Kierlighed uden Strømper

av Johan Herman Wessel

TREDIE OPTOG



27Første Optrin.



    Mads  allene.

Hvor er min Skiebne grum og umanneerlig stiv!umanneerlig stiv: som kræver udholdenhed, tålmodighed i umådelig grad.
Den, paa min Ære, har ey i sit hele Liv
Det allermindste Gran af Medynk for et Hierte,
Den nu saa lang en Tiid hiemsøgede med Smerte –
Hvor skuffedes mit Haab! hvor varede det kort! –
Jeg tænkte: Gud skee Lov! da Skredderen gik bort,
Og da han tøvedetøvede: nølte. at komme her tilbage,
Jeg min Forhaabning saae med hver en Dag tiltage;
I otte Dages Tiid mit Haab steeg otte Trin,
Jeg Trappen var forbi og netop kommen ind
28I Lykkens Forgemak,Forgemak: forværelse. hvor jeg knap kunde sande
For Fryd. Jeg faaer en Puf,en Puf: et puf. og Hovedkulds maa dandse
Af Trappen ned igien – jeg ligger endnu der
ForslagenForslagen: forslået. og forknust.forknust: helt knust, mørbanket. Det lære skal enhver,
At han maa aldrig troe sin Skiebne paa Geberden.Geberden: minespil, fagter.
Min gav mig nys et Vink, det mildeste af Verden,
Tilbød mig Gretes Haand – Hvor frydedes mit Sind! –
Rivalen kom igien, og alt mit Haab var Vind.var Vind: blev til intet.
Saaledes seer man Børn et Huus af Kort at bygge,
Og deres Hænders Verk beskue gandske trygge;
Men kun et Pust – et Stød – og Huuset ligger der.
Men – StaaeStaaean: anstå, sømme sig. mig ogsaa an deslige Lignelser?
Ney, om mig synes Ret, saa er jeg alt for roelig
For een, hvis piinte Siæl er alle Plagers Boelig.
Her frem I Furier!Furier: onde ånder i kvindeskikkelse, der hører hjemme i dødsriget i rom. mytologi. – hvor mange er I? – Tre?Hvor mange er I? – Tre: nemlig Tisifone (blodhævnersken), Alekto (den hvileløse) og Megaira (den misundelige).
Det vil ey langt forslaae,forslaae: være nok, tilstrækkelig. kom hele Helvede!
Med Afgrund, Jordskiælv, Ild, med Lynild og med Torden,
Vek svage Billeder! med ingen Ting paa Jorden
Jeg male kan min Qval, og ikke heller vil.
Der maa, som før er sagt, et Helvede dertil. –
29Jeg seer en Diævle-Hær opstillet i Gelider,Gelider: geledder.
Som ak Forbittrelse i egne Tunger bider,
Og spyer Forbandelser mod deres General,
For han dem endnu ey til Angreb gav Signal. –
Jeg seer en Furie, af hvis fortvivlet Øye
En Skye af Gnister faer,faer: farer, slynges. sig give større Møye,
Sig strekke voldsom ud, men netop ey kan naae
Mit Hierte. – – –





Andet Optrin.

Mads, Jesper.

    Jesper.

                     Her er jeg.


    Mads.

                                         Og jeg er ligesaa.
Hvor er jeg ikke mat! og hvor har du giort ilde,
Som min Forfatning veed og kommer dog saa silde.
Naar man dog har en Ven, som man kan tale med,
Man Kræfter samle kan ved et og andet Sted,
30Og hvile, medens man den Vens BetænkningBetænkning: mening. hører;
Men jeg et stivt Qvarteerstivt (Qvarteer): langtrukkent. her Talen eene fører,
Saa jeg er bleven hæs, som ingen Underingen Under: intet under. er.
Fortvivlet, rasende, og dette Svelg saa nær,
Som inden stakket Tidstakket (Tid): kort. mig gandske skal opsluge,
Jeg en fortvivlet Røst har ogsaa maattet bruge,
Og dette veed du selv mangfoldigmangfoldig: i høj grad. lider paa.lider paa: (no.) tager på kræfterne.


    Jesper.

En UdeblivelseUdeblivelse: ikke at være til stede, være borte. du mig tilgive maa,
Som Omsorg for dit Vel har eene foraarsaget.
I min Fraværelse jeg hældig har opdaget,
At der maaskee endnu er Redning for min Ven.


    Mads.

