vistvist] visst som dette Legem bar
          Ald Verdens SyndAld Verdens Synd] Joh 1.29: «Den anden Dag seer Johannes JEsum komme til sig, og siger: See! Det er GUDS Lam, som bær Verdens Synder.» og Sonit,Sonit] sonte (for synden)
Saa vist, jeg nu Forladels’ har,
          Fra SyndsensSyndsens] Jf. 16.3 ovf. Skyld forskonet.

37.
Og ved Blodets Drikkelse:ved Blodets Drikkelse] når blodet (altervinen) drikkes
          Saa sandt at det er rundener runden] har rent
Til min Synds Forladelse,Synds Forladelse] Matt 26.28: «Dette er mit Blod, som er det Nye Testamentes, hvilcket som blifver udgydet for Mange, til Syndernes Forladelse.»
          Og givis nunu] ved nattverden i Munden,
5Saa sandt er mig min Skyld forladt,
          Ved Ven jeg Ven er bleven,Ved Ven jeg Ven er bleven] ved hjelp av en venn dvs. Jesus] er jeg blitt [Guds] venn
Jeg Salighed i Haab har fathar fat] har grep om
          Og i mit Hierte skreven.i mit Hierte skreven] Jf. 2 Kor 3.3 og Rom 2.15: «I det at de [hedningene] bevise, at Lovens Gierning er skrefven i deres Hierter, efterdi deris Samvittighed gifver dem Vidnisbyrd, og der til med de Tancker, som skulle forklage eller aarsage sig iblant hverandre.» Ang. metaforikken, se Haarberg 2011: 58.

38.
See saa er det gavnlig Skiællgavnlig Skiæll] god grunn
          At prøve SigAt prøve Sig] å granske seg selv; se komm. til 1.2 ovf. og være
Værdig Giest,Værdig Giest] Jf 29.6 ovf. og den innledende kommentaren til denne sangen. vor siuge Siælvor siuge Siæl] Oppfatningen av nattverden som et slags legemiddel finnes allerede hos Luther; jf. 7.2 ovf.
          Faar derved saadan Ære,
5At JEsus som før eeniteenit] forent (med Faderen) var,
          Sig nærmer til den eener,Sig nærmer til den eener] knytter seg nærmere til den (sjelen)
Hand denden] Dvs. den enkelte udi sin’ Armer tar
          Og Trøst og Kraft forleener.forleener] gir

39.
Hand giør os en Aand med sigen Aand med sig] Rom 8.15–16: «Thi I hafve icke annammet en Trældoms Aand, at I skulle atter frygte eder, men I hafve annammet en sønlig Udkaarelses Aand, formedelst hvilcken vi raabe, Abba, kiære Fader. Den samme And gifver vaar Aand Vidnisbyrd, at vi ere GUds Børn.» Jf. str. 21–22 ovf.
          I Hellighed og Villie
GUd at tienne stadelig,stadelig] urokkelig
          Saa indtet kand os skilje;skilje] Normalform: skille; her gripes det tilbake til en gammel form i rimnød.
5Ja kort,kort] kort sagt ved denne spisesspises] matens Magt
          Vi ingen Død skal grue,grue] frykte
Men ved vor JEsu Kraft opvagtopvagt] kalt til evig liv
          Vor Frelser ævig skue.

40.
GUd os ved din Aand bered,bered] forbered
          Din Nadver saa at tage,
At vor’ Siæle kand derved,
          Din sødesøde] elskede godhed smage!smage] smake el. erfare
5Og vi din GjæsterGjæster] (nattverds)gjester, gjester ved Herrens bord være saa,
          At vi kand til dig stige,stige] gå opp
Og med dig Nadver holde maamaa] får
          Udi dit Himmel-Rige!

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.