BRUKSANVISNING

"/> Den Anden Sang. | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Den Anden Sang.


I likhet med flere andre katekismesanger veksler denne mellom å henvende seg til Gud – eller Kristus – og til dem som katekismeundervisngen er beregnet på. Salmen og læresangen konkurrerer med andre ord om å legge de genremessige rammene for fremstillingen. Dikteren går imidlertid rett på sak: Innledningen gjentar og presiserer trosartikkelens tekst, for så å utlegge den kristologiske dogmatikken nærmere, i særdeleshet treenighetslæren (str. 1–8). Den niende strofen markerer et brudd: Her apostroferes Jesus direkte, og fremstillingen fortsetter å henvende seg til ham helt frem til og med strofe 16. Denne sangens annen avdeling inneholder sangernes forsikringer overfor frelseren om at deres tro står fast (str. 9–16). Tredje avdeling (str. 17–27) slår over i undervisning igjen: om forholdet mellom tro og fornuft. Den ender med en oppsummerende henvendelse til Gud, dvs. faderen (27). Fjerde avdeling (28–38) fornyer språkhandlingen («Vi troer da») før Kristi frelsergjerning, hans «embede», så forklares. Mot slutten av denne avdelingen vendes henvendelsen fra katekismeleserne til frelseren i en enslig strofe (36). Og så avsluttes sangen med bønn henvendt til Kristus i de to siste strofene (39–40).I sin store forklaring avfeier nærmest Luther alle dogmatiske enkeltheter; de egner seg ikke for en «Børneprædicken». Det gjelder å få frem hovedpunktet, «den gandske Summ», nemlig frelsesbudskapet: «huorledis vi ere igienløste», hvordan vi er fridd fra synd, død og djevel. I samtidens katekismer deles forklaringen gjerne i to: om Kristi person og om hans «embede». Denne hovedinndelingen lar seg spore også hos Dass, hvor skillet mellom disse to hoveddelene går mellom str. 27 og 28.

Jeg troer paa JEsum Christum,
Hands eeniste Søn vor Herre.tit.] Luther 1616: 74–76: «Oc paa JEsum Christum, hans eeniste Søn vor Herre […]. Det er: Jeg troer at Jesus CHristus er en sand Gud, fød aff Faderen fra Euighed.»

Siungis som:
Vær tilfreds min kiære Siæl, etc.mel.] Melodiforelegget er Dorothe Engelbretsdatters, i Siælens Sang-Offer (1678), se DESS 131. Hva førsteutgaven faktisk inneholdt, vet vi ikke, for den er tapt, men senere utgaver innehold i alle fall melodiene utskrevet med noter. Utgavene fra 1685 og 1699 hadde egne melodihefter.


1.
VI bekiender, veed og troer
          JEsum Christ at være
Een Almægtig HErre stor
          Til GUd Faders Ære,
5Lige stoor i Guddoms Pragt,
Lige stoor i Kraft og Magt
          MedLige stoor […] Med] like stor som, jevnstor med sin kiere Fader,
          Efter Skriftens Blader.Efter Skriftens Blader] Matt 11.27: «Alle Ting er Mig ofvergifne af min Fader: Og ingen kiender Sønnen uden Faderen; og ingen kiender Faderen uden Sønnen, og Den som Sønnen vil det aabenbare»; se også Matt 28.18: «Mig er gifven all Magt i Himmelen, og paa Jorden.»

2.
GUD er een i Værelse,Værelse] vesen
          Men Personer trende,trende] tre
Paa hvad Maade sligt kand skee
          Kand Fornuft ey kiende,
5Mand ey grandske maa derom,
Men vor Tankker skievskiev] feilaktig, uriktig og kromkrom] usann, trossig
          Bør at holdeBør at holde] skylder å holde, bør holde stille
          Under Troens Villie.

3.
I ForeeningI Foreening] sammen. Treenigheten er et kirkelig dogme som bare indirekte kan forankres i de bibelske bøkene. I Det nye testamente var antakelig referansen til de tre personene i dåpsformularet i Matt 28.19 det viktigste tekststedet. Treenighetslæren ble første gang utformet under kirkemøtet i Nikea (325 e.Kr.). Den athanasianske trosbekjennelsen presiserer dogmet: «Men dendne er dend rette Christelige Tro, Ad vi ære een eeniste Gud i tre Personer, Oc tre Personer i eeniste Guddom» (Resen 1631: upag. [H7]). bunden er
          Alle Tre Personer,
Dog tillegges hver i sær
          Kraft og Magt og Throner.Throner] Guds trone omtales flere steder i Skriften, f.eks. Sal 11.4, Menneskesønnens omtales i Matt 19.28, men det spørs om Den hellige ånd kan sies å ha noen trone.
5Faderen har Guddoms Navn,
Sønnen GUD i Faders Favn,Sønnen GUD i Faders Favn] Jf. Hebr 1.5: «Thi hvilcken Engel sagde Hand nogen Tiid til: Du est min Søn, Jeg fødde Dig i Dag? Og atter igien: Jeg skal være Hans Fader; Og Hand skal være min Søn.»
          Aanden skal og bære
          Samme Guddoms Ære.