Hvad Redning? Jesper tael!


    Jesper.

                                         Viid da, at Skredderen,


    Mads.

Jeg veed altalt: allerede. nok om ham,


    Jesper.

                                         Ney du maa vide meere,
I Dag, i denne Dag han Gretes Mand skal være;
Men han har –


    31Mads.

                                         Holdt min Haand! jeg ellers myrder dig,
Er jeg ey martret nok om du ey spotter mig?

(Han tager forbittret en Kniv op af Lommen.)

    Jesper.

Han ingen Strømper har.


    Mads.

                                         LæsLæs: fremsig en bøn, bed fadervor. før du døer Misdæder,Misdæder: forbryder.


    Jesper.

Han ingen Strømper har.


    Mads.

                                         Jeg siger læs Forræder,


    Jesper.

Han ingen Strømper har.


    Mads.

                                         Endnu har du ey læst.


    Jesper.

Han ingen Strømper har.


    Mads.

                                         Saa døe da som et Bæst.Bæst: dyr.


    32Jesper.

Han ingen Strømper har. For Pokker kan du høre?
Og denne Mangel maa du dig til Nytte føre;dig til Nytte føre: udnytte til din fordel.
Du Grete veed i Dag vil giftes absolut,
Jeg veed hun kommer hid, siig da: Min søde Snut,
Hvis Snut er for gemeent,gemeent: simpelt. kald hende noget andet,
Nok, siig: Du Strømper har, og see, du kan faae blandet
Din Tale hist og her med HaanhedsHaanhed(s): ringeagt, foragt. Træk mod ham,
Som ikkun Støvler har. Tael om den store Skam,
En støvlet Brudgom vil blant Folk paaføre hende,
Giør dette, og jeg troer at Bladet sig skal vende.Bladet sig skal vende: forholdene skal ændre sig.
Du svarer intet Mads?


    Mads.

                                         Jeg taus beundrer dig,
Som glemmer saa dig selv af Kierlighed til mig,
Du nævner ey engang; det Mord, jeg nylig vilde –
Kan du tilgive det?


    Jesper.

                                         Det lader meget ildeDet lader … ilde: det er upassende.
At huske smaa Ting nu, da jeg dig giver Haab
33At blive Gretes Mand; med Fryd og Elskovs Raab
Du burde svare mig; er Kulde her anstændig?
Du er indvendig heed, viis dig ogog: også. heed udvendig.


    Mads.

Om i en Arie jeg bragte Heeden frem?
Den Maade synes mig var ikke ubeqvem.ubeqvem: upassende.

(Jesper gaaer.)




Tredie Optrin.


    Mads  allene.

          Aria.
          Paa mit Hiertes SkorsteenSkorsteen: ildsted. brænder
          En HarpixetRettet fra Harpixes i tråd med trykkfeilslisten bakerst i førstetrykket.Harpixet: besmurt med harpiks, dvs. et brunligt stof, der udskilles fra fx fyrretræer og er uopløseligt i vand; indholdet af olie gør harpiks stærkt brændbar. Elskovs Brand,
          Som er tændt i begge Ender,
          Elskovs GudElskovs Gud: Cupido el. Amor, romernes kærlighedsgud. den tændte an.
          Hver som Røgen seer opstige,
          (Røgen er min Aria,)
          Tænke maae om ikke sige
          Der er heedt hvor den kom fra.hvor den kom fra: anden halvdel af arien er opbygget over talemåden: der går ikke røg af en brand uden at der er ild i den; ingen røg uden ild.

34Der kommer den hvis Ord hos Grete meget gielde,meget gielde: har stor indflydelse.
Hvis Raad hos hende mig kan reise eller fælde.
Jeg Mette bede vil med ForbønForbøn: bøn til gunst for en anden. tiene mig.





Fierde Optrin.

Mads, Mette.
(De løbe hinanden imøde.)

    Mette.

Seigneur!Seigneur: (fr.) herre; alm. tiltaleform i fransk-klassisk tragedie.


    Mads.

                     Madam!Madam: madame, frue; konsekvent brugt tiltaleform til kvinder i fransk-klassisk tragedie.


    Mette.

