Norske mellomalderballadar
Visa opnar med å skildre førebuinga til ei turnering. Ein etter ein kjem riddarane, dei slår opp telta sine og hengjer skjolda sine utanfor. På skjoldet sitt har kong Diderik sjølv ei løve med gullkrone. Hagen (Hogne Gjukesson) har ein raud drake, mens Vidrik Verlandssons skjold har ein hammar og ei tang, og så får vi rekna opp ei rekkje riddararar og skjoldmerka dei har.
Sigvard Snarensvein eggjer til dyst, men ingen melder seg frivillig. Det er ikkje rart, for Sigvard er ein av dei store kjempene. Sidan ingen melder seg, kastar dei lodd, og loddet fell på den unge Humelum, som blir heilt bleik. Han er omtala som ein fager ungersvein, men ikkje som ein av dei store kjempene. Humelum går bort til Vidrik Verlandsson og ber om å få låne hesten hans. Det får han, men han må gje noko i pant i tilfelle hesten skulle bli skada. Humelum gjev skog og femten borgar, og dertil si yngste søster. Etter andre dysten spør Sigvard om kva slekt Humelum kjem frå, og så får han vite at dei er frendar. Etter reglane i turnering skal vinnaren ha taparens hest, men no let Sigvard Humelum få hesten hans, og let som om Humelum vart vinnaren. Humelum går fram til kong Diderik og fortel at han har vunne over Sigvard, og dessutan har han bunde Sigvard til ei eik inne i skogen. Dette vil ikkje Vidrik Verlandsson tru, og han går for å sjå det sjølv. Når Sigvard ser at Vidrik kjem, tør han ikkje stå bunden lenger. Han riv treet opp med rota og dansar heimover med eika i beltet.
Denne visa baserer seg på gamle heltesegn om den austgotiske kongen Theoderik, som regjerte frå 474 over eit stadig større område av det gamle vestromerske riket. I dei germanske segnene vart kong Theoderik til Diderik av Bern. På 1200-talet sette ein ukjent nordmann eller islending desse «forteljingane frå tyske menn» saman til ei Þiðreks saga af Bern. Soga var ei høvisk riddarsoge, og inn i soga er det fletta ei rekkje heltar frå andre tradisjonar: Sigurd Fåvnesbane, Volund Smed, Vidrik Verlandsson, Viliken Veiemansson, Langbein Rise og mange andre som vi også kan møte i andre viser. Mange meiner at soga er skriven i Bergen og at dei «tyske menn» var hanseatiske kjøpmenn.
Andre Didriksviser er TSB E 17 «Kong Diderik og Holger Danske», TSB E 19 «Den skallede munk», TSB E 49 «Sivart Snaresvein» og TSB E 50 «Sigurd Svein».
Den svenske forskaren Sverker Ek meinte at kjempevisene, og spesielt Didriksvisene, var dikta i det vestnordiske området (Noreg og Færøyane) og etter dei norrøne sogemotiva. Bengt R. Jonsson var einig i dette. Han meinte at visene var baserte på sogene, men ikkje dikta direkte frå tekstane. Han minna om at lesing i mellomalderen for det meste var høytlesing, og dermed kunne nokon av tilhøyrarane ha laga visene på sin eigen måte.
I denne forma er denne visa komen til Noreg med Peder Syvs Kjempevisebok. Catharinus Elling skreiv opp ein melodi på Vestlandet. Dessverre noterte ikkje Elling namn på songaren eller staden.
DgF 7H
CCF 174 A
SMB 198
TSB E 10: Kong Diderik og kjempene hans
Oppskrift: Kjempeviseboka utg. 1787, 40–47, jamført med utg. 1764 og Hundreviseboka utg. 1591 og 1664.
Oppgjeven tittel: En Vise om de fornemste gamle Kiæmper, og om Sivard Snaren Svends Kamp med Herr Humble.
