In nomine patris et filij et ſpiritus ſancti/

Nu effther di att alle mend ere ſkyldig att holde den/ tro wy haffuer gud heithed y wor ſkire, och adher/ wor optaldh. daa a koningen och Biſpenn med/ megith attgangh Trolig skrevet av en annen hånd. att randſage, att wy fare ey/ med offmyckle willu och heidnom atrunadhe/ galdran och gerninger. Och ſaa er, nogen mand ta=/ler trolridhu, Spadomer, och trua a att landuet=/ter ſee J loondum æder J hagum J hæder for=/ſom. Saa och wſęderwdeſetth och ſpørga ørlegha/ och their er ſeghie affhende h har uvanlig form, likner l. wed gud och hellige kircke/ till deſs att de ſkulle fæ y hage finne, ædha adra=/leid riiker, ædha nogens wiſer werdha, och de ſom/ freſta draugha op att wic‹…›vækkie ædher hand=/buge. Nu om nogen mand worder att thuy kender/ ædher ſandher, att hand far med denne otrunade/ och heidna willu, eller ſamtycker dem ſom med ſlige/ fare. daa er ſaa wdſleger, och alth hans fææ./ dett aager halffth koniingen och halfft Biſpenn/ En æff thet meeler kongens wmbodzmand eller/ Bi ſpens, att mand far med megen atrwnade, och/ faar hand det ey laulig beuist paa, hendher/ hanum ſyni med lyretther eidhe, faller till wth=/ſlædher æff faller./

De decjmis .2. Capitulum/

Wy ſkulle och lyduer were wor biſp, och æpther la=/ther, en han oſs holler och goduilleadher. En thet/ haffue wy melth med wor Biſp, att hand ſkall/ oſs tieniſte weithe. En wy ſkulle giøre wor tiinde/ full, bode aff auoxtum alle, och ſaa aff widher eldhe/ och fiſke, och aff all reth affle. En huer ſkall ſaa\\ ſkiffte, att Biſp ſkall haffue aff fiordungh, och fattige/ mæn fiordungh, och preſter fiordung, och kircken/ fiordungh. En Biſpen ſkall naudſinarløſt y huerth/ fylck a xij maanedhom hueriom, och giøre monnum/ tieniſte, da ſom tiill bør. En their ere naudſinar/ om Biſpen er ſiuger, eller koningen kreffuer honom for./ eller Erckebiſpenn gærer effther honom att welia anden/ Biſp: eller andre ſtore nødſinar ere./

Nu om mand ſither ſaa xij maanede att han giør ey/ thiinde, daa er hand ſkyldig iij marck ſølffuer till/ Biſpenn. En om hand ſiider ſaa thuenne xij maanede/ att hand giør ey ſiin thiind, daa er hand ſækær vj/ marck till Biſpenn. En om hand ſither ſaa trinne/ xij maanede att hand giør [ey] ſiin thiinde, daa haffuer han/ forgiort alt det hand paa bode y lande och lauſom/ øyre, och ægher, halffth kongen och halfft Biſpenn./ En om mand giører aff ſumth, daa er det hans ſom/ thiende er, en hith alth opneffnth kongen och Biſpen/ ſom icke er thiinde aff. En ſaa er thiinde henther, kaller/ hand ey retth giorth haffua ſom lika a, da ſkall/ hand ſtande fir metth ein eidhe ſinom atth hand haffuer/ de thiind rette giorth, da ſkall hin ſaa litha, ſaa ſom/ lagman y førſte ſinne. En ſaa ſom ey will ſuerie till/ kraffder; daa ſannar hand ſigh daa ſkuld paa. End/ om ſaa ſama wordhir mett ſkiluisa grundsemd optare/ miſthruder, att hand giører ey retth thiind. daa ſanne/ eidh hans ij granner hans ſkilricker, menn their neſto/ Gæme och gorla aat er thiind himther att hand eighi/ ſkuldh giffuer sk nog^om ſeer auunder ſkyld eller iluil=/ie. Thvi ſaa ſyndir ſuorlige emod gud ſielff, och ſiin/ Jemchriſtenn.\\

De Baptiſmo 3 capitulum/

Ala ſkall barn huart er boret wærdher y heimen och/ manshoguth er paa. Tha att nokrer orkymler ſee a/ och kircken føra, och lade presten ſkire det, om hand/ er ner. Eller ſkulle konor ſua føre, thegar thær/ æro hia barnburdum, att ther ſee vatn y hia, att/ æff barn er metth litlu liffue, och naar ey preſtenn./ da ſkall ſkira det huorſom Siste o kan se ut som ø, og har diakritisk tegn som for u. hia węrdher ſtadder/ iæmuel fader eller moder om ere andre mend ey till./ och giffue barnith christeligt naffn, och døbe thwi y/ watne, och meele diſse ordh mædhan. N: Jeg ſkirer/ dig y naffn, faders, och Søns, och helligaandz. Amen/ Och ſkall wid diſse ordh enkti awka, och ey aff tage/ Raake gærer engha ſkirn Er et diakritisk tegn over n, slik at den ser ut som u. , och ey dogh ne^ne ſniør ne/ ijs nema watn ſe ædher aff iiſs ædha ſniø giorth/ werdher, och ſaa adh fader ædher moder ſkira barn/ ſit y theſsom naudſynom, da ſkall tilſkyns gudſyffuer,/ hiunſkab thira ey ſkilia. Dør ^oc barnn ædher en til/ prest kommer och quædis Trolig skrevet av en annen hånd. ſkirth haffua er med fær/ da ſkall barnn kirckumgręffth wæra, ellers ey./ En huer dag diſse nødsynar till komme, da maa/ barn ſkiris ſaa well Juledag och paaſkedag, ſom/ andre daghe. En ey haffuer barnn att ſkira paa/ xiij dag Jull, wden nødſynn. En om mand holder/ barn hieme oſkyrdho v nætter nødſyneløst, gelde/ Biſpenn vj aura: holder hand andre .v. nætter/ gelde biſpen xij auræ. Holder hand tredie .v. nętter/ gelde Biſpenn iij marck. Holder hand fiorde .v. nętter/ gelde Biſpenn xl marck, nema høffdinga barn ſee/ Holder hand lenger och dør barnn wskirth, daa er/ hand aff thwi wdſlæger, och alth hans godz, tage/ halffth kircken och halffth Biſpenn. En huer ſom/ weiter barne gudſyuiar, daa ere de ſkyldig att lęre\\ dennom Pater noſter, Aue Maria, och Credo. En fader/ och moder ere ſkyldigh att gøme dem for all liffs fare/ inden vij wetter wden ſotth. Nu ſaa ſom vij wetter/ ædher ældre ęro ſkyldige att nema pater noster, Aue Maria/ Credo paa norſke, och ſigne ſig med det hellige korſs/ tegenn. En om xv aar gamal mand kand ey pater/ noster, Aue Maria, och Credo paa norſke, for wanryck=/ter ſager, och haffuer hand wiidth till, daa er hand/ ſæker iij aura till Biſpenn. Nu ſkall och preſter al=/tiid rede were att ſkire barnn huer time ſom, hand/ wordher lauglig kraffder att ſkire barnn, ædhe y/ naudſyn att fare till ſiug mans. En han eff for=/nemdpz och døør barnn wſkirth, eller mand w=/ſkrifftith, daa ſuare hand fore Biſpenn thett kir=/kum loghum ſighe, och helagra kirckum formana/ ſkipanar wduiſe. En widher barnſens fader eller ær=/uinge den dødis iij marck. Saa framth m ‹ ni. att ſkynſame=/liga er y naudſynn mote preſte faret. Huart ſom hand/ tarff a Siøø eller land fare, och ſee iæmwel hiem reid=/dher ſom borth, ſaa att hand tørffuer ey ſielff roo eller/ løpe. Och en der ſom fattigdommen er aff megen ſiug/ mandz were preſten deſs goduilligere, wentende ſig/ der fore lønn aff gud ſielff, Eller maa de wente/ reffther effther maale voxtum./

De Infantibus et eorundem patribus Capitulum 4/

Saa ſkall fader att barnith were er modher ſiger a/ hender, nema han ſyni med lyretther eide a første dome/ er hand wærder till kraffder, om det ſyniſt biſpenn/ eller hans wmbudzmand retteligt were med ſkyn ſamme/ mendz raadh. En ther er meinbugera, ſyni effther/ maala voxtum. Nu er ſaa døder er, hund kenner barn/ daa ſkall det ſtande er hund ſagde y ſengeiar færdh/ ſinne, om hunn ſagde icke to till. En hun ſkall det\\ ſande med ſin eidh, och thæær konor er hia henne/ wore, och daa hørde hindis ordth. Nu ere de icke till/ daa ſkal proff, om nogle mend wiſte ſamuiſto theire och/ huarth nakot ſuare thet, di barnet war fødth att rett=/re tiltalu, och ſpørge Trolig lagt til av en annen hånd. ſidenn hinde ſkynsammeſte mend/ effther thwi ſom dem tyckis were rettiſte for gud. Nu om/ konen dør før en hun ſiger faderen till barnith, daa/ ſøge ſaa hindis rett for biſpenn ſom henne er nemaſte ne ‹ m. / aff them, ſom hanom tyckis ligiſte till were, bædhe/ till reetter ſins och wider tagw ^takw barnſens. Och om ey er/ proff till, daa kommer hand hanom till eidh. Nu om/ kone will ey ſige faderenn till barnith, da bliffuer hun/ ſkyldig h iij marck till Biſpenn, och ale da manden ſith/ barnn. En barnn ſkall moder følighe, och tage retth/ effther moder fader ſinom. Och waretz preſtenn, daa bar=/nith till ſkirſler kommer att their ſpørge ſkiluiſliga/ om fader bar[n] ſins a thennom thet ſegeſt. Nu ligis barn/ ‹y deſs› mandz ętth, tha att ſidare ſee er med eidhe ſyniande,/ och ſynis ſkylr‹ikk›om mend att y faders ætt ſee ligt, daa/ ber det ſeer ſielffth vitne er proffuat er ſannist konnonne/ och teeſs er hun kaller fader och ligiſt barn hanom/ Och tage fader ved barnit ſiitt, och bøde for meinſuore/ ſiitt. End dennom for full ala ther ær, det barnn haffuer fødth./

