8de Kapitel

Den tyvende November modtog Andreas Thorsen følgende Brev fra Grev Wasili, dateret «Köln, Hotel L’Europe.»

«Monsieur Thorsen!

Jeg opfylder herved min Pligt som Adoptivfader,«Adoptivfader» rettet til «Plejefader» i 2. utgave (1911). idet jeg tillader mig at underrette Dem om, at Deres Hr. Søn for et Par Dage siden er bleven højtidelig optagen i den romersk-katholske Kirke.

Monsieur Thorsen, que faire?que faire?] (fr.) hva skal man gjøre? En Kirke er – en Kirke, og det ene ToiletToilet] antrekk; drakt er lige saa anvendeligt som det andet.

Skønt jeg selv er Protestant, anser jeg nemlig enhver Religion for berettiget, – NB. i sin Genre – og paa Grund af den romersk-katholske Kultus’sKultus] (foreldet) ordnet form for felles gudsdyrkelse smukke Form kunde jeg endog selv være bleven fristet til at følge Deres Hr. Søns Eksempel, hvis ikke en Toiletomskiftning i dette specielle Tilfælde, 94det vil sige: i min Alder, vilde være et mal-à-proposmal-à-propos] (fr.) lite passende tilligemed en personlig Gène.Gène] (fr.) ubehag

Monsieur! Idet jeg som Følge heraf antog for givet, at De – vis-à-vis Religionen – hyldede en lige saa liberal og human Livsanskuelse – tør jeg sige: Idé? – som jeg selv, modsatte jeg mig derfor ikke Deres Hr. Søns Beslutning. Tør jeg smigre mig med, at jeg – par instinct – har truffet Sandheden?

Parole d ‘honneur,d ‘honneur] (fr.) æresord monsieur Thorsen! Jeg forsikkrer Dem som Adelsmand og Kavaler, det vilde have været lige saa umuligt at rokke denne pludselige Enthusiasme som at flytte selve Mont Blanc fra Schweitz til det yderste Thule.

Deres Søn stod fast som Fjeldet og lignede i sin vilde Begejstring en Excelsior, der svang sit Fremtidsbanner.en Excelsior, der svang sit Fremtidsbanner] muligens en referanse til amerikaneren Henry Wadsworth Longfellows (1807–1882) dikt «Excelsior» (1841), hvor hovedpersonen kjemper seg fram gjennom snø og is i Alpene, og dør, med banneret påskrevet Excelsior høyt hevet.

Og sandelig! Dersom De havde set den Beruselse, der greb ham, da han første Gang traadte ind under Kölnerdomens Hvælvinger, da han for første Gang saa den romersk-katholske Kultus’s poetiske Formskønhed samt dens hellige Mystik, da han for første Gang hørte Oratoriernes højtidelige, profetiske Salmetoner,Oratoriernes højtidelige, profetiske Salmetoner] Et oratorium (et «bedested») er en musikalsk sjanger, normalt for solister, kor og orkester, og vanligvis skrevet til dramatiske tekster med religiøst, især gammeltestamentlig indhold. I motsetning til en opera er her ikke kulisser, kostymer osv. og da hans friske, kraftige Sanser og gennem disse hans Sanser hans Kunstnersjæl i et eneste skabende Nu blev tagen 95til Fange, – monsieur Thorsen! De havde sagt som jeg:

«Ingen kan undgaa sin Skæbne, men bliver magnetisk tiltrukken af sin oprindelige Naturgrund!»

Jeg er Fatalist,Fatalist] person som tror på skjebnen monsieur! Deres Hr. Søn er ikke skabt for Protestantismens blege Dagslys, men for Katholicismens glødende Farvepragt.

Hede Taarer styrtede ud af hans Øjne, han var ikke længere sig selv mægtig, han kastede sig paa Knæ og – blev Katholik.

Monsieur Thorsen! Jeg tillader mig at gentage: «Que faire? En Kirke er – en Kirke, og det ene Toilet er lige saa anvendeligt som det andet.»

Jeg er Fatalist. A la bonne heure,A la bonne heure] (fr., eg. i rett tid) utmerket; javel der har De hele Historien!