4.
GUD er sterk alleneste,alleneste] som ingen annen
          Dog er Trende sterke,
En er alle Disse Tre,
          Dog har hver sit Mærke:sit Mærke] sin spesielle egenskap
5Faderen har Alting skabt,
Sønnen, det som var fortabt,
          Med sit Blod forløser,forløser] befrir, frelser; jf. bl.a. Ef 1.7: «I hvilcken vi hafve Forløsning, formedelst hans Blod, som er Syndernes Forladelse, efter Hans Naades Riigdom.»
          Aanden Naaden øser.øser] tildeler (i rikt mål)

5.
Hver af Dem er GUD for sig,
          Dog ey trende Guder,
Gandske u-opløselig
          Er de LøndomsLøndoms] gåtens, mysteriets Knuder.
5O een Riigdoms dyb Afgrund!
HErrens Viisdoms skiulte Pund!Pund] rikdom, formue; jf. Luk 19.11–27 og Matt 25.14–30.
          Hvo kand nogenlunde
          Dine Spor udgrunde?Dine Spor udgrunde] Rom 11.33: «O! hvilcket Riigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kiendelse: Hvor aldelis u-begribelige ere hans Domme, og Hans Veye u-randsagelige»; jf. Sal 89.52 («Fodspor»).

6.
Vi bekiender i vor Tro,
          JEsum Christ at være
Ordet,JEsum Christ at være Ordet] at Jesus Kristus er ordet (akk. m. inf.); Joh 1.1: «UDi Begyndelsen var Ordet; og Ordet var hos Gud; og Ordet var GUd» og Åp 19.13: «Og hand var ført udi et Klæde, som var bestenckt med Blod; og hands Nafn kaldes GUds Ord.» som hos os mon boe,
          Og paa sig mon bære
5Voris Manddoms Blod og Kiød,
Som paa Korset har taald Død,
          Og vor Synd forsoonet,
          Saa med Ære kronet.

7.
JEsus er det beste Navn,
          Som er paa vor Tunge,
Alle Mand med EftersavnAlle Mand med Eftersavn] alle aktverdige menn (menn med godt ettermæle)
          Veed der om at siunge,
5JEsus er den sande Christ,den sande Christ] Gr. khristós, «den salvede», til oversettelse av hebr. messias/misjchah. Tidlig brukt som navn på Jesus; jf. Gal. 1.6 og Hebr 9.11. Jesus la vekt på at han oppfylte den Messias-forventningen som på hans tid rådet i det jødiske samfunnet; jf. Luk 24.21 og Apg 1.6.
JEsus er vor Frelser vist,
          JEsus er den beste
          I vort Huus kand gieste:I vort Huus kand gieste] som kan gjeste vårt hus; relativpronomenet (subjunksjonen) er underforstått.

8.
Er min Siæl i Hungers Tvang,Er min Siæl i Hungers Tvang] Sal 107.9: «At hand mætter de tørstige Siæle, og fylder de hungrige Siæle med Got.»
          JEsus er min Føde,JEsus er min Føde] Slik Jesu innstiftelse av nattverden forutsetter, Luk 22.19: «Og Hand tog Brødet, Tackede og brød det, Og gaf dem det, og sagde: Dette er mit Legeme, som blifver gifvet for eder; dette giører til min Ihukommelse.»
Er jeg tørst og lider Trang,
          JEsu Blod det rødeJEsu Blod det røde] Jf. Luk 22.20: «Ligesaa og Kalcken, efter Naderen, og sagde: Denne er det nye Testamentes Kalck i mit Blod, som blifver udgydet for eder.»
5Ald min Tørst forleskeforleske] leske, slukke kand,
JEsus er den eene Mand
          Jeg i Død og Live
          Eed og PligtPligt] høytidelig løfte; «Ed og Pligt» brukes som fast, om enn pleonastisk, uttrykk. vil give.

9.
JEsu, jeg har givet mig
          Dig i Vold alleene,
Ingen anden, uden dig
          Lover jeg at tienne.
5I dit Navn da blev jeg døbt,
Med dit Blod har du mig kiøbt,Med dit Blod har du mig kiøbt] Åp 5.9: «[…] thi Du est slagtet, og kiøbte os med dit Blod af allehaande Slegt, og Tungemaal, og Folck, og Hedninge.»
          Med din Død og Pine
          Hialp du mig og Mine.


10.
Derfor jeg ey andet kand,
          End jeg jo maa dyrke
Dig, ô JEsu, GUd og Mand,
          Ald min LiidLiid] tillit, fortrøstning og Styrke,
5Ald min SagAld min Sag] all min brøde eller skyld jeg dig betroer,
Alt mit Haab paa dig beroer,
          Derpaa vil jeg leve,
          Derpaa vil jeg stræve.


11.
Fra den Tro, mens jeg er til
          Vil jeg aldrig falde,
Uden dig jeg aldrig vil
          Nogen Gud paakalde,
5Hvis jeg glemmer denne Mand
Glemt har jeg min høyre Haand,Glemt har jeg min høyre Haand] Sal 137.5: «Forglemmer jeg dig Jerusalem, da blifve min høyre Haand forglemt.»
          Glemt har jeg min Lykke,
          Glemt har jeg mit Smykke.


