En hellig almindelig Kirke, hellig Menniskers Samfund.tit.] Luther 1616: 77–78: «en hellig almindelig Kircke (eller Meeninghed) helliges samfund»; med tilhørende forklaring: «Ligervijss som hand ocsaa alle andre, som ere i Meenigheden, Kalder, forsamler, Hellig giør, oc vdi den sande oc eeniste Tro til Christum opholder.»
Siungis under sin egen Melodie.mel.] Manuskriptene har melodiangivelsen «Galathe kand konster mange», etter alt å dømme en verdslig vise i den pastorale genre; Galatea tilhører hyrdepoesiens faste persongalleri. Søren Terkelsen (anden snes, 1653) viser til «Galathee min i Live» (Schiørring 1.374). Innledningen (6.2) gjør nærmere rede for problemene knyttet til bruk av verdslige forelegg.
1.
GUD, jeg troer og det bekiender,
At du fra ald Jordens Enderald Jordens Ender] Jf. Jes 41.9: «Jeg som styrckede dig her til, fra Verdens Ende, og kallede dig fra hendis Vældige, og sagde til dig: Du skal være min Tienere; thi Jeg udvælger dig, og forskyder dig icke.» I den bibelske forestillingsverden finnes det fire verdenshjørner; se f.eks. Matt 24.31 og Åp 20.8.
Dig en Kirke samlet har,
Som er hellig, reenreen] uten synd; alle troende vil i henhold til luthersk dogmatikk bli frelst. og klar.klar] lysende (av renhet og glede)
2.
Dog derhosderhos] samtidig, dessuten det og betragtisdet og betragtis] tas det også hensyn til
HunHun] at den, dvs. Kirken. Ikke sjelden brukes hun istf. den på 1600-tallet, selv om man i språket ikke lenger skiller mellom han- og hunkjønn av substantiver. Hunkjønnet kan her, i tillegg til norr. kyrkja, være betinget av det greske ordet for kirke, overlevert gjennom det latinske ecclesia. Ordet betyr opprinnelig «folkeforsamling». Ordet kirke har også gresk etymologi; det kan føres tilbake til adj. kyriakós, «det som tilhører Herren». af sig ey selv kand agtisagtis] æres som, anses for
Hellig og u-straffelig;
Det, ô JEsu, skeer ved dig.
3.
DetDet] det at du lod dit Blod udflyde
Skulle Kirken got ad nyde,got ad nyde] ha nytte el. gavn av
HErrens Billed og dig liig,HErrens Billed og dig liig] Kirken er altså lik «HErrens Billed», dvs. hvert enkelt menneske, og «dig», dvs. Jesus; 1 Mos 1.27: «Og GUd skabte Mennisken udi sit Billede; Hand skabte hannem udi Guds Billede; og Hand skabte dem Mand, og Qvinde.»
Ja din Bruddin Brud] I henhold til den konvensjonelt allegoriske fortolkningen av Salomos høysang oppfattes Krisus og hans kirke som henholdvis brudgom og brud. Denne brudemetaforikken preger store deler av salmediktningen og bønnebokslitteraturen på 1600-tallet (Fet 1995: 144). Dass skal selv ha skrevet et dikt på grunnlag av Høysangen, dessverre tapt (SS 1.LXV). ævindelig.ævindelig] til evig tid
4.
Adam maatt’ et Ribbeen tabe,Adam maatt’ et Ribbeen tabe] 1 Mos 2.21: «Da lod GUD HERREN en dyb Søfn falde paa Mennisken, og hand sof: Da tog Hand et af hans Rif-been, og lucte Steden igien med Kiød.»
Da GUD Evam vilde skabe;
Men, ô JEsu, du din Brud
Kiøbte med din egen Hud.din egen Hud] ditt eget liv; hud brukes ikke sjelden i denne betydningen; se TBB, SV 3.141.
5.
I det jeg en Kirke mener,
Mener jeg ey Stok og Stener,Stok og Stener] PSyv 9740: «Kirken er et gammelt hus, og fanden en skalk.» I selve kirkebygningen synes det å ligge en fare for avgudsdyrkelse, jf. 5 Mos 28.36: «HERren skal drifve dig, og din Konge, som du hafver sæt ofver dig, bort til det Folck, som hvercken Du eller dine Fædre kiende, og der skal du tienne fremmede Guder, Stocke oc Steene.»