Min Beslutning er foreløbig at føre Deres Hr. Søn til hans Hellighed Paven, forat Kristi Statholder paa Jorden kan lyse Velsignelsen over hans poetiske Daab; thi André Thorsens Optagelse i den romersk-katholske Kirkes Moderskød og hans Optagelse i Musernes Tempel staar i mine Tanker – pardonnez-moi!pardonnez-moi] (fr.) unnskyld meg – som en Enhed, der ikke kan divideres.»divideres] deles

Andreas Thorsen læste Brevet flere Gange, derpaa faldt han paa Knæ.

96 «Herre! Der ere ogsaa andre Stier, som ere dine, naar du kun fører ham til Maalet! Herre! Du er over alt, og der skal blive én Hjord og én Hyrde.»Herre! … én Hjord og én Hyrde] Joh. 10:16

Andreas Thorsen vidste nu, at det var en farlig Fører, han havde givet sin Søn, men «Daabens Engel fulgte ikke destomindre med i Rejseselskabet.»

Fra det Øjeblik, André forlod Kautokejno, levede Faderen kun i Sønnens Breve. I Tankerne delte han hans Liv, og skønt hans Legeme var i Finmarken, fulgte hans Aand den unge trofast paa hans Fart «ud i Verden.»

Hver Gang Raabet lød: «Fjeldposten er kommet!» forplantede Raabet sig med Lynets Hurtighed fra Gamme til Gamme, og Ekkoet havde neppe naaet den sidste, førend Kirkesangerens Hus blev stormet; thi lige saa vist, som der kom Post, lige saa vist bragte ogsaa denne Post et Brev paa flere Ark fra Andre.

Disse regelmæssige og tæt skrevne Breve bleve betragtede som fælles Ejendom. I den lange Mellemtid, der forløb inden et nyt Brevs Ankomst, blev det gamle læst paa ny op og op igen, indtil Lapperne tilsidst kunde det udenad og Lensmanden begyndte at fatte dets Mening.

97Rygtet om disse Breve, om disse fabelagtige Fortællinger fra «den store Verden», bredte sig lig et Æventyr ud over hele Kautokejno, og André var Æventyrets Helt.

Lapperne rystede ikke længere paa Hovederne og sagde: «Gud tro ham!» Dersom André havde fortalt dem, at Himlen vilde falde ned paa Jorden, havde de modtaget det som et Evangelium.

«Vort lille Barn bliver til noget,» sagde Lensmanden, og hans Øjne straalede af Glæde.

Brevene vare alle uden Undtagelse skrevne paa finsk. «finsk» er endret til «Lappisk» i 2. utgave (1911). Om André, idet han benyttede dette Sprog, blot havde til Hensigt at vedligeholde det, eller tillige til at give sin ungdommelige Forfængelighedssol Anledning til ogsaa at skinne for Kvænerne,«Kvænerne» er endret til «Lapperne» i 2. utgave (1911). tør imidlertid ikke paastaas med Bestemthed, ligesaa lidt som det Spørgsmaal med Sikkerhed kan besvares, om André i disse samme Breve ikke blot solede sig i sin egen sønlige Kærlighed, der trofast mindedes sin Pligt at glæde Faderen, men ogsaa tillige i sin Egenkærlighed, der gerne vilde vise, hvilken Karl han var bleven.Bruken av begrepene «finsk» og «kvensk» i førsteutgaven gir ingen mening, og Laura Kieler har rettet til «lappisk» (samisk) i 2. utgave (1911).

De gave under alle Omstændigheder Luft for den Fantasi, der gærede i ham. Andrés Breve formede sig, efter hvert, som hans Uddannelse skred frem, snart i Humoresker, snart i Idyller 98og snart i Aforismer,Aforismer] fyndord men hvad der udgjorde deres største Værd, det var, at de vare Faderens Liv, og at han saa Guds Haand i dem alle.

1 1838 meldtes der pr. Post, at André med Hæder havde bestaaet sin Adgangseksamen til Bologna-Universitet, i 1844 at han med Glans var kommen ud derfra, og i 1849 optraadte den «olympiske, af Guderne udkaarede Yndling» paa Dikterarenaen med et elegant udstyret Bind lyriske Poemer, inspirerede af Finmarkens Natur, af dets «evige» Dag og af dets «evige» Nat.

