BRUKSANVISNING

"/> Den Ottende Sang. | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Den Ottende Sang.


Her kommer den første sangen til den tredje troens artikkel, den første av i alt fem. Dikteren apostroferer Den hellige ånd gjentatte ganger (str. 1, 5, 7, 18 og 25) og lar sangen nesten sammehengende henvende seg til den apostroferte i 2. person. I de tre siste strofene (28–30) slår han imidlertid over til 3. person.Sangen faller i to hoveddeler, den ene om form, den andre om funksjon, henholdsvis hva Den hellige ånd er (str. 1–18) og hva Den hellige ånd gjør (str. 19–30). Luther kaller dette i sin Store forklaring for «Aandens Embede eller Gierning» (1629: 86v). I den første delen etableres Den hellige ånd som et aspekt ved treenighetens Gud (str. 1–4), før dikteren tematiserer sin manglende evne til å beskrive og forstå ham (str. 5–7). Deretter poengterer han at Den hellige ånd i sin usynlighet befinner seg overalt (str. 8–11). Og så følger den retoriske refutatio, en imøtegåelse av kjettere som ikke inkluderer Ånden i treenigheten (str. 12–15). Første del avsluttes med tre strofer som til sammen utgjør en såkalt priamel, dvs. en hel serie av alternativer som forkastes til fordel for det opprinnelige, i dette tilfellet Den hellige ånd (str. 16–18). På dette punkt står også dikterjeget frem som nettopp den som velger den «søde Aand» (18.3). Annen del løfter frem Åndens gjerninger. Den gir trøst og glede (19), den kommer med Guds nåde (21), den hjelper troende til et gudfryktig liv (25), den sørger for at evangeliet når frem til dem som hører det (27), den kommer med forskjellige nådegaver (28–29), og så, til avslutning, prises treenigheten (30).Luther utlegger i sin Store katekisme den tredje troens artikkel som læren om «Helliggiørelsen»: «Thi, lige som Faderen kaldis en Skabere, Sønnen en Frelsere: saa skal oc dend Hellig Aand af sin Gierning kaldis en Helligere eller Helliggiørere» (1629: 81v–82).

Jeg troer paa den Hellig Aand.tit.] Luther 1616: 77: «Jeg tror paa den H. Aand». Forklaringen innledes slik: «Jeg troer at jeg icke aff min Styrcke eller fornufft kand tro paa Christum, eller komme til Christum min HErre, men det er den Hellig Ånds Gierning, som haffuer kaldet mig ved Evangelium, haffuer opliust mig met sine Gaffuer, Haffuer Helliggiordt mig i den sande Tro, oc opholdet, Ligervijss som hand ocsaa alle andre, som ere i Meenigheden, Kalder, forsamler, Hellig giør, oc vdi den sande oc eeniste Tro til Christum opholder» (Luther 1616: 78).

Siungis som:
O GUD skee Lov til ævig Tid, etc.mel.] Teksten beror på en morgensang («En anden Bøn om Morgenen, korteligen at bede») i Sthens Vandrebog (Sthen 1994: 23, Lysters komm. s. 241 f); Arrebo gir henvisning og trykker melodien, som antakelig har verdslig opprinnelse, til sin salme 126 (1968: 2.775). Sthens salme inkluderes i Kingos Kirke-Psalme-Bog (1699). Se I.R. Hansen 1986: 77, Malling 4.101–02 og Schiørring 1.189.


1.
O Hellig Aand, vi siger dig
          Een ævig GUD at være,vi siger dig Een ævig GUD at være] vi sier at du er en evig Gud; akk. m. inf.
Og dig tilleggis visselig
          Ald Mayestat og Ære.ald Mayestat og Ære] Den athanasianske trosbekjennelsen: «Men Faderen oc Sønnen oc Dend Hellig-Aand er een eeniste Gud, lig i herlighed, lig i evig Majestet» (Resen 1631: upag. [H7v]).

2.
Er Fader GUD? er Sønnen GUD?
          Da est du GUD deslige;deslige] på samme måte
De Tre Personer raabis ud
          I Guddom alle lige.

