BRUKSANVISNING

"/> Den Syvende Sang. | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Den Syvende Sang.


Den sentrale delen av den sangen om dommedag utgjøres av str. 7–34. Denne delen er henvendt til de gudsbespottere som ikke forstår alvoret («I skendige Giække», 7.1). Redegjørelsen for dommedag er motivert av en innledning (str. 1–6), som først påminner om Jesu tilbakekomst (str. 1–2) og deretter gjengir tvilen på at så skal skje, motargumentene (retorisk refutatio). Alt ser jo ut til å være slik det alltid har vært (str. 3–6). Så, i str. 35, etter hoveddelen, vender sangen tilbake til utgangspunktet. På ny apostroferes jordens mennesker idet de formanes om å leve et gudfryktig liv, slik at de er rede når dommen en dag kommer (str. 35–42). Sangen avsluttes med én enkelt strofe (43): en bønn til Jesus om hjelp til å leve slik at vi, sangerne, tilhørerne eller leserne, vil ha gjort oss fortjent til frelse og evig liv.Lars Roar Langslet (1984: 23) påpeker at denne sangen synes å ha visse likhetstrekk med den katolske rekviemmessen «Dies irae» (anon., antakelig skrevet av en fransiskaner på 1200-tallet). Likhetene er imidlertid betinget av emnet; de er ikke så påfallende at vi behøver forutsette et avhengighetsforhold.

Deden skal hand igienkomme, etc.tit.] Luther 1616: 75: «Deden hand skal igenkome, til at døme Leffuende oc døde.» Forklaringen behandler ikke forestillingen om Kristi gjenkomst spesielt.

Siungis som:
HErre GUd voris Vaaning og Bolig.mel.] Teksten er Arrebos, hans gjendiktning av Sal 90, 1627-versjonen, «En Christelig Lijg-Psalme» (1968: 2.552). Arrebos melodiangivelse er i sin tur «Prudentij Hymni, Met sorgen oc klagen holt maade», dvs. Peder Hegelunds oversettelse av Prudentius’ gamle begravelseshymne «Jam moesta quiesce querela». «Herre Gud, vor våning og bolig» ble mye brukt som melodiforelegg til tross for at den ikke var inkludert i Thomissøns salmebok (jf. Schiørring 1.189 og I.R. Hansen 1986: 69).


1.
I Folk her paa Jorderig bygge,I Folk her paa Jorderig bygge] dere folk som bor her på jorden; relativpronomenet (subjunksjonen) er utelatt, verbalet står i flertall. Jorderig(e) må forstås som et motstykke til himmerig(e); jf. Sal 96.13.
Hvi lever I stedsestedse] stadig, alltid saa trygge?trygge] ubekymrede
          I sætter Jers MidlerMidler] penger paa Rente,Rente] Ordet har ingen udelt god klang i luthersk sammenheng; Ordsp 28.8: «Hvo som formeerer sit Gods, med Aager og Ofvergifft, hand samler det til ad skienckes de Fattige»; jf. 5 Mos 23.20. Samtidig blir sangen til mens pengeøkonomien vokser seg stadig større og bankvesenet institusjonaliseres. Dass ynder å hente metaforer fra økonomiens område.
          SomSom] som om Dommen var aldrig at vente.

2.
Seer tilSeer til] se til, pass på; imp. flt. I ey bliver bedragen,bedragen] lurt, forledet
Betænkker,Betænkker] tenk på; imp. flt. her lakker til Dagen,
          Paa hvilken at JEsus vor Dommer
          I Skyernevor Dommer I skyerne] Åp 1.7: «See! Hand kommer med Skyerne, og alle Øyen skulle see Hannem, og de Hannem igennemstunge; og alle Jordens Slegter skulle hyle: Ja; Amen.» visselig kommer.

