Den Siette Sang.

Sjette sang til trosartiklene handler om Jesu himmelfart. Den faller i to hoveddeler motivert av den tilgrunnliggende tekstens to ledd. Himmelfarten strekker seg frem til og med strofe 13, tilværelsen ved Guds høyre hånd tar til med str. 14. Hver av de to hoveddelene er igjen delt i to, slik at det vil være nærliggende å dele sangen som helhet i fire. I første del, en retorisk narratio (str. 1–6), fortelles det summarisk om hva som hender etter oppstandelsen: at Jesus stort sett holder seg skjult, men likevel viser seg for disiplene. Annen del (str. 7–13) nærmer seg forsiktig spørsmålet om hvor himmelen vel kan befinne seg, og hva slags sted det kan være snakk om. Tredje del (str. 14–18) slår fast at frelseren sitter ved Guds høyre hånd og fortsatt drar omsorg for menneskene. Fjerde del (str. 19–24), som innledes med en apostrofe («Kiæreste Broder»), tar form av en bønn om frelse og evig liv: «Kom din Sødskin ihu» (19.2), «Tænk, hvad vi lider» (19.3), «GUD give! vi komme derhen» (21.1), «Trøst os» (23.2), «Selfv du os lære» (23.3) og «Lad da vor Siæle hensamlis til dig» (24.2).

Opfoer til Himmels, sidder hos GUD Faders Almægtiges høyre Haand.tit.] Luther 1616: 75: «[…] opfoer til Himmels, sidendis hoss Gud Faders Allmæctigis høyre Haand.» Forklaringen: «Ligerviss som hand ocsaa opstod fra Døde, leffuer oc regnerer i Euighed.»

Siungis under sin egen Melodie.mel.] Manuskriptene viser til «Hvo vil anklage mig? Christus er fød», en åndelig sang eller salme som ikke lenger lar seg oppspore. Hvorfor boktrykkeren i dette tilfellet har holdt melodiforelegget hemmelig, lar seg ikke umiddelbart forklare. Det var de verdslige foreleggene som voldte besvær. Nærmere om melodiforeleggene og formelen «sin egen Melodie» i Innl. 6.2.

1.
CHristus, derder] da Alting i Lavei Lave] i god orden (av lag). Denne orden består i at Jesus har kommet seg opp fra Helvetes avgrunn, hvor han jo ikke hører hjemme. var sat,
Vil hand det Jordeske have forlat,vil […] have forlat] vil forlate. Tempus er formelt futurum exactum (avsluttet fremtid); på denne måten antydes et visst hastverk.
LystedLysted] sc. det (lystede) ham; han hadde ikke lyst ey blive Siunlig i Live,
Ville nu give ald Verden god Nat.give ald Verden god Nat] unne all verden en god natt. Uttrykket forutsetter at livet på jorden uten Jesus er å betrakte som en natt.

2.
Efter at hand udaf Graven opstaaroppstaar] Her hadde vi ventet perfektum, ikke presens.
Firetiv Dage paa Jorden hand vaar,vaar] Preteritumsformen av være ble tidligere skrevet vaar, som her, men i den svaningske bibelen fra 1647 erstattes vaar med var (Sktr 2.344). Flere diktere enn Dass, f.eks. Elias Naur, fortsetter å rime vaar med andre ord på –aar.
Lod for sin Skare Sig aabenbare,Lod for sin Skare Sig aabenbare] Jesus åpenbarer seg for disiplene i Matt 28.16–20, Mark 16.14–18, Luk 24.36–43 og Joh 20.19–25.
Uden ald FareUden ald Fare] uten noen frykt. med dennem omgaar.omgaar] omgås

3.
Stundom hand siunlig for QvinderneQvinderne] Jesus åpenbarer seg for kvinnene som har fulgt ham fra Galilea i Luk 24.4–8. stod,
Stundom sig for sin Discipler oplod,oplod] åpenbarte
Giord’ dem den Ære, hos dem at være,
Og af BesværeBesvære] bekymring hialp sorge-fuld Mod.sorge-fuld Mod] sørgfulle sinn

4.
Uden for StadenUden for Staden] Evangeliene stedfester det siste møtet mellom Jesus og hans disipler ulikt. Ifølge Matt 28.16 gjenforenes de på et fjell i Galilea, noe som synes å bygge på Markus (16.7); Lukas (24.50) skriver at Jesus etter å ha møtt de elleve i Jerusalem ledet dem ut «mot Betania» (rett sørøst for Jerusalem), og Johannes hevder at møtet fant sted «ved Tiberias-sjøen», dvs. Genesaretsjøen. hand kaldet dem ud,
Hvor hand antvordetantvordet] overleverte dem Order og Bud,Order og Bud] På dette punkt gir Matteus (28.18–20) og Markus (16.15–18) den utførligste fremstillingen, dvs. om hvordan Jesus gir disiplene den såkalte misjonsbefalingen.
Siden hand ville Sig fra dem skille,
Og at indstilleindstille] forberede sin Reyse til GUD.