3.
Personerne beregnis Tre,
          Vi veed af ingen flere;
Men Een er GUD i Værelse,Værelse] vesen; jf. den athanasianske trosbekjennelsen: «Saaledis er Faderen Gud, Sønnen er Gud, den Hellig-Aand er Gud. De ere dog icke tre Guder, Men det er een Gud» (Resen 1631: upag. [H7v–H8]).
          Een GUD og ikke mere.

4.
Een for den anden tegnet staar,Een for den anden tegnet staar] den ene står (skrevet) for den annen (hva person angår); som personer innenfor treenigheten har de tre altså samme status.
          Hvad hver Person anrører,anrører] angår
Men Een for anden dog ey vaar,Men Een for anden dog ey vaar] den ene kunne ikke skiftes ut med den annen (med hensyn til guddommelig kraft). Preteritumsformen av være ble tidligere skrevet vaar, som her, men i den svaningske bibelen fra 1647 erstattes vaar med var (jf. Sktr 2.344), og flere diktere enn Dass, f.eks. Elias Naur, fortsetter å rime f.eks. staarvaar.
          Hvad Guddoms KraftGuddoms Kraft] Jf. Rom 1.16: «Thi jeg blues icke ved Evangelium om Christo; thi det er GUds Kraft, som giør dem alle salige, som tror der paa; Jøderne besønderlige og Græker ogsaa.» tilhører.

5.
O Hellig Aand! jeg gierne dig
          Tilbørlig Priis vil give;
Men du est U-begribelig,
          Hvo kand dig ret beskrive?

6.
At VæjretVæjret] vinden; Joh 3.8: «Væiret blæs, hvor det vil, og du hører det vel bruse; men du veed icke, hvæden det kommer, og hvort det far hen; saa er hver den, som er fød af Aanden.» blæs, det hører mand,
          Man hører vel det brommer,
Men det gaar over ald Forstand
          Hvor fra? Hvort hen det kommer?

7.
O Hellig Aand! vi vel ogsaa
          Din DyydDyyd] dydighet, innbegrepet av menneskets moralsk gode og verdifulde egenskaper og Gaver hører;hører] Jf 6.1; man hører åndens dydighet og dens nådegaver på samme måte som man hører vinden.
Men hvo er den, det kand forstaa,
          Hvordan det Værkdet Værk] den gjerning; det at ånden driver sin virksomhet overalt du fører?fører] utfører

8.
GUds Rige kommer ikke saa,
          At mand der paa kand tage,At mand der paa kand tage] Luk 17.20–21: «Og der Hand blef adspurdt af Pharisæerne: Naar kommer GUds Rige? Da svarede Hand dem, og sagde: GUds Rige kommer icke med udvortis Skickelse, som kand tages vare paa: Mand skal og icke sige: See her, eller der er det; thi see! GUds Rige er indvortis i eder.»
Og ey med Finger peege paa,
          Som paa et Lius og Stage.Som paa et Lius og Stage] Luk 8.16: «Og ingen tender et Lys, og skiul det med et Kar, eller sætter det under en Benck; men hand sætter det paa en Lyse-Stage, paadet at hvosom gaar ind, skal se Lyset.»

9.
See, Væjret blæserVæjret blæser] Se str. 6 ovf. af og til,
          Og om ForlovForlov] tillatelse ey beder,
GUds Aand paafalderpaafalder] kommer over hvem hand vil
          Og fylder alle Stæder.


10.
HvortHvort] hvor (til) skal jeg for GUds Aand henfly?henfly] flykte bort; Sal 139.7–10: «Hvort skal jeg gaa hen for din Aand? Og hvort skal jeg flye bort for dit Ansict? Far jeg til Himmelen, da er Du der; Giør jeg min seng i Helfvede, See, da er Du der. Tager jeg Morgenstiernens Vinger, og blifver hos det yderste Haf: Saa skulde dog din Haand føre mig der, og din høyre Haand holde mig.»
          Og mig een Plads opleede?een Plads opleede] finne et (uoppdaget) sted
Drog jeg til lengst fraliggend’ By,
          Da est du der tilstæde.


