Piint under Pontio Pilato, korsfæst, død og begraven.tit.] Luther 1616: 74–75): «Pijnt under Pontio Pilato, Kaarsfest, død oc begraffuen». Forklaringen slår sammen de momentene som gjelder lidelseshistorien: «[…] at hand er min Herre, der haffuer igienløst mig som vaar Fortabt oc Fordømt til den evige Død, som haffuer frjet mig fra Synd, fra Død, oc fra Satans Rige, huercken met Guld eller Sølff, men met sit hellige oc dyrebar Blod, oc met sin wbillige oc Wskyldige Død, oc det haffuer hand giort altsammen derfor, at jeg skulde være hans egen, som en sønderlig Ting, oc paa det jeg skulde tjene hannem rætfærdig, wskyldig oc salig stedse i hans Rige, oc leffue oc regnere met hannem.»
Siungis som:
Maria hun er een Jomfrue reen, etc.mel.] Tekst og melodi hos Thomissøn (1569: 41–42), som selv skrev denne salmen på grunnlag av en middelaldersk mariavise, se Malling 3.292–95. Opptatt i Kingos Kirkesalmebok (1699: 124) i Kingos egen bearbeidelse. Nærmere om meloditilfanget hos Ivar Roger Hansen (1986: 75).
1.
AChACh] Denne interjeksjonen kan uttrykke alt fra sterk smerte til overstadig glede; her angir de følgende ordene («Jammer», «Nød» og «Hierte-Saar») retning for fortolkningen. Den brukes i 1600-tallets bibeloversettelser ofte der senere utgaver har «ve». Jammer, Nød, ach Hierte-Saar!
Ach Ynk og megen Klage!
Den beste Mand paa Jorden vaarDen beste Mand paa Jorden vaar] den beste mann som var på jorden; relativpronomenet (subjunksjonen) er utelatt. Preteritumsformen av være ble tidligere (f.eks. i Chr. IVs Bibel, 1633) skrevet vaar, som her, men i den svaningske bibelen fra 1647 (og i senere utgaver av Chr. IV) erstattes vaar med var (se Sktr 2.344), og flere diktere enn Dass, f.eks. Elias Naur, fortsetter å rime saar på vaar.
Lod Folk uskyldig plage,
5Og førde hen til Dødsens Land
Een hellig Mand,
Som aldrig havde Mage.Mage] sin like (make)
2.
Een Morder og een Barrabas,Een Morder og en Barrabas] Retorisk hendiadyoin («ett ved hjelp av to»); Barrabas og morderen er én og den samme. Luk 23.25: «Og hand [Pilatus] loed dem den løs, som var kast i Fængsel for Oprør og Mords skyld, om hvilcken de bade; men JEsum fick hand hen efter deris Villie.»
Hvis Hals var værd een Strikke,een Strikke] et galgetau; altså dødsstraff. C.5. no. lov (1687) fastsetter ingen bestemt henrettelsesmetode, men nøyer seg med å fastslå at morderen skal «bøde Liv for Liv» (6-6-1).
For ham gaar Bøn og Supplicatz,Supplicatz] Ordet (av lat. supplicatio) brukes på dansk i betydningen «bønneskrift» (jf. 2 Makk 9.18), selv om den latinske etymologien ikke forutsetter skriftlighet. Her er det i alle fall snakk om et muntlig votum; Luk 23.17–18: «Thi hand [Pilatus] skulde gifve dem Een løs, efter Høytidens Sædvane. Da raabte den gandske Hob, og sagde: Bort med denne, og gif os Barrabbam løs.»
Ham rører SverdetSverdet] den verdslige makt; slik brukes ordet både i Bibelen (f.eks. 1 Mos 31.26) og (lat. gladius) i Confessio Augustana, art. 16 (gjengitt til slutt i Chr. IVs Bibel, 1699). ikke;
5Men over JEsum Mild og From
Gaar blodig Dom,
Hands Blod skal Jorden drikke.
3.
Er saadant ræt? Da hielp os GUD!