Endskønt disse Dikte – det antage vi i det mindste for givet, – ikke vilde have erholdterholdt] fått; blitt tildelt Laurbærkransen af den højere Kritiks berettigede Domstol, det vil sige, saafremt de skulde være blevne vejede paa Retfærdighedens og Upartiskhedens Vægtskaal, modtoge de den ikke desto mindre af Nyhedstrangens Døgnskrig.Den innskutte setningen «det antage vi i det mindste for givet» er fjernet i 2. utgave (1911).

André’s Digte gjorde Epoke og vakte Sensation, takket være det usædvanliges Spændkraft.

Hermed ville vi imidlertid ingenlunde sige, at den glimrende Lykke, der blev hans første Aandsprodukt til Del, var fuldstændig ufortjent. Trods sine store Mangler besad det i Lighed med det samiske Sprog en østerlandsk Farvepragt og en Lidenskabens Fantasi, der tilvisse skjulte en ægte, 99guddommelig Gnist af den hellige Ild paa Geniets Alter.

Men det fatale ved Sensationen, det var den berusende Kimære:Kimære] fantasifoster «Med et eneste Spring har jeg naaet Parnassets Top! Fuldkommen er min Begavelse født til Verden!» Det var den fuldstændige Forglemmelse af Kunstens Devise:Devise:] valgspråk «Ej blot til Lyst!»Setningen er sløyfet i 2. utgave (1911).

Det var EpikuræerensEpikuræerens] epikureer: tilhenger av den greske filosof Epikurs lære (ca. 307 f.Kr.), som har den fullkomne tilfredshet som mål; livsnyter Drøm om Nyden uden Arbejde og Kamp.

Andreas Thorsens Hjerte bævede af hellig Fryd. Herren havde været stor mod ham og havde besøgt hans Hus. Faderhjertet havde ikke Rum for Kritik; det følte kun det skønne og takkede Gud.

Samtidigt med, at det første Bind Dikte blev sendt Thorsen, modtog han tillige Underretning om Andrés Forlovelse med Grev Wasili’s Datter, Komtesse Olga.

En forunderlig, men let forklarlig Angst greb den jevne Mand ved Tanken paa denne fornemme Svigerdatter.

«Hun gav den syge Lap Vin at drikke paa Varangerfjeldet,» tænkte han derpaa i sin medfødte Trang til at yde Retfærdighed. «Hun maa være god. Jeg mindes vel hendes Ansigt.»

100Lamik Nikkut og Seimke Tudekas vare imidlertid blevne voksne, og de elskede hinanden.

En dejlig, stille Sommerdag, da Laksen sprang i Elven, og Fuglene fløjtede, hørte man i Kautokejno to Stemmer, der sang om Bæive barnek, Solens Sønner.Forfatternote: Det eneste lappiske Epos, der er blevet reddet fra Forglemmelse.

Seimke sang:

En Saga har talt,
En Saga har sunget:
«Bortenfor Nordstjernen,
Vestenfor Sol og Maane,
Af Sølv og af Guld
ere Klipperne skabte.»skabte.»] rettet fra: skabte. (trykkfeil)
– – – – –
– – – – –

Lamik svarede:

Guld, der gløder,
Sølv, der blinker!
Fjeldet sig i Havet spejler
Og ler mod sit straalende Billed.
– – – – –
– – – – –

Seimke nynnede:

Hvorfra kommer du?
Sig, hvem søger du?
Søger du Dødens Borddug,
O Solens Søn?

101Og Lamik svarede:

SarakkaSarakka] Sáráhkká er en gudinne for svangerskap og fødsel i samisk religion. Sammen med sin mor Máttaráhkká og sine to søstre Juoksáhkká og Uksáhkká spiller hun en sentral rolle i unnfangelse og forløsning. (Wikipedia) mig skabte af min Faders spænstige Sener,
Kraft i min Favn jeg drak af min Moders snehvide Mælk.

– – – – –
Uksakka blandede Mælken,
Gød Vid ind i mit Hoved.
– – – – –
Jeg søger Læ for Stormen,
En Forstand, der kan tæmme Vreden,
I Modgang gode Raad,
I Medgang en Tømme,
I Lykke, Liv og Død en Ven,
For Hjertets Sorger en Erstatning,
I Nød og Angst en Trøst,
Om den anden Verden en Anelse,
Af os begge en Ætling.