*
1. De vare siv og sivsindstyve,
der de droge ud fra Hald:
Og der de komme til Bratingsborg,
der sloge de deres Tield.
– Det donner under Roß,
de Danske Hofmænd.Strofe 53 og 63 har: Kiæmper der de udrideStrofe 53 og 63 har: Dysten ride –
2. Kong Nilaus stander paa høyen Tind,
og seer han ud saa vide:
Hvi monne de Kiæmper have deres Liv saa fal,
at dem lyster her at stride.
3. Hør du Sivard Snaren Svend,
og du haver vanket saa vide:
Du skalt friste disse Kiæmpers Vaaben,
og til dem under Tielden ride.
4. Det var Sivard Snaren Svend,
han ind under Tielden treen:
I ere minKjempeviseboka (1764) har: mine Herre vel kommen,
I Danske Kongers Mænd.
5. I lade det eder ikke fortykke,
I tage det ikke for Spee:
Dysten saa ville vi sammen prøve,
eders Vaaben I ladeHundreviseboka (1591) har: lade i mig see.
6. Der stander i det første Skiold,
en Løve vel saa bert:
Med Kronen af det røde Guld,
det er Kong Tidricks Merck.
7. Der skinner i det andet Skiold,
en Hammer og en Tange:
Den fører Vidrich Verlandsøn,
han slaaer og griber ingen til Fange.
8. Der skinner i det tredie Skiold,
en Gam saa rød som Guld:
Den fører Helled Hogen,
han er en Kiæmpe til fulde.
9. Der skinner i det fierde Skiold,
en Ørn og han er rød:
Den fører han Olger Danske,
han hugger de Kiæmper til døde.
10. Der skinner i det femte Skiold,
siddendes Høg paa Hald:
Den fører Mester Hildebrand,
han vovetHundreviseboka (1591) har: voffuer Hundreviseboka (1664) har: voger med Kiæmper et Fald.
11. Der skinner i det siette Skiold,
Linden den er grøn:
den fører unge Hr. Humble,
Dronning Elenes ældste Søn:
12. Der stander i den syvende Skiold,
en skiøn forgylden Spor:
den fører han Hr. Hogen,
fordi han vilde videreHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: vildere vorde.
13. Der skinner i det ottende Skiold,
tre Pile og de ere hvide:
Dem førteHundreviseboka (1591) har: fører han Vidrich Herr Stagesøn,
man maa vel paa hannem lide.
14. Der stander i den niende Skiold,
Ulven alt saa sterk:
den fører han unge Ulv van Jern,
han brugteHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: bruger saa storHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: stort Hofverk.
15. Der stander i det tiende Skiold,
en FedelHundreviseboka (1664) har: Fendel og en Bue:
den fører han Falqvor Spillemand,
han vilde drikke og ikke sove.
16. Der skinner i det ellevte Skiold,
en Lindorm end saa leed:
den fører Orm unger Svend,
han frygter for ingen Mands Vrede
17. Der kom frem det tolvte Skiold,
der skinner paa brændende Brand:
den fører han BrandHundreviseboka (1664) har: Bram Kjempeviseboka (1764) har: Bran paaHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: van Vifferlin
giennem Herrers og Førsters Land.
18. Der stander i det trettende Skiold,
en Tavel saa rød af Guld:
Den fører Harald Gridske,
han er en StaldbroderHundreviseboka (1591) og Kjempeviseboka (1764) har: Stoldbroder huld.
19. Der stander i det fiortende Skiold,
en Kappe og en KiølveHundreviseboka (1591) har: Kølffue Hundreviseboka (1664) har: Kølfre:
dem fører den Munk Broder Alsing,
han kunde de Kiæmper stille.
20. Han haver en Skiærekniv ved hans Side,
Skalerne ereHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: ere aff Blye:
Liden Kniv er ikke uden elleve Alne lang,
som dingler ved hans Side.