                                         Jeg har en Bøn at giøre dig,
En saadan Bøn Seigneur, som jeg ey vilde vove,
Hos een som styredes af Egennyttens Love,
Som Had og Lyst til Hævn, har giort til Dyden feyg,feyg: uden handlekraft el. vilje.
En saadan nedrignedrig: uædel. Siel bønhørte mig vistvist: med sikkerhed. ey:
Jeg for at bede ham gik heller ey af Pladsen,gik … ey af Pladsen: rørte mig ikke af stedet.
35Ney, Hierter kun, som det der pikkerpikker: banker. i Mads Madsen
Formaae at vise mig en saa udmerket Gunst,
Hvorom en mindre Siæl anmodedes omsunst.omsunst: forgæves.
Jeg beder for Johan; fra Knæet ned til Foden,Rettet fra Johan fra Knæet indtil Foden, i tråd med trykkfeilslisten bakerst i førstetrykket.
Hans Skiæbne negter ham i Dag at lyde Moden,
Døm selv hvor Himmel-høyt Seigneur jeg agter dig
Naar jeg dig bede tør at giøre lykkelig;
At laane Strømper til. – –


    Mads.

                                         Jeg knap af Sands og Mæle
Saa meget har igien, at jeg dig kan fortælle,
At den som saadan Gunst beviste sin Rival,
Ey ædelmodig var, men Daare-Kiste Gal.Daare-Kiste Gal: splitterravende tosset (dårekiste var betegnelse for forvaringssted for sindssyge).
Jeg havde da du nysnys: for ganske kort tid siden. mig Ordet tog af Munden
En anden Bøn til dig, hvortil Fornuft var Grunden,
Og Billighed,Billighed: rimelighed. og Dyd; Jeg vilde bedet dig
Ved Forbøn og ved Raad hos Grete tiene mig.
Johan er Strømpeløs og Gretes Haand uværdig,
Hun giftes vil i Dag og han er ikke færdig;færdig: klar, rede.
Hvor let en Sag for dig ved denne Leylighed,
36At skaffe mig igien den Strømpeløses Sted.Sted: stilling, situation (som acceptabel bejler).
Hvor billigtbilligt: rimeligt. og hvor ret! – –


    Mette.

                                         Jeg ret og billigt kalder
I Verden ingen Ting, som Grete ey bifalder,
Det er min Lidenskab, jeg har ey anden Drift,
Og Grete ynsker ey med dig at blive gift:
Der er mit Svar. Farvel!

(siger de begge paa eengang.)
(Mads gaaer.)




Femte Optrin.


    Mette  allene.

                                         Vi begge Længselsfulde
Nys mod hverandre gik, som om den eene skulde
Den andens Lykke giort; men neppe faaer vi Tid
At aabne Munden ret, før vi en heftig Strid
Blant vore Ønsker see. Naar paa den jevne SkiveSkive: plade i et billardbord.
Man tvende Kugler Fart vil mod hinanden give,
De skynde sig afsted, med samme Hurtighed,
Som ømmeømme: følsomme, kærlige. Elskere til deres Samlings Sted.
37En tosset Jyde-DrengJyde-Dreng: jyder bruges af og til af Wessel som indbegrebet af den enfoldige dansker. maaskee vel turde meene,
De længes efter sig for evig at foreene;
Ney kiære Jyde! ney! De før sig røresig røre: berører hinanden. ey
Før med en lige Fart, hver Kugle gaaer sin Vey.
At jeg med Kuglerne her meener Mads og Mette
Derom det tosset var mig selv at underrette,
Thi jeg jo eene er og ingen har mig hørt.





Siette Optrin.

Grete, Mette,

    Mette.

Mit Ærende kun slet Veninde er udført;
Mads ubevægelig – – –


    Grete.

                                         Det viser mig tilfulde,
At i en andens Sag man taler kun med Kulde.
O at min Ære dog mig ey i Veyen stod,
Jeg skulde kaste mig for den Gruesommes Fod;
Jeg skulde vise dig hvad Bønner kan udrette
Naar man er heed som jeg, og ikke kold som Mette.


    38Mette.

Er slig Bebreydelse da Løn for al min Fliid?
Men jeg dig ynkerdig ynker: har medlidenhed med dig. kun. Dit Hierte er i Striid,
Og Piinsler ofte kan den største Siæl forlede,
Til paa sin beste Ven at hævne Skiæbnens Vrede.