Eller nogen bygdt Pallatznogen bygdt Pallatz] Hankjønn er kurant.
Med stafferitstafferit] utsmykket TimmeratzTimmeratz] tømmerarbeid; ordet har ikke latt seg finne belagt annetsteds, men synes å være konstruert på grunnlag av det germanske (danske) timber el. timmer («tømmer») og det latinske orddannelsessuffikset –atio, ty. –az (tilsv. Horatio > Horaz). Slike hybride orddannelser var ikke uvanlige omkring 1700, jf. Ded.Jesp. 7, «frastantz».
6.
Men en Samqvemen Samqvem] et samvær, et samfunn; hankjønn er kurant. I sin store katekisme uttrykker Luther (1629: 83v–84) misnøye med den tyske oversettelsen «Gesellschaft»: «Thi det ord Ecclesia kaldis egentlig paa Tydsk en forsambling. Men vi ere bevaandte ved det ord Kircke: huilcket de Eenfoldige icke forstaae om nogen Forsambling, men om det indviede Hus oc Bygning, alligevel ad dette Hus icke skulde kaldis en Kircke, uden aleene for dend Sags skyld, ad Folck der komme tilsammen.» af Personer
Af atskilligatskillig] Adjektiver på –ig får vanligvis ikke flertallbøyning. Men verstakten forutsetter her at vi leser atskillige (fire stavelser). Nationer,Nationer] Spesielt før 1800 brukes ordet ikke sjelden også om landsdelsbefolkninger, som den jydske, bornholmske eller norske.
Som ihvorihvor] hvor enn de monne boemonne boe] vel bor, måtte bo
Har en Daab, en GUD, en Tro.Har en Daab, en GUD, en Tro] Ef 4.5: «Een HERRE; Een Tro; Een Dåb.»
7.
Een er GUD og ingen flere,
En sand Troe og ikke mere,
Til sin GUD mand sætte maa,
Dog det gaar ey altid saa;
8.
Thi, disverr! mand maa fornemme
Blant de gode mange slemme,
Mangen Mameluk og HundMameluk og Hund] slyngel og usling. En mameluk er opprinnelig et medlem av den egyptiske sultans livgarde, en (frafallen) kristen slave. Peder Syv (1663) definerer ordet slik: «utroo, som har forladt opriktighed (et Arabisk oord, malak ɔ: emit) Thi de hafde forladt dend Christne troo» (Syv 1915: 139–40). Ordet brukes vanlig i betydningen «kjetter» eller «hykler». På denne bakgrunn kunne det òg være fristende å oppfatte hund i betydningen «hunner», men slik finnes ordet ikke uten videre belagt.
BlantBlant] i de Helliges Samfund.
9.
Ont og Got sig sammenblander,
Alt saa lengeAlt saa lenge] like så lenge som Verden stander,
Klinten groer blant Hvedens Sæd,Klinten groer blant Hvedens Sæd] Matt 13.24–30, særl. v. 30: «Lader dem baade [klinten og hveten] voxe tilsammen indtil Høsten: Og naar det er Tiid at høste, vil Jeg sige til Høst-Folcket: Sancker først Klinten tilsammen, og binder dem udi Knippe, at mand kand opbrænde dem; men samler mig Hveden ind i min Lade.»
Voxer indtil Høsten med.
10.
Saasom NoahSaasom Noah] 1 Mos 7.1–2: «OG HERREN sagde til Noe: Gack ind i Arcken, Du, og dit gandske Huus, thi Jeg hafver seet dig Retfærdig for Mig i denne Tid. Tag ind til dig af allehaande reent Qveg; Ja siv og siv; Han og Hun: Men af det ureene Qveg jo et Par, Han og Hun.» fordom-dagefordom-dage] i gamle dager
Mon i Arken til sig tage
Reene blant u-reene Diur,
SaaSaa] slik er denne Tids Figuur.Figuur] bilde; ordet henspiller på den figurale eller typologiske fortolkningen av GT, at profeten Jonas for eksempel er en figur eller typus for Kristus. Figuren behøver ikke være en person; det kan òg være snakk om en historie, som fortellingen om Noas ark. Denne «figuren» har referanse til Matt 24.37: «Ligesom det var i Noe Tiid; saa skal og Menniskens Søns Tilkommelse være.»