21. Der lagdes frem det femtende Skiold,
der skinner tre dragne Sværd:
Dem fører Essemer Kongens Sønner
i altHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: alle deres Herrefærd.
22. Der blev seet det sextende Skiold,
en Ravn med Vinger hin brune:
Den fører Rigen Raadengaard,
som vel kunde digte og rime1551 og Hundreviseboka (1664) har: rune.
23. Der skinner paa det syttende Skiold,
Hesten i saa hvid:
Den førde Greve Herr Guncelin,
han beder slaa og ikkeHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: icke bide.
24. Der skinner i det attende Skiold,
et Vildsviin og en Mand:
Det fører den Greve af Biergelide,
sit Sværd vel røre kand.
25. Der skinner i det nittende Skiold,
en Hund og enHundreviseboka (1591) har: end saa rask:
Den fører ØyensteenHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: Øyesteen Kiæmpe,
han er en Vogehals uden Falsk.
26. Der skinner i det tivende Skiold,
en Rose iblant de Riis:
Hvor HerrHundreviseboka (1591) har: her Normand kommer i Striid,
der vinderHundreviseboka (1664) har: vider han stor Priis.
27. Der stander i den neste Skiold,
en Kedel, er af Kaaber:
den fører herr Mogens Olgersøn,
han vinder baade Slotte og Borge.
28. Indkom andet og tivende Skiold,
med Sundheds forgyldte Merke:
Det førdeKjempeviseboka (1764) har: fordi han Herr Aßbiørn Milde,
han lærer de Kiæmpers Ryg at verke.
29. Det var det tredie til tivendeKjempeviseboka (1764) har: tvende Skiold,
en Arm udi en Lenke:
Den førde han AlvorHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: Aluer Lange,
han pleyer for Kiæmper at skienke.
30. Der skinner i det neste Skiold,
der skinner i et Sværd,
det fører Hr. Humble Jersing,
han er det fuld vel værd.
31. Der skin i femte og tivende Skiold,
en Falk og den er graa,
den fører Kiæmpen allerbest
som kaldes Hr. Iver Blaa.
32. Der skin i siett’ og tivende Skiold,
der skinner i et Spyd;
Det fører han lille Memmerings Tand,
For ingen Mand vil han fly.
33. Der kom frem det sidste Skiold,
det var en Falk saa hvid:
den fører Sivard Snaren Svend,
fordi han vilde altid stride.
34. Slig Kiæmpe og Merke var her,
hvo kand dem alle fortælle?
Det var Sivard Snaren Svend,
han kunde ikke længer dvæle.
35. Er her nogen af Kongens Mænd,
som Dysten lyster at ride:
Han tøve, og ikke forlænge,
han møde mig paa denne Hede.
36. Hvilken af eder I Danske Hofmænd,
som Dysten kand ride best,
Med hannem saa vil jeg ride i Dag,
om begge vore gode Heste.
37. De Kiæmper kaste Tærning paa Tavle-Bord,
de Tærning rand saa vide:
Og de faldt unge Humble til,
han skulde med Sivard ride.
38. Hr. Humble slog de Tavlebord sammen,
han lystet ikke længer at leege:
det vil jeg for sanden sige,
hans Kinder bleve saa blege.
39. Det var ungen Humble,
han gaar den Fruerstue omkring:
Saa gaaer han i Høyloft,
for Kong TidrickHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: Vidrich ind.
40. Hør du Vidrich Verlandsøn,
du est saa fri en Mand:
Du laane mig Skimming i Dag,
jeg sætter dig derfor Pant.
41. Ikke fanger du af Skimming i Dag,
foruden du sætter got Pant:
Løßning Skof og femten Borge,
de beste udi dit Land.
42. Otte Borge de rigesteHundreviseboka (1664) har: ringeste i BirtingsHundreviseboka (1591) har: Biartings Hundreviseboka (1664) har: Bratings Land,
dem sætter jeg dig til feste:
Der til min Søster den LilleHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: Lilie Vaand,
mig tykkes hun er denHundreviseboka (1591) har: det beste.