De reparatione Ecclesiarum et ſusten=/tationibus earundem capitulum 5./

Dett er nu der neſt att wy ſkulle alle ^de kirker oppe hol=/de och helligedomme ^{Cristen dom} Trolig rettet av en annen hånd. , der den hellige Oluff konge ſette paa/ Monſter tinge, och Grinckel biſp, och thennom allom/ ær ^som Trolig rettet av en annen hånd. ſidan waro groffuer. En kirckener ero tær y fylcke/ huerriu er, wer kallom hoffuith kirckener er wer eighom\\ aller fylckis mend gęrd oppe att holde. En om thier/ kirckum ^falla och brotna hornſtaffuer, tha eighom timber/ a tufft fore xij maanede ere lidne, da ſkulle wy bøde/ alle fylckis mend xv marck, och a thet halfft kongen/ och halfft biſpenn. En om thier fornemmatz ferre mend/ end fiordunger manna ædher ottunger, da ſkall ſkipta oor/ thwi fæ ſom thir ægha tall tiill. En ^om thir bø fore for=/nemantz einkammen, da ſkulle thir bøte fore thetiij aura/ biſpenn, for huert træ der behoff giøris, och faa daa/ thræ till att ſiden ſee, och øyre fore malſmat/ och oyre for nagla huerium er a ſkorther. Nu er kircke=/gaard, da ſkulle alle fylckis mend gaard om giøre. da/ ſkall biſpenn ædher hans aarmader giøre ſteffne till/ och eindaga att gærder ſkall gord were. daa er wel er/ giorth er. En eigh om icke er giorth, och ſtander kir=/ken gaardløs xij maanede, daa ſkulle alle fylckis mend/ bøtde iij marck biſpenn. En om thet fornemptz einkammen/ da ſkall bøde biſpenn iij aura, och føre træ huert er til/ tarff att haffua och faa træ till, daa ſidenn att ſee och/ giøre gord om kirckenn./

De diſtinctione Ecclesiarum et ipſarum æ=/dificijs capitulum 6/

Nu ere kirkene adhrer er gærd ſkall oppe holde fier=/diings kirkene och ottings kirkene, hęradz kirkene och ho fa kirkene, thessum kirkum ſkall alle op holde/ en eighe tufft øydha. En om kirken brenner eller/ hornstaffuer brotner, da ſkulle de alle menn ſom kircken/ aager lade tymber paa tuffth komme før end xij maa=/nede ere ledne. En om einkammen fornematz da icke/ er tymber paa tufft kommith, daa ſkulle de bøde for/ det iij marck ſølffuers vid biſpenn, och fare daa till att/ giøre kirckenn, och ſidenn ſee. En om einkaman forne=/matz, daa ſkall bøde biſpenn aure for træ huerth\\ der till tarff ath haffua, och faa daa till træ att/ ſidenn ſee, och giøre op kirkenn en huarghe tufft øyde./ En om einkamæn giøre kirckenn ædha lenda mader/ ædha bonde, eller huer ſom kirckenn gerer a Jordhu/ ſielffuis med biſpens orloff, di att ey maa annars kir=/ke gøre. da ſkall thira oppe holde, och aldræ tufft/ øydes. En om ſaa kirckenn brotner, och falde hornſtaffuer/ daa ſkall tymber paa tufft komme før end xij maane=/de ere fra lidne. En om hand gærer eighi kirckenn icke daa er frem/ kommith, daa ſkall bødis iij marck/ och giøre daa kirckenn ſom adher. En om hand gærer/ icke kirckenn, och lader ſtande xij maanede tufft øde/ da ſkall hand bøde for det iij marck Silfrs bispenn. En/ om hand lader ligge tre winter tufftenn øde, daa/ aager koningen Jordenn, och odlazt med, di att haffua/ kirckenn groffue a førſte xij maanede. End om han/ giører ey ſaa, daa ſkall bonden tage igen Jordenn, och/ giøre ein kircke paa. End om hand giører icke ſaa/ daa aager koningen Jorden, och kommer aldrig ſiidenn/ wnder bonden, och ſkall koningen da fri eins kirkiu/ a gera. Nu ere kirckene alle giorde, nu ſkall gaard/ om giøre de mend er thiere kirckenn aage oppe att holde/ och haffue giort inden xij maanede. En om daa er/ icke giorth, daa ſkall bødis xij aura biſpenn. En/ om det fornematz einkamen, da ſkall bødis iij aura/ biſpenn for huerth trææ der till tarff att haffue, och/ faa daa till træ att ſiiden ſee/

De conſecratione Ecclesiarum et quibus/ ſepultura admittitur vel negatur 7./

Huer biſp er ſkyldig att wiie kircker alle, och fare/ till fylkis kirkenn med xl mendh, och were ther a thira/ koſnad ſom kirckenn lade viie, eller reinsa ſaa mange\\ netter ſom hand maa ligge der effther fordom ſeduan/ daa hand faarer adhra ſina ſkildho, och det ſamme om/ herritz kirckenn. Nu holder kirkenn ſin wigsell e mę=/denn hun ſtander oppe ædher meire luter hennar/ ſom ſagt er, e medenn hornſtaffue ſtande, da att kir=/ken tarff wmbøder, daa hieder det kirkiu vmbøther/ Nu maa ſiungis y y ‹ m. kirckenn med Biſpens orloff, tha/ att hun ſee ey wigd, och haffuer hunn daa det/ ſamme frelſe ſom wigd kircke haffuer. En ey maa ior=/dis der liig nema kircke gaarder ſee wigder. Nu om/ ſpilt haffuer kirckenn auunder blod. hoor eller anner/ligom, daa maa ey ſiungis y deris kircke, eller y kir=/ke gaard liig graffuis, før end biſpenn haffuer henne/ reinſett eller wigd med watne, oc theim ſaangh ſom/ der høre huad ſom ſaa kircke haffuer werit wigd/ ædher eghi. Dett ſamme er och om bandſetter mand/ eller forbodader werder mett offkappe nidher ſetter./ Saa och om deſser luther hende y kircke gaarden, daa/ maa ey liig y thenkircke gaard ned ſettis, før en/ han er reinſett aff biſpenn/

.8./

Biſpenn ſkall kirckerne raade och Chriſtnedome alle ſom/ hellig Oluff koning iattade Grinckil biſkop a Monſter/ thiinge, ſaa wer wordom a ſętter ſudhen. ſiidhen? Har diakritisk tegn over første vokal likesom over u. Biſpenn vor/ ſkall ſette preſter till kirckerne alle, der er hand weith/ a kunno rettar tider weitha gud och mend, och giøre/ andre tieniſte, ſom preſtelig embede tilhører. En om biſpen/ far y landith op fra ſkiprin ſine att wiie kirker/ eller giøre andre thieniſte monnum, huert ſom hand far/ langt eller ſtackith, da ſkulle bønder faa hanom redſkiod ‹Om Reidskiod›. / ein øg huer bonde der øg aager, ſaa wide ſom bud er op/ ſkorith. En hand tage aff ſaa mange ſom hand tarff till/ deſs hand haffuer xxx eller xl:. En om de wille ey\\ Reidſkiod gøra, da ere de ſæker biſpenn iij aura/ huor der faller, End for Reidſkiodz bodfall ſaa me=/git ſam ſam ‹ ſaa. lag wilia, och lectizt ^lidis Trolig satt til av en annen hånd. effther bodfalle med/ lagum. En om mand kommer icke till Reidſkiodz/ ſkipta, och løner ſitt Reidſkiod, och lader ey till ſkip=/tis komme; da ſee ſom haffuer wgiorth/