Hvad vil I Jøder sige?Hvad vil I Jøder sige] Antisemittismens overbygning ligger i det faktum at jødene, en masse, så å si, sørget for å få Jesus henrettet. Ifølge C.5. no. lov (3-22-1) har jøder ikke adgang til riket «uden Kongens særdelis Lejdebrev». Et halvt hundre riksdaler (omtrent ti ganger det en skolemester kunne vente å få i årslønn) ble utlovet i belønning til angivere av jøder som oppholdt seg ulovlig i landet (3-22-2).
Naar her skal gaa Befaling ud,
At I for Domfor Dom] til doms skal stige?At I for Dom skal stige] Faktisk er det den dømte, Jesus, som skal komme tilbake som dommer over alle mennesker, også jødene; jf. Åp 19.11–12.stige] sc. frem, tre frem
5Og svare for det Hellig Blod
I styrtestyrte] utgyte lod,
HvorHvor] hvordan vil JersJers] deres; markerer et lavere stilnivå enn eders. Straf da skrige?skrige] smerte; dette verbet kan brukes uten at det egentlig vekkes noen forestilling om lyd, men som uttrykk for en nærmere bestemt tilstand, f.eks. smerte.
4.
Saa bliver Lov og Domme brugt
Som Fugle-FængersFugle-Fængers] en fuglefangers Snare;
Smaa DuerDuer] Fugleartene i denne strofen, duer og ravner, står som emblematiske motsetninger: duene på det godes side, ravnene på det ondes, hvitt mot sort. I Matt 10.16 står riktignok «eenfoldige» duer mot «snilde», dvs. «kloke», slanger. Men i 1 Mos 8.7–8 settes due og ravn opp mot hverandre. Under syndfloden sender Noa først ut en ravn fra arken, deretter en due. Ravnen finner ingenting, duen kommer tilbake med tegn til liv. Ordet ravn er innarbeidet i språket i betydningen «utiltalende person». En hvid ravn er en hykler (ODS). fængslisfængslis] fanges; fængsle ser ellers ut til å være reservert for personobjekter. i sin Flugt,
Før de det tager Vare,
5Men sorte Ravne flyver fri
Slet Rund forbiSlet Rund forbi] hvor som helst rundt omkring. Adv. slet brukes i uttrykk for ubetingethet og uinnskrenket gyldighet; rund istf. rundt som adverb er kurant.
Og veed af ingen Fare.
5.
Udi vor TroisTrois] tros; formen, og skanderingen over to stavelser, er kurant. PuncterPuncter] lærepunkter, dvs. i den aktuelle trosartikkelen er
PilatiPilati] Gen. av Pilatus (lat.), slektsnavnet til den romerske landshøvdingen over Judea og Samaria. Til tross for at Pilatus tre ganger insisterer på Jesu uskyld, gir han altså etter for jødenes press og lar frelseren korsfeste (Luk 23.1–25). I kristen retorikk er han blitt en mye brukt eksempelfigur som hykler; jf. PSyv 9716: «Pilatus tode sine hænder i vand, uskyldig vilde hand være.» Navn indskreven,
Det er ey for hands Dyder sær,sær] spesielle; apokope
Men hermed er hand bleven
5Udraabt for een u-redlig Mand,een u-redlig Mand] en hykler; se komm. til v. 2 ovf.
Ved hvis Forstand
It Hyklers Værk blev dreven.dreven] drevet; værk som hankjønn er kurant.
6.
Sin Haand hand toedetoede] vasket (av vb. to, eldre tode); skanderes her som to stavelser. Matt 27.24: «[…] da tog hand [Pilatus] Vand, og toede Hænderne for Folcket, og sagde, Jeg er uskyldig i denne Retfærdigis Blod; Seer I til.» Uttrykket at to sine hænder, dvs. «å fraskrive seg ethvert ansvar», stammer herfra. reen i Vand,
Hands Siæl var ey dissreener;Hands Siæl var ey dissreener] Når det her er mer enn hendene som trenger vask, vekkes forestillingen om ordtaket ravnen er ikke des hvidere, fordi han tor sig tit; jf. str. 4 ovf.dissreener] så mye renere
Et SkinSkin] blendverk, illusjon; jf. uttrykket skinnet bedrar. for GUD ey gielde kand,
Ney, HErrens Øyen-SteenerØyen-Steener] pupiller, øyne
5Er alt forklaralt forklar] altfor (syns)sterke; Sir 23.28: «[…] hand [synderen] tæncker icke, at HERrens Øyen ere meget klarere end Solen; og seer alt det, som Menniskene giøre, og skuer ogsaa i de lønlige Vraaer.» at sætte saa
Een BrilleBrille] Her i overført betydning: en uselvstendig eller forvrengt synsmåte paa,
Det feyler dem det meener.Det feyler dem det meener] det [at Gud ikke tar illusjon for virkelighet] glipper for dem som mener det.