11.
Naar atNaar at] når HErrens BordHErrens Bord] nattverden; jf. 1 Kor 10.21: «I kunde icke tillige dricke HERrens Kalck, og Dieflenes Kalck: I kunde icke tillige være deelagtige i HERRENS Bord, og i Dieflenes Bord.» er færdig,færdig] rede, dekket
Løber værdig med u-værdig,
Æder uden ald Forskel,uden ald Forskel] på like vilkår
Somme ilde, somme vel.Somme ilde, somme vel] noen ufortjent, andre fortjent
12.
Der maa alt PartiiskePartiiske] inndelt i (to) klare grupper (partier); adjektivet er imidlertid ikke funnet belagt i denne betydningen annetsteds. Her stusser man også over bøyningsformen, som kan være motivert av verstakten. være,
AtAt] slik at de som oprigtigoprigtig] troende ere
Kand disbedre kiendes grantgrant] tydelig
Fra det Pak, de boer iblant.
13.
Spør du: hvorpaa mand fornemmer
HvoHvo] hvem der ere Kirkens Lemmer?Lemmer] medlemmer, enkeltdeler
Det er de, som har bekientbekient] bekjent sin tro på
HErrens Ord og Sacrament.
14.
Du som Christi FaarChristi Faar] Joh. 10.11: «Jeg [Kristus] er en god Hyrde: En gode Hyrde lader sit Lif for Faarene.» vil være,
Christi RøstChristi Røst] Joh. 10.4: «[…] Og Faarene følge efter Hannem [gjeteren]; thi de kiende Hans Røst.» du bør at lære;bør at lære] bør lære, skylder å lære
Est du døbt i HErrens Navn,
Da giør HErrens Værk og Gavn.HErrens Værk og Gavn] gagns arbeid for Herren
15.
Salomon lyksaliglyksalig] lykkelig skatterskatter] verdsetter
Bruden for sin tvende Patter:tvende Patter] to bryster; ikke nødvendigvis vulgært uttrykt, jf. Esek 23.3 («deris Jomfrudoms Patte»). Her ligger Salomos høysang 4.5 under: «Dine to Bryster ere ligesom to unge Raa tvillinge, som fødis under Lilier.»
GUds BrudGUds Brud] Kirken; jf. 3.4 ovf. har og tvende Brøst,tvende Brøst] Med dette refereres til de to sakramentene, dåpen og nattverden (jf. 16.1). Knud Sevaldsen Bangs katekismeforklaring fra 1681 fremstiller Bibelens to testamenter som «Guds Kierligheds Bryste» (tittelen).
Hvor af suissuis] suges SaftSaft] livssaft, kraft med Løst.Løst] Lyst
16.
DetDet] det er; verbet underforstått de tvende Sacramenter,
Som vor HErre fluxflux] straks indrenterindrenter] gir som utbytte; subjektet i setningen er «som», dvs. sakramentene, «vor Herre» er indirekte objekt (den som får inntekten) og det som regnes som inntekt, «Et velsignet Folke-Tall», objekt.
Et velsignet Folke-Tall,
Som skal pryde Kongens Sal.Kongens Sal] Guds himmel; Gud er verdens konge, jf. Sal 95.3: «Thi HERren er en stor GUD, og en stor Konge ofver alle Guder.»
17.
Vel er sandt, det Tal er større,Vel er sandt, det Tal er større] riktignok er det sant at det tallet er større
HvilkeHvilke] som angir hvem (løs, muntlig syntaks) Satan mon forføre;mon forføre] vel forfører
Thi den Vey er meget bred,den Vey er meget bred] Matt 7.13: «Gaar ind ad den snefre Port: thi den Port er viid, og den Vey er bred, som fører ned til Fordømmelsen; og de ere Mange, som vandre der paa.»
Som til PølenPølen] ildsjøen i Helvete; den omtales i Åp. 19.20; jf. 20.10: «Disse to [dyret og den falske profet] blefve kaste lefvende i en gloende Pøl, som brende med Svofvel.» løber ned.
18.
Dog har GUD sig forbeholden,
Og indskreven vist i RoldenRolden] bokrullen, registeret over de utvalgte; se 19.1 ndf.