.9. capitulum/

Nu ſkulle wy der neſt wyrda varn drotten i thuui/ att tyrma kirckun wor, ſaa att huer ſom flyr y/ kirckenn eller kircke gaard ſig till hielp, daa ſkall/ hand were frihellig for huer mand, meden hand/ er der, och till deſs att hand maa frels dedenn/ gaa eller fare och hielpe ſaa liffue ſiino att thwi/ ſinne. En preſtenn ſom er der ſiunger y den kircke, ſkal/ hielpe hannom ſaa att hand dør ey for madtløſs: ſkyld, eller dryckløſs, eller froſt. En huer ſom for=/mener prestenn denne hielp, att giøre de mend ſom/ y kircken eller kircker f gaard flyer, eller dem/ paa kirckegaarden med wold eller ſuig ville tage/ daa falde de ſom det wille giøre y band aff/ ſielffuo werkeno, och ſæker huer dere iij marck/ wider Biſpenn. Och mughu ey før affløster/ wærda. En ſaa mader der wtth wor taginn, worder/ h‹…›ll heillimader atter førder. Och ey/ ſkulle tider y thieræ kircke forweitaz nema/ loghen ſiolff ſee for imiſsa ſtorglepe ſkuldh/ att theim manne holde ey kirckenn fridher. En/ om ſaa ær, att denn ſom wd wor taginn, worder/ ſaar eller och dreffter, ſuare ſliko før ſom hand/ wore y kirckegaard draapin. Swa och en/ men bæriatz y kirckenn eller y kirckegaardenn/ ſom wigder ær, da ere de wbøde mend, nema\\ thet virdyſt meyre miſkund wærth wera. En om menn/ wærie ſig for wfrede menn, eller dem ſom med bana till/ rædhom att theim koma, tha ære their ſin ſæke/ En ſaa ær wigd wigh wekker ſækeſt xv merkr/ halfft kongen och halfft Biſcopen, och wære y y ‹ yi. bande till/ deſs att hand er affløſter, och faar till allan koſt=/nath der behoff gi‹o›ris, att reinse eller wie daa kircken/ med. Och kirkjunne och monnenom ſom miſtyrnat ær/ doom och halffuo auket ſaker kirkiu fridher. En om/ ſaa ilde kommer till, att mand worder ſlagiin y kircken/ eller paa kirckegaard, tha ær ſaa ær thet giorde att allo/ wthſlæger, och forgiorth hueriomm penning fear ſins/ Kongen och Biskupc. Nu huer vetne ther ſom kircke fredh/ worder brødenn, tha ſkall ſa iamnen ræth haffue/ ſom brothet ær widher, ſaa att kircken worder førſt/ igen wigd med koſnade teſs ær brothet hæffuer./

De ſepeliendis/

Huer chriſtenn mand der dør ſkall y kirckegaarden/ begraffuis, en y kirckenn icke wdenn med Biſpens/ wilie. Nu ſkall ingen wdadha mend y kirckegaard/ begraffuis ſom ære drottens ſuikare, morder, och tiuffuer/ dompder flugumen openbarer raanſmenn, banſmenn, och/ banſætter mend, och thier ſom y forbode ero heligare/ kirkiu døa, och de ſom legge ſielff hand paa ſigh att ty=/na ſiolffuum ſig. Och ſaa de ſom tęlia och fræmmia/ wrangan wtrunad for monnum. Saa och openbare/ aakerkarle, och ſaa de mend och barnn ſom ey naa/ ſkiſsel for dødenn. ſkall diſse mend begraffuis y fløde/maale ſom møtis ſøø och grønn marck, der ſom ingen er/ till meins eller ſkade, eller thier ſom fonner wane/ haffuer wæit. Theſs kyns menn graffua, och aff forna=/dhe fins annet bætræ raad med raadhe wmbudz=/mand kongens och Biſpens. En aff dem ſom ere optalde\\ wden tiuffue, dømde, mordere, openbare ranſmend/ och wſkærde mend. Tha maga koma y kirckum/gaard om vitne er till att thier kalladhe till preſt,/ eller haffue ſkilricker mend ſeett paa dem nogit id=/ranner marck aadher, en thier dø att thier wilde/ rethleda ſig wider gud och heilig kircke. daa maa/ preſtenn løſe denn døde, och med Biſpenns raadh/ graffue liik thiera y kirckegaardh. Thwi att/ æruinger thiera er ſaa døde ero ſkylloger att retleida/ affbroth thiera effther kirkum logum. En om teſ=/konner mend komme oor theim liffs haſka, tha er aff=/lauſn then ær thire fengw aff preſte enkis werdth/ thwi ſkulu thier fara ſom førſt thier geta till biskupc/ och enda ſaa ſiitt maal med hans raadhe oc loghum/ Thet ſamme er om alle tha y band och ſtorglopom ero/ huert thier dør eller liffue. En om da menn ſom før/ ere talde tiuffue, mordere, och ranſmenn maa ey y kir=/kegaard komme wdenn kongens ſamtycke ſee till med/ och det ſamme huaruetna der ſom kongſdomenom ber/ med halfft ſekt, aa wbota malom y chriſtnom/ rette. En om oder er fyr ſedher aff theim monnum/ ſom ſig tyna, tha er miskunnar maal, och medh/ biſpens rade och dome, och ſtande till huath thet/ dømiſt oodz mans werck eller ey. Och om det dømiſt/ odz mans werck, daa far likit kirckegaardenn/ En om det fæller, fæller till wthſlæger. Och tha/ a halfft godzett kongen och halfft effther bispenn/ det ſamme om gerdingiar och trygroffua y chriſtnom/ rette, och da menn ſom telie wille ædher wantro/ før monnum at kongr och biskupr eighi thiere godz/ bædher och loff och laann a kirkumgaarde./ En om nokor worder aff theim ſom nu ero optalder\\ y kirckegaard graffuer før end thier haffue retleith/ ſig da ſkall ſaa er thet læth gøra gelde biskupc .3. merker. Och/ huer ſaa er ther weither lidet till vj aura och graffue/ det lick op effther och kaſte or kirckegaarden och gielde/ allan then koſtnith med ſom till tarff att reinſa eller/ wie da kirckenn eller kirckenngaard affther. En om/ ey ma ſkilia bein thieris fra annar chriſtna manna/ beinom. daa maa tholadz att thaw liggi ſom kommen/ ero. En huer ſom graffuer then vthen kirckegaardh/ ſoom i a lighia, da er hand ſliko ſamu ſakadher/ vider biskupe ſom før er ſagt, och graffue hand y kircke=/gaard. End om nogenwmage eller fattig mand finner/ paa teſkons liick, da ſkall ſaa er a byr neſtom eig=/nom faara till taghar hand wardher war vidher/ och wøla om lick ſom nu er męlth alligher ſuare theim/ ſæktom firi ſom før ſiger. Huer dag maa och lick/ begraffuis, wdenn langfredag, och ſkirotorſdag æpther/ thet klukkom er opbundett, och paaſke affthenn till/ deſs er kluckann ludher, och thet meire ſom ſtander/ y preſtabogh. Ey ſkall och liik inde ſtande iffuer fimt/ naudſiniarlauſt. En om længer ſtændher inde gelde/ biskupc iij aura, och føre lick till kirkenn. En om hand/ will ey føre lick till kirckenn och lader hand inde/ rotne, da haffuer hand forgiorth huer peningh fearſs=/ins, tha a hand koſt att gange till ſkripte, och/ bøde widher chriſt. En om hand giører det icke, daa ſkall/ hand fare oor landeign konungs waars nema full/ och lioſs naudſynn walde. En om byr ſaa øffuerliga/ a fielle eller ytterliga paa øyom att theer naudſyner/ gange der att hand gether ey lick till kircken førth/ for ſøø eller ſnø aff miklom a fiællom, da ſkall/ hand y wdhus føra, och fæſta op, och lade ey paa\\ iorden ſtaa. En om ſaa er mæn trota er lick a att/ føre, da kræffue hand manne a theim neſtom beam/ ſaa margha att hand ſee wæll føør att føre lick ſit ‹Om den ſom icke/ will føre lick/ til graffuenn›. till kirckenn. End ſaa er fornemdpz och ey will med/ like till kirckenn fare, bøde biskupc iij aura. Enghum/ ſkall oc thwi øwaſt om kona worder med barnn/ død, da ſkall hun ſaa begraffuis y kirckegaard/ ſom andre chriſtne menniſke, tha att barn ſee ey fra/ tagit/

Nu er det forbudith att menn mystyrmiſt y helagom/ timom y Jolagredhom eller paſka eller adrom gradhaſta=/dom. End huer er their gerer gielde biscupc xiij Siste j har en strek tvers over, dvs. 12,5. aura/ End for huer anden hellige dag, gielde biskupc vj aura/ En huer ſom ey kan barnn ſkyre gelde biskupc xij aura/

Lick huert ſkall begraffuis y sognekirckegaardth/ eller der ſom hans formenn haffua ætterhaugh aff aldher,/ nema nogen haffuer ſig walt legerſtad y ein anden ſted/ ſielffuer wden nakors lokkann eller till leidingh. End/ om nogen worder begraffuen anden ſtad, da ſeer ther vm/ gømd kirkjum logh effther biskups dome. Saa ſkall mader/ man graffue, att ey graffue hand om annen paa/ lidenne. End huer ſom ſaa graffuer att wilia ſinom/ æder whyrdi, gelde biskupc vj aura. End huer ſom ſaa/ graffuer op ſom før ſiger och følegher hold æder blodh/ eller haar gelde biskupc xij aura, och offuann paa ful=/rette vider æruinge den dødis effther vj mannedomm/ End ſkall och y andens ættherhaug graffua at w=/vilia thiere er eigho. Saa och om mader chriſtne/ menniſkis beinn paa kirckegaarden, gelde biskupc vi aura.\\ Jngen mader maa meta, lægerkaup att kirkiu eller lick/ſengh, och huercke ſkall duelia ther thet att ey ſee ſaa=/ler giaffuer geffner fore hin døde. End biskupr a ath/ trængia med heilagra kirkiu rett och hertigom theim/ ſom affrøkiaſt att gøre ſlikar aminninghar eller ſkyl=/do ſom att forno haffuer verith di att huer godann/ och logligan ſeduane ſom mend wilie neder fælde, och/ chriſtens tilhørir bolck, da a Biskupr offuer døma, och/ ahyggia a haffua, att hand ey neder falle gud till for=/ſmaan och den hellige kircke till ſkade./