11.
FarFar] farer; presensformen er kurant. jeg høygt op til Himmelen?
          Du est for mig der inde;
Far jeg til Verdens EndeVerdens Ende] Matt 28.20: «Og see! Jeg er hos Eder alle Dage indtil Verdens Ende.» hen?
          Da skal du mig der finde.


12.
Om nogen mod Forhaabning dig
          GUds Navn og Titel nægter,GUds Navn og Titel nægter] 2 Pet 2.1: «Der vare og falske Propheter iblant Folcket, ligesom der skulle og være falske Lærere iblant eder, som der hos skulle indføre forderfvelige Parti, og negte den Herre, som dem kiøbte, og de skulle føre ofver dem self en hastig Fordømmelse»; jf. 1 Tim 4.1: «Aanden siger klarligen, at der skulle nogle traade fra Troen i de sidste Tider, og henge ved de bedragelige Aander, og Diefvelens Lærdom.»
En Kiætter er hand visselig
          Fordømt blant alle Secter.Secter] dissenter- el. kjettersamfunn; dvs. logisk sett disse samfunnenes medlemmer.


13.
Hvo vitterlig med fri Forsæt
          GUds reene Sandhed hader,GUds reene Sandhed hader] Luk 12.10: «Og hvosom taler et Ord imod Menniskens Søn, hannem skal det forlades: Men hvosom bespotter imod den Hellig Aand, hannem skal det icke forlades.»
Og ey der efter angrer det,
          Og ey sin VeyVey] feilaktige oppfatning forlader,forlader,] Denne strofen mangler i mss., men alle de trykte utgavene har, i likhet med Lynovs førsteutgave, punktum til slutt her. Sammenhengen fordrer komma.


14.
Hand vist imod den Hellig Aand
          En farlig Synd bedriver,
Som til en Knude, Saar og Baand
          Oppaa hands Hierte bliver.


15.
Vi kand og det i Skrifteni Skriften] Det stedet som særlig anføres som grunnlag for treenighetsdogmet, er Matt 28.19: «Gaar fordi hen, og lærer alle Folck, og døber dem i Nafn Faders, og Søns, og Hellig Aands»; se også 2 Kor 13.14 see,
          At HErrens Aand er vordenvorden] blitt
Beregnet ind iblant de Tre,
          Som vidnervidner] viser sitt sinnelag her paa Jorden.


16.
Lad MammonistenMammonisten] den pengekjære; denne og den neste strofen kan synes å ha en parallell i Ordsp 23.1–10. Ordet brukes av Elias Naur, i hans Aandelig Tids-Fordrif («En Kiøbmands Andagt»): «Lad ey Gierighed til Penge/ Sig i Sind og Hiertet trenge/ Paa en Mamministis viis» (Naur 1700: 29). søge Trøst
          I Guld og Ædelsteener,
Lad Bondemanden see sin LøstLøst] lyst
          I Græs-grod Ager-Reener.Ager-Reener] upløyde jordstrimler som danner grensen mellom to jordeiendommer eller marker


17.
Udvælge lad den lækre Tandden lækre Tand] slikkmunn, gourmet; ofte i ett ord: lækkertand
          I Giæstebud sin Glæde,
HosHos] i nærheten av Vinen lad Vellystens Mand
          Opsøge sig et Sæde.


18.
Lad andre kun, som ofte skeer,
          Med VerdenVerden] jordelivet, i motsetning til livet etter døden sig bemøye,bemøye] gjøre umake
Men jeg, ô sødesøde] kjære Aand! henseer
          Til dig med Troens Øye.Troens Øye] Ef 1.17–18: «At vor HERres JESU CHRISTI GUD, Herlighedens Fader, skal gifve eder Viisdoms og Aabenbarelsens Aand til sin egen Kiendelse; Og oplyse eders Forstands Øyen, at I kunde kiende, hvilcket det Haab er, som I ere kaldede til, og hvilcken Hans herlige Arfves Riigdom er til hans Helgen.»