7.
Giv agt du Dommer-Stand derpaa,
Seer tilSeer til] pass på; imp. flt. hvad Domhvad Dom] hvilken dom I fælde,
Betænk, I skal for HErren staa,Betænk, I skal for HErren staa] 2 Krøn 19.6: «Og hand sagde til Dommerne: Seer til, hvad I giøre, thi at I holde icke Dommen for Menniskene, men for HERren, og Hand er med eder i Dommen.»
For hvilken ey kand gielde
5Personernes Anseelser,
Tænk at I er
Lagt under HErrens Velde.Velde] herredømme
8.
I skal ey de BetrængtisBetrængtis] nødstedtes, truedes Sag
Fra Rætten udelukke,
AtAt] slik at arme Folk, hvis Pung er svag,svag] ubetydelig, slunken (uten penger)
Ey nødisnødis] tvinges skal at sukkesukke] leve i sorg, gi uttrykk for sin sorg (evt med sukk)
5AnseerAnseer] ta hensyn til; imp. flt. og eyog ey] ei heller den StoltisStoltis] mektiges Pung,
At handhand] den; se Jakobsen 1952: 63–64 er tung,
Og vil paa Magten pukke.paa Magten pukke] skrytende vise til sin makt; Jes 10.1–2: «Vee de, som giøre uretfærdige Love, Og lade skrifve uret Dom; Paa det de kunde forvende de Fattigis Sager, og bruge Vold i de Elendiges Ræt iblant mit Folck, at Enckerne maa være deris Rof, Og de Faderløse deris Bytte»; jf. 2 Mos 23.6.
9.
O SødeSøde] kjære JEsu!JEsu] vokativ; tiltalekasus Du blev bragt
Til Korset hen atat] for å slagtis,
Din Hænder blev til TræetTræet] korset (lat. lignum crucis) strakt,strakt] festet
Din gandske HuudDin gandske Huud] hele din hud betagtisbetagtis] ble dekket; av betække
5Med blodig VunderVunder] sår op og ned,
Dit Livs Afskeed
For et VidunderVidunder] mirakel agtis.
10.
Hver dig til Spot tillagde sit,Hver dig til Spot tillagde sit] Luk 18.32 (Jesu egen forutsigelse), 22.63 (mennene som holder Jesus mens han forhøres av rådsmennene), 23.11 (Herodes og hans soldater), 23.35 (rådsherrene) og 23.39: «Men Een af Misdæderne, som vare hengde, bespottede Hannem, og sagde, Er Du Christus, da hielp Dig self, og os.»
Og giorde hvad de kunde,
Saa blev det GUds LamGUds Lam] Denne betegnelsen for Jesus (lat. agnus Dei) er basert på flere bibelsteder, i særdeleshet Joh 1.29: «Den anden Dag seer Johannes JEsum komme til sig, og siger: See! Det er GUDS Lam, som bær Verdens Synder.» Her hos Dass fremstår Jesus riktignok ikke som noe offerlam, men som et uskyldig lam som rives i filler av rasende hunder. sønderslit
Af hine bidske Hunde;bidske Hunde] glefsende hunder; men hund brukes også som skjellsord om skurkaktige personer.
5Ey nogen Ynk, Miskund, ey Fred
Blev her beteed,beteed] vist, lagt for dagen
Ey Medynk nogenlunde.nogenlunde] på noen som helst måte
11.
Da var Mørkhedsens onde MagtMørkhedsens onde Magt] Solformørkelsen som inntreffer idet Jesus dør, utlegges her allegorisk, som en periode da død og djevel har overtaket. Luk 23.44–45: «Og det var ved den siette Time, og der blef et Mørck ofver det gandske Land indtil den niende Time. Og Solen miste sit Skin; og Forhænget i Templen refnede midt i to.»