De festis et Veneratione ſanctorum/

Drottens dags helgi ſkulle wy wel helligt holde./ Byriatz den helg paa lauerdag da ſoell kommer till veſt/ och helſt till midnatter fore mandag. End huer ſom/ ey holder helligt paa ſøndagh gelde biskupc vj aura, for hue‹r›/ ſøndagh der hand bryder helg paa. Nu ere de flere/ dage ær med flęrom och ymiſsum faſtom och helge/holdom greniatz langefredag, da ſkulle wy enkanne/liga vatnfaſta for, di att da tolde wor herre Jesus/ christus meiro pino paa denn dag for mange ſager. End/ iij ero thier aff meſsodaghom er nonhelligh ſkall før holda/ med watnfaſto, Olaffs meſso dag hin førre, Mario/ meſso dagh førre. Alle helgene dag, da ſkall holda med/ watnfaſto och nonhelg. Joladagher, xiij dagher, paſke/dager, huiteſøndager. thior ero aller Jamner hinom att/ helgi holde, da ey ſee watnfaſta føre. End huer ſom/ bryther tha helgi, gelde xij aura biskupc. Nu ero thier/ xiiij daghar er faſte och nonhelgh ſkall fore wære och/ tyrma ſom ſøndage. Nu ær mariu meſso dag y longe=/fasto, Annar Jons messo dager, iij ær perſs meſso dager./ fiorde, er Suittuns meſso dager. femte er ſelio wako/ dager. Siette er Jacobs meſso dager. Siuende er Laurentz\\ meſso dager. Ottende bartolomeus dag. .ix. ær Mariuu/ meſso dagh hin ſydra. .x. Mattheus messo dagh. xi tueggie Apostle meſso dager, Simonis och Judę. xii Anders meſso dag/ xiij Thomes meſso dag. xiiii Mathias meſso dagh. Nu ero/ ther dager er faſte och nonhelg er fore. kyndiſmeſso dag/ och Michil meſso dag. ſkall halda med nonhelg, da att ey ſee/ faſta fyre. Och ſkall føre diſse daga ſaa bøta ſom fore/ ſøndagh om nogen winner aa theim/

De eodem/

Nu ero dager adrer er ey er nonhelgh firi ne faſta,/ end da ſkulle iæmhelger were for wærkom ſom ſøndager./ End om menn winna paa de dage, da ſkall bødis for det .3./ aur Silfrs biscupc. Nu ſkall da daga tælia. Ther hæffuer/ vp Jola helg førſt iiij daghar neſtar Jola dagh. Otten=/dag Jull, thier ſkulle alle ięmhelliger were, end dagar/ deſs emellom, da ſkall bergha boo fææ ſino om torff ær/ att. Saa er pols meſso dag nest Jolom. Saa er gre=/gors meſso. Saa ij dage y paske wge mandagen och/ Tiſdagen, er ey maa vinna nema berge att bufæ/ ſino eff tarff er aatt. End onſdagenær affheilager/ Daa er to apostle meſso dage. da er korſmeſso dagh./ Gangdage ſkall ſaa holdis att faſte till nons ): 12./ och æde ſaa huith att none, tha fyſto tria och halda/ helagt fra dagermaal och till noons med helgar=/domar bærazt vt. End for dagermaall och æffther/ noonn vinne att wilie ſinom. End helligtorſdag afftenn/ er halfft helligt och faste wider fiſk. End dagen ſielff/ er hellig ſom paſke dagh. Da er haluars meſso. Saa/ er Botols meſso. ſaa er knutzmeſso. Saa er ſuit=/tuns meſso ſidare. Saa er marię meſso magdalenę. Sa er Olaffs meſso ſidare. Saa er korſmeſso. Sa er Det står kors-, mari- og olavsmesse i håndskriftet. Messedagenes rekkefølge er i utgaven endret etter skriverens anvisninger, og linjeslutt for l. 31 kan således ikke bestemmes. / Martins meſso. ſaa er clemitz meſso. Saa er Niclos\\ meſso. Nu ere diſse dage talde der wy ſkulle helligt/ holde y laugen wor. Kaupſkib maa ey ridhia om helgi/ nema ſkibs haſke ligge wider, da ſkall op bæra oor/ flødar male at ooſekiu, och ſaa thet ſom ey gæter ſki=/p austre wart foot tan ool er mader maa ſitia a ſlæda/ vppi, æder roſse offuana rida, da er ſaa engho ſæker ær/ med. Nema men føra melder till kuerner eller adroledis/ gerent thet i flærdt wider loghum att thier ſiti a laſse/ eller riide a kliff, di att daa nemer ſækt ſæm dakrike/

Nu om biskups wmbudzmand ær till kwadz ſtadden haff=/ue mann a werki a æinæhuoriu teſsom deghi ſom helliger/ ær ædher att forbudnom maat a faſtadaghom, daa ſuære/ hand ein wndenn eff hand ſyniar ædher gelde ſæm dag/riike er till. En preſter eller wbudman biskups, ſtænder ey mann/ a werki ædher faſtu a^ffbrotun, da ma ſaa er før ſok wa=/der kwedhia herſkueder witne. Ein ſkall ſueria och ij/ ſanna vm ol iij aura maal. End om maal er ſtørre, da/ ſkall ein ſuerge och iij ſande, en their ſkulle fylckis mend/ weræ. Thenne ſkall were eidſtaffuelſe, att ieg flyter/ thwi till gudz, att ieg haffuer thet hørt, och thet haffuer/ flotet vm iii bea. æder iii fleyrom. End ey wed ieg huad/ ſanth ær eller icke. End hin ſyni eff hand weith ſig log=/nan were, ellige ſe gømth wm fiordungs ting ſom ſiider=/mer ſiger./

Nu ſkulle wy ſøndagen och andre hellige dage med megenn/ wurdning holde ſom ſagt er. ſaa a dem dage ſkall ey/ ſøkia ne tingh ſteffna, och ingen till døde døme ne li=/kams wanader, och eghe eidhe vinne nema till fridhar/ ædher logeidha. En huer ſom adrouis gerer gelde ſom dag\\riiker ær till, och ſe domers ędher edren wgilder nema/ vm chriſtnis doms malleffni och llogpoſta ma och mader/ godz ſit ædhr lood ſiitt a Jordenn ſiine och heim ſtepno/ gera. ſektaløſt paa alle hellige dage./

Nu ere de dage der fleste wita att allar fultida t ‹ l. mend/ oc heilere ere ſkyldige till att faſte røkeliga. ſom ere freda=/ger alle paa xij maneder fornemder meſso effner, och/ imbredager. En de komme iiij gange om aarith. første/ komme y ande wge y langfaſten, onſdager, fredager, lø=/urdager. End andre ere y huite ſøndag wige om waa=/renn. Tredie komme om høſten onſdagen neſt er effther/ korſmeſso. Stender korſmeſso dag paa onſdag daa hæ=/uiaſt imbredage paa onſdagen neſt effther. End imbredage/ om winteren ſkulle were y tredie wige Jolafaſto. End/ Jolafaſto tiid heffs paa denn ſamme ſøndag neſt er Andris/ meſso, huert ſom ſaa ſøndagen er for eller effther. Stænder/ Andris meſso dag paa ſøndag, daa hæffs Jolafaſte tiid po/ ſamme ſøndag. Nu er longfaſte ær rokeligaſte a att/ briota, di att wor herre Jeſus christus helgade hende ſielffuer/ med ſine faſte & och marg døger ther till fleire/

Siuge mend och wmage ere ey ſkyldige till faſte ne=/ma helder gøre almoſse ſiin effther rade prestens och eff=/nom, theim er gud heffuer leett honn. End de mend der/ xiiij aar ere gamble eller eldre, och heiler ere ſkulle faſte/ ſom nu er ſagt, tha med wægd a wnghom aldre. Æther/ mader fiſk paa watnfaſte dag gelde biskupc vj aura./ Æther mand huit gelde biskupc xij aura. Æther mand kød/ gelde biskupc iii mark. En om mader æder huith a theim/ dag er han a att faſta wider fiſk gielde biskupc vi aura\\ nema preſtens loff med nogle ſkyndſæmd. Æther hand kødth/ gelde biskupc xij aura, nema hand ſe dagwiller. y løgfaſto/ maa mader ey kallatz daguiller. End for huer dag der/ mand æder huit om longefaſte nødſyneløſt gelde biskupc/ vj aura. En huer for huer dag der mand æder kiød y/ langfaſten gelde biskupc iij marck wdenn nød driffuer hanom/ till att æde. och ^om hand haffuer icke anden mad till, daa/ ſkall hand gaa till ſiin grande, och biude madſkipte. En/ om hand dør aff ſuulth, och hielper faar ey, da ſkall/ hand kød æde før end hand dør aff hunger, och hielpe/ ſaa ſitt liff. En om wmage æder kød y wtiide, daa/ ſkall hand huſtrygis aff preſtenn, en waruetzlo mader/ wmage gelde biskupc iij aura om hans wold er till./ De mend der thet dręga i vænio ſino att æde kød om/ langefaste, da ere de wdſleger, och fæ deris halff kongen/ och halff biskupc. Och det ſamme att mader der ſaa kødth/ æder optare end ij fredager ſamfløta. Ere och mend ſkyl=/diger for ooll faſte och helge affbrotth ſcript for tage. En/ y thinne bodordhom och allom adhrom ſkall naudsinar/ meta. Ey maa mand fastande hede der dricker for non/ om faſte dagen nødſyneløſt. End de ere nødſynar om mand/ er ſiug eller y ſtor ærffwado ſtædder ſom nyttelig ær./ Nu om prestenn miſbiuder helg eller faſte dag, gelde det ſom/ y preſtebok ſtaar ſchriffuith, Och ſee daa bønder ſagløſse/ da de helde ſom budith wor. En thet maa ey mand/ kalla affſakan ſina att hand wor ey till kircke, daa/ liuſt wor helg eller faſtedager, di att alle er ſkyldige att/ ſøge ſine ſogne kirker, huer ſøndag wdenn nødsyn eller/ louglig forfald. End huer ſom ſaa er iij ſøndager/ forfallelauſt att hand kommer ey till till ſognekircken/ gelde biskupc vj aura.\\

