BRUKSANVISNING

"/> [NATTVERDEN] | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

[NATTVERDEN]


Luthers Lille forklarer nattverden slik («Om Alterens Sacramente», Luther 1616: 94–99): «Hvad er det? Alterens Sacramente er vor HERris JEsu CHRIsti sande Legome, oc sande Blod, under Brød oc Vijn, indsæt derfor aff Christo selff, at Christne skulle æde oc dricke det. Stæder i Skriften, som det stadfæste, ere, hoss Matth., Marcum, Lucam, oc St. Paulum. Vor HErre JEsus Christus i den Nat, der hand bleff henforraad, tog hand brødet, oc der hand haffde tackit, brødt det, gaff sine Discipler oc sagde: Tager, æder, det er mit Legome, som giffuis for Eder, det giører til min hukommelse. Lige saa tog hand oc Kalcken, effter hand haffde huldet Afftens Maaltid, tackede oc gaff dennem, oc sagde: Dricker alle her aff, denne Kalk er det ny testamente i mit Blod, som udgydes for eder, til syndernes Forladelse, dette giører saa offte i dricke, til min hukommelse. Huad gavner det saaledes at haffue ædet oc Drucket? Der suarer jeg til. Det giffue disse Ord tilkiende (som) giffuis for eder, item (som) udøses til Syndernes Forladelse. Thi i dette Sacramente giffues oss ved de Ord, Syndernes Forladelse, liffuet, oc den euige Salighed, Thi Liff oc Salighed følge af Fornødenhed met Syndernes Forladelse. Hvorlunde kand den Legomlige Æden vdrætte saadanne store ting? Der suarer ieg til. At æde oc dricke kunde det vden tuil aldrig (vdrætte) Men disse Ord, (Det) giffuis for eder: Item (det) vdøsis til syndernes Forladelse. Thi disse Ord ere den sønderligeste part i dette Sacramente, Oc som Hoffuedet, huilcke huo som troer, hand bekommer alle de ting som de tilsige, som er syndernes forladelse. Huorlunde annammis da dette Sacramente værdeligen? Jeg suarer der til. Jeg loffuer vel den vduortis Tuct, at de som ville annamme Sacramentet, berede sig tilforn met faste, Men den haffuer omsider allerrættist berid sig til at annamme dette Sacramente, som troer disse Ord, (Det) giffuis for eder: Item, (Det) vdøsis til Syndernes forladelse. Huo som icke troer disse Ord, de annamme dette Sacramente wuærdige oc aldelis wberidde. Thi dette Ord, for eder, vdkreffuer et hierte som troer Gud.»I sin Store katekisme disponerer Luther nattverdsutlegningen i tre deler: Hva sakramentet er, hva det gagner, og hvem som skal få det utdelt. Det teologiske kjernepunktet kan formuleres som en insistering på at brød og vin her ikke bare er å betrakte som levnetsmidler, men som «brød oc vijn i Guds Ord forfattede» (Luther 1629: 130v). Gavnet – eller nytten – ligger i syndsforlatelsen, som skaper «det ny Menniske» (s. 132v). Men synden forlates oss ikke én gang for alle. Derfor trenger mennesket stadig til åndelig fornyelse, og derfor skal alle, høy som lav, gå ofte til nattverd: Kort sagt: «Jo mindre du føler dine Synder oc skrøbelighed, jo meere aarsage hafuer du ad gaae til Sacramentet, der ad søge hielp oc Lægedom» (s. 142v). Luthers utlegning av nattverden kommenteres utførlig av Peters (1993: 4.129–90).Dass’ to første sanger er i det ytre motivert som kommentarer til innstiftelsen av henholdsvis brødet og vinen. Den tredje, som ikke var med i den første versjonen fra 1698, og som følgelig må være skrevet senere, insisterer på nødvendigheten av selvransakelse før man går til alters.Loven (1687) gir ingen adgang til nattverdens sakramente som ikke først kan sin katekisme: «De [prestene] skulle ikke tilstæde de Unge at komme til Sacramentet, førend de have vel fattet deris Børnelærdom, at finde deraf den rette Mening i Hiertet, og derhos hvorledis de skulle bekiende sig for Præsten, og vide at svare til Lutheri smaa Spørsmaal om sligt, og saa forstaa, hvad Afløsning haver med at føre: Saasom og de Gamle skulle i det ringeste vide Børnelærdommens bare Ord at forstaa; Item hvorledis de skulle begære at skriftis og hvad Herrens Nadere er, og hvad Nytte den haver med sig, og til hvad Ende de begære at bruge den» (2-5-11). Det forutsettes at alle troende går til alters «nogle gange om Aaret» (2-5-25). Den som har avholdt seg fra nattverden et helt år, skal «udstaa Kirkens Disciplin» (2-5-26); jf. Appel og Fink-Jensen 2009: 74–84 og 236–41.Som loven foreskriver, setter Kirkeritualet (1685) skriftemål og syndsforlatelse som forutsetning for altergang: «De som have faaet Afløsning af Guds Tiener, enten hemmelig, eller aabenbare, skal siden, naar Communionen angaar, komme med Andagt til HErrens Altere og sette sig ned paa Knæ omkring Alteret, saa mange, som vel kunde faa Rum uden Trængsel, Mændene paa den højre, og Qvinderne paa den venstre side: De andre blive saa længe staaende ordentlig og skikkelig ved siderne af Alteret, indtil de første ere blevne betiente» (s. 160).

Alterens Sacramente
Forfattet i Trende Sanger.



Faksimile_Nattverden

Faksimile fra Dass 1999 (NB Digital)



Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.