19.
Du giør, at jeg er glad i GUD,Du giør, at jeg er glad i GUD] Rom 14.17: «Thi Guds Rige er icke Mad og Dricke; men Retfærdighed, og Fred, og Glæde i den Hellig Aand.»
          Og kand min Sorg forglemme,
Du sender tit et TrøstesTrøstes] Genitivsformen er kurant, jf. adj. trøstesløs. Bud,
          Naar Hiertet er i Klemme.Naar Hiertet er i Klemme] Jf Sal 94.19: «Jeg hafde megen Bekymrelse i mit Hierte; men din Trøst vederqvægede min Siæl.» Den «Talsmanden» (Joh 14.16) Jesus i sin avskjedstale til disiplene lover at Gud vil sende dem, kalles også «en trøster».

20.
Saa tit og jeg beængstet gaar
          For GUds Vand-Vovers Floder,Vand-Vovers Floder] stormfloder, oversvømmelser; som syndfloden (1 Mos 6.9 ff). Særlig det utsatte Vest-Jylland hadde opplevd flere store stormfloder på 1600-tallet, den største i 1634, da flere tusen mennesker omkom. Denne typen naturkatastrofer ble i samtiden tolket som uttrykk for Guds vrede. Men oversvømmelsen her må i første instans oppfattes figurlig, jf. bergprekenen, Matt 7.24–25: «Derfore, hvosom hører denne min Tale, og giør den; den ligner Jeg ved en forstandig Mand, som bygde sit Huus paa en Klippe. Der nu en Støb-Regn falt; og kom et Vand-Løb; og Væiret stormede, og stødte paa Huset; da falt det dog icke: Thi det var grundfest paa en Klippe.»
Og for min Synd, som hos mig staar,
          En ivrigivrig] vred GUD formoder,

21.
Da bær du Naadens Olje-BladNaadens Olje-Blad] 1 Mos 8.10–11: «Da bide hand [Noa] end i siv andre Dage, og loed atter en Due flue af Arcken. Og den Due kom til hannem ved Aftens Tid; Og see, hun hafde et afbrut Olie-blad i sin Mund: Da fornam Noe, at Vandet var faldet af Jorden.»
          Til mig, du Himmel-Due!du Himmel-Due] Duen som brakte Noa bud om at syndfloden var i ferd med å avta, blir å forstå som en prefigurasjon av den duen som senere kommer til Jesus med Den hellige ånd, under dåpen, Matt 3.16: «Og der JEsus var døbt, gick Hand strax op af Vandet; og See! Da aabnedes Himmelen ofver Hannem; og Johannes saae GUds Aand fare ned som en Due, og komme ofver Hannem.»
Du siger: Kiære Siæl vær glad,
          Hvad haver du at grue?at grue] å grue deg for

22.
Hvad reddis du?Hvad reddis du] hvorfor er du redd GUds Vredes Flod
          Er falden ned og senket,
Din Synd, formedelstformedelst] på grunn av JEsu Blod,JEsu Blod] 1 Joh 1.7: «Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom Hand er i Lyset, da hafve vi Samfund med hver andre; Og JESU Christi Hans Søns Blod, giør os reene af alle Synder.»
          Ey bliver eftertænkket.eftertænkket] overveid (med tanke på straff)

23.
Du giver en langtlangt] ganske anden Trøst,
          End Verden giver Sine,
Hvis Trøst begyndes med en Løst,Løst] lyst
          Og endes med en Pine.Pine] Den som følger sine onde lyster, unngår ikke evig død og pine; jf. Ef 5.5: «Thi det skulle I vide, at ingen Skiørlefnere, eller Ureen, eller Gierig (hvilcken der er en Afguds Tienere) hafver Arf i Christi og Guds Rige», og Åp 21.8. «[…] deres Deel skal være i Pølen, som brænder med Ild og Svofvel, hvilcket der er den anden Død.»