Dett er nu thwi neſt att æde maa all denn madth ſom/ ey er forbudenn y laugen. En ootenn er monnum forbuden/ att æda ſom er ſuidda eller ſueita. det kallis Suidda ſom/ ſaa dør at eighi gange nogens till werki till dødenn. En/ thet ſom warger æder, hunder biider, biørn ber eller for/ berg falde, klaffue kirckiu, eller paa ſunde ſprengis, da/ maa det ædis ſæktalauſt, och er da raad att kaſte paa/ wigd watn adher. End mader ſa ſom æder hund, kat/ eller røſse kiød naudſyneløſt, da er han aff thi wdslæger/ och fę hans alth wider kongen, och biskupc, halfft huer/ dem./

Om Schrifftegang och Romerſchatth

Huer chriſten mand der witz er witandhe, ſkall gaa till/ ſcripte y det minſte ein gang om aarith y langfaſtenn, och/ ſige røkelige affbroth ſiin, och ſine ſynder, och tage ſidenn/ tieniſte paa paaſke dag. nema ne ‹ me. hand ſee y theim ſyndom/ att hand maa ey tieniſte tage, da gøre med ‹biskups› raade ther/ om ^eller preſtens, huad hanom bydz. End huer ſom ey gaar/ till ſcripte y langfaſtenn, och tager ey tieniſte paa paaſke/ dagh, och er hand xij winther gamel eller ęldre, da gelde/ biskupc xij aura for huert theire. Saa ſkall och gelde biskupc/ xij aura, der tieniſte tager y forbudth. Saa tager embitte/ y forbode ſom forbodith ær æmbitte eller er y de ſynder/ ſtadder ſom obenbarlig ſcripth ligger widher. Drager menn/ y wænio iij winter lenger, att hand gaar ey till ſcripte/ om langfaſtenn, eller tager ey embitte paa paaſke dag, daa/ drygher hand heidenn dom, och er aff di wdſleger, och/ hans fæ alt wider kongen och Biskup ſaa er och huer chriſten/ mand ſkyldig att were y lydno wed paffuen y Rom/ och fordi ſkall huer mand der till ſcripte aa at gange\\ haffue med ſigh ein penningh talden och faa preſten, thet fęę/ ſkall haffue hin hellige peder y Rom, och di kallis det Ro=/merſkatt. End huer thet lyker ey, och haffuer hand der/ till effne eller fang och ſwa, ſaa er widher tager løner thei=/re nakot aff, da ær hwartweggia theira y pauens bande/ End Romerſkatt then ſkulle de preſter der till preſtemod fare/ haffue med ſig oc ſwa, oc theire Romerſkatt der hiemme/ ſiide. Hueruetna ther ſom mader reiter ſielffuer gud ſwa/ a mott ſek, och hans brud helagra kirkiu, att hand/ falder y band for ſiin affbrott ſkyld aff ſitt egit werck/ æffther heilagra fædra ſkipan, ædher werdher hand band/ førdher for ſin wlydighed, eller forbodadher aff heillagre/ kirckiu formanne, daa ſkall hand retleida ſig ſom førſt/ med biskups radhe att mand wennitz ey lenger y hans ogyp=/to. Ligger hand y de bande xij maaner eller lenger, ſiiden/ hand worder lyſter obenbarligh y deris kircke, och will/ ey bøde ſiin brødth, och affløſen faa, daa er hand aff di/ wdſlæger, och hans fæ wnder kongen och Biskupen da tage de/ for ſiin rett er miſgiorth er wider./

Dett er nu der nest att hionſkab er rett reglo haldth, en/ om hand er rettelige holdenn. di att gud ſielff ſkickede ha=/nom y paradiſs emellom mand och quinde, æder en thau/ ſynd dogatz och aff thwi ſyngatz ſaa ſarlige er med hanom/ far ey retliga. Nu er det førſt y hionſkabs maall, att/ mader ſkall bede ſig denn møø eller quinde, der ey er men=/buger paa, och mæle diſse ord, eller andre witterlig. Jegh/ fester dig :N: meg till eigner quinde att gudz loghum/ och heillagre kirkjum

Her begynner Gunnerus XA HA qv. 1. ſamþycht oc ær þu mijn feſtar kona hæ/dhan af Hǫyra ſc‹ulu› oc godir menn/ jayrdi kono, ‹æ›der ‹m›ǫya þeira ‹er› fest/ werder, oc ſkilord þes er feſtir þui ath/ þat ær forbudhit af gudz halfuu ath/ [engenn nogen 77b. mader feſtir ſeer kono æder mǫy/ nawdigh‹a› Theira feſting [s‹cal› preſter ſkulle presterne 77b. / lyſa [ath y 77b. ſoknakirkju iij ſunnodagha fyrir/ bryllæup [Finn‹a›tz findis och 77b. nockrir þeir men/ er þeir wit‹u› meinbugha aa þa ſculu/ þeir til ſæghía [‹fyr› en ‹bryllaup› gǫretz for brøllupith 77b. Sæghi‹a› þeir ey ‹fyr› til m‹einbug›ha/ en [eftir festíng ‹æ›der bryllaup brøllupith/ er giorth 77b. ‹þa› ſcal/ þeim engenn þar vm lydh‹a› N‹ema þeir haf›/ua ſwa [fierri fiærræ fra 77b. werit ath þau tidhin/de hafua ey [til þeira komit før till kommen 77b.

C xxj Vm/ barn þau er geten ero fyrir feſtíng/

Vm Skriveren har kun skrevet m, og satt v som anvisning for illuminator, som har fylt ut den åpne plassen med N og rettet m til u (se NgL 4, 172 n. 2). feſter kon‹e› barn er [geten føder 77b. / æro fyrir bryllaup, er þat gudz [wili log 77b. vm/ all land þau ſem cristin æro at tægha‹r›\\ madher festir ſeer kono at gudz laghum/ oc beggias þeira ſamþycht þa ſculu/ oll þeira barn arfgeng wara er ſidhan/ getir han [með mgl. 77b. þeire kono þo o ‹ a. ath ey ſe/ bryllaup [giort till giorth 77b. ſua er oc mykil/ krafter hionſkapſens at oll þau barn/ ſem geten ero fyrir feſtíng helghatz j/ festingenne til arfs ok jæms réttar/ oc aldra ſǫmdar widh þau er ſidhan/ æro [geten fødde 77b. , æ huat þat [æro ſee 77b. dǫtter æder/ ſynir, fleiri æder færi ſiidhan [getnir fødder 77b. / Nema nokor ſee j meinbughum [geten fød 77b. / þui atj meinbughum hielper huatzkit feſ=/tníng æder bryllaups gerd Nema j/ þeím atwikom ſom kirkju rétter ſielfuer/ [wtwííſer ſiger 77b.

En madher ſcal hafua/ ‹de nup/ciis›. er føyd til i margen. gort bryllaup ſít jnnan xjj mana/dha eftir feſting naudſynia lauſt/ En byskups armader gǫre honum ſtemp/nw til bryllaups gerder [En End om 77b. han ‹de celebracione nupciarum et pena celebrancíum›. \\ gǫrer eighí bǫte byskupi xíj auraa hua=/riom xij manadhum þar til ath hann [gǫrir bryllaup ſit ey haffuer giorth ſitt brøllup 77b. Engenn kostnad tilf. 77b. er oc ſkyldoger ath gǫra bryllaup ſit með meiri koſt=/nadhe en hann er fangader til ædher ſielfuer wil han

C xxíj Vm þa men er ei/ghe mugho kono faa/

Nw er þat þui neſt ath allir menn/ mughæ ſeer quenna fa, [æder konor mgl. 77b. / men með laghum ſem ey fíntz forbo=/dhit En þeſſar menn mugha ey faa/ quenna, æder konor men Fyrſt cla clauſter men aller, preſtar, [meſſodyak=/ner, diakoner 77b. ſubdyaknar, witſtolner menn, oc/ wanadhir menn, Heidhni menn, mughu/ ey fa cristna quenna Sa madher ho=/rar er gefuer trw ſína annars [manz mgl. 77b. / eghna^r kono, ſu feſtning dǫmetz/ ath [vettoge engho 77b. þot [hon hun ſee 77b. aa kome ſua/ horar er hefuir radh með henner till tess att raade/ bonda henna tilf. 77b. til/ daudha ath hann ſculi fa hona ſidhan\\ oc dǫyr hann af þuí radhe [Sua ſa oc/ ær ſaa och om mader 77b. gǫrer bryllaup til eghnar kono/ annars manz lifuanda bonda henner/ oc hefuir hann likams loſta aat wider hona/ þa mugha þeſſír menn aldrí þeſſara quen=/na ſeer til eighnar kono faa Oc þetta/ æro þau hoor er loghbook vm mæ=/lir æn ey annor Sua ma madher eí/ghi þa kono feſta æder faa, er fren=/de er ſe ſkyldari æn ath fímta manne/ ſaa er [oc mgl. 77b. adher hafde hona feſta, þo/ ath hann ſe daudher fyr æn þau kǫ=/me ſaman Sa madher ma oc ey ko/no [faa haffue eller/ faa 77b. er fyrir gíort ær æder adhra leidh/ er en ſa er falle ath hann ma ey kono/ hafua at likams loſta Sua oc ef ko/na a thes luta mals þa ma hon eighí/ giftatz, werda þau barn ſaman bunden/ ath festíngum oc ſæmer þeim Her står det et merke som viser til en note nederst på siden: ‹j manhelgí c. ííj/›. vm þat/ radh ſidhan hon ær xij wettra [æder xiii och hand er 77b. / xíííj vettra þa mwn þat híonſkap, ey/ ſkilia, koma þau oc nokott ſaman/ ath likams loſta æder en þe eru ſua/ gamul ſem nw er ſaght þa mughu þau/ eighi ſkiliatz aat hionſkap ſínom, líg=/ger þetta alt j byskups dome eftir ſcrifuadum/ kirkju ræt