3.
BespottereBespottere] gudsbespottere pleyer at spørge:
Hvad skal mand for Dommedag sørge?Hvad skal mand for Dommedag sørge] hvorfor skal man tenke på dommedag
          Hvor er hands TilkomelsisTilkomelsis] ankomsts, gjenkomsts (om Jesus) Løfter?Hvor er hands Tilkomelsis Løfter] hvor ble det av løftene om hans komme; 2 Pet 3.3–4: «Og I skulle det først vide, at der skulle komme i de sidste Dage, Bespottere, som vandre efter deris egen Lyst; Og sige; Hvor er hans Tilkommelses Løfte; thi efter at Fædrene vel ere hensofvede, da blifver ald ting ligesom det var af Creaturets Begyndelse.»
          End staar baade Klipper og Kløfter.End staar baade Klipper og Kløfter] Jf. Esek 38.20: «[…] og Biergene skulle omkastis, og Volde, og alle Muure nedfalde» og FV 2.8.1.

4.
Endnu staar Naturen ved Lave,ved Lave] i sin rette orden
Forandring den aldrig kand have,
          Og alle Ting er i den Orden,
          Som dem er fra Skabelsen vorden.vorden] blitt (til del)

5.
I tusind Aar har mand befunden,befunden] erfart
At Solen er ligedan runden,er […] runden] har stått opp; jf. Apg 2.20: «Solen skal omvende sig til Mørckhed, og Maanen til Blod, førend HERrens store og aabenbarlige Dag kommer.»
          Og Maanen gaar Nyed og NedenNyed og Neden] sine faser (ny og ne); av ny (intetkj.) og næde (hankj.), «nymåne» og «nemåne».
          I Aar som i Fior og forleden.

6.
End løber og Stierner ved Polen,End løber og Stierner ved Polen] fremdeles går også stjerner i bane på nordhimmelen (ved Nordpolen); jf. Matt 24.29: «Men strax efter den samme Drøfvelses Tiid skulle Soel og Maane miste Skinnet; og Stiernerne skulle falde af Himmelen; og Himmelens Krafter skulle røre sig.»
Her skeer intet Nyt under Solen.intet Nyt under Solen] Fork 1.9: «Hvad er det, som skeet er? Lige det samme, der skal skee herefter: Hvad er det, som man hafver giort? Det er ligesom det samme der mand skal giøre herefter; og der skeer intet nyt under Soelen.»
          Hvad skal da det Dommedags Rygte?
          Hvad har mand for saadant at frygte?

7.
Men hørerhører] hør; imp. flt. I skendige Giække,skendige Giække] skamløse tåper el. klovner
I kand ey GUds Løfter forsvække,forsvække] gjøre kraftløse
          Hvad hand haver sagt, det maa blive,blive] skje
          For GUD er u-mugligt at lyve.u-mugligt at lyve] 4 Mos 23.20: «GUd er icke et Menniske, at han liuger; ey heller et Menniskis Barn, at Hannem angrer noget; Skulde Hand sige noget, og giøre det icke? Skulde hand tale noget, og holde det icke?»; jf. Tit 1.2.

8.
GUD dannededannede] skapte Verden at blive,at blive] for at den skulle bli til
GUD kand og den samme nedrive,
          Saa læt som hand Huset kand bygge,
          Saa læt hand og Huset kand rygge.rygge] tilintetgjøre, tilbakekalle

9.
Thi Dagen er forud berammet,
Af Sønnen blir Order annammet,Order annammet] befaling mottatt
          At alle baad’ Levend’ og Døde
          Skal siunligen for hannem møde.Skal siunligen for hannem møde] Jf. Matt 25.32: «Og alle Folck skulle forsamles for Hannem; og Hand skal skille dem fra hver andre, ligesom en Hyrde skiller Faar fra Geder.»