12.
Og om det saa skulle skee,
          At mand os med Trengsel
For dit Navns Bekiendelse
          Kaste lod i Fængsel;Kaste lod i Fængsel] Jf. Apg 5.18: «Og de lagde Hænder paa Apostlerne, og kaste dem i det almindelige Fængsel.»
5JEsu! du os da bereed,
At vi med Taalmodighed
          Verdens SpottVerdens Spott] Jf. Matt 5.11: «Salige ere I, naar Menniskene bespotte og forfølge eder for Min skyld, og tale allehaande Ont paa eder, om De lyve det.» fordrager,fordrager] tåler
          Og dig ey forsager.forsager] svikter, oppgir


13.
Skulle vi for din Skyld bort
          Udaf Land forjagisforjagis] fordrives
Hen til Verdens yderst Ort,Verdens yderst Ort] Utenfor verden finnes ikke Gud; jf. Sal 72.8: «Hand skal regiere fra et Haf, indtil det andet; og fra Vandet indtil Verdens Ende.» Uttrykket «Verdens Ende» forekommer i rimbrev til Dorothe Engelbretsdatter, SV 1.268: «Mit Navn er Petter Dass,/ Som boer mod Verdens Ende.»Ort] sted
          Og med Trussel plagis,
5Hvor vi vanke skalHvor vi vanke skal] hvor enn vi går paa Jord,
HErre! styrk os i dit Ord!
          At Tyranners Villie
          Os fra dig ey skillie.


14.
Hedninger forundris ved,
          Og os Christne laster,
At vi vor FortrolighedFortrolighed] tillit
          JEsu! paa dig kaster;
5Men jeg svarer dem derpaa,
At de HundeHunde] slyngler, skurker ey forstaa
          Hvad dit Navn betyder,
          Og hvor sødtsødt] liflig, vellydende; jf. Kingo, «Dend femte Morgen-Sang» fra Aandelige Siunge-Choer, «Op, op i søde JEsu Navn» (KSS 3.69). det lyder.


15.
FingeFinge] fikk; irrealis i nåtid de den mindste Smag
          Af din Sødheds Kiærne,
De skull’ efter denne Dag
          Dig samtykkeDig samtykke] slutte seg til deg gierne;
5Men for Guld den aldrig græd,Men for Guld den aldrig græd] Ordspråklig, men ikke funnet belagt annetsteds. Meningen må være at hedningene er lykkelig uvitende som den rikdom de ikke får del i.
Som har Guldet aldrig seed,
          Hvad kand mand i RænteHvad kand mand i Rænte] Dass bruker ofte metaforer fra økonomiens område. Meningen synes her å være at hedningene heller ikke om de skulle ha forstått at Kristus har betalt dem ut av syndegjelden, vet å gjøre ham gjengjeld, ettersom de i egenskap av hedninger er for bedragere å regne.
          Af Bedrager vente?


16.
Men atat] for at ikke Hedninger
          Skal vor Troe forhaane,
Da forkyndis een og hver,
          Som vil Øret laane,
5At vi derfor dyrker dig,
Fordi du af Himmerigaf Himmerig] som utgår fra himmelen
          Est GUds Søn alleene,
          Og hands Ordhands Ord] Jf. 6.3 ovf. det reene.


17.
Ey alleene blant all Sædall Sæd] alt avkom, hele menneskeslekten
          Den Høyst-elsktHøyst-elskt] høyest elskede; synkopert og apokopert for verstaktens skyld Udkaarne,Udkaarne] utvalgte; ordet brukes ikke om Jesus i Chr IVs Bibel (bare om Paulus).
Men end ogend og] allerede fra Ævighed
          Himmel-fødfra Ævighed Himmel-fød] Den nikenske trosbekjennelsen: «Oc [jeg tror] paa een eeniste HERRE, JEsum Christum Guds eeniste Søn, som er fød af Faderen for [=før] dend gandskeverden […]» (Resen 1631: upag. [Mv]). Eenbaarne;
5Faderens Klar-Heeders GlantzFaderens Klar-Heeders Glantz] Hebr 1.3: «Hvilcken, efterdi Hand er hans Herligheds Skin, og Hans Værelses rette Billede.»
Og hands Væsens Kiende-KrantzSee Anmærkningen bag efter Psalmen.fotnoten] Etter «Psalmen» står ingen note, men noten til FV 1.17.2 synes å kunne passe også her. Om førsteutgavens anmerkninger, se Innl. 1.4.Og hands Væsens Kiende-Krantz] Et komplekst bilde. En mellommann – uvisst hvem – har følt behov for en forklaring. Men den anmerkningen som annonseres, står ikke etter sangen, den står derimot som en kommentar til FV 1.17.2: Guds barn kan oppfattes som hans krans, de som prydes og elskes av Gud. Med referanse til Jes 62.3: «Og du skal blive en deylig Krone i HERrens Haand, og en Kongelig Hat i din Guds Haand.»
          Hvo som det benægterHvo som det benægter] 1 Joh 2.24: «Hvosom negter Sønnen, hand hafuer og icke Faderen: Hvosom bekiender Sønnen, hand hafver og Faderen.»
          Hand mod Sandhed fægter.