C. xxííj Vm híonſkap oc hoordom/

Nw er hionskaper karlmanz/ oc kono loghlikt ſamanband, oc ma/ þat engenn mandher ſkilia þo ath eighí ſe/ bryllaup til giort, er loghligh feſtning/ er aa, nema annat huart þeira gefua/ ſigh j clauster ader æn þau kome ſaman/ ath likams loſta, [oc ma þa þat þeira ſem/ j heímenom ær leita ſigh forradhe ef/ wil En ſidhan ^er þau kome ſaman ath li=/kams [losta mgl. 77b. þa ſkil þau enginn lutter nema/ hordǫme Oc ſkil þoo hordǫme eighí/ híonskap, fyrir þuí ath þat híona ſom/ ſaklaust ær oc engenn hordom dr^yghir ‹de ſeparacione coniugij per uotum et depena adul/terancium/›. \\ þa ma þat ſkiliatz ath ſamwiſtu wider þat/ annat híona er hordom hefuir dryght/ oc lífui ſidhan reinligha En huart þeira/ [sem mgl. 77b. afbryter aader mædhan þau líífua/ bædhe þa dryghir þat hordom, oc er þat/ radh ath þau ſættíz ſem fyrſt wider gud/ oc ſidhan ſíín a míllom och boe ſi=/denn ſammen tilf. 77b. . Bríota þau/ oc badhe af oc gǫra hordom Her begynner NRA 18 (18). þa ſcal/ byskup [j ban þau J ban 18. ſætía þar til ath þau komí/ ſaman after

Nu er þat eínfalder hordo/mer at mader tæker ſeer eínlǫypa/ kono vndir ſína kono [Sua Swa oc 18. ef kona/ taker eínlǫypan man vndir ſín mann/ En huor ath ſliko werder kender oc ſanner/ bǫti byskupe iij merker oc gange til ſcrifta En/ [þuefalder þat er twefalder 18. hordomer er madher aa/ ſeer eghnar kone, oc taker hann an/ners manz ægnar kono o ‹ e. Oc [ſua oc ſaa 77b. / ef kona aa [ſeer ſek 18. eghin mann, ok tæker/ hon annarar kono man Er ſlíík gerd/ míok liot bædhe fyrir gudhi oc monnum/ Oc ſua ſem ſynden awkatz til helfnin=/gar ſua awkatz oc ſcriften, oc fear/ſæktir fyrir þau werk Gǫyme gíorla aat/ allir domarar andalighir oc wæ/roldzligiræ huariom [þar þeim 18. ber yfuir [dǫ=/ma at døme 18. með laghum, ok ſua ſoknarar j al=/lum [ærendom malom at þeir hafwe J ollum ærendom 18; 77b. þeím oc ſoknom gud fyrir ſínom/ aughum oc rethwíſona með weghd oc/ míſcund þar ſem þat hǫfuir, þar a huxande/ ath wont werk ſe hatat en eý a=/gírn manna fram draghin, þo ma ey/ anners wæra en fanýttir menn ſem ey wi=/lia æder kunno rædhas gud fyrir [godh=/rǫkna wgudrøkner 18; 77b. ſakir, neme þat af fear=/geldom ok adrum heilaghrar kirkju hír=/tíngom ſem ſcrifuadhe æro ok [retleidhis retliga retleidazt 77b. / til yfuirbota [ſínna ſins 18; 77b. miſgerder

C xxíííj Her begynner AM 63 qv. (63). Nær brýl/laup ma gǫra með laghum/

Engan þíma [er er det 77b. forbodhit [kono kono eller møø 63; om aarith kone 77b. ath ‹de temporibus quibus non celebrantur nupcie/ et pena in eis celebrancíum›. \\ festa með [ſkikom ſkilom ſlikum ſkilium 63; ſkilom 77b. ſem nw er ſaght/ En brǫllaups gerd ſína ma mader eý/ hafua a þann dagh er notten er heilagh/ [eftir mgl. 77b. oc daghrinn, æder faſtu dagher er/ eftir Oc fra þui er jola faſta þíídh/ hefs oc vij nattom eftir [jool xiij dag Jull 77b. Oc fra/ þui er jx wikur æro til [paſcha dagh paſkæ 77b. [oc ey j paſcha vik‹u› Oc ey xv. nattom/ fyrir huitæsunnadagh oc víj nattom eftir/ þat kallas och huiteſøndag wiker och 77b. ííj wikum fyrir jons voku Oc/ ííj wikum fyrir Michials meſſo [þa fra [ſkikom mgl. 18; mgl. 77b. ma eý/ bryllaup gǫra ne kono faa Nw/ huar ſom kono faar, æder bryllaup [gǫrer gera 63. [a j 18. þeſſom þímom þa gange til ſcripta/ oc yfuirbota oc geldi byskupi xij aura oc/ ǫyri [huar er huer 77b. þat bryllaup ſither Her slutter AM 63 qv.

C xxv Vm/ þa men er brot laupa með adhra/ manna konom/

þEt er nw þui neſt at/ þeir men ſem brot laupa með eighnom/ konom manna þa æro þeir obota menn/ bædhe fyrir konunge oc karle ok fyrir gíort ‹de pena nupcias celebrancium/ cum alienis coniugibus›. \\ fee oc fridhí lande oc lauſom ǫyri wi/der konung oc byskup oc æro eighi kirkju [grefur geffuer 77b. /

C xxvj Engenn mader ma faa æder hafuæ/ frendkono ſína/

Nw er þat þui neſt/ ath eingin ſcal ſina frendkono ne ſyf=/kono fa til eghnar kono æder hafua/ ath likams loſta nærmeíra æn ath/ fímpta manne fra ſyſkinom ath tæ/lía æder [ſyfkono ſyfkonor att fiorde manne 77b. En ef mader hefuir/ frendkono æder ſyfkono ath fiorda/ manne ſamfarít, þa ſculu þau ſkiliatz/ aat, oc [ſcal hann bǫta ſkal geldhe 18; gelde biskupc 77b. xíj aura, oc ganga/ til ſcripta, Hefwir mader þremenning ſín at likams loſtæ, þa ſkulo þau ſkiliazt oc bøte byskupe ííj merker oc ganghe til scripte tilf. 18. [En ef madher tæker ſystrung/ ſína at likams loſta Hefwir madher at likamsloſte ſyſtrung ſin 18. æder brǫdhrong æder halfbrodrong tilf. 18. / þa ſculu þau ſkiliatz [aat mgl. 18. oc bǫte byskupe/ [halfa femta v 18; iij 77b. merker oc ganga til ſcripta [vider/ ſielfuan byskup mgl. 18; 77b. Her slutter NRA 18.

C xxvííj Vm þær xvíj konor ſom/ menn warda wt^slægir fyrir/

Her begynner Holm perg 29 qv. (29). [En þeſſer konor Nu ero ther konor der en 77b. æro j meíra þýrmſlom [en/ wér winnum a þeim odadha werk æder widher/ oſs om wy 77b. auk/oms wider þæær fra En þeſſer: Item teſſaræ ero their konor ſom mend verder wdtzlegder firer 29. Ein er modir manz ‹De pena consanguineorum jn íí vel in íííj/ concubencium vel eorum coníugibus›. Annor [dottir ſyſter 77b. þridhia [ſyſtor dotter 77b. Fierda/ ſunardottir .v.ta dottur dottir .vi. brodur/dottir .vii. ſysturdottir .vííj ſtiufmodhir/ ix ſunar kona .x. brodur kona .xi. ſtyf/dottir .xíí. modhir kono manz .xiij. ær ſystir kono manz .xiiij. er fadhur ſyſtir/ xv. modur ſyſtir .xví fadur modir .xvíj/ modur modir En ef [mader nogen ma=/der 77b. werder k/ kunner æder ſanner ath hann leghx með/ einni huario þeſſara ſua [ſkyldri, ſkilda 29. þa/ æro þau badhe fridhlaus, fyrir giort/ fee oc fridhi Her slutter Holm perg 29 qv. lande oc lausom ǫyri/ oc huariom penninge fear ſíns, oc/ fari oor rikí konungs wars, þar/ til hann hafuij nt ſcript ſína ‹que est vííj/ annorum xxx/q iiij ſi/ pater›. þa er/ byskupr legger [a a hender 77b. þeim Oc aa konungr oc/ byskupr fe þeira alt Nema þeir wili bæ=/ter gort hafua Nu kennír e ‹ ỏ. byskupr/ æder hans vmbodzmander manne/ ath hann hafue þetta [odadha mgl. 77b. werk giort/ en hann quæder nei wider þa ſcal hann\\ ſýnia með xíj eídhí, feller til vbota/ [ef hann werder ſanner aat om faller 77b. Om mader giøris till wtſlæger y christen retten, och/ ganger till iffuerbota for en wtlængh kemmir a hond/ honum, tha a konungr ekki a thwi./ tilf. 77b.