Mangen en u-tallig Siæl,Mangen en u-tallig Siæl] svært mange sjeler
Som har aldri kysset Bel.kysset Bel] vist Bel ærbødighet. Bel er en alternativ navneform til Baal, guden i Babylon; se 1 Kong 19.18:» Og Jeg vil lade ofverblifve siv tusinde i Israel, alle Knæ som icke hafve bøyet sig for Baal; og alle Munde, som icke hafve kysset hannem.»
19.
Dem der GUD i BogenBogen] Åp 20.12: «[…] Og der blef en anden Bog opladen, hvilcken der er Lifsens: Og de Døde blefve dømde efter Skriften i de Bøgger, efter deres Gierninger.» skriver,
Deres Tall u-rokket bliver,Deres Tall u-rokket bliver] Åp 14.1: «Og jeg saae, og See! et Lam stod paa Zions Bierg, og med Det hundrede og fire og fyrretyve tusende, som hafde det sammes Faders Nafn, skrefvet i deris Pander.» De utvalgte er de som er «de kiøbte af Jorden» (Åp 14.3); Kristi «betaling» strekker altså ikke til for flere enn som så. Hvis tallet på de utvalgte står fast, kan dette få konsekvenser for den lutherske forestilllingen om predestinasjonen, forutbestemmelsen til frelse; jf. Gal 1.15 og Ef 1.4.
Satan dem, ihvor det gaarihvor det gaar] hvordan det enn går
Skade skal ey til et Haar.Skade skal ey til et Haar] Jf. 1 Joh 5.18: «Vi vide, at hvosom er født af Gud, hand synder icke: Men hvosom er født af GUd, hand bevarer sig, og den Onde skal icke røre hannem»; en parallell til selve uttrykksmåten finnes i 1 Kong 1.52.
20.
At den Qvinde, der har Manden,Manden] en mann; den bestemte formen synes å være et produkt av rimtvang.
Avler Sønner een og anden,
FaaerAvler […] Faaer] Asyndetisk setningsstruktur: sideordning uten binderord. en Moder mange Smaa,
Det er ey at undris paa.
21.
Men at den, der ey gaar svanger,
Og i Livet ey undfanger
Flere Sønner avle kand
End somEnd som] enn hun, der eyer Mand,
22.
Sligt er værdt, at mand betænker,
Saadan Lykke HErren skienker
Kirken i sin eenligeenlig] enslige, ugifte; Kirken får altså stadig flere medlemmer, til tross for at hun (den) ikke er gift. Jesus er riktignok Kirkens brudgom; det er muligen nettopp dette faktum som motiverer dikterens insistering på den «eenlig Stand». Stand,
Samler Børn som Hafsens Sand.Samler Børn som Hafsens Sand] Rom 9.27: «Og Esaias raaber [Jes 10.22] for Israel: Dersom det Tal paa de Børn af Israel blev ligesom Sand i Hafvet, saa skulle dog de ofverblefne vorde salige.»
23.
Sæd og Slegt skal aldrig hendehende] Dvs. kirken
Fattis indtil Verdens Ende,Verdens Ende] Matt 13.38–39: «[…] Den gode Sæd ere Rigens Børn; Klinten ere den Ondes Børn: Fienden, som dem saaede, er Diefvelen; Høsten er Verdens Ende […].»
Før skull Folk med Skind og Beenmed Skind og Been] helt og holdent, med hud og hår
Vækkis op af Kampe-Steen.Vækkis op af Kampe-Steen] Matt 3.9: «Tæncker (jo) icke, at I vilde sige ved eder self: Vi hafve Abraham til Fader; thi Jeg siger eder, at Gud kand opvæcke Abraham Børn af disse Steene.»
24.
Verden i det Onde senkis,Verden i det Onde senkis] verdsligheten går til Helvete
Mange tusind’ Siæle krænkis,krænkis] ødelegges, forderves
Dog har GUD sig nogle faa,Dog har GUD sig nogle faa] dog rår Gud over noen få; Matt 22.14: «Thi mange ere kaldede; men faa ere udvalde.»
Som til Enden fast skal staa.
25.