10.
Da skal mand see Adam den gamle,Adam den gamle] Jf. 1 Kor 15.21–22: «Efterdi at Døden (kom) ved et Menniske, og de Dødes Opstandelse formedelst et Menniske. Thi at ligesom de døe alle i Adam; saa blifve de alle lefvendegiorde i Christo»; se også Ef 4.22 og Johann Arnds Lyset i Mørket (1690: 2.67–68).
Da skal sig hands Sønnerhands Sønner] Dvs. verdens menn(esker); jf. Sir 40.1: «Adams Børn» (1647). forsamle,
          Hands Slegter i tusinde LinneLinne] (slekts)ledd
          Paa Jorden skinbarligskinbarlig] i egen person fremtrinne.fremtrinne] tre frem


11.
De som er i Mulden begraved,De som er i Mulden begraved] Dan 12.12: «Og mange af dem, som ligge under Jorden og sofve, skulle opvogne, somme til det ævige Lif, og somme til ævig Skam og Skiendsel.»
De som er fordrugnedfordrugned] druknet; Åp 20.13: «Og Hafvet gaf de Døde, som der vare udi, og Døden og Helfvede gafve de Døde, som der vare udi, og de blefve dømte, hver efter sine Gierninger.» i Haved,
          De som ere steyledsteyled] lagt på steile, dvs. anbrakt paa hjul og stejle, en vanærende og avskrekkende tilleggsstraff: Et hjul var festet vinkelrett på en påle (stejle), og på det hjulet ble den henrettedes lik lagt. Det var gjerne kropper som var radbrukket eller halshugget. For eksempel foreskrev loven (C.5. no. lov 6-16-1) «Stægle og Hiul» for fredløse røvere. og brentebrente] henrettet på bål; straffen foreskrives trollmenn og hekser (C.5. no. lov 6-1-9).
          GUds RøstGUds Røst] 1 Tess 4.16: «Thi HErren self skal komme ned af Himmelen med et Anskrig og Ofver-Engels Røst, og med GUds Basune.» skal dem alle fremhente.


12.
Basunen skal hefteligheftelig] kraftig, voldsomt skralle,Basunen skal […] skralle] Matt 24.31: «Og Hand skal udsende sine Engle med en Basuune og stor Røst: og de skulle forsamle hans Udvalde af de fire Væir fra den ene Ende paa Himmelen til den anden.»
Det Skrall skal opvække dem alle,
          Som ligger i Støvet og sove,Som ligger i Støvet og sove] Jf. 11.1 ovf.
          De Gode saavelsom de Grove.Grove] uforskammede, uvitende


13.
Dog hendishendis] får de Fromme den Ære,
De skulle de førstede første] 1 Tess 4.14–17: «Thi dersom vi troe, ad JESUS er død og opstanden, saa skal og GUD føre dem frem med Hannem, som sofve ved Christum. Thi dette sige vi eder, som HERrens Ord, at vi, som lefve og ofverblifve i HErrens Tilkommelse, vi skulle icke komme førend de, der sofve. Thi HERren Self skal komme ned af Himmelen med et Anskrig og Ofver-Engels Røst, og med GUds Basune; og de Døde i Christo skulle først opstaa. Derefter skulle vi, som lefve, og ofverblifve, ryckes tillige bort med dem i Skyerne mod HERREN i Luften; og vi skulle saa altiid blifve hos HERREN.» da være,
          Som skal sine Graver forlade,
          Og stillis for Dommeren glade.


14.
Dernest er det dennem en Glæde,
At RegningenRegningen] Forholdet mellom Gud og menneske blir hos Dass gjerne omtalt i økonomiske vendinger. For det har han solid støtte i Skriften: Jesus har med sitt blod kjøpt oss fri, innløst vår gjeld med sitt blod; se særlig TA 10. Regningen det her er snakk om, er altså den gjeld arvesynden utgjør. klar er og reede,klar er og reede] er betalt kontant
          Saa SynderneSynderne] syndene skal demdem] Dvs. de fromme. På dommens dag skilles bukkene fra fårene (Matt 25.33). ey møde,
          Saasom de i Troen hendødde.Saasom de i Troen hendødde] slik de som ikke tror (må finne seg i); for dem er regningen ikke betalt.; jf. Joh 5.24: «Sandeligen, sandeligen, siger Jeg eder: Hvosom hører mit Ord, og troer Den, som Mig udsendte, hand hafver det evige Lif, og kommer icke til Dommen; men hand er trængt igiennem, fra Døden til Lifvit.»