C. xxvííj Vm gudhſýuíar

(þ)Et ær þuí neſt at engi/ mader ma eigha gudhſyfuia ſína/ En gudſyuíar æro margfalldar/ oc fylgher þeím hín meſta wyrd=/ning ok marghfaldelighar þyrmſ=/lar

Ero þeſſa gudhſyfuiar Fyrſt De forbudte åndelige leddene er nummerert j–jx i venstre marg. / millom þes er ſkirir ok híns ſom ſki/ritz Annor millom þes er ſkírír/ oc fadur hins ſkírda Tridhia/ mellan þes er ſkírír oc modur hins/ ſkírda Fiorda mellan barna þes/ er ſkirír oc þes er ſkirder werder/ Fempta mellan þes er ſkirder werder/ oc þeira ſom honum halda til [ſkir/nar christne 77b. Sietta millom þes er ſkír/der werder oc loghligh husprǫy/ híns ſom a honum helder þo [ath/ att hun 77b. ſee eighi neri Oc ſamuledis ef/ husprǫy halder a barne, þo at/ husbonde ſee ey neri Sianda ‹de pena congnatorum et/ alium concubencium›. / míllom þes er ſkirder werder, ok bar/na þeíra ſem a halda, huart ſom/ þau ero fleiri æder færri Vííj/ mellan þes er a helder oc fadhur/ þes ſom til ſkirner werder holden/ Ix er millom þes er a halder ok mo=/dhur þes ſom a werder holdit.

Warda/ þeſſa ſama gudhſýuíar allar með/ ſamu wyrdning ok þyrmſlum j fer/ming ſem j ſkirning, ſwa ath enga/ mughu míllom gudsyuía giptingar/ bindas Oc ef nokor dyrfuítz/ þæær ath binda, æder bundit haf/ua þa werda þau ſem þes hafua dyr/fs með kirkju dome oc hardom ofuar=/koſtom aat [ſkiliatz ſkiliazt adt 77b. oc ganga til/ ſcripta ok bǫte [byskupi mgl. 77b. huart þeira ííj/ merker/

C xxjx Vm þrygrofs menn ok þa ſem ij feſta konor hafa

Nw ef mader/ ſættist wider þann mann, er læghit hef/uir kono hans, þa ſcal ſa weita þry=/gdar eidh er kono laa En ef hann ‹de pena fedus rumpencium ſicut ſuper adulterio/ et cum brutis coeuncíum›. ligger hona annat ſinne þa ær hann/ þrygrofue ſom hín [er mgl. 77b. weitir aa þry=/gdir, [fyrirgiort och forgiort 77b. fee oc fridhí lande/ok lauſom ǫyri, [tæker och tager 77b. halft konunger oc halft ‹nota› 77b. / byskuper Oc þat ſama ſa mader er dry=/ghir likams loſta wider nokot annat/ kuikænde en kono, oc werder hann ſanner/ ath þuí þa er hann wtzlæger oc obo=/ta mader [fyrirgiort och for=/giorth 77b. huariom peninge fe/ars ſíns, tæker halft konunger oc halft/ byskuper Och det quick der hand drygde legomſløſte meder/ ſkall føris a ſund, och druckniſs. tilf. 77b. That ſama er ef madher feſtir íj/ konor oc wil eý líta dome vm þa/ luti þa werder hann wtzlæger af þui ok/ tæker konunger ok byskuper fe hans. nema/ þe wili bæter gort hafua

Vm meín=/eidha oc ſcriptrof C xxx/

En ſaa mader æder kona ſom ſcrift ‹Vm/ meinsiỏri› 77b. tæker fyrir þeſſa miſfelli æder annur/ok afſuær huart þeira annat, oc gan=/ga þau ſidhan moot þeím eidhí, þa/ eitir þat eidrof, oc ær lííkt wider/ meinſwǫre, [þui Och 77b. huor ſom ath þui wer=/der ſanner, þa ær hann af þuí wtz/læger\\ wider konung [ſom och ſom 77b. loghbok wattar vm mein/s^uǫre En byskuper lyter fyrir meinſwǫri ííj/ merker, [en fyrir meínbugha eftir þui ſem ma=/lít ríís j criſtno rétte Oc huarwetna/ þar ſem menn ſwæría ranga eidha, þa/ ſcal til ſcripta ganga oc bǫte byskupi ííj merker/ mgl. 77b.

En ef hann leidir fleíra j eidh rangan ‹meínsuỏri›. / með ſeer þa ſcal hann gelda fyrir waat/ huarn vj aura, nema þeir viſſu ath/ vſwǫrt war, þui ath þa ſcal þeíra/ gelda ííj merker ſom hín ok ganga til ſcrifta/

Sua er oc mælt ath karl æder kona/ winna eidh til þeíra lutha er til ſynda/ horfua, ſua ær til ſamhaldís vm land=/raan mote réttom landz konunge, ædher/ vm mandraap, [hordom, æder eller/ hordom, eller om 77b. annara/ ſtoorglǫypa, þann eidh ſcal riofua ſæk=/talauſt oc ſcal til ſcrifta ganga ath iller/ eider war wnnen ‹Nota›.

En ef mader hel=/der ey þa ſcript [honum ſatt war da. ſom hanom er ſett 77b. firi/ jmís afbrot þa [eitir kallis 77b. þat ſcriftrof ‹Script/roff›. \\ oc huar ſom ath þuí werder kunner [æder/ och 77b. ſanner gange til ſcripta oc bǫte byskupi xij/ aura Oc tæker [hann hand ey 77b. /embete fyrr æn hann/ hefuir þar ſcriptir fyrir takít þa tæker hann [ſa mader hand embitte 77b. j. forbodhe That ſama [allir och alle 77b; ‹nota›. þeir ſom quædhiat ær æmbete af byskupi/

Sua ſcal ſǫkía festar mǫý ſína C xxxj./

Nw ef mader bider ſeer mǫýa þa/ ſcal ſǫkia þann ath radhe farier erfuín=/ge henner ær

En mader ſcal ſkilia/ þíng fyrir frendkono ſinne oc fyrir heiman/fylghíu, þa ſculu j hender takas/ oc nempna hona aa nampn, æ huat hon/ ær mæær æder kona oc ſæghía ſwa/ Ek feſtír þik ath loghfullu eftir þuí/ ſem adher [er mgl. 77b. ſkilt, oc með þeíra heíman/fylghio er nw er talt, oc ſkirſkíota/ ek þat vndir watta þa ær aa hǫyra/ Nu ef ſaa wil ſǫkia wedhfarar/ henner er kono fyrr [hefuir a 77b. feſta, þa ſcal/ [fara hand fara 77b. til huſar fadhur hennar ædher\\ forrædhis mannz henner oc hafua með/ ſeer watta íj. oc gǫra til henner mana=/dha ſtempno ath ^hann ſee bwín ath ſælia ra=/dhafar j hender honum oc heíman fyl=/ghíu alla, oc ſkirskiota þuí vnder/ [watta vatta/ ij 77b. þa er hia æro ſtaddir Oc er/ þeim þat fyrſte [alder þa ſcal kona mals/aldhe koma skall tha 77b. / a manadha dæghí huoriomen hín/ [ǫfſta fyrsta 77b. með brudhenne ok brudhkonor/ ef hin ær bwín ath [ſælia ſetia 77b. vadaf=/ar j hender honum, [þa Daa ſkall 77b. [fadhir fader hen/nis 77b. þing/ ſkilia fyrir dottur ſinne Hin ſcal oc ſægh=/ia ja wider [ef honum en theim 77b. kemer aa/ſamt En ef þa ſkill aa huoru/ þíngh mælt ær með kono, þa ſcal/ giftinga [kono ma=/der 77b. leidha fram íj man=/na wítní, þa hefuir hann ſitt maal/ til ſantz komit En ef þa ſkill/ [wat a 77b. vm heíman fylgíu, þa ſcal/ brudhgumme lata bæra ij manna/ wítni huorſu mykil heiman\\fylghí war mælt með þeire kono En/ ef [giftingar wædh kono gifftinge 77b. ward ſk=/ilt j iordu þa ſcal þryggua aa giftin=/gar qweldi, þuí at [ey er er 77b. loghfult/ nema þrygguat ſe En ef mader læter/ iord j heimanfylgíu dottur ſinne æder/ ſyſtur þa iord torf eíghí at ſkǫyta nema [vílí vi/ti 77b. Nu ero þeir [ſattir mgl. 77b. a heí=/man fylgd, oc [ſua mgl. 77b. aat felaghe gærd/ þa ſcal hand ſælia oc ſkirſkiota vndir/ watta þa ſem [jnní ner 77b. æro, ok eíta þat alt/ giftingar wattar, þa ſcal hann ſitia/ míllom mi ‹ im. brudhmanna, oc hon mellan/ brudhquenna, þa ſcal hann ganga yfuir/ golf [huært tuært 77b. oc gefua henne líufue/ huort ſom giof ær minne æder meire/ En barn þau oll ero arfgeng er þau/ geta ſidhan [er mgl. 77b. þau ſtíga j eína ſeng/ bædhe oc þau leggia felagh ſaman/