24.
Thi Verden først den beste Viinden beste Viin] Her alluderes det til Johannesevangeliets fortelling om bryllypet i Kana, der Jesus, da vinen tok slutt, sørget for å skjøte på festen ved å gjøre vann til vin. Men dermed stusset kjøkemesteren over at den beste vinen ble servert mot slutten av bryllupsfesten, og ikke først; Joh 2.10: «Og siger til hannem [Jesus]: Hver mand gifver først den gode Viin, og, naar de er blefne druckne, den, som ringere er: Du hafver forvaret den gode Viin indtil nu.»
          For Sine veed at skienkke,
Men siden maa de fulde Sviin
          Den tykke BærmeBærme] bunnfallet i vin; Sal 75.9: «Thi HERREN hafver et Begere Haanden, og er fuldt skenckt af stærk Vjn, og hand skencker der af: Men de Ugudelige skulle alle dricke, og uddricke Bærmen.» sænkke.sænkke] la synke, drikke

25.
Men Hellig Aand, din Fred og FrydFred og Fryd] Rom 14.17: «Thi Guds Rige er icke Mad og Dricke: men Retfærdighed, og Fred, og Glæde i den Hellig Aand.»
          Vor Hierter bedre glæder,
Saa vi ved dig fra Dyd til Dydfra Dyd til Dyd] Jf. Fil 2.13: «Thi GUD er Den, som arbeyder i eder, baade Villien og Gierningen, efter sin Behagelighed.»
          Alt frem og frem indtræder.Alt frem og frem indtræder] for absolutt all fremtid trer inn i Guds rike

26.
Om Hiertet mig fordømme vil,
          Og ingen Trøst tillader,
Da skal GUds Aand mig skynde tilskynde til] tilskynde, få til
          At raabe: Abba, Fader!At raabe: Abba, Fader] Rom 8.15: «Thi I hafve icke annammet en Trældoms Aand, at I skulle atter frygte eder; men I hafve annammet en sønlig Udkaarelses Aand, formedelst hvilcken vi raabe, Abba, kiære Fader.» Det samme utropet gjengis i Gal 4.6. Abba er det arameiske ordet for «far». Jf. FV.3.2.6.

27.
Hvad Kirkens TiennerKirkens Tienner] Dvs. prestene tale bør
          Du dennem det indgiver,indgiver] meddeler, pålegger
Skal Ordet giennem Ørets Dør,Ørets Dør] Jf. Ded.fam. 119.
          Dør-VogterenDør-Vogteren] Jf. Joh 10.2–3: «Men den, som gaar ind ad Dørren, Hand er Faarenes Hyrde. Denne lader Dørvocteren op fore, og Faarene høre hans Røst: Og hand kalder sine Faar ved Nafn, og fører dem ud.» du bliver.

28.
Part er opliust i Lægedom,Lægedom] legekunst. Oppregningen av åndens nådegaver går tilbake på 1 Kor 12.7–11: «Aandens Gafver gifve sig tilkiende udi hver til Meenighedens Nytte. Den Eene gifves formedelst Aanden, at tale on Vijsdom; den anden gifves, at tale om Forstand, efter den samme Aand: Den anden Troen, i den samme Aand: En anden Gafven til at helbrede, i den samme Aand: En anden at giøre underlige Gierninger; En anden Prophetie; En anden at giøre Forskiel paa Aanderne; En anden adskillige Tungemaal; En anden at udlegge Tungemaal. Og alt dette giør den samme Eeniste Aand, og deeler hver besynderligen sit til, eftersom Hand vil.»
          Part har Naturens Gaver,Naturens Gaver] medfødte egenskaper
PartPart […] Part […] Part […] Part] noen – andre – andre igjen – enda noen vender Tungemaaler om,vender Tungemaaler om] tyder fremmede språk el. tungetale; flertallsformen på -er er kurant.
          GUds Aand det eene laver.

29.
Part færdigfærdig] dyktig er i fremmet Sprog,
          Part Harpen slaar og spiller,
Part er i KonsterKonster] håndarbeid, håndverk nætnæt] flink og klog,
          GUds Aand det alt bestiller.bestiller] besørger

30.
Hand løser bunden Tunge Baand,Hand løser bunden Tunge-Baand] Luk 1.64: «Og strax oploedes hans Mund, og hans Tunge; og hand talede og prisede Gud.»
          Hand lærer GUD at kiende.Hand lærer GUD at kiende] 1 Kor 2.12: «Og vi hafve icke annammet Verdens Aand; men den Aand, som er af Gud, at vi kunde vide, hvad os er gifvet af GUD.»
GUd Fader, Søn og Hellig Aand,
          Skee PriisSkee Priis] være lovet; jf. Gud ske lov. foruden Ende!

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.