Snuble kand vel de Udvalde,Snuble kand vel de Udvalde] Rom 11.11: «Saa siger jeg nu: Løbe de derfore paa, at de skulde falde? Det være langt fra; men af deris Fald er Salighed vederfaren Hedningerne, paadet at de skulde være nidkiere efter dem.»
Dog ey endlig Troeendlig Troe] en fast tro; synkope. frafalde,
De med Loth i SodomaDe med Loth i Sodoma] Matt 17.29–30: «Men paa den Dag, der Loth gick af Sodoma, da regnede der Ild og Svogel af Himmelen, og ødelagde dem alle»; jf. 1 Mos 19.16–24 og 2 Pet 2.6.
Skal u-skadde gaa der fra.
26.
Om saa var,Om saa var] Dvs. at ett feiltrinn skulle være tilstrekkelig til å gå glipp av frelsen det GUD forbyde!
At Tyranner ville snydesnyde] klippe av den ytterste delen av veken på
Med en Morder-SaxMorder-Sax] et mordersverd; metaforikken er trippel: (1) i bokstavelig forstand halshugges den troende av verdens despoter for sitt feiltrinn; (2) intertekstuelt forstår vi at den troende er å sammenligne med et lys som «snytes» (i den grad at det slukkes) med en lysesaks, og (3) i tillegg «snytes» Gud for en sjel på denne måten. det Liusdet Lius] Matt 5.15: «Mand tænder og icke et Lys, og sætter det under en Skeppe, men paa en Lyse-Stage; saa lyser Det da for dem alle, som ere i Huset.»
Der er sat i HErrens Huus.
27.
Kirken har dog nogle Lemmer,nogle Lemmer] noen medlemmer el. bestanddeler
Som sin GUD i Hiertet giemmer,GUD i Hiertet giemmer] I Bibelen er det gjerne Guds ord som gjemmes i hjertet; se f.eks. Sal 119.11 og Luk 2.19. Hjertet rommer ifølge gamle forestillinger menneskets følelser, men også dets hukommelse. Å lære noe by heart innebærer å huske noe utenat; jf. Carruthers 1990: 44.
Og bekiender JEsum frit,
Blev de Gods og Liv end qvit.Blev de Gods og Liv end qvit] selv om de mistet både liv og eiendom
28.
StephanusStephanus] Kirkens første martyr, Apg 7.57–60: «Og de steenede Stephanum: Hand paakaldede, og sagde: HErre JEsu, annamme min Aand. Men hand faldt ned paa Knæ, og raabte høyt: HERre, tilregne dem icke denne Synd» (v. 59–60). skal indtil Døden,
I hvor hart ham trykker Nøden,
Holde ved sin Frelser trygt,trygt] tillitsfullt
Fløy de Steene nok saa tykt.tykt] tett
29.
GUds Apostler skal tilhaabe,tilhaabe] til hope, alle som én
JEsu Navn for Folk udraabe,JEsu Navn for Folk udraabe] Jf. Mark 16.15: «Og Hand [Jesus] sagde til dem [apostlene]: Gaar bort i all Verden, og prædicker Evangelium for alle Creature.»
AltAlt] likevel skull’ de for Raad og DomRaad og Dom] To ganger anklages apostlene for Det høye råd og dømmes: Apg 4.13–22 og 5.21–42.
Slet hudflengishudflengis] eg. flås; piskes, forfølges; Apg 5.39–40: «Da samtyckte de [rådsmennene] med hannem [fariseeren Gamaliel]: Og kaldede ad Apostlerne; hudstrøge dem; og bøde dem, at de skulde icke tale i JEsu Nafn; og de loede dem gaa.» runden om.runden om] rundt omkring
30.
Kast Johannem hen i Fengsel,Kast Johannem hen i Fengsel] Matt 11.2: «Men der Johannes hørde i Fængselet Christi Gierninger, sendte Hand to af sine Disciple hen, og loed Hannem sige: Er Du den, som skal komme? eller skulle vi vente nogen anden?»
Det er dog Johannis Lengsel,
At hand sin Discipler kand
Vise Verdens Frelsermand.
31.
Christi BrudChristi Brud] jf. 3.4 ovf. er undertiden
Som en Søster gandske liden,
Men hvor kleenkleen] spinkel, sped hun visis maa,visis maa] kan synes
Hun skal dog ey undergaa.undergaa] gå under el. til grunne
32.