Ef kona ær til jardar gift C. xxxj/

Nw ef híon æro ſkild oc ær kona ‹de probacione legitimacionis mulieris›. \\ til jardar gift þa ſcal hon ſtempna hæ=/radhz þíng vm ííj netter oc latha lei=/dha fram íj manna wítní þeira er wa/ro aa feſtingar ſtempno, æder jnní/ waro a feſtingar quælde Oc ef [kom^a de komme 77b. / fram ath fullu, þa eígha hæradzmenn/ ath dǫme henner alt þat er henne war/ mælt, ok eighi koma andwítní aa mo=/te giftingarkono [tæghar tager 77b. er wider/ war gengit [ath henner war och henne 77b. fengit ath/ loghum En ef kona war ey til jardar/ gift þa ſcal gǫra fímt til fear ſkip=/tis oc leidha fram ij manna wítní/ aa fímtar dæghi vm ord kono Sǫke huart/ ær hon wil ſua [æder ædher a 77b. þingí Nu vill/ hann ey ſwa fee ſkipta þa er hann ſæker/ ííj mǫrkum þittælia [Nu End 77b. ef híon hafua/ bwít xxx wætteræder lenger oc æro gif=/tíngar wítní oll frá daudh oc hefuir/ hon radhit laaſe oc lyklom j heimbí=/lium bondans, [ſiter och ſither 77b. aat aato oc ælde með / odhrum husprǫyum, oc eitir eghin husprǫy\\ hans þar til ſcal hon hafua íj manna wítnj/ [ath och 77b. ſua lenge hefuir wærit bunadher/ þeira xxx wætter æder [þuí iij 77b. lenger, þa hefuir/ hontil lagha j garde hans þre deile af [fe/ hans fæ 77b. lande oc lauſom ǫyri, [til mgl. 77b. iij marka j tilgiof/ ſinne

En eckia ſu er forrædhes menn/ gífta til bws hon aa hálf forradhe ſín/ ath giftas þeim manne hon wil at hínom/ ſama rette ſom nw er talt

Sua oc ef/ mæær ær fadhur aj arfue þa aa hon n ‹ m. / ſiolf forrædhe ſín ok hafua wider þeira/ manna radh er hon wil hafua jnnan æt=/tar ſeer Oc ef fadhur frender henner/ feſta hona manna, æder fadhurbrǫdher/ hafua hona ath fekaupum, hin iattar er/ feſtæ ſcal, ok ganga þe aa fulmæle mæ=/dher þa ær radha ſculu þa helſt til/ þes hon ær gíft, þa ma hon fa þeim man=/ne vmbodh er hon wil ath wtſǫke/ fadhur arf hennar oc hafua oſkiær=/dan en hín eití mader at werri er þat\\ kaup gerde En kona ſu er ligger með man=/ne aa lǫyningum hon eitir [horkona./ hoor ekkia 77b.

C. xxxiiij Vm þíng þat er byskups armadher/ ſcal ſtempna/

Nw ef þau maal werda/ gord j. hæradhe er byskuper lyter ræt aa/ þa ſcal byskups armadher ſtempna þing j./ hæradhe En huor bonde er ſkyldogher/ ath ſǫkia þat þíng Nu er þíng ſatt/ þa ſcal byskups armadher vpp ſtanda oc ta/la ſua Ek hefuir þat hǫyrt [j her y 77b. hæradhe/ oc bygdom ath ſaa madher hafuir mis/giort vm þat maal er byskups luter ær/ aa, ok nempní þann manna nampn, ſæghi oc/ ſlika ſok ſom er Nu ef þeer hafuir/ [fyr þetta maal thette 77b. hǫyrt þa wil ek þat/ wítha En ef fiordonger hæradzman/na þeira er þa ero a þingí quætz þat/ fyr hafua hǫyrt, þa eitir þat bygd‹a›r/ flǫyt ath loghum, oc ma byskups arman=/der þat ſǫkia til ſlííks rettar er wi‹der›/ ligger at loghum Stender lyrittæ/ eider wider iij marka maal ok þau er\\ mina æro [En þæghar maal ero mei=/ra en ííj marka maal þa ær hálfrettis/ eider mgl. 77b. En fulrettis eider fyrir vbota/ maal huart

En ef færri quædh=/atz hafua hǫyrt þat maal en fiordon=/ger þíngx manna þa feller þat nider/ oc eitir þat hans wpſaathaf þat ma/ hann eighi [ſæghia ſøge 77b. En ſǫkia ma han/ oll þau maal er wítní wítu Nu/ er ein ſokn j ollum [byskups biskups molom 77b. ekkí er/ logh fee aa þeim Allir ero ſkyldoghir/ ath heghna heilagha criſtnj

Vm/ Oker oc okerkarla C xxxiiij/

þEt er ocker er menn byggia dawt/ fee ok kræfuia frammari af þeim er/ þeir lía en inſtoden er til Oc gǫretz/ j þuí allu, er wægha ma með ſtorom/ waghum ok ſmaam Sua ſom er ſmǫr,/ [líín, mgl. 77b. eir ſylfuer [oc mgl. 77b. gull ok þuilikir lutir/ Oc j ollu þuí ær tælíaz ma, [alnum/ ſom ær læreft æder wanmaal, oc j./ odhru tale ſem ſilfar ſaa ſom er 77b. ſkreidh oc\\ alſkyns wara oc þuílikir lutír ok/ j allu þuí er j kæroldom mæletz ſom/ ær lysi honang oc alſkyns annor lo=/gher [korn Och ſaa som korn 77b. oc miol [æder och 77b. þuilika lutir/ ‹nota›. Sua oc þa men er ſkilia ſer leí=/ghu fyrir kyyrwerd þa gǫra þeir ok/ker nema [þeir ſe ku ko ſee 77b. lifuanda oc kí/oſe ſeer til handa æder þeíra [vm=/bodzmenn wmbudzmand 77b. oc byggia ſidhan [eftir om 77b. þeira/ wilia

[Nu End 77b. j huorio madher tæker/ awoxſtar nokors lutar þar ſem hann/ ſkildi ſeer vndan þes abyrgd er/ lanit þurfte þa gǫrer hann j þui dau=/dhaligha ſynd okerſens [jampna ſannazt 77b. wi/der [ſtuld ſkuld 77b. oc raan Oc forlatas þeſſæ/ ſyndir eighi þeim er þæær gǫra/ nema þe fae after þat alt er þeir/ hafua æder halda [anners ath owilía/ þeim at annare/ manne wuilia teſs 77b. er aa [ef Er 77b. þeir hafua fong til/

Scal ſa er oker [þok tog er 77b. þeím greidha/ er hann tok af æder hans erfuingia ef\\ ef hann er dauder En ef engínn er h/ þeira til þa ſcal byskuper radha ath gefua/ fatighom monnum kirkium æder claustrum/ En [okerkarla okerkarler obenbarlige 77b. ero forbodadhir oc/ ſkildir frá heilagri kirkio ath gudz/ loghum oc ííj [þeím mgl. 77b. lutum af ſielfuo/ werkeno Fyrſt ath þeir ſculu ey ta=/ka hold oc blodh wars herra Jésú Kristi nema/ þeir gangæ til yfuirbota [Er oc annet/ Andet er/] 77b. þeim til hadongar [eighi thwi ey 77b. ſcal þeira offer/ takatz til heilagx altara Tridhia/ [er ef þeir om 77b. dǫya j þeiri ſynd vbǫttri/ þa ſculu þeir míſſa hælagx [lægher=/ſtadhar ſtader 77b. j kirkjugarde Scal byskuper þe=/ghar hann werder war wider þuilika/ lutí þrǫngia þeím æder þeira erf=/uingia til yfuirbota wider heilagha/ kirkju Engenn ſcal oc ſcriptamall open=/bars okerkarls hǫyra æder lǫysa\\ fyr æn hann hafuir fengit after okret/ oc gefuet til þes fulla wardlu ſom/ hanner framaſte fangader til En þo/ ath opinbar okerka^rl biodhe vm með/ ækuadom æder eíghí akuædhom/ aa ſidharſta daghum vpp ath luka/ tækin auka daudz fear, þa ſcal þo/ [neítaz weitaz 77b. honum heilager kirkiogard þar til/ ath fulleligha er after [gefuinn greid 77b. eftir fon=/gom þeím er hafua eigho ef þeir/ æro nær elloger byskupi æder hans vm=/bodzmanni æder ſoknapreſte ſínom, nær=/warandom ſkilrikom monnum af ſoknen=/ne oc wardweita þeim til handa er/ hafua ſcal En huar ſem gǫrer [oker/ mgl. 77b. ſæker vj aura halft konunge oc halft byskupe/ oc vptǫkt alt þat byght war halft/ konunge oc halft byskupe/ nt skjult av blekkflekk. ‹Sit deo laus, virtus/ et gloria/ 1566, 4 Maij./ Qui nihil iniuſte, nulla indiget/ Lege\\› ‹Iacobus Matthias agricola 1566›.

Oversikten over kapitteloverskrifter står kun i 77b:

I Capita huius libelli/

Om Magnus Håkonsson Lagabøtes kirkelige lovgivning

I denne kildeutgaven utgis kong Magnus Håkonsson Lagabøtes kristenrett (utgitt ved Bjørg Dale Spørck), samt forlikene mellom konge og erkebiskop fra 1273 og 1277, ofte kalt Bergenskonkordatet og Sættargjerden (utgitt ved Espen Karlsen og Magnus Rindal). Tekstene utgis i original språkdrakt (norrønt og latin).

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X