18.
Spottere staar der paa stift,Spottere staar der paa stift] spottere holder trossig på
          Det kand sig ey lave,Det kand sig ey lave] at det ikke kan gå an; at-setning med utelatt konjunksjon:
At GUd, som var aldrig gift,
          Hand een Søn skull have;
5Men det er Fornuftens Dom,
Som er baade skeev og krom,skeev og krom] Jf. 2.6 ovf.
          Og om HErren dømmer
          Det som ikke sømmer.sømmer] anstår seg


19.
Gak,Gak] gå; imp. av gange og det af Christo lær,
          Thi, naar Peder siger:
Du den levend’ GUds Søn er;Du den levend’ GUds Søn er] Matt 16.16–17: «Da svarede Simon Petrus, og sagde: Du est Christus, den lefvende GUds Søn. Jesus svarede, og sagde til hannem: Salig est du Simon, Jonas Søn! thi Kiød og Blod hafver icke aabenbaret dig det; men min Fader i Himmelen.»
          Denne Kundskab stiger
5Ikke op af Kiød og Blod,
Svarer hand,Svarer hand] Setningsfølgen ville normalt ha vært omvendt: «Svarer han» hadde da innledet v. 4; deretter ville så Jesu svar ha fulgt. min Fader god
          Dig det kundgiort haver
          Ved sin Himmel-Gaver.Himmel-Gaver] nåden; jf. Hebr 6.4–6: «Thi det er umueligt, at de, som ere en gang oplyste, og hafve smaget de himmelske Gafver, og ere blefne deelagtige i den Hellig Aand; Og hafve smaget Guds gode Ord, og den tilkommende Verdens Kraft: Om de affalde (og kaarsfeste dem self Guds Søn igien, og holde hannem for Spot), at de skulde kunde fornyes igien til Bedring.»

20.
Vi vor Tro om HErrens Søn
          OgOg] Binder sammen «Tro» og «Bekiendels’». Bekiendels bygger
Ikke paa Fornuftens Skiøn,
          Men det som er trygger,
5GUds Ord og hands levend’ Kraft
Som gîr Troen Rood og SaftSaft] plantesaft, sevje; bildet er av en livskraftig plante med rot.
          Og i Hiertet skriver,i Hiertet skriver] Jf. TA 1.10.5
          At vi PetriPetri] Petere, klipper; flt. av lat. Petrus) bliver.

21.
KlipperKlipper] Matt 16.18: «Men Jeg siger dig ogsaa, Du est Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Meenighed; og Helfvedes Porte skulle icke faae Magt ofver hende.» Jesu ordspill (på gr. petra) turde være vel kjent. ved den Klippe-Tro,
          Hvor ved Christus fæster
Kirken, og i os vil boe
          Som sinsin] hans; apokope værdig Giæster,Som sin værdig Giæster] Dette er uklart uttrykt. Om det i v. 3 hadde stått «os vil ha» istf. «i os vil boe», ville syntaksen ha vært uproblematisk. Tanken er uansett at Jesus ved sitt ord vil være til stede i hver enkelt (Kol 3.16), som så får ta del i det himmelske måltid; jf. Luk 14.15: «Salig er den som æder Brød i Guds Rige.»
5Vi paa Hovet-Hiørne-SteenHovet-Hiørne-Steen] Sal 118.22: «Den Steen, som Bygnings-mændene bortkaste, er blefven til en Hiørne-steen»; jf. Matt 21.42 og 1 Pet 2.3–5: «Dersom I ellers smagede, at HERREN er venlig; Til Hvilcken I ere komne, som til den lefvende Steen, der er bortkast af Menniskene; men hand er udvald og kostelig hos GUD: Og bygge I ogsaa eder, som de lefvende Steene, til et Aandeligt Huus, og til et helligt Præstedom, til at ofre Aandelige Offer, som ere Gud behagelige, formedelst JESUM Christum.» Forestillingen om kirken som et byggverk «af levende Steene» utnyttes senere med stor effekt av Grundtvig i «Kirken den er et gammelt Huus» (1837).
Levend’ Steene fast og reen
          Byggis i GUds Tempel,
          Selv GUds Huus og Stempel.Stempel] Jf. Gal 6.17: «[…] thi jeg bær vor HERRES JEsu Mercke-tegen i mit Legeme.»