Og da jublede Seimke:

Sammenbland vort Blod!
Foren vore Hjerter
I Nød og i Lyst, o Søn
Af din uskyldige Moder!

Og i de klare Sommernætter vaagede Lamik sammen med Solen.

Han gik om mellem Gammerne og kaldte:

«Nanna!Forfatternote: Kæreste. Kom NannacamForfatternote: Lille Kæreste. til din Sjæls Elsker!»

Lamik Nikkut og Seimke bleve den 15de Marts viede i Kautokejnos Kirke.

102Med det lange, hvide Skærf i Kors over Brystet og derpaa slynget om Livet stod Brudgommen ved Siden af Bruden, der bar Kronen paa sin Pande.

Sølvbroderierne og de mangefarvede Baand glimrede i Vintersolen.

Under Vielsen holdtes PelletForfatternote: Et stort Silketørklæde, svensk Skik. som en Tronhimmel over Brudeparrets Hoveder.

Samtidigt og paa samme Dag knælede Olga Wasili smykket med hvid Silke og OrangeblomsterOrangeblomster] appelsinblomster, i England og Frankrike ofte brukt i brudens bukett og hårpynt ved André Thorsens Side i Grev Wasilis «Bedekammer» i hans Palæ i Genua.

Fra begge Pars Læber lød den samme Troskabsed, og over begge udtaltes det guddommelige, saa ofte overtraadte, men alligevel uforanderligt gældende Bud: «Hvad Gud har sammenføjet, skal intet Menneske adskille.»Hvad Gud har sammenføjet, skal intet Menneske adskille.] fra Matt. 19:1–6 Og før skulle Himmel og Jord forgaa før en Tøddel af Guds Ord.

Den første Fjeldpost, der efter denne fælles Bryllupsdag naaede Kautokejno, bragte en Brudegave fra André og hans unge Hustru til Lamik Nikkut, og samtidigt med denne modtog Andreas Thorsen følgende Linjer:

103

«Kære Fader!

Mit Hjerte er for fuldt af Jubel og Kærlighed, til at jeg formaar at sende dig andre Ord end disse: ‘Jeg elsker ham saa uendeligt!’ Jeg elsker din Søn saa højt, kære Fader, saa du maa bede for mig, at jeg ikke maa komme til at sætte ham over Gud! Kære, gamle Fader, velsign din trofaste Datter

Olga Wasili.

P. S. Vi forlade Genua i næste Uge og komme i Begyndelsen af Juli op til dig.»

«Herre Jesus», udbrød Andreas Thorsen, «dersom nu ogsaa min Hustru var kommet, saa kunde jeg sige: ‘du har ladet mig se din Frelse,har ladet mig se din Frelse] Jf. Sal. 91:16: «Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.» Gud sier dette til den som tar sin tilflukt til ham. Herre, nu lade du din Tjener fare hen i Fred!’ — Men, hun er ikke kommen endnu.»

*

Femten Aar vare rullede hen over Finmarkens Fjelde, efterladende sig Spor, der Hammerslag for Hammerslag vare blevne hugne ind i Stenen. Ledet af en energisk Vilje og af en brændende Kærlighed til det samiske Folk havde Pastor Stockfleth endelig vundet sin Sejer.

Det samiske Sprog var blevet forvandlet til 104et Skriftsprog. Det havde faaet Ordbog, Grammatik, Alterbog, Bibelhistorie og Katekismus. Luthers Passionsprædikener, Det Ny Testamente, Davids Salmer samt et Uddrag af de fem Mosebøger vare blevne oversatte paa lappisk.

Lappernes Jubel var grænseløs og taknemmelig. Oldinge paa otti, nitti Aar lærte af sine Børnebørn at kende Bogstaverne og at lægge disse sammen, forat ogsaa de kunde faa læse «sine egne Bøger,» inden de gik i Graven.

