Hvor hopper ey min Siæl! Hvor skynder sig mit Blod,
At raabe: Fryder jerFryder jer: fryd jer. til hvert et Ledemod.Ledemod: led, kropsdel.

Du taler som du var, min Ven! lidt Hoved-Svimmel.

Faêr fra et Helvede med et op i en Himmel,
Og vi vil faae at see, om du det bedre giør.
Saa lykkelig en Hest,Saa lykkelig en Hest: «så heldigt et asen»; hestelykke betød ‘uventet, ufortjent held; svineheld’. som jeg var aldrig før.
Kom kys mig søde Broer! Lad os en Sang istemme,
Hvoraf den hele Jord min Glæde kand fornemme.
16For evig evig Tiid er Mads nu lykkelig!
Min Jesper! hielp mig at udstøde Fryde-Skrig,
Hør! af min Fryds-Basun faer ud en Glædes Torden
Langt ned til dem som boe, – – der boer jo under Jorden
En HobenHoben: gruppe, mængde. smukke Folk.smukke Folk: respektable, ansete folk (fr. beaumonde). Den hele Jordens Kredshele Jordens Kreds: hele verden (lat. orbis terrarum).
Skal vide jeg er glad, før er jeg ey tilfreds.

          Aria.
          Underjordiske som sover,
          Du maae ikke undres over,
          At min Sang dig vækker op
          Til at giøre Glædes Hop.
          Du det ikke skal fortryde;fortryde: tage ilde op.
          Thi min Sang kun Fryd skal byde:
          Under Jorden giør et Hop!
          Naar min Sang dig vækker op.
          Mads i Dag har vundet Seyer;
          Mads i Dag sin Grete eyer,
          Ja med Hud og Haar og Krop.
          Under Jorden giør et Hop!

Har du nu skreget ud din Glædes Raserie.Raserie: vanvid.

En ZephyrZephyr: i græsk og romersk mytologi navn på (guden for) den blide vestenvind. blæser nu, og Stormen er forbie,
Det var en Fryds Orkan, som foer udaf sit Fængsel,
Og havde Fængslets Dør nær løftet af dens Hængsel,
Saa voldsom var dens Fart. En Siæl er dobbelt glad,
Jo længere den før i Sorgens Fængsel sad.

          Aria.
          Min Glæde er som Bekken;
          Den Bek, som sagte flød,
          Før den en Demning bød,bød: befalede.
          Ey røre sig af Flekken;
          Da Demningen kom bort,
          Flød Bekken dobbelt fort.dobbelt fort: dobbelt så hurtigt.
          Min Glæde er som Bekken.

Jeg Grete komme seer, hun vist den Slutning drager:
At du af Lunkenhed dig gode Stunder tagerdu … dig gode Stunder tager: du tager dig god tid.
Ifald hun faaer at see dit end ukiemteend ukiemte: endnu uredte. Haar;
Det bliver derfor best, at du afsides gaaer.

Saa var mit Haab omsunst,omsunst: forgæves. du syntes at samtykke
I dette Ægteskab, jeg holdt det for min Lykke,
At ved mit ringe Raad jeg kunde fremme din,
Og skrekkesskrekkes: frygter. nu du slaaer det hen i Veyr og Vind.

Jeg dig forbunden er, som vil min Smerte lindre,
Og ærer dine Raad, men ikke destomindre
Mit Hierte siger mig, at tusind Plagers Hær
Med Længsel venter paa, at see min Brudefær.
19Før var jeg angestfuld, men tusind gange meere,
Saasnart jeg tænker paa, at Mads min Mand skal være,
Jeg veed ey selv, hvorfor. – –

                                         Man vel hos visse Folk
Paa visse Tider bør ansee, som Sandheds TolkSandheds Tolk: talsmand for sandhed.
En riktig Ahnelse, men du dig kand bedrage
Og for en Ahnelse maaskee den Afskye tage,
Som føles af enhver ved slige Bryllupper,
Hvor man skal ægte een og har en anden kiær.
Din Ahnelse maaskee af sidste Slags kan være,
Hvem veed – – –

                                         Du er for kortfor kort: ikke kompetent til. til mig at kunde lære
At kiende Ahnelser; hvis min ey ægte er,
Saa maa du frit. – – –

                                         Men hør! hvem mon der banker der?
Jeg gaaer at lukke op.

                                         Hvem mon der vel kan banke?
Maaskee – – dog ney – – det var for smiggrende en Tanke,det var for smiggrende en Tanke: det tør jeg ikke vente.
Og den troeløse Skurk vist havde kommet før.
Hvis ey; – – Men Himmel! Jord! det er Johan! – – Jeg døer.

Hvor seer jeg glad igien de mange Yndigheder
Som den maa være blind, der kan ey see hos eder.

Jeg dig fornærmet har min allerbeste Ven!
Jeg tænkte du var Skielm.Skielm: bedrager. – –

                                         Saa tænk nu om igien.

Mit eget Hierte sig nu færdig erfærdig er: er lige ved. at hade
Som dig mistænkte saa.

                                         Jeg kan dig let forlade;forlade: tilgive.
En Tvivl saa rimelig for dig at falde paa,falde paa: få.
Du er undskyldelig og jeg er ligesaa.
Du de Forhindringer behager at anhøreanhøre: høre på.
Som vare Aarsag i – – –

                                         Dig at retfærdiggiøre
Er kun til Overflod,til Overflod: overflødigt. dit Forsvar ligger her.
(peger paa Hiertet.)
Med Ild-Bogstaver trykt. Det kort forfattetkort forfattet: kort udtrykt. er:
Johan, som elsker mig, kan ey strafværdig være.