43. Sivard han er en Sterblind Svend,
han seer ikke sit Glavind til Ende:
Fanger han Skimming nogen Skade i Dag,
du bøder det ikke med alle dine Frender.
44. Saa løber SværdetHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: Spæret i Sivards Haand,
som Kringlen ringlerHundreviseboka (1664) har: ringer i Spore:
du vogte dig unge Herr Humble,
du komme ikke for den Daare.
45. Borge ni og Riddere siu,
dem sætter jeg dig til Pant:
Fanger Skimming nogen Skade i Dag,
du tag min yngste Søster paa Haand.
46. Vare nu alle disse Bierge af Guld,
og alt dette Vand var Viin:
Det vilde jeg ikke have for Skimming i Dag,
Jeg takker GUd han er min.
47. Saa satte han sig paa Skimmings Bag,
saa gladelig monne han ride:
Skimming tyktes det underlig at være,
At hannem stod Spore i Side.
48. DerHundreviseboka (1591) har: Det skinner paa Humbles forgyldte Skiold
som Solen om Midsommers Tide:
HErre GUd naade mig fattige Svend,
skal jeg her holde og bie.
49. De første Red de sammen red,
de Hellede vare baade saa sterke:
Sønder gik Humbles Sadel RingHundreviseboka (1591) har: ring,
hans Skiold saa langt i Marke.
50. Mig tykkes du est en faur unger Svend,
din Hest kand du vel ride:
Stat du af og giorde din Hest,
Et Stød vil jeg dig bie.
51. Det andet Red de sammen red,
de vare to Kiæmper baade,
da brast begge deres Sale i to,
og Humble for Sadel-BueHundreviseboka (1591) har: Sadel bue Hundreviseboka (1664) har: Sadel Bue.
52. Nu haver jeg dig fra Hesten skut,
nu haver jeg vundet din Hest:
Sig mig gode unge Humble
hveden du kommen est.
53. Nu haver jeg vundet af dig Priis,
Og Skimming han er min:
Siig mig ungen yske Svend,
af Slegt, og Afkom din.
54. Kong Abelon er min Fader,
En Konge over Biertings Land:
Dronning Eline er min Moder,
det siger jeg dig for sand.
55. Dronning Eline er min Moder,
En Dronning gief og fiin!
Konning Abelon Haarde Staal,
saa kaldes Fader min.
56. Selv daHundreviseboka (1664) har: saa heder jeg unge Herr Humble,
En Kiæmpe over BiertingsKjempeviseboka (1764) har: Bierings Land:
Af Kiæmpe-Slegt saa viit berømt,
som nogen Mand reyse kand.
57. Er Kong Abelon din Fader kier,
da est du min Frende:
da giver jeg dig din Hest igien,
jeg dig ikke førre kiendte.
58. Er Dronning Eline din Moder bold,
hun er min fuld god Ven:
Saa tage du nu Skimming igien,
du est min Syster-Søn.
59. Tage nu begge Skiolde-Remmer,
du binderHundreviseboka (1664) har: biuder mig til denne Eeg:
Og rid saa til Kong Tidrick,
du sig du vandst den Leeg.
60. Indkom yngste Humble,
var klæd i Kiortel grøn:
Nu haver jeg vundet min Hest igien,
og bunden den skiellige Svend.
61. Indkom Humble i Støfle og Spor,
han kaste sit Sværd paa Bord:
Sivard staar i Skoven bunden,
han taler ikke end et Ord.
62. Jeg haver været mig i den Lund,
og fanget den Kiæmpe god:
Tog jeg Sivard Snaren Svend,
bant hannem ved Ege-Rod.
63. Hør du unge Herr Humble,
og du farer alt med Tant:
Det var alt med Villie giort,
om du Sivard bandst.