Luthers lille KatekismusLuthers lille Katekismus] katekisme skrevet av Martin Luther og publisert i 1529, beregnet på undervisning av barn i luthersk-protestantisk kristendom. Den behandler de ti bud, den apostoliske trosbekjennelse, Fadervår, dåpen, nattverden og skriftemålet. Luthers lille katekisme er et av Den norske kirkes bekjennelsesskrifter blev som en TalismandTalismand] gjenstand/bilde/smykke e.l. som antas å gi eieren magiske evner baaren paa Brystet inden for Pæsken.Talismand baaren paa Brystet inden for Pæsken] Stockfleth siterer prost Deinboll, som i en innberetning fra 1821 forteller om hvordan samene elsket de få religiøse skriftene som var oversatt til samisk, og bar dem på brystet som en helligdom på alle sine vandringer (Stockfleth 1860, 222).

«Nu kunne vi først rigtig se, hvad vi skulle tro, og hvad vi skulle gøre!» jublede Lappalaiset og dikterede følgende Brev,Forfatternote: Ordlydende efter Originalen. der blev afsendt til Pastor Stockfleth:

«Du naadige Lærer og Sjælesørger! Kautokejno Menighed har syntes godt om Stockfleths Bøger. Vi takke dig, fordi du har oversat Bøger i vort eget Sprog, og vi bede dig fremdeles ved Guds Bistand, om det er muligt, da at skaffe os hid Salmebøger, som benyttes i Kirken. Vi ønskede, dersom det var muligt, en i lappisk 105kyndig Præst, som kunde prædike foruden Tolk. Vi have levet vel, hvad Legemet angaaer. Ved Guds Naade er det sket, at vi have begyndt at fornemme det syndige Levnet, i hvilket vi have vandret, og ved Guds Naade ville vi med Ydmyghed ty til Genløseren. Hele Menigheden frembringer mange Hilsener.»Brev … mange Hilsener] Brevet fra Kautokeino menighet har Stockfleths tatt med i sin dagbog, oversatt fra samisk til dansk-norsk (Stockfleth 1860, 189). Laura Kieler krediterer ikke Stockfleth og har endret et par steder. Her er originalen: «Du naadige Lærer og Sjælesørger! Kautokeino Menighed har syntes godt om Stockfleths Bøger. Vi takke dig for at have oversat Bøger i vort eget Sprog og bede dig fremdeles ved Guds Bistand, om det er muligt, da at skaffe os hid Salmebøger, som benyttes i Kirken. Vi ønskede, dersom det var muligt, en i Finsk kyndig Præst, som kunde prædike foruden Tolk. Vi have levet vel, hvad Legemet angaar, siden du sidste Gang var her. Ved Guds Naade er det skeet, at vi have begyndt at fornemme det syndige Levnet, i hvilket vi have vandret, og ved Guds Naade ville vi med Ydmyghed ty til Gjenløseren. Vi længes efter at se dig igjen, om det var muligt. Hele Menigheden frembringer mange Hilsener.»

Radien Attschje begyndte at detroniseres af den eneste, sande Gud, og Elementæraanderne turde fra nu af kun hviske sagte i Mørket.

Den, der ivrigst af dem alle kastede sig over de nye Bøger, var imidlertid Lamik Nikkut. Den første Dag, han fik det Ny Testamente ihænde, lærte han udenad hele det første Kapitel af Johannes Evangelium.

I Lighed med Solens Søn begyndte han at søge «om den anden Verden en Anelse». «om den anden Verden en Anelse»] sitat fra diktet «Solens Sønner», jf. ovenfor.

Den Fantasi, der var i Lappens Blod, og som André senere hen havde næret med alle mulige Slags, kaotisk sammenblandede Forestillinger, havnede tilsidst i Bibelen og opslog sit PaulunPaulun] eg. telt, her: fredelig bolig i den hellige Skrift. Davids Salmer vare hans Poesi, og Salomo Højsang, som han møjsommeligt gennemstavede paa norsk, blev hans Kærlighedsdikt. Lidt efter lidt dannede Lamik Nikkut sig 106en Religion for sig selv, og i denne Religion smeltede Erotik, Mystik og Symbolik sammen til en ligesaa ejendommelig som overspændt Kultus, der halvt om halvt mindede om Andrés Romerkirke. Begge søgte gennem Sanserne til Gud.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.