15.
De engang afhandledeafhandlede] avgjorte Sager
Mand atter for Rætten ey tager,
          I GUds Ord ey ellerey eller] ei heller befalis,
          At SkyldenSkylden] gjelden; det forholder seg altså slik at den gjelden Jesus har innløst, den skal ikke innbetales én gang til av hver enkelt troende; jf. Hebr 10.10: «I hvilcken Villie vi ere helligede, som skeede eengang, formedelst JEsu Christi Legemes Offer»; jf Hebr 9.25–28. skal to gang betalis.


16.
Er Christi RantzoningRantzoning] løsepenger; ordet er etymologisk forbundet med lat. redemptio, løskjøpelse. holt gyldig,
For hvishvis] det som de vor HErre var skyldig
          Saa GUD vilde Skylden klarere,Skylden klarere] betale gjelden
          Da krævis de siden ey meere.


17.
Men derimod skulle de Slemmede Slemme] de onde; mots. «De fromme» i 13.1 ovf.
En anden SententzeSentenze] dom fornemme,
          Hvad de haver giort og bedrevet
          Det finder de for sig opskrevet.opskrevet] Åp 20.12: «Og jeg saae de Døde baade Store og Smaa staa for Gud, og Bøgerne blefve opladne: Og der blef en anden Bog opladen, hvilcken der er Lifsens: Og de Døde blefve dømde efter Skriften i de Bøger, efter deris Gierninger.»


18.
Der skal da vel mange fremkomme,
Som selverselver] selv vil giøre sig fromme,
          Adskillig ForvendingerForvendinger] omfortolkninger, bortforklaringer give
          For hvishvis] det som de beskyldede blive.


19.
Part skal sin Velgierningsin Velgierning] sine gode gjerninger; flertallsformen er kurant. opregne,
PartPart […] Part] noen – andre – andre igjen vil sin ForretningerForretninger] handlinger tegne,tegne] anføre
          Hvor hellig og smuckt de har leved,
          Og Dievler i GUds Navn uddreved.Og Dievler i GUds Navn uddrevet] Matt 7.22: «Der skulle Mange sige til Mig paa den Dag, HErre, Herre! hafve vi icke spaaet i dit Nafn? Hafve vi icke uddrefvet Diefle i dit Nafn? Hafve vi icke giort mange kraftige Gierninger i dit Nafn.»

20.
Part vil sin AlmisserAlmisser] barmhjertighetshandlinger el. -gaver; jf. Matt 6.2: «Naar du nu gifver din Almisse, da skal du icke lade blæse i Basuune for dig, som Øyen-Skalcke giøre i Skoler og paa Gader, paadet ad de kunde roeses af Folcket.» udraabe,
Sig dermed Retfærdig forhaabe,
          Men hvor dehvor de] hvordan de enn sin Sager besmykke,besmykke] pynter på, unnskylder
          Det hielper ey ringeste Stykke.ringeste Stykke] det minste gran

21.
Her vil ey Undskyldninger høris,
Men hver skal for Rætten fremføris,
          Sin Gierninger selver forsvare,Sin Gierninger selver forsvare] Rom 14.12–13: «Saa skal nu hver giøre Gud Regenskab for sig self. Derfore lader os icke meere den eene dømme den anden; men dømmer det meget meere, at Ingen sætter noget Stød eller Forargelse for sin Broder.»
          Ey sætte en anden i Fare.

22.
Her pleyer SkenkatzerSkenkatzer] bestikkelser (av skænkads) og Penge
Den Arme fra Rætten fortrenge,Den Arme fra Rætten fortrenge] Jes 10.1–2: «Vee de, som giøre uretfærdige Love, Og lade skrifve uret Dom; Paa det de kunde forvende de Fattigis Sager, og bruge Vold i de Elendigis Ræt iblant mit Folck, at Enckerne maa være deris Rof, Og de Faderløse deris Bytte.»
          Men da skal den vigtigevigtige] tunge, vektige TaskeTaske] pung
          Ey have saa stort til at braske.braske] skryte, prale