5.
HErren opløfted sin HænderHErren opløfted sin Hænder] Luk 24.50–51: «Og Hand førdte dem hen ud indtil Bethania; og opløfte Hænderne, og velsignede dem. Og det skeede, der Hand velsignede dem, skildtes Hand fra dem, og foer op i Himmelen.» og Røst,
Gav dem sin sidste Velsignelsis Trøst,
Bød dem udfareBød dem udfare] Se 4.2 ovf. Og aabenbare
For Folk og Skare GUds Lærdom med Løst.Løst] lyst; om vokalåpningen, se Sktr 2.343.

6.
I det de stode og Øynen’ omslog,Øynen’ omslog] vendte blikket (mot himmelen)
See da kom Skyen og hannem optogSee da kom Skyen og hannem optog] Apg 1.9: «Og der Hand dette sagde, blef Hand opløft, at de saae der paa; Og en Skye tog Hannem op for deris Øyen.»
Fra deres Øye Op i det Høye,
Hvor hand fra Møye til Himmels opdrog.

7.
Spør du, hvadhvad] hvilken Himmel at Christus indgik?
Meenst du, som denne her Himmel af skik?skik] utseende
Meenst du Pallatzer? eller slig Platzer,
Som mand afpatzerafpatzer] gir passende mål, tegner med CirclerCircler] passere og Vrik?Vrik] vridninger, håndens bevegelser med passeren. Dikteren påpeker at de mest imponerende sirkelrunde offentlige uterom, som f.eks. Petersplassen i Roma, er basert på arkitekters innsats.

8.
O ney; Hand gik ikke saadan en Vey,
Himlernes HimlerHimlernes Himler] Forestillingen om himlenes høye antall går tilbake på det hebraiske ordet for himmel, som er et flertallsord (šāmáyim). Uansett hvor mange himler det finnes, vil de ikke kunne romme Gud. begriberbegriber] rommer, omfatter. Det forholder seg heller omvendt: Ved sin guddommelige natur omslutter Jesus alt. ham ey.
Meenst du, GUds SædeSæde] tilholdssted Er som et Strædeet Stræde] en gate
Mand kand betræde? detdet] til det siger jeg ney.

9.
Ey hand indgangen er saadant et Liussaadant et Lius] Himmelens lys, som Jesus trer inn i ved oppstandelsen.
Hvor hand inlukkis som Vinen i Krus,Vinen i Krus] Guddommen (Jesus) sammenlignes med vin, himmelen med et krus. Poenget fra 8.2 ovf. gjentas her.
Men er at væreer at være] befinner seg Hvor mand begiærebegiære] måtte ønske; potensiell konj.
Hisset og hæreHisset og hære] i det hinsidige (himmelen) og her på jorden. Dikterens fremstilling har på dette punkt en slående parallell i Augustins berømte prolog til Confessiones (1.2–3). i Hierter og Huus.

10.
Viis mig den Stæd,den Stæd] Hankjønn er kurant. som indlukker vor GUD?
Viis mig den, hvorfra hand lukkis kand ud?
Hand er tilreede,tilreede] for hånden, i beredskap Alsteds tilstede
Hvort du vil leede, dada] så finder du GUD.

11.
Over ald Himler opfoor hand med Bram,Bram] pomp og prakt
Hand indtog Himlen og Himlen ey ham,
Ævig atat] for å være GUD med ald Ære
Og at regiære sin Fiender til Skam.Og at regiære sin Fiender til Skam] Sal 132.18: «Jeg vil klæde hans Fiender med skam; Men hans Krone skal blomstris ofver hannem.»

12.
Hellige JEsu!JEsu] Lat.-gr.vokativ (tiltalekasus) hvor hærlig est du?hvor hærlig est du?] I et retorisk spørsmål av denne typen ville vi i moderne norsk (og dansk) ha tilføyd en nektelse: Hvor herlig er du ikke?
Hvo kand beskrive din Hærlighed nu?
Deylige StæderStæder] Flt. av stad (by) eller sted. Du nu betræder,
Hvilket os glæder din Christen Almue.din Christen Almue] ditt kristne folk; betegnelsen almue har sosiale konnotasjoner: Det er snakk om «småfolk». Vanligvis ville den utlydende -e uttales; her må den sløyfes, av rimtvang.

13.
Hvo kand skattereskattere] verdsette den Ypperlighed?Ypperlighed] herlighet
Og alt det Gode dig er der beteed?dig er der beteed] som er vist deg der
Tusinde Soler, Tusinde StolerStoler] troner
Tusind ViolerVioler] Her kan det strengt tatt være snakk om både blomster og musikkinstrumenter; det siste er rimeligvis mest sannsynlig, ettersom forestillingen om den himmelske musikk (særlig harpe og siter; jf. Sal 43.4) står så sterkt. ey lignis der ved.