Og Satans Spille-Time;Spille-Time] fritime, lekestund
Da blev det Verk til Veye bragt,
Hvorved at Sool i Strime
5Blev mørk som Kull og Blussel barBlussel bar] skammet seg for; den personifiserte sol orker med andre ord i Dass’ versjon ikke tanken på å kaste lys over noe så forferdelig som det som skjer på Golgatha, ja, den dåner nesten.
At skinne klar,
Men faldt saasom i Svime.
12.
Lad JEsu Kors,Kors] lidelse ô Menniske!
Dig gaa til inderst Hierte!
Tænk, hand med Blods Udgydelse
Har taalt GUds Vredis Smerte,GUds Vredis Smerte] Guds vrede over menneskenes synd rammer Jesus i menneskenes sted.
5Altsammen taalte hand for dig,
Men ey for sig,
For dig leed hand den Smerte.
13.
Den Tid hand dig antog til Brud,Brud] Hver enkelt troendes sjel er å betrakte som Jesu brud i henhold til den tradisjonelle allegoriske fortolkningen av Salomos høysang. Dass skal selv ha skrevet et dikt på grunnlag av Høysangen, dessverre tapt (SS 1.LXV); om brudemystikken på 1600-tallet generelt, se Fet 1995: 144.
Saa dyrt hand det betalde,
Det kosted ham en blodig Huud
Og Dødsens bidske Galde;Dødsens bidske Galde] Matt 27.34: «Da gafve de Hannem Edicke at dricke, blandet med Galde: Og der hand smagede det, vilde Hand icke dricke.»
5Saa glem da ey din Ven saa sød,sød] kjær; men sødmen kontrasterer også gallens bitterhet.
Lad for hands Død
Din salte Taarer falde.
14.
Vellystens Folk i Viin og Ruus
Vil ald sin Tid fordrive,
Men jeg i KorsensKorsens] Hankjønn er kurant. Græde-HuusGræde-Huus] sørgehus; et hus hvor det gråtes og sørges.
Vil hos min JEsum blive,
5Og holde med min Frelsermand
Een Sørge-Standholde […] Sørge-Stand] Ordspill: Utrykket holde stand betegner en form for standhaftighet (ved at man blir stående der man faktisk står); stand betyr her samtidig «tilstand», som i enkestand (som i sin tur blir en sosial kategori, en samfunnsklasse).
Dend Stund jeg er i Live.
15.
Vi troer, ô JEsu, visselig,
At Døden dig indtrængte,
At du din Aand opgav med SkrigSkrig] Matt 27.50: «Men JEsus raabte atter høyt, og Hand udgaf sin Aand.»
Paa Korset, der du hengte,hengte] hang; svak bøyning er kurant.
5Men ved din Død er Dødsens Magt
Dog ødelagt,Dødens Magt Dog ødelagt] 2 Tim 1.10: «Men [Guds Mact] er nu aabenbaret, formedelst vor Frelseres JEsu Christi Aabenbarelse, som tog Magten fra Døden; og førde Lifvet og et uforgengeligt Væsen til Lyset.»
Din Død os Livet skienkte.
16.
Vel kunde Døden træffetræffe] ramme dig,
Hvad blev derved forvunden?forvunden] overstått; hankjønnsbøyningen er kurant.
Hand lagde vel din Krop i Liig,
Men dog blev det befunden,befunden] erfart; hankjønnsbøyningen er kurant.
5At hand derved forstak sin BraadAt hand derved forstak sin Braad] at han [dvs. den personifiserte Døden] skadet sin brodd da han stakk; 1 Kor 15.55: «Død, hvor er din Braad? Helfvede, hvor er din Seyer?»
Hands Piil og AadAad] odd
ForsløvedForsløved] helt sløv; verbprefikset for– betegner en skadelig eller ødeleggende virkning. blev og svunden.svunden] borte
17.