Hvor taler du ey smukt, jeg vilde paa min Ære,
Nu Turen er til mig, og sige smukke Ting;
Men Kierligheden har med tætte Atter-StingAtter-Sting: dvs. bagsting eller stikkesting, altså sting anbragt tæt bag hinanden. Ordets rigssprogsform var Agtersting; formen Atter- skyldes sandsynligvis Wessels norske baggrund.
22Saa syêd mit Hierte ind, at om jeg skulde henge,
Dets ømme Følelser sig dog ey kunde trænge
Op til min Mund, Madam! – – –

                                         Jeg tvivler ikke paa,
Du mig jo elsker høyt,Jeg tvivler ikke paa, / Du mig jo elsker høyt: jeg tvivler ikke på, at du elsker mig højt. Partiklen jo (ikke) kunne i ældre dansk bruges overflødigt i ledsætninger, der som her knytter sig til hovedsætninger, som udtrykker tvivl. naar du mig elsker saa.

Mig Timer synes Aar, og Øyeblik som Dage,
Indtil jeg bliver din og du min Ægte-Mage.

Ney see den lille Skalk,Skalk: filur, luring, skøyer. hvor han giør høye Sving,giør høye Sving: udtrykker sig behændigt i den høje stil.
Og det er dig, som ey kan sige smukke Ting.

Nærværelsen af den, hvis Øyne vi tilbede,
Det ømme Hierte tidt kan komme tilkomme til: få til. at svede;at svede: kropsvæsker var i det hele taget bandlyst i fransk-klassisk tragedie.
Og denne Sveed Madam! Som er snartsnart: næsten. ingen Ting,
Din Godhed falder paa at kalde høye Sving.
Du alt for gunstig er.Du alt for gunstig er: du viser mig alt for stor gunst, dvs. behandler mig meget pænere, end jeg har fortjent. – – –

                                         Med Ret maaskee du venter
Den Roes du nægter dig, at faae igien med Renter,
23Fortryd dog ikke paa,Fortryd dog ikke paa: det skal du dog ikke ærgre dig over. der bliver intet af
For den gang, men du er endnu ey i din Grav;
Ney biebie: vent. kun til vi først er bleven Mand og Kone,
Saa kan du lide paa,lide paa: stole på. jeg skal tilgavns forsoneforsone: gøre god igen.
Den Forurettelse, jeg nu bliêr skyldig i.

Jeg var tilfreds, Madam! vort Bryllup var forbi.

I Dag, i denne Dag, jeg dig min Haand vil give.

Er det alvorlig talt?

                                         Din Længsel vistvist: med sikkerhed. skal blive
Opfyldt før Aftenen. I Dag er Grete din,
Og din for evig Tiid. Jeg strax vil løbe ind
At klæde mig,klæde mig: tage brudetøj på. gaae hen, og giør nu du det samme:
Du studser – bliver bleeg. – –

                                         Gid mig alt Ont maae ramme!
Hvis der er nogen Ting mit Hierte ønsker meer
End det, at blive din, men jeg mig tvungen seer
24En Dags Opsettelse mig ikkunikkun: kun. at udbede;
En umild Skiebnes Dom. – – –

                                         Med et din Elskovs Hede
Nu kiølnet har? Utroe!Utroe!: troløse! saa tænkte jeg dog ret.

Mit Hierte sidder der, du maa udrive det,
Hvis det ey brænder heelt. – –

                                         Troeløse! jo det brænder
Af een uteerliguteerlig: upassende. Ild, som Ærens Love skiænder,skiænder: krænker, besudler.
Som al sin Næring har fra Dyds og Ærens Tab;Dyds og Ærens Tab: tab af dyd og ære.
Og slukkes ud saasnart man nævner Ægteskab.
Og saadan Kierlighed du tør din Grete byde?
Forræder! jeg forstaaer, hvad det har at betyde,
Naar først OpsettelserOpsettelser: udsættelser. en Elsker foreslaaer.

Jeg staaer det ikke ud, det over Skrævet gaaer!det over Skrævet gaaer: det går for vidt, det er for galt.
Jeg aabenbare maa, hvorfore jeg mig krymper,jeg mig krymper: jeg kvier mig.
Du nøder mig, viid da – – –

                     Hvad? snart!snart: skynd dig!

                                         At mine Strømpermine Strømper: på Wessels tid var sko, knæbukser og hvide silkestrømper til at skjule det bare stykke fra knæet ned til foden faste bestanddele af mænds selskabsdragt. Til daglig gik jævne folk enten med langskaftede støvler eller lange bukser og uldsokker. –

Og de?

                     De er’ ey til.

                                         Nu fik jeg Hierte-Stød:Hierte-Stød: stor sorg el. skuffelse.
Det alt for gruesomt er, det bliver vistvist: med sikkerhed. min Død.

Forvovne! som saa frek tør uden Strømper tale
Om Bryllup, veed du vel, jeg det ey vil forhale;
Men skal du blive min, jeg sværger at du maae
Som Brudgom da i Dag, om uden Strømperom uden Strømper: om det så skal være uden strømper. staae.

Skal jeg som Brudgom staae i Dag foruden Strømper?
Hvo giver beste Raad til en uhældiguhældig: ulykkelig. Stømper?Stømper: stymper, dvs. stakkel.
26Som Æren byderbyder: befaler. et, et andet Elskovs Gud?
Hvis du i Støvler staaer, saa leer dig Folket ud,
Det Ærens Stemme er. Du miste skal din Brud
Ved en Opsettelse, saaledes Elskov truer.
Mit Hierte for et Valg paa begge Sider gruer.

          Aria.
          Som en uheldiguheldig: ulykkelig. Skipper,
          Der forud seer, han strande maa
          Paa en af tvende Klipper,
          Ey nogen vis at strande paa
          Tør vælge sig,
          Saa gaaer det mig.