14.
Christus med ManddomManddom] menneskenatur i Guddommens Baandi Guddommens Baand] omsluttet av, integrert i, guddommen (treenigheten)
SætteSætte] satte; kurant form sig nest hos GUds Høyestes Haand,nest hos GUds Høyestes Haand] like ved siden av den høyeste Guds hånd; jf. Mark 16.19: «Og HErren, efter at Hand hafde talet med dem, blef Hand optagen til Himmelen; og sidder sig hos GUds høyre Haand.»
Konning at være,Konning at være] for å være konge Alting at bære,
Hærske, regiere til Land og til Vand.

15.
Det, at du sættesætte] satte; jf. 14.2 ovf. dig Faderen nest,Faderen nest] nærmest Faderen
Lige du derfor medLige […] med] av samme art som; Den nikenske trosbekjennelsen: «Gud af Gud» (Resen 1631: upag. [Mv]). Jf. TA 2.30.6. Faderen est;
Thi du bær Kronen, Sidder paa Thronen,
Du est Personen, som sømmer det best.som sømmer det best] som det anstår seg best for

16.
Ingen maa tænkke, du satte dig ned,
Som nu var glemt ald Omhyggelighed;Som nu var glemt ald Omhyggelighed] som om all omsorg nå var glemt
Endnu din Naaderdin Naader] dine nådegaver For os fremtraader,fremtraader] fremtrer, viser seg
Endnu du raader for Land og for Stæd.

17.
Haver vi syndet? en TalsmandTalsmand] Joh 14.16: «Og Jeg vil bede Faderen, og Hand skal gifve eder en anden Trøstere [Talsmand, 1647], at Hand skal blifve hos eder ævindeligen.» I 1 Joh 3.2 er talsmannenen og Jesus én og den samme. vi har
Hos GUD vor HErre, som Sagen giør klar,giør klar] bringer i orden
HvoHvo] hvem vil os stræve?stræve] komme til livs Hvo vil os kræve?kræve] kreve til ansvar eller regnskap
Christus monmon] må, vil leve, som SynderneSynderne] syndene bar.

18.
Eya!Eya] Uttrykk (fra gr. og lat. via tysk) for glede, lystighet, jubel o.l. saa sidder vort Kiød og vor Been
Højgst i Guds Sæde saa dejlig og reen,
Hvad os nu skader, Hand hos sin Fader
Bøn for os laderlader] sender, anbringer og læger vor Meen.Meen] skade, feil

19.
Kiæreste Broder velsignet est du,
Kom der du sidder din Sødskinddin Sødskind] Jf. TA 3.6.6. ihu;
Tænk, hvadhvad] hvordan vi lider, Tænk hvad vi slider,
Tænk, hvad for Tider vi lever i nu!

20.
Flyttet est du til et ønskeligtønskeligt] attråverdig Land;
Men ak! vi lever i sørgelig Stand,Stand] tilstand
Lengis derfore Til dig saa saare,saare] sterkt
Fælde maa Taare, som strømmende Vand.

21.
Ville GUD give!Ville GUD give] Måtte Gud unne oss vi kommevi komme] at vi kommer derhen,
Hvor vi fik skue dig engang igien!
O! hvad for Glæde Vil da fremtræde!
Hvor skull’ vi qvædeHvor skull’ vi qvæde] i hvilken grad skulle vi ikke synge; moderne norsk (og dansk) tilføyer en nektelse i slike sammenhenger. en Sang for vor Ven!

22.
Hvad du tilfornetilforne] tidligere paa Jorden udstod,udstod] tålte, utholdt
Der paa dig glædeligglædelig] Adv. uten -t er kurant. given er Bod:Bod] skadeserstatning, vederlag
Pontii DommePontii Domme] Pontius Pilatus’ dommer. Genitiven er latinsk. Strengt tatt var det bare én dom landshøvdingen avsa over Jesus (Luk 23.24–25), så her tar dikteren seg en frihet. Blodig og krommeBlodig og kromme] grusomme og urettferdige
Skal ey meer komme og staa dig imod.

23.
Du, som fra Jammer er ævigævig] til evig tid; adv. uten -t er kurant. udfrid,udfrid] befridd
Trøst os, som lever i Frygt og i Striid,
Selfv du os lære,Selfv du os lære] måtte du selv lære oss; ønskende konj. Ald vor BesværeBesvære] bekymring; jf. 3.4 ovf.
TaaligTaalig] tålmodig; adv. uten -t er kurant. at bære og slideslide] henleve vor Tid!

24.
Og naar atnaar at] når Døden os legger i Liig,
Lad da vor Siæle hensamlis til dig,
Op i dit Rige, Til dig at stige!
Da skal bortvige ald Sorrig og Skriig.Sorrig og Skriig] Åp 21.4: «Og Gud skal aftøre alle Taarer af deris Øyen; og Døden skal icke meere være, ickeheller Sorg, og ey Skrig, og eyheller Pine skal meere være.»

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.