Det gik med ham, som Kongens Ko,Kongens Ko] Kongen må være Egypts farao, hvis drøm Josef tyder; 1 Mos 41.17–21: «Da sagde Pharao frem for Joseph: Mig drømte; Jeg stod paa Bredden hos Floden, og saae siv skiønne fede Køer opstige af Floden, og de ginge, og aade i Engen. Og efter dem saae jeg siv andre tørre, saare slemme og magre Køer opstige: Jeg hafver icke seet dem saa slemme i gandske Ægypti Land. Og de siv magre og slemme Køer opaade de siv første fede Køer. Og der de hafvde ædet dem op, da kunde man dog icke kiende det paa dem, at de hafde ædet dem, og de vare slemme ligesom tilforn: Og da vognede jeg op.»
Der sulten stod ved Stranden,
Det siuntis saa for Pharao,
At hunhun] den; jf. Jakobsen 1952: 63–64. opsløgopsløg] oppslukte, spiste opp den anden,
5Blev mavrermavrer] magrere dog og meere tør,
End hun var før,
Og svandt bort efter Handen.
18.
Lad Døden under Torv og Grav
Vor kolde SennerVor kolde Senner] Jf. Esek 37.6: «Jeg vil giøre eder Seener, og lade Kiød voxe ofver eder, og drage Huud ofver eder, og gifve eder Aand, at I skulle blifve lefvende igien.» tære;tære] spise, fortære
Hand bliver aldrig feed der af,
Men skal dog sulten være,
5Den mavre GastDen mavre Gast] det magre spøkelse, den magre ånd; det er altså den personifiserte Døden som omtales slik (i en variant til denne strofen har han latinsk navn: «Herr Mors»). Uansett hvor mange lik han momser i seg, forblir han like tynn, slik heller ikke kuene i Faraos drøm la på seg ved å spise sine fete artsfrender. De døde menneskekroppene tilhører allerede Gud, slik det fremgår av dogmet om legemets oppstandelse. kand aldrig ret
Sig æde mæt
Hvad mand ham for vil bære.Hvad mand ham for vil bære] uansett hva man setter frem for ham
19.
Velsignet være JEsus Christ!
Din Død har reddet mangen,
Du blev den rette Samson vist,Du blev den rette Samson vist] du ble sannelig den rette Samson; dvs. fullbyrdelsen av Samson som prefigurasjon. Referansen er til Dom 16.3: «Samson laae til Midnat, saa stoed hand op om Midnat, og tog baade Deelene i Stads-Porten med begge Stolpene, og løftede dem op med Stængerne, og lagde dem paa sine Skuldre, og bar dem hen op øverst paa Bierget for Hebron.»
Som slog den dig tog fangen,Som slog den dig tog fangen] som slo den som tok deg til fange; dvs. Døden.
5Du bar oppaa din Skuldre bort
Den mørke PortDu bar oppaa din Skuldre bort / Den mørke Port] Byporten i Gaza, den Samson altså nappet opp, settes lik Dødsrikets port; jf. Matt 16.18: «Men Jeg [Jesus] siger dig ogsaa: Du est Petrus; og paa denne Klippe vil Jeg bygge min Meenighed; og Helfvedes Porte skulle icke faae Magt ofver hende [menigheten].» På vei tilbake til livet sprengte Jesus Dødrikets port slik Samson før ham hadde sprengt Gazas. Samtidig settes her korset lik porten. Det er korset i betydningen soningsofferet som overtrumfer døden. I kristen kunst fremstilles Jesus ofte som selv bærende på sitt kors, skjønt det i de synoptiske evangeliene helt klart sies at det er en mann ved navn Simon fra Kyrene som tvinges til å bære korset opp til Hodeskallehøyden (Matt 27.32).
Og est u-skad udgangen.
20.
Vi troer og at dit Legem ned
I Mulden blev begraven,
Og at du togst dit Leyer-StedLeyer-Sted] hvilested, grav
Blant Urter udi Haven,
5Hvorved du blevst GUds grønne Qvist,GUds grønne Qvist] 4 Mos 17.8: «Men anden Dagen der Mose gick ind i Vidnisbyrdens Tabernackel, fandt hand Aarons Kiæp af Levi Huus, at hand var grøn, og Blomsterne vare udsprungne, og bar Mandel.» Denne kjeppen eller kvisten symboliserer mellommannens embede, som Jesus senere skulle komme til å overta. Dessuten blir den blomstrende, tørre kvisten uvegerlig et oppstandelsessymbol.