22.
RiimligtRiimligt] rimeligvis, trolig; synkope kand til overflødtil overflød] ytterligere, ovenikjøpet
          Af Naturen viisis,
Søn at GUd kand have fød;Søn at GUd kand have fød] at Gud kan ha født en sønn; invertert, emfatisk ordstilling.
          ThiThi] derfor kand Soolen priisis
5I sit Skin straxstrax] nys, rett før fød af sig,sig] den selv
Ild i Luen,Ild i Luen] ild i flammende lys; «Ild» tilsvarende «Soolen» og «Luen» solens «Skin», begge deler som bilder på forholdet mellom faderen (solen, ilden) og sønnen (skinnet, flammene); jf. den nikenske trosbekjennelsen: «Lius af Lius» (Resen 1631: upag. [Mv]). som sig liig
          Sindetliig Sindet] Et tredje bilde eller sammenligning: forholdet mellom sinn og tanke kand til Live
          Tankers FosterFoster] Jf. TilBogen 2. give;

23.
Kand Fornuft, Forstandighed
          Og vor Villie føde
Kiærlighed,Kand Fornuft […] føde Kiærlighed] Enda en analogi til forholdet mellom Faderen og Sønnen. som stedse veedstedse veed] alltid kan
          ItIt] ett, det samme; jf. Joh 10.30: «Jeg og Faderen ere Eet.» tilhaabetilhaabe] sammen støde?støde] knuse og blande, som i en morter
5HviHvi] hvorfor kund ey af GUd udgaa,
Ævig Viisdom,Ævig Visdom] Visdommen står frem som talende personifikasjon i Ordsp 8: «HErren hafde Mig i sine Veyes Begyndelse; Og jeg var der førend hand giorde noget» (8.22). Senere assosieres denne Visdommen med treenighetens annen person, bl.a. på grunnlag av 1 Kor 1.30: «Af hvilcken I ere og komne i CHristo JEsu, Hvilcken der er giort os af GUD til Viisdom, og til Retfærdighed, og til Hellighed, og til Gienløselse.» som mon staa
          I eet VæsenI eet Væsen] Den nikenske trosbekjennelsen: «I eet Væsen med Faderen» (Resen 1631: upag. [Mv]). runden,runden] fremkommet
          I een LiighedI een Liighed] i full overensstemmelse funden.funden] erkjent

24.
Haver GUd af intetaf intet] Lat. ex nihilo. Her berøres et av skapelsesberetningen paradoksale stridspunkter. Aristoteles hadde lært at materien er evig, og følgelig kunne ikke noe skapes «av intet». skaftskaft] skapt; kurant form
          Verden og dens Viide,Viide] vidde, omfang; «Verden og dens Viide» kan oppfattes som en retorisk hendiadyoin: den vide verden
Hvi skull da den ævig Kraftden ævig Kraft] Rom 1.20: «Dermed at GUds usynlige Væsen, det er, Hans ævige Kraft og Guddom, blifver seet, naar mand agter det paa Gierningerne, som er, paa Verdens Skabelse.»
          Ey hos hannem side,
5At hand af sin Værelsesin Værelse] sitt vesen
Sin udtrykket LignelseLignelse] skikkelse
          Kunde selv fremgive
          Og sit Billedsit Billed] Hebr 1.3: «Hvilcken, efterdi Hand er hans Herligheds Skin, og Hans Værelses rette Billede, og bær alle Ting med sit kraftige Ord; der Hand hafde giort vore synders Renselse, formedelst sig Self, da satte Hand sig hos Majestætens høyre Haand i det Høye.» skrive?

25.
Falt ham nu det eene læt,
          Hvorfor ey det andet?
Det er Synd og stor U-ræt
          Og een Skam i Landet,
5At mand med een Sindseen Sinds] Hankjønn er kurant. FortrædFortræd] tross, ondskap
Nægter HErrens Hærlighed;
          Hvad er Thomas TvillingThomas Tvilling] apostelen Tomas, tvileren, som ikke kunne tro at Jesus hadde stått opp fra de døde, Joh 20.19–29: «Men Thomas, Een af de Tolf, som kaldes Tvilling, var ikke hos dem, der JEsus kom» (20.24).
          Andet end een Villing?Villing] Eriksen forklarer ordet uten nærmere belegg med «en der farer Vild» (SS 2.253), Aasen (NO) oppgir betydningen «en Galning»; jf. Jakobsen 1952: 146.

26.
Saa kand Sindets SlutningerSindets Slutninger] logisk tenkning
          RiimlighedRiimlighed] det som det er rimelig (å tenke seg) indføre,indføre] føre til
EreEre] sc. de (slutningene) dog kun Lignelser,Lignelser] bilder, figurlige tankeuttrykk
          Som OpliusningOpliusning] forklaring, belæring giøre;giøre] besørge, bevirke
5Men BeviislighedenBeviisligheden] beviset hør
Tilhør Til] er en del av, faller inn under GUds Ord og Aand, som giør
          Troen fast og sikker,
          AtAt] slik at den ikke vrikker.vrikker] rokkes

27.
Lov skee GUd, at du dit Ord
          For os har opdaget,opdaget] åpenbart
Og U-myndigU-myndig] for barn, mindreårige det kundgiord,
          Det dig saa behaget;
5Men for det selv-klogeselv-kloge] egenrådige, respektløse Pak,
Som af GUds Ord giør een Snak,Som af GUds Ord giør en Snak] snakker nedsettende om Guds ord
          Du forborgetforborget] skjult, gjemt haver
          Ald din Naades Gaver.