23.
Da skal der ey agtis Personer,ey agtis Personer] 1 Pet 1.17: «Og efterdi at I kalde paa den Fader, som dømmer uden Personers Anseelse, hver efter sin Gierning; da bruger eders Omgengelse med Frygt, saa lenge som I her vandre.» Jf. Johann Arndts Lyset i Mørket (1690: 1.219): «Gud anseer ikke Gierninger eller Personer, men eftersom en hvers Hierte er, saa dømmer Gud om ens Gierninger.»
Ey StatzStatz] prakt eller gyldene Kroner,Kroner] kongekroner (som symbol på makt og rikdom)
          Men LønnenLønnen] Ordet betyr både «lønn» og «straff». for een og for alle
          Skal efter hvers Levnetefter hvers Levnet] Matt 16.27: «Thi det skal jo skee, at Menniskens Søn skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle: Og da skal Hand betale hver efter sine Gierninger.» udfalde.

24.
For SaulSaul] Verset forutsetter at diftongen uttales som to separate vokaler; jf. TB 10.1.1. mon Samuel bede,For Saul mon Samuel bede] Herren kunngjør for sin profet Samuel at han angrer på å ha gjort Saul til konge, for Saul har vendt seg bort fra ham og ikke gjort som han var befalt (1 Sam 15). Dermed må Samuel forkynne Herrens nådeløse dom for synderen Saul. Saul griper bønnfallende etter Samuels kappe idet denne snur seg for å gå, slik at en flik av kappen rives av: «Da sagde Samuel til hannem: HERren ref i Dag Israels Konge-rige fra dig, og gaf din Næste det, som er bedre end Du» (15.28). Episoden lærer oss at når Herren har bestemt seg, står beslutningen fast, uansett om det er en konge som bønnfaller.
Og MosesOg Moses] I 4 Mos 11 straffer Herren det knurrende folk ved å sende en ild som fatter i utkanten av leiren. «Da raabte Folcket til Mose, og Mose bad til Herren, saa forsvandt Ilden» (11.2). I samme kapittel henvender Moses seg på ny til Herren, etter at folket har klaget på maten. Og i 4 Mos 21 klager jødene igjen på kosten, slik at Herrens vrede opptendes. Han sender giftslanger inn blant folket, og de forårsaker store tap av liv: «Da kom Folcket til Mose, og sagde: Vi hafve syndet, at vi hafve talet imod HERREN og imod dig, Bed HERren, at Hand vil tage disse Hug-Orme fra os: Og Mose bad for Folcket» (21.7). Moses-eksempelet viser, i motsetning til eksemplet med Saul i verset over, at Herren kan være lydhør for bønner. Moses hadde rimeligvis lagt seg opp større fortjeneste enn Saul. var ofte tilreedetilreede] parat
          At sukkesukke] gi uttrykk for mismot, som i 2 Mos 2.23 og Mark 7.34. for Israels Sønner,
          Og HErren bevilgedbevilged] innvilget, hørte hands Bønner.

25.
Men dømmis en Siæl til Afgrunden,
Hvo løfte tør for hannem Munden?Hvo løfte tør for hannem Munden] hvem tør tale for ham; jf. uttr. løfte (el. heve) stemmen.
          Hvo kand den AfsigtAfsigt] dom, kjennelse igienkalde
          Som Dommeren lader da falde?

26.
I SkyenI Skyen] Jf. TA 6.6.2 og 4.4 ovf. blev JEsus optagen,
I Skyen hand atter for Dagen
          Skal lade sig klarlig tilsiune
          Med sterk Over-Engels Basune.Over-Engels Basune] 1 Tess 4.16: «Thi HERren self skal komme ned af Himmelen med et Anskrig og Ofver-Engels Røst, og med GUds Basuune.»

27.
Hvert Øye skal hannem anskue,
Ach! hvor vil de Mordere grue,hvor vil de Mordere grue] i hvilken grad vil ikke de morderne gripes av frykt
          Som hannem paa Korset indstunge,indstunge] spikret; pret. flt.
          Og spottelig vrenged sin Tunge?Og spottelig vrenged sin Tunge] Matt 27.39–42 og Sal 22.8: «Alle de Mig see, bespotte Mig; oplade Munden, og røste Hofvedet.»