Som blomstredt vist,
Med idel Liv begaven.
21.
Du saaest der ey Forraadnelsen,
Som Jøderne det trodde,
HvorHvor] hvordan kunde StøvetStøvet] mulden, jorden tæretære] fortære den,
Hvor i Guddommen bodde?
5Dit Legem alt for hellig vaar
Til slige Kaar,
At OrmeOrme] Job vet vel at døden og forråtnelsen rammer alle, både lykkelige og ulykkelige (21.26): «Og de ligge lige med hver andre i Jorden, og Orme skiule dem.» Her kan man også komme til å tenke på ormen i Paradis, som jo nettopp er dømt til å ete «Støf» (1 Mos 3.14). I Jesu tilfellet har den, i egenskap av Ondskap og Død, likevel ingen sjanse. skull’ det roede.roede] grave i, romstere i; her brukt transitivt
22.
Naturernis ForeeningNaturernis Foreening] Jesu guddommelige natur og hans menneskenatur; jf. den athanasianske trosbekjennelse: «Ja hand er een (aldelis) icke ad de tuende Nature ere blandede, Men ad hand er een eeniste Person» (Resen 1631: upag. J). stod
Saa fast i Christo bunden,
At den sig ikke løse lod
Af Døden og Afgrunden.Afgrunden] Helvete; jf. Luk 8.31.
5Hvad? Helved, Død, hvad Muld og Grav
Pak dig kun af,Pak dig kun af] kom deg vekk
GUds Søn har SpilletSpillet] Se 11.2 ovf. Seieren er vår, jf. 1 Kor 15.57: «Men GUD være Tack, som gaf os Seyer, formedelst vor HERRE JEsum Christum.» vunden.
23.
Tak JEsu, som min Leyerstædmin Leyerstæd] min grav; jf. 20.3 ovf.
Vil med din HvileHvile] tilstand etter døden, dvs. (evig) liv pryde,
Jeg skal een ærlig Rolighedeen ærlig Rolighed] en ærefull uforstyrrelighet
For din Skyld eengang nyde,
5Naar jeg henlegge skal min Beenmin Been] mine knokler, mitt skjelett; jf. Ossa Rediviva, «de tørre døde Been, som Propheten Ezechiel paa en aaben Marck hafver seet liggende, oc ved Guds Søns Ord tilhaabe samlet oc lefvende giort», og som Anders Arrebo prekte over. Prekenene ble trykt i 1681. Jf FV 2.3.3.
Blant Torv og Steen,
HvoHvo] hvem tør min SøvnSøvn] dødshvile. Spørsmålet vitner om en reell frykt for at man som død ikke skal få slippe fra jordelivet, men må «gå igjen». da bryde?
24.
Saa glad som jeg til Sengen gaar,
Naar jeg er træt af Møye,
Saa glad jeg og min Grav attraaer,
Naar GUD vil Stunden føye,føye] innrette, anordne
5At stoppestoppe] presse saa mit Hoved ned
I HErrens FredHErrens Fred] graven; jf. 23.3 ovf.
Med et tillukket Øye.
25.
Med dig skal da min Kiøds Skavankmin Kiøds Skavank] mitt ufullkomne legeme; «min» står til «Skavank».
I Graven lukkis inde,
Jeg skal opreysis klar og blank,klar og blank] strålende og lysende, slik personer fra det hinsidige gjerne fremstilles, dvs. med glorie. Se også Luk 11.36: «Naar dit Legeme er gandske liust, at det hafver intet Stycke af Mørcket, da blifver det gandske liust, som naar Lyset med Skinnet oplyser dig.»
Men denden] Dvs.»min Kiøds Skavank», det ufullkomne legeme skal slet forsvinde,
5Den skal som Røg og Dampsom Røg og Damp forgaa] sporløst forsvinne; ordspråklig uttrykk forgaa,
Jeg skal opstaa
It bedre LandIt bedre Land at finde] for å finne et bedre land at finde.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.
Les mer..
Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