28.
Vi troer da, GUds Søn er ud
          Af sin Fader ganget,
Lius af LiusLius av Lius] «Gud af Gud, Lius af Lius» (Resen 1631: upag. [Mv]). Jf. 22.3–5 ovf. og GUd af GUd,
          KlarhedKlarhed] himmelsk lys ham omfanget,omfanget] omga, omsluttet; jf. Joh 8.12: «Jeg er Verdens Lys.»
5Fød, men ævig fødFød, men evig fød] Den nikenske trosbekjennelsen: «Oc [jeg tror] paa een eeniste HERRE, JEsum Christum Guds eeniste Søn, som er fød af Faderen for [=før] dend gandskeverden […]»: den athanasianske: «Gud er hand, Fød af Faderens Natur, før Verden blef til (Resen 1631: upag. [Mv] og [H8v]). Jf. 17.3–4 ovf. er hand,
Ævighedens Fader, mand
          Priiser ham og kalderkalder] påkaller
          Uden Aar og Alder.

29.
Ligestor med Faderen,
          ItIt] ett i Guddoms Være,Være] verge, makt
Men atskilt Person og Ven,
          Herlighedens HErre,
5Livits FørsteLivits Første] livets fyrste stærk og stoer
Ærens KonningÆrens Konning] Sal 24.8: «Hvo er den Ærens Konge?» u-kiendtu-kiendt] uten å bli sett; jf. 1 Tim 6.16: «[Gud] Som hafver alleene Udødelighed; Hvilcken der boer i et Lys, som ingen kand komme til; hvilcken intet Menniske hafver seet, og icke kand see; Hannem være Ære, og et evigt Rige! Amen.» boer
          Udi Liuset prægtig,
          EeneEene] som den eneste, alene viis og mægtig.

30.
Der fra gik hand ud og kom
          Her til Verdens Klode,Klode] Jf. TA 1.26.3; klode kan imidlertid også brukes om himmelhvelvingen (tenkt som en kule som omslutter jorden).
Lod sig føde Hierte-from,Hierte-from] from i sinn, eiegod
          Mennisken til gode,
5HErren udaf Himmelen
Liig er bleven Mennisken,Liig er bleven Mennisken] Dogmatisk kan Dass her synes å være på tynn is: Jesus var ikke likt eller som et menneske. Han var et menneske. Problemet kan løses ved at vi oppfatter «Liig» som en apokopert for av lige: «av samme art el. vesen som». Den athansianske trosbekjennelsen uttrykker det klart: «En fuldkommen Gud, et fuldkommet Menniske» (Resen 1631: upag. [H8]). Lidelseshistorien forutsetter Jesu menneskenatur. Selv kaller han seg i sin jordiske eksistens for «menneskesønnen»; se bl.a. Matt 11.19. Jf. TA 6.15.2.
          Hand vort Kiød er bleven
          Og vor HErre skreven.skreven] kalt (i skrift); se f.eks. Rom 1.4.

31.
HErren vor Rætferdighed,vor Rætferdighed] Herren, dvs. Jesus Kristus, vår Herre, har ved sin død, soningsofferet, gjort menneskene «rettferdige» for loven; jf. 1 Kor 1.30: «Af hvilcken I ere og komne i CHristo JEsu, Hvilcken der er giort os af GUD til Viisdom, og til Retfærdighed, og til Hellighed, og til Gienløselse.»
          Ondskabs HerredømmerOndskabs Herredømmer] Objekt til «har brudt», i den følgende relativsetningen
Som har brudt, og ævig Freed
          Os tilført, vi rømmer,rømmer] Det virker ikke rimelig å forstå «rømmer» i betydningen «fjerner oss fra». Ordet er belagt i betydningen «rommer»; vi må i så fall tenke oss at «vi», dvs. de troende, rommer Kristus, ikke bare det omvendte, at «vi» er «i Kristus». Jf. Rom 8.10: «Men dersom Christus er i eder, da er jo Legemet dødt for Syndens skyld; og Aanden er Lifvet, for Retfærdigheds skyld.»
5Som har førtSom har ført] sc. «oss» fra Mørk til Lius,fra Mørk til Lius] Joh 8.12: «Jeg er Verdens Lys; Hvo som efterfølger Mig, hand skal icke vandre i Mørcket; men hand skal hafve Lifsens Lys.»
Til sin TestamentersTestamenters] Dette oppfattes kanskje best som GT og NT. Man kunne kanskje ha ventet entall. Som mellommann oppretter Jesus den nye pakt (det nye testament); jf. Hebr. 9.16. Huus,
          Borger-Ræt at nyde,Borger-Ræt at nyde] for at vi skal nyte borgerrett (som innbygger i Guds rike); Ef 2.12: «At I paa den samme Tiid vare uden Christo, fremmede, og uden Israels Borgerskab, og fremmede fra Forjættelsens Testamente; derfore hafde I intet Haab, og vare uden Gud i Verden.»
          AtAt] slik at vi os maa fryde.