64. Det var Vidrich Verlandsøn,
og han vilde alting vide:
Jeg rider mig i Rosens Lund,
og seer hvorHundreviseboka (1591) har: hure Sivard monne lide.
65. Vidrich taler til sin Dreng,
legger Sadel paa Ganger graae:
Jeg vil mig i Marken udride,
og see hvorHundreviseboka (1591) har: hure Sivard maa.
66. Sivard han stander udi Lunden,
og seer han Vidrich ride:
Finder mig Vidrich bunden her,
han hugger mig Rifbeen fra Side.
67. Frem adHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: da lakket Vidrich Verlandsøn,
Skimming monne under hannem skride:
Sivard rykker op Eegen med Roed,
han torde hannem ikke bide.
68. DronningHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: Dronningen staaer i høye Loft,
og seer hun ud saa vide:
Hissed kommer Sivard Snaren Svend,
med Eegen ved sin Side.
69. Det svarede Dronning Elene,
der hun saae Sivard komme,
Saa mænd du giorde det af Nød,
du togst op tillige Blomme.
70. Kongen stander ved Borgeleed
udi sin Bryne saa ny:
Hisset kommer Sivard Snaren Svend,
han fører os Sommer i By.
71. Der gaaer Dantz paa Bratingsborg,
der dantzer de sterke Heldte:
der dantzer Sivard den sterblinde Svend,
med EgnenHundreviseboka (1591) og Hundreviseboka (1664) har: Egen under sit Belte.
*
Strofene er nummererte i oppskrifta frå og med strofe 2.
Variasjonen i omkvedet er ufullstendig i dei to siste utgåvene (1764/1787) i høve til den første utgåva i Hundreviseboka (1591). I Hundreviseboka 1591 (og 1664) kom det eit nytt omkvede til strofe 49: Det donner under Ross / de Danske Kemper der de Dysten ride. Dette omkvedet kjem først til strofe 53 i 1764/1787, og det vert teke opp att i strofe 63. Det vert teke opp att i fleire strofer (49–54 og 63) i 1591. I 1591 kjem det også eit nytt omkvede i strofe 68: Det donner under Ross / de Danske Hoffmend mod hannem udride. Omkvedet er teke opp att i strofe 70. Dette omkvedet er det ikkje spor av i 1664 eller 1774/1787. I 1591 og 1664 er det eit nytt omkved til siste strofa: Det donner under Ross / de Danske Hoffmend de sammen ride. Dette er det ikkje spor av i 1764/1787.
Strofe 30–32 og 69 er ikkje med i 1591 og 1664.
TSB E 10: Kong Diderik og kjempene hans
Oppskrift: kring 1610 av Jens Rasmusson etter ukjend songar frå ukjend stad.
Orig. ms.: NFS Delgobe 13 («Røldalsboka»), 107–112.
Ingen oppgjeven tittel.
*
1. De vare Siu och Siusind‹sz tiffu›e
Der de drog vd fra Hald,
och der de ‹kommer til› Bratingsborg,
der sloge de dier‹is thield›
– ‹Det› Doner vnder Roß
De danske hoffmen‹d der› de vdride –
2. Kong Nilaus stander paa høien thind,
seer hand vd saa vide,
hui monne di kemper haffue dieris Liff saa fald,
at dem Lyster her at stride
3. Hør du siuoord snaren suend,
och du haff[uer] vancket saa Vide,
du skal friste diße kemper‹s› Vaaben,
och til dem vnder tielden Ride
4. Det var Siuard snaren suend,
hand Jnd vnder tielden trend,
J ere min herre velkommen
J danske kongens Mend
5. J lader eder det jcke fortycke,
J thage det Jcke for spe,
Dysten saa vil vij sammen prøffue,
eder vaaben lader mig see,
6. Der stander J den første skiold,
en løffue vel saa bert,
med kronen aff det Røde guld,
det er kong Diderichs merck,
7. Der skin J det andet skiold,
en hammer och en thange,
Den fører vidrick verlandßen,
hand slar och griber Jngen til fange
8. Der skinner J det tridie skiold,
en gam saa Rød som guld,
den fører Helled hogen,
hand er en kempe tilfuld
9. Der skinner J det fierde skiold,
en Ørn och hand er Rød,
den fører hand Olger Danske,
hand hugger de kemper til døde,
10. Der skinner J det femte skiold,
sidendis høg paa hald,
den fører mester Hyllebraand,
hand voffuer med kemper Jt fald.