28.
Du Judas, hvad vilt du da tænkke,
Som lod dig med Penger forkrænkke?forkrænkke] bestikke: jf. Luk 22.3–6 (Judas’ forræderi).
          HvorHvor] hvordan vil de da blive til Mode?
          De som efter Livet ham stode?

29.
Forfærdeligt skulle det vordevorde] bli
For alle Steen-Hierted’ og haarde,
          Hvad kunde de andet da tale,
          End raabe til Bierger og Dale?raabe til Bierger og Dale] Luk 23.30: «Da skulle de begynde at sige til Biergene: Falder ofver os; og til Høyene: skiuler os.»

30.
Ach! ville I Bierger os skiule!
Ach! lukkerlukker] lukk; imp. flt. os ind i een Hule!ind i een Hule] Jes 2.19: «Da skal mand gaa i Klippernis Huler, og i Jordens Kuler for HERrens Frygt, og for hans herlige Majestæt, naar han giør sig ferdig at forstyrre Jorden.»
          Hvor vi os et GiemselGiemsel] gjemmested kand leedeleede] oppsøke
          For HErrens forfærdelig Vrede!

31.
Ja Satan,Ja Satan] Åp 20.1–2: «Og jeg saae en Engel fare ned af Himmelen, Hand hafde Nøgelen til Afgrunden, og en stor Lencke i sin Haand. Og hand greb Dragen, den gamle Hugorm, som er Diefvelen og Satan, og bandt hannem tusinde Aar.» som ned i Afgrunden
Med Mørkhedsens Lenker er bunden
          Hand med sine EnglerHand med sine Engler] Åp 12.9: «[…] og hans [Satans] Engle blefve og udkaste med hannem.» tillige
          Skal op og for Dommen fremstige.

32.
Da skal ey hands Snedighedhands Snedighed] Ef 6.11: «Fører eder i Guds Harnisk, at I kunde blifve stadige imod Diefvelens listige [sneddige, 1647] Tilløb.» gielde,
Hands Konst eller forrige Vælde,forrige Vælde] Ef 6.12: «Thi vi hafve icke at stride med Kiød og Blod, men med Førster og Veldige [Vælde, 1647], som er, med Verdens Herrer, som regnere i denne Verdens Mørck; med de onde Aander under Himmelen.»
          Men rigtig Betaling bekommerigtig Betaling bekomme] få rettferdig straff
          For ald hands FortrædFortræd] ondskap mod de Fromme.

33.
Apostlerne skulle med Ære
Da Rættens BisiddereRættens Bisiddere] Matt 19.28: «JEsus sagde til dem: Sandeligen, siger Jeg eder; at I, som hafve efterfuldt Mig, I skulle udi Gienfødelsen, naar Menniskens Søn skal sidde paa sin Herligheds Stoel, ogsaa sidde paa tolf Stoele, og dømme de tolf Israels Slegter.» være,
          Og gladelig der i samtykke,
          At Dievelen faar en Ulykke.

34.
HvadHvad] hvilken Dom og AfsigterAfsigter] kjennelser, dommer da blive,
Dem skulle de strax underskrive,
          Og GUD for Rætferdighed takke,
          At SkalkenSkalken] skurken fik Lønnen paa Nakke.Lønnen paa Nakke] lønn til besvær; lønn brukes også i betydningen «straff».

35.
Derfore seer til hvorhvor] hvordan I leve
I Folk, som i Verden omsveve,omsveve] streifer om
          Seer til I formeget ey vanker
          I Verdslige Sysler og Tanker!