          Aria.
          Saa æltes Blye med vrede Tænder,
          I Heltes Mund; hvis blotteblotte: blottede, nøgne. Rygge,
          Ey for at svales, søge Skygge,
          I en Alleè gevorbnegevorbne: hvervede. Venner,
          Som bleve Bøddeler af Tvang,
          Og under spiilte Hudersspiilte Huder(s): udspilede huder, dvs. trommeskind. Klang,
          Dem vifte Ild med smidig Green
          Paa nys afklædte Rygge-Been.
          De prægeDe (præge): dvs. tænderne. deres bittre Qval,
          I det uskyldige Metal,
          Og glemme al den Tieneste,
          Det dem i Krigen lader see,
          Som dog er overmaade vigtig,
          At sige: Naar de sigte rigtig.Saa æltes Blye … sigte rigtig: arien er en allegori over den ældre militære afstraffelsesform at løbe spidsrod. Delinkventen blev kommanderet til med nøgen ryg at marchere gennem to rækker af soldaterkammerater, der slog løs på ham med kæppe, mens en trommeslager gik foran for at angive tempoet. Den straffede soldat fik lov til at tage en geværkugle i munden for at bide smerten i sig uden at beskadige tungen.


    39Grete.

Hvor er jeg lykkelig at du holdt op engang.
Jeg tager samme Deel udi din smukke Sang
Som din besiungne Helt i PibersPiber(s): lille militær fløjte med skinger lyd. Lyd og Trommen.
Var her vel Sted og Tiid – – –


    Mette.

                                         Min Tiid var før ey kommen,
Jeg vidste intet Raad og meget bange var,
For at bedrøve dig med et mistrøstigmistrøstigt: nedslående. Svar.
Jeg ved min Arie kun søgte Tiid at vinde,
Og under Sangen var saa lykkelig at finde
Et Middel, som jeg troer du vist skal frelses ved,
Du det ey vide bør; thi saadan Kundskab streed
Mod Æren, mod din Stand, og mod – –


    Grete.

                                         Holt indeHolt inde: stop, ti stille. Mette!
Jeg frygter meget for at jeg det skulde giette,
Du veed jeg er ey dum, du veed jeg dydig er,
Du veed hvor høyligenhvor høyligen: i hvor høj grad mig Skredderen er kier.
Jeg Dyd og Ære dog for Elskov Fortrin giver;
Men hvad jeg ikke veed mig ey tilregnet bliver,mig ey tilregnet bliver: kan jeg ikke tage ansvar for.
Saa meget troer jeg dog at du mig sige bør:
40Om du i dette Raad Johan deelagtiggiør:
Om Skredderen derved kan blive mig uværdig;
Men frem for alle Ting, om han snart bliver færdig.færdig: klar (til at blive gift).


    Mette.

Af disse Spørgsmaal nu kun et besvares kan,
Johan i denne Dag vist blive skal din Mand.

(Grete gaaer).




Syvende Optrin.


    Mette  allene.

I Dag skal Elskovs Gud udmerke sig ved Seyer,
En høy, en ædel Siæl skal fra sin rette Eyer,
Af Kierlighed forført to Strømper tage bort,
Dyd kom vel tidt tilforn,tilforn: tidligere. men aldrig saa tilkort,
Naar den i Heltes Bryst mod Elskov turdeturde: måtte, var nødt til. stride
Man Elskovs Heftighed, af Dydens Tab maa vide.vide: kende, dvs. man kan kende kærlighedens styrke på dens evne til at overvinde moralen.


Ende paa tredie Optog.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Kierlighed uden Strømper

Kierlighed uden Strømper fra 1772 er uten tvil Johan Herman Wessels hovedverk.

Skuespillet er en tragedieparodi hvor Wessel gjør narr av samtidens teaterkonvensjoner. Stykket var egentlig ment som en intern spøk i Det norske Selskab og som et vennlig spark til Johan Nordahl Brun og Claus Fasting som begge hadde levert fransk-klassisistiske bidrag til en skrivekonkurranse («beste originale Sørgespil», Bruns Zarine vant). På oppfordring fra selskapsvennene ble stykket utgitt (anonymt) i september 1772, og det fikk stor suksess på Københavnteatret Den Kongelige Danske Skueplads i 1773.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1772 (nb.no).

Les mer..

Om Johan Herman Wessel

Johan Herman Wessel er i dag best kjent som en munter dikter, først og fremst på grunn av tragedieparodien Kierlighed uden Strømper (1772), muntre småvers og komiske fortellinger som «Smeden og Bageren» og «Hundemordet». Men Wessel kunne også skrive om alvorlige ting, for eksempel handler diktet «Søvnen» om døden.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.