32.
Hand hâr kiøbt os med sit Blod,Hand hâr kiøbt os med sit Blod] Åp 5.9: «[…] thi du est slagted, og kiøbte os med dit Blood, af allehaande Slegt, og Tungemaal, og Folck, og Hedninge»; jf. 9.6 ovf.
          EegetEeget] hans eget Folk at være,
HErren udaf Jesse-RodJesse-Rod] En Kristus-profeti hos Jes 11.1–2: «Og der skal opgaa et Riis af Jesse Slect, og en Qvist skal voxe af hans Roed. Paa hvilcken HERrens Aand skal hvile, Viisdommens og Forstandens Aand, Raads og Sterckheds Aand, Kundskabs og HERRENS Fryctis Aand.»
          Sat er atat] til å regiere.
5Udi Davids StadDavids Stad] Sions borg, Jerusalem og paa
Zion,Zion] Herrens tempel i Jerusalem, i Hebreerbrevet (12.22) tolket allegorisk, som «det himmelske Jerusalem»: «Men I ere komne til Zions Bierg, og til den lefvende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem, og til mange tusende Engles Mangfoldighed.» som skal stedse staastedse staa] Jf. Mi 4.7: «[…] og HERREN skal være Konge ofver dem på Zions Bierg, fra nu indtil ævig Tiid.»
          HErrens frugtbar Bolig,HErrens frugtbar Bolig] Sal 132.13–14: «Thi HErren hafver udvaldt Zion, og hafver Lyst til at boe der. Denne er min Rolighed ævindeligen; Her vil Jeg boe, thi jeg hafver Lyst til hende.»
          Og hands Hviile rolig.

33.
Der regiærer hand i Fred,
          Sandhed, Fryd og Glæde
Af den Hellig Aand beredbered] skapt
          I vor Hiertis Sæde,I vor Hiertis Sæde] Jf. 2 Kor 1.21–22: «Og Gud er Den, som stadfester os med eder i Christo, og salvede; Og beseglede os, og gaf Aanden til Pandt i vore Hierter.»
5Ved Retfærdighed og Ræt
Holder hand sit Rige næt,næt] propert, tiltalende
          Troen er hands Bælte;Troen er hands Bælte] Jes 11.5 (om den ventede Messias, av Isais (Jesse) slekt): «Retfærdighed skal være hans Lenders Belte, og Troen hans Nyris Belte.»
          Som giørgiør] frembringer, skaper troend’ Hælte.

34.
Hand sit Legems Hovet er,Hand sit Legems Hovet er] Kol 1.18: «Og Hand er Legemets Hofvet, som er, Meenighedens, hvilcken som er Begyndelsen, Den Førstefødde af de Døde, paadet at Hand skal hafve Førstedømme i alle Ting.»
          Raader det og byder,
Liv og Aand, Beveegelser
          Stedse fra ham flyder
5Ind i Legemet med Kraft,
HErrens Frygtis Roed og Saft,Saft] Jf. Matt 24.32: «Lærer en Lignelse paa Figen-Træet: Naar der kommer Vædske i Greenene der paa, og det faar Blade, da vide I, at Sommeren er hart hos.»
          Hand sin Brudsin Brud] sin kirke (eller menighet); betydningen beror på den konvensjonelt allegoriske fortolkningen av Salomos høysang, der brudgommen forstås som Jesus og bruden som hans kristne menighet. bepryder
          Med ald Himmel-Dyder.Himmel-Dyder] Førsteleddet (himmel-) brukes forsterkende: Det dreier seg om store dyder. Gjennom troen på Jesus får de kristne styrke til å leve et gudfryktig liv.

35.
Kirken vogter hand med Flid
          Ifra Satans Vælde,
Og ifra de Ondis Iid,Iid] virksomhet, gjerning
          Som dens Muur vil fælde,fælde] velte, få til å falle; uttrykket forutsetter at kirken både er å forstå som forsamlingen av de troende og en bygning murt av stein.
5Med sin Fliig bedækker handMed sin Fliig bedækker hand] Med dette uttrykket vises det til Jesu omsorg og beskyttelse. Han brer over dem som fryser. Samtidig kan det oppfattes som en allusjon til 1 Sam 24, der David i en hules stummende mørke skjærer en «flik» av Sauls kappe for etterpå å kunne bevise at han like gjerne kunne ha tatt livet av ham. Slik viser Jesus også de troende den «flik» som demonstrerer hans store nåde.
BrudenBruden] Se komm. til 34.7 ovf. udi TrengslersTrengslers] nødens, undertrykkelsens Land,
          Til hun fri fra MøyeMøye] besvær, motgang
          Skuer hamTil hun […] Skuer ham] Dvs. ved dommedag; jf. Åp 1.7: «See! Hand kommer med Skyerne, og alle Øyen skulle see Hannem.» med Øye.