Sodoma skal staa i Lue,Sodoma skal staa i Lue] Gud straffet Sodoma, Gomorra og to andre byer sørøst for Dødehavet (1 Mos 14.8) for deres umoral; han lot ild og svovel regne over dem (1 Mos 19).
Zoar-StadZoar-Stad] byen Soar; hit søkte Lot og hans famile da de hadde flyktet fra Sodoma. Av de fem byene Herren ville ramme, var Soar den eneste som gikk fri (1 Mos 19.22). I likhet med historien om Noa (se v. 25.3 ovf.) blir historien om Lot og Sodoma og Gomorras undergang en prefigurasjon av dommedag: 2 Pet 2.6–9: «Og Hand giorde de Stæder Sodoma og Gomorra til Aske, omvende oc fordømdte dem; Og Hand satte de Ugudelige der med et Exempel, som skulde komme derefter. Og Hand frelste den retfærdige Loth, hvilcken de skiendelige Folck giorde alt Ont med deris u-tugtige Omgiengelse […]. HERREN veed at frelse de Gudelige af Fristelse; og at bevare de U-retfærdige til Dommedag at piine.» hâr ey at grue,
Er handhand] den (byen) skøndt en liden Flek,en liden Flek] 1 Mos 19.20: «See, der er en Stad hart hos, den kunde jeg flye til, og er liden, der vil jeg frj mig; Hand er dog liden, at jeg kand der blifve ved Lifvet.» I en note til v. 22 opplyser den svaningske Bibel (korrekt) at navnet («Zoar») betyr «liden».
Ilden giør ham ingen Brek.Brek] skade; hankjønn er kurant.
33.
Tilmed om det skulle gielde,
GUds Folk skulle lide Velde,lide Velde] bli ofre for voldsmakt
Saa har Klippen mangt et Hull,Saa har Klippen mangt et Hull] Hebr 11.37–38: «De [forfulgte] ere steenede, safvede, forsøgte, dræbte med Sverd: De ginge omkring i Skind-kiortle og Giede-Skind, med Fattigdom, med Drøfvelse, med Trengsel; Hvilcke Verden icke var værd, og de ginge Elendige i Ørcken, paa Bierge, i Jordens Kløfter og Huler.»
Hvor i de kand gaa i Skiul.
34.
Saa gik det i fordom-dage,fordom-dage] gamle dager
GUds Folk ofte maatte tage
Bort i Klipper sin Tilflugt,
For Tyranner indelukt.
35.
Somme gingeginge] gikk slit og reven,slit og reven] med slitte og fillete klær
Somme fra sin Huus fordreven,
Og leed Hungers skarpe Sværd,Hungers skarpe Sværd] Rom 8.35: «Hvo vil skille os fra Guds Kiærlighed? Drøfvelse, eller Angist, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Farlighed, eller Sværd?»
Dog de var langt bedre værd.Dog de var langt bedre værd] selv om de hadde fortjent mye bedre; jf. Hebr 11.38, se 33.3 ovf.
36.
Saa veed GUD saa mange Huler,
Hvor udi hand sine skiuler,
Naar den hadske Jessabelden hadske Jessabel] Slottshøvdingen Obadja skjulte hundre profeter i to huler da de ble utsatt for forfølgelse av dronning Jesabel; se 1 Kong 18.4.
Vil Propheter slaa ihiel.
37.
HErre!HErre] Dvs. Jesus, jf. 42.1 ndf. lad din Kirke trivis,
Lad med Spot og Skam omgivis
Alle Kirkens Fiender,
Spreed dem ad som Avn for Væir.som Avn for Væir] som agner for vinden; Sal 1.4–5: «De Ugudelige ere icke saa, men ligesom Avner, der Veiret bortspreder. Derfor blifve de Ugudelige icke bestandige i Dommen, eyheller Syndere i de Rætferdigis Meenighed.» Se også Bordings versjon (1984: 320).
38.
De paa Sions Ryg vil pløye,De paa Sions Ryg vil pløye] Sion er tempelhøyden i Jerusalem, metonymisk brukt om Jerusalem som Kirkens hovedstad, her og i det hinsidige; Mi 3.12: «Derfore skal Zion blifve pløyet som en Ager, for eders skyld, og Jerusalem til en Steen-hob; og Templens Bierg til en vild Høyelse.»