11. Der skinner J det siette skiold,
Linden den er grøn,
den fører vnge her humle,
droning Elines elste søn,
12. der stander J det siffuende skiold,
en skøn forgylden spore,
Den fører hand her Hogen
for hand vilde vildere Vorde
13. Der skinner J det Ottende skiold,
thre pile och di ere huide,
Dem fører hand vidrick her stagesøn,
mand maa vel paa hannem lide.
14. Der stander J det Niende skiold,
ulffuen alt saa sterck,
Den fører hand vnge vlff van Jern,
hand bruger saa stort hoffuerck
15. Der stander J det tiende skiold,
en fedel och en bue,
den fører hand Falquor spillemand,
hand vil dricke och Jcke soffue,
16. Der skinner J det elleffte skiold,
en lindorm end Saa leed,
den fører Orm vnger Suend,
hand fryckter for Jngen mandz vrede,
17. Der kom frem det tolffte skiold,
der skinner Paa brendende braand,
den fører brand von Viffuelen,
giennem herrers och førsters land
18. Der stander J det trettende skiold,
en taffuell saa Rød aff guld,
den fører Harald Gryske,
hand er en staalbroder huld,
19. Der stander J det fiortende skiold,
en ka‹ppe› och en Kølffue,
Den fører den Munck brode‹r› Alsing,
hand kunde di kemper stillt,
20. Hand haffuer en skærekniff ved hans side
skalllerneFeil for: skallerne ere aff bly,
Liden kniff er Jckevden elffue allne lang,
som Dingler ved hans side,
21. der lagdis frem det femtende skiold,
der skinner tre dragne suerd,
dem fører Eßmer kongens Søn,
J alle dieris Herreferd,
22. Der bleff seet det sextende skiold,
en Raffn med vinger hin ‹b›rune,
den fører Rigen Raadengaard,
som vel kand dricke och Rune,
23. Der skinner Paa de{t}n syttende skiold,
Hesten J saa huid,
den fører Greffue her guncelin,
han‹…› beder sla och Jcke bide.
24. Der skinner J det attende skiold,
Jt vilsuin och e‹…› mand,
den fører den greffue aff bergenlide
Sit Suerd vel Røre kand,
25. ‹De›r skinner J det Nittende skiold,
en hund ach end Saa Rask,
den fører Øyensteen kempe,
hand er en voffue hals vden falsk,
26. Der skinner J det thiuende skiold,
en Rose Jblant di Riis,
Huor Her Normand kommer J strid,
da vinder hand stor priis
27. Der stander j det Neste skiold,
en kædel er aff kaaber,
Den fører Her Mogens Olgerßen
hand vinder Baade Slot och borge
28. Jnd kom Andet och tiffuende skiold,
med Sundhedz forgylte merck,
det fører hand her Asßbiønn Milde
hand lærer de kempers Ryg at vercke
29. Det var tridie och tiffuende skiold,
en arm vdi en Lencke,
den fører hand aluer Lange,
hand pleier for kemper at skencke,
30. Der kom frem Det siste skiold,
det var en falck saa huid,
Den fører Siuard Snaren Sue‹…›
for hand vilde altid stride,
*
Strofene er nummererte i oppskrifta.