36.
Tak ô Christe,Christe] Lat. vokativ (tiltaleform) av Christus HErrens Søn,
          Vi dig HErre kalde,
Udi Troe og ivrig Bøn
          Vi for dig nedfalde,
5Dine Tiennere med Ræt,med Ræt] med rette, med rimelighet
Thi du har i Frihed sætsæt] satt
          Os fra Satans SnareSatans Snare] Jf. Sal 18.6: «Dødens Snarer».
          Og fra Dødsens Fare;

37.
Tienne bør vi ham bered
          Ald vorAld vor] alle våre; apokope Livis Dage,
I retfærdig Hellighed,I retfærdig Hellighed] Luk 1.74–75: «At naar vi vare forløsde af vore Fienders Haand, skulde vi tiene Hannem uden Rædsel alle vore Lifs Tiid; I Hellighed oc Retfærdighed, som Hannem er behagelig.»
          Og hands Aag paatage,hands Aag paatage] Matt 11.29: «Tager mit Aag paa eder, og lærer af Mig; thi Jeg er Sagtmodig og Ydmyg af Hiertet; saa skulle I finde Hvile for eders Siæle.»
5Tænk, I dyrt er kiøbt af hamI dyrt er kiøbt af ham] 1 Kor 6.20: «Thi I ere dyre-kiøbte» og 1 Pet 1.18–19: «Og vider, at I ere icke forløsde med forgængeligt Sølf eller Guld fra eders forfengelige Omgengelse efter Fædernes Skick: Men med Christi dyrebare Blod, som med et uskyldigt og u-besmittet Lams»; jf. 32.1 ovf. og Luthers lille forklaring: «[Jesus] haffuer frjet mig fra Synd, fra Død, oc fra Satans Rige, huercken met Guld eller Sølff, men met sit hellige oc dyrebare Blod, oc met sin uwbillige oc Wskyldige Død» (Luther 1616: 76).
Som GUds u-besmittet Lam,
          Ey med Edelsteene,
          Men hands Blod det reene.

38.
PriiserPriiser] lovpris; imp. flt. derfor HErren stillstill] ubevegelig eller lavmælt
          I Jers Siæl og Lemmer,
Som den HErreden HErre] bestemt from; høytidelig hører til,
          Og hands Ære fremmer,
5Elsker, holderElsker, holder] elsk, overhold; imp. flt. HErrens Ord,
At hand maa sit Huus og BordHuus og Bord] I prosadedikasjonen til sin familie sammenligner Dass tilegnelsen av Ordet gjennom katekismesang med inntakelsen av et måltid: «Maden indbæres paa Fadet, Fadet indbæres paa Bordet, Bordet indbæres i Huuset» (Ded.fam.). Dette gjelder ikke bare den «naturlige» maten, men også den «aandelige». Hva er så den åndelige mat? Ordet, men også nattverden. Gjennom nattverden gjør den troende Jesus til en del av seg selv.
          Udi eder tage,
          AtAt] slik at I ham maa smage.smage] spise; å «smage» Jesus vil si å innta nattverden; jf. 8.2 ovf.

39.
JEsu,JEsu] vok. (tiltaleform av navnet) du os selv bered,bered] gjorde oss rede
          AtAt] til at vi tienne kunde
Udi brendend Kiærlighed,
          Og ey søvnig blunde;ey søvnig blunde] 1 Tess 5.6–8: «Thi lader os nu icke sofve, som de Andre; men lader os vaage, og være ædrue. Thi de, som sofve, de sofve om Natten; og de som ere druckne, de ere druckne om Natten. Men vi, som høre Dagen til, skulle være ædrue, iførde med Troens og Kiærligheds Pandser, og med Haabets Hielm til Salighed.»
5Men aarvaagenaarvaagen] årvåkne; formen er kurant. stride saa
HErrens Strid, at vi maa faa
          Seyer,vi maa faa Seyer] 1 Kor 15.57: «Men GUD være Tack, som gaf os Seyer, formedelst vor HERRE JEsum Christum.» Ærens Krone,Ærens Krone] 1 Pet 5.4: «Da skulle I (naar den ypperste Hyrde aabenbares) annamme Ærens Krone, som icke skal visne»; jf. 1 Tess 2.19.
          Fryd og GlædskabsGlædskabs] gledes; en «Glædskabs Tone» kan være en gledens lovsang. Tone.

40.
Styrck os, Christe,Christe] vok.; tiltaleform av navnet i vor Kamp,
          Trøst os i vor Møye,Møye] motgang
Ryk os op fra Verdens DampVerdens Damp] Uttrykket kan vekke forestillingen om damp som livgivende, slik det fremgår av 1 Mos 2.6: «Men der gick en Taage op af Jorden, og vandede all Jorde-rige», eller om damp som forgjengelighet, slik det fremgår av Jak 4.14: «I som icke vide, hvad i Morgen skee skal; thi hvad er eders Lefnet? Det er en Damp, som varer en liden Tiid, men derefter forsvinder det.»
          Til dig i det Høye,
5Til de lystig VærelserVærelser] liv, levevis; Sal 16.11: «Du kundgiør mig Veyen til Lifvet; hos dig er ofverflødig Glæde, og en lystig Værelse hos din høyre Haand ævindeligen.»
Hos GUds høyre Haand, hvor hver
          Dig vor Sool og Glæde
          HallelujaHalleluja] lovet være Herren, pris Herren (hebr.); ordet brukes særlig hyppig i Salmens bok. qvæde!

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.