Og nedslaaenedslaae] tilintetgjøre sin Synd og Møye,Møye] fortred
Lad dem høste Sorg og VeeVee] smerte, pine
For sin GUds Foragtelse.GUds Foragtelse] gudsforakt
39.
Lad dem vendis snart tilbage,La dem vendis snart tilbage] la dem straks vende om (fra synden); her er det likevel ikke snakk om en «omvendelse» i teologisk forstand..
Og med Skam en Ende tage,en Ende tage] gå til grunne; jf. Sal 92.10: «Thi See, dine Fiender, HErre, See, dine Fiender skulle forfare, og alle Misdedere skulle bortspredis.»
Paa detPaa det] slik at de fornemme kand
Du,Du] at du; subjunksjonen er underforstått. ô GUD, est hendes Mand.Mand] brudgom; jf. 3.4 ovf.
40.
Giv din SionSion] Jf. 38.1 ovf. Ofte brukes Sions datter synonymt med Sion i betydningen «Jerusalem», som i Sef 3.14–15: «Fryd dig du Zions Daatter; raab Israel; fryd dig, og vær glad af gandske Hierte, du Jerusalems Daatter. Thi HERren hafver borttaget din Straf, og bortvendt dine Fiender: HERREN Israels Konge er hos dig, at du tør icke mer frygte for nogen Ulycke.» Fred og Lykke!
Pryd du hendePryd du hende] Esek 16.11: «Og [jeg, Herren] prydede dig [Jerusalem] med Klenode, og lagde Armbaand paa dine Arme, og Kæder paa din Hals.» med dit Smykke,
Som en Konges Datteren Konges Datter] Sion er strengt tatt ingen prinsesse, men venter likevel på sin konge; Matt 21.5: «Siger Zions Daatter; See! Din Konge kommer til dig Sagtmodig, og rider paa et Asen, og paa den undertvingte Asenindes Føll.» bør,
At hun hvis du biuder giør!At hun hvis du biuder giør] gjøre hvis du befaler
41.
Du velsigne hendes Prester!
Du velsigne hendes Giester!Giester] Dvs. dem som søker Gud – og Kirken, men som ennå ikke kan regnes blant de troende.
Du velsigne hvert et FaarFaar] Jf. 14.1 ovf.
IndenInden] som innenfor; relativpronomenet (subjunksjonen) er underforstått. hendes Vegge gaar!
42.
Nu, min JEsu, jeg fremtrinner,fremtrinner] trer frem
Om jeg ey som andre skinner
I fuldkommen Dyd og Stand,Stand] tilstand
Est du dog min Frelsermand.
43.
Tænk, jeg er og en din Broder,en din Broder] en av dine brødre; Jf. TA 3.17.1. Dikteren føler åpenbart ikke noe ubehag ved at de konvensjonelle metaforikkene her kan synes å harmonere mindre godt: Hvis Kirken er Jesu brud, passer det dårlig at den samtidig er hans mor. Men en slik logikk er kanskje upoetisk?
Jeg har Kirken til min Moder,
Jeg din Fader har til GUD,
Tag min Siæl nu til din Brud!Tag min Siæl nu til din Brud] Tidligere (se 3.4 ovf.) har Kirken vært tolket som Jesu brud; her får den enkelte troendes sjel denne rollen. En slik allegorisk vakling har gjort seg gjeldende så lenge denne typen tolkning har vært vanlig, dvs. siden kirkefaren Hippolytos tidlig på 200-tallet e.Kr.
44.
Lad mig i dit Huses Boligdit Huses Bolig] din kirke, jf. Sal 26.8: «HERRE, jeg elsker dit Huusis Sted; Og den Sted, som din Ære boer paa.»
Vandre for dig ret og trolig,trolig] trofast; jf. Sal 26.3: «Thi din Miskundhed er for mine Øyen; Og jeg vandrer i din Sandhed.»
Indtil du mig fører hiem
Til det hinhin] hinsidige Jerusalem!Jerusalem] Åp 21.2: «Og jeg Johannes saae den hellige Stad, det ny Jerusalem fare hid ned af Himmelen fra Gud, tilberedt, som en prydet Brud mod sin Mand.»
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.
Les mer..
Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