Handskriftet, den såkalla Røldalsboka, er skriven med fleire hender frå ulike periodar av 1600-talet. Frå s. 25 har den eldste handa skrive ned ei vise om hendingar i 1607, og på side 48 står ei vise med årstalet 1609 etter tittelen. Det er sannsynlegvis trykkeåret for kjelda. Den eldste handa, som også har skrive ned visa om kong Diderik og kjempene hans, er difor sannsynlegvis frå kort tid etter 1609, dvs. andre tiåret av 1600-talet.
Den eldste handa kan identifiserast som «Jens Rasmusen», som har skrive namnet sitt fleire stader i handskriftet.
Det er ofte vanskeleg å skilja mellom store og små bokstavar, særleg S/s, V/v og D/d. Her er det ikkje teke omsyn til om ein forventar stor bokstav eller ikkje, men teikna er tolka så konsekvent som råd etter utforming. Vidare er det ope for tolking korleis eit teikn som kan stå for både J, j og I skal tolkast. Her er teiknet konsekvent tolka som J, etter konvensjonen for dette skriftteiknet på 1600-talet.
Boka er bunden saman av ulike legg frå ulike tider, utan kronologi. Det manglar nokre sider her og der. Visa om kong Diderik og kjempene hans har nok vore lengre; skrivaren skriv ofte nummeret på neste strofe nedst på sida, og etter strofe 30 står nummeret 31. Handskriftet har såleis sannsynlegvis også innehalde eit legg med strofene om kampen mellom Sigvard Snarensvend og Humble (jf. oppskrift A).
Teksten er teken frå Vedels hundrevisebok, sannsynlegvis frå utgåva frå 1591. Bortsett frå nokre avvik i rettskriving, følgjer Jens Rasmusson Vedels tekst nokså nøye, jf. oppskrift A. Tre strofer hjå Vedel manglar her, mellom strofe 29 og 30.
TSB E 10: Kong Diderik og kjempene hans
Oppskrift: 1907 av Catharinus Elling etter ukjend songar frå Telemark.
Orig. ms.: NB Mus. ms. 718 V, nr. 66.
Ingen oppgjeven tittel.
*
1. Der stander en dans paa Vittingens borg,
der danser de stærke helte,
der danser Sivard Snarensvend
med eken under sit belte,
– saa lystelig rider Graamand under Sivard. –
*
Under oppskrifta har Elling skrive: Texten korrupt, og omkvedet fra en anden vise. Omkvedet er frå TSB E 49 (Sivart Snarensvein).
Dette er siste strofa i Kjempeviseboka.
TSB E 10: Kong Diderik og kjempene hans
Oppskrift: Udatert av Catharinus Elling etter ukjend songar frå Vestlandet.
Orig. ms.: NB Mus. ms. 2867 X, nr. 41.
Oppgjeven tittel: Kamp mellem Sivard Snarensven og Humble.
*
1. De vare syv og syvsindstyve
der de drog ud fra Hald,
Og der de komm til Brattingsborg
der sloge de deres Tjeld.
– Det donner under Ros
de danske Hofmænd der de udride. –
*
Over oppskrifta står det nokre utydelege ord med blyant.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Kjempe- og trollballadane skildrar meir enn andre balladar kamp og strid. Nokre er relativt realistiske og skildrar dramatiske konfliktar mellom sterke menn. Ære, makt og rikdom er sentrale verdiar, og helten går bokstavleg tala over lik for å leve opp til forventningane som blir stilte til han. Kvinnene står på sidelina i desse visene.
Trolla dukkar rimelegvis opp i dei eigentlege trollballadane. Slike viser minner ein heil del om undereventyr, både når det gjeld handling og tematikk, gjerne ved at ei kongsdotter er teken i berg. Så blir det heltens oppgåve å drepe trollet og fri ut kongsdottera, noko han alltid greier med glans.
Fleire av kjempe- og trollballadane byggjer på motiv i den norrøne litteraturen, ikkje minst fornaldersogene. Alle desse visene har norsk/vestnordisk opphav.
Mange av desse balladane har tidlegare vore publisert enkeltvis, men er no samla i denne boka.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