36.
Lad Frodsen og DrukkenskabFrodsen og Drukkenskab] Rom 13.13: «Lader os vandre ærligen som om Dagen; icke i Fraadseri, og Drukkenskab; icke i Kammer, og Utugt; icke i Kiif, og Afvind.» ikke
Indvikle Jers Siæler i Strikke,Indvikle Jers Siæler i Strikke] Jf. Ordsp 5.22: «Den Ugudeligis Misgierning skal gribe hannem, og hand skal holdis med sine Synders Snarer.»Strikke] galgetau
          Men tager, som I vil ansvare,som I vil ansvare] slik dere vil innestå for
          Paa HErrens TilkommelseTilkommelse] komme, gjenkomst Vare.tager […] Vare] vær [imp.flt.] oppmerksom på

37.
Da værer aarvogenaarvogen] oppmerksom; flertallsformen er kurant; jf. Matt 24.42: «Vaager derfore: thi I vide icke, paa hvad Stund eders Herre kommer.» og beder,værer […] beder] vær […] be; imp. flt.
Mod Dommen Jer flittig bereder,Mod Dommen Jer flittig bereder] forbered dere [imp. flt.] iherdig på dommen
          I veed ikke, hvilken een Timehvilken een Time] Matt 24.36: «Der veed ingen af den Dag og af den Stund [Time, 1647]; icke heller Englene i Himmelen; men min Fader alleeniste.»
          At Verden skal gandske forsvime.forsvime] falle i avmakt, besvime; jf. 1 Tess 5.3: «Thi naar de sige: Det er Fred; her er ingen Fare; Da skal Forderfvelsen hasteligen falde dem ofver, ligesom Pjnen en frugtsommelig Qvinde.»

38.
Den Dag at I mindst kand formode,
Den Time mand det ikke troede
          Skal Dommeren stande for Døren
          Med AnskrigAnskrig] tilrop; 1 Tess 4.16: «Thi HERren self skal komme ned af Himmelen med et Anskrig og Ofver-Engels Røst, og med GUds Basune.» for Menniskens Øren.

39.
Som Liunet gesvindelig blinker,Som Liunet gesvindelig blinker] Luk 17.24: «Thi som Lynet lyner ofven af Himmelen, og lyser ofver alt det som er under Himmelen, saa skal Menniskens Søn være paa sin Dag.»
Fra Øster til Vester omvinker,omvinker] blinker her og der
          Som TyvenSom Tyven] 1 Tess 5.2: «Thi I vide self visseligen, at HERrens Dag skal komme ligesom en Tyf om Natten», jf. 2 Pet 3.10. indbryder og kommer
          Naar Folk paa det tryggeste slommer.slommer] sover, slumrer

40.
Som Fuglen indviklis i SnareSom Fuglen indviklis i Snare] Fork 9.12: «Og Mennisken veed icke sin Tid; men ligesom Fisken fangis med en skadelig Krog; Og ligesom Fuglen fangis med Snaren, saa blifver og Mennisken bortryct i den onde Tid, naar hun falder hasteligen ofver dem.»
Før hand kunde tage det Vare,
          Saa sletslet] helt, ganske u-forvented medmed] for alle
          Skal Regenskabs-Dagen indfalde.indfalde] inntreffe

41.
Alt Got er den Tiennere værdig,Alt Got er den Tiennere værdig] Det alluderes til Jesu lignelse om den gode tjener, Matt 24.45–51: «Salig er den Svend [Tiennere, 1647], naar hans Herre kommer, og finder hannem giøre ligesaa. Sandeligen siger jeg eder: Hand skal sætte hannem ofver alt sit Gods» (v. 46–47).
Som Husbonden finde kand færdig
          Med Fliid at opvarteopvarte] stå til tjeneste med hands Komme,
          Det bliver ham selverselver] selv til Fromme.Fromme] gavn, nytte

42.
De Jomfruer kaldis og kloge,De Jomfruer kaldis og kloge] Det alluderes til lignelsen om brudepikene, Matt 25.1–13: «Men de kloge toge Olie i deres Kar med deres Lamper. […] Og de som vare rede, ginge hen ind med hannem [Brudgommen] til Bryllup» (v. 4 og 10).
Som Olje i Lamperne toge,
          Og havde sin Fakler antænte,
          Da Brudgommen var at forvente.

43.
O JEsu! lad os dine SvenneSvenne] underordnede, tjenere
I Verden saa troligtrolig] trofast dig tienne,
          At vi til den ævige Glæde
          Maa værdisværdis] verdiges med dig at intræde!

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.