Greven for Gunseli går til mor si og seier at han vil ri ut i verda og prøve kreftene sine. Mora gjer han ein gild hest og minner han om at han må bite godt frå seg der han kjem. Etter at han har ride ei stund, møter han kjempekaren Timi Trollet, som han kjapt slår i hel. Deretter kjem han i kast med ei anna kjempe som går under namnet Kallen den blide. Dei slåst i tre dagar, utan at nokon av dei får overtaket, og blir samde om å gje kvarandre søstrene sine og feire dobbelbryllaup i staden. Greven for Gunseli tek på seg å be inn gjester til bryllaupet. Blant gjestene er gamle Grenjehetta, som skal vere brurekvinne, Tore drykkjebassen, Jorunn Joklekåpa og Gråsveggjen harde. I bryllaupet gjer gamle Grenjehetta mykje av seg. Som guden Tor i «Trymskviða» et ho opp tolv oksekroppar og kjører i seg store mengder annan mat. Tolv lester øl drikk ho opp, og ho slår i hel femten kjempekarar med silkevippa si. Så utfordrar ho den legendariske helten Vidrik Verlandsson, kjend frå Didrikssoga, men det skulle ho ikkje ha gjort. Han blir sint, dreg sverdet og høgg henne i femten stykke. Til sist slår han i hel den minste Mimring med knyttneven, sonen til gamle Grenjehetta.
Sophus Bugge skreiv opp ein fullstendig tekstvariant av denne balladen i 1863 etter Jorunn Knutsdotter Bjønnemyr frå Mo (1791–1866). Jorunn var den av telemarkssongarane som kunne flest balladar, deriblant sytten kjempe- og trollviser. Dotter til Jorunn, Hæge Vetlesdotter Bjønnemyr (1832–1905), kunne berre ei strofe av «Greven for Gunseli», og den song ho for Moltke Moe i 1891 (Jonsson & Solberg 2011: 494–503). Dei fleste oppskriftene er frå Telemark, men tre fragment er frå Agder-fylka. Lindeman skreiv i 1861 opp tonen til balladen etter Jon Olsson Langerak frå Bygland (1834–1910) og i 1869 etter Samuel Hansson Hella/Hellen, fødd på Nøtterøy (1813–1892). Samuel Hansson song fleire melodiar for Lindeman dette året (Ressem [utg.] 2013: 396–397), Gaukstad & Edvardsen 1997: 72–75).
«Greven for Gunseli» kan minne om enkelte skjemteballadar, med grotesk realisme og stor vekt på ovdrikk og oveting. Balladen finst også på dansk og færøysk. Sidan Sverker Ek skreiv den grunnleggjande avhandlinga Norsk kämpavisa i östnordisk tradition, har det vore allment godteke at kjempe- og trollvisene er norske eller færæyske, jamvel om dei er i dårleg språkleg stand på norsk grunn, eller slett ikkje er oppskrivne her i landet. Dei norske variantane viser tydelege teikn på at Peder Syvs Kjempevisebok har påverka den norske tradisjonen. Opningsstrofa i Kjempeviseboka er nokså lik opningsstrofa i Jorunn Knutsdotter Bjønnemyrs variant, jamfør opningsstrofa i den færøyske «Greivin av Jansalín»:
Det vaar Greffue Herr Guncelin, | Tað var greivin av Jansalín, |
hand taler til Moder sin: | hann talar til faðir sín: |
«Ieg vil ride mig op paa Land | «Eg vil ríða mær upp á land, |
oc friste Mandom min» | at royna roysni mín» |
(DgF I: 229–230). | (CCF VI: 80–82). |
Utsyn 69
CCF 130
DgF 16
TSB E 12: Greven for Gunseli
Oppskrift: 1863 av Sophus Bugge etter Jorunn Knutsdotter Bjønnemyr, Mo, Telemark.
Orig. ms.: NFS Bugge V, 274–279 (reinskrift)
Oppgjeven tittel: Grev Gunselin
*
1. Det var greiven for Gunseli
han taler til moderen sin:
«JegAlternativ lesemåte: jei vil ride mig uppå land
å freste manndómen min.»
– Væl upp for en dag, de kommer væl over de hede. –
2. «Vil du ride dig uppå land
og de í dette år,
så skal jeg give dig folen den,
som dei kallar Kuskjen grå.»
3. Hó gav han de nevahoggji
de fysteSamlarkommentar: jeg har skrevet «fyrr» ‘en steig ti heste:
«De ska’ dú gjeva di’ jamlíkar,
dú let inkji hugjen breste.»
4. De va’ greiven for Gunseli
han rei seg framte mæ volli,
den første kjæmpe, han møtte der,
de kadda dei Timi trolli
5. «Eg helsar deg greiven for Gunseli
hvor haver dú leget í natt:
mæ’ dine hendar æ’ umskaptSamlarkommentar: Tonen paa 1te Stavelse
å hoggjen å skoten din hatt.»
6. «Under Brattingens borg der låg eg í natt
hos mitt véne vív
fyrutta Valikvan kungen
å greiven for Gunseli.»
7. De va’ greiven for Gunselin Samlarkommentar: (sic)
han lete sværi brå,
han hoggji ti de Timi troll,
so de falt dø til jord.
8. De var greiven for Gunseli
han red sig framte med lide
den andre kjæmpe han møter der,
de kalla dei Kallen den blíe.
9. Eg helsar deg greiven for Gunseli
hvor haver dú leget í natt,
mæ dine hendar æ’ umskapt
å hoggjen å skoten din skjoll.»
10. [«Under Brattingens borg der låg eg í natt]
[hos mitt véne vív]
[fyrutta Valivan kungen]
[å greiven for Gunseli»]
11. De var greiven for Gunseli
han vredes alt fori det ór,
dei hoggji våresSamlarkommentar: (deres?) skjollar íhóp,
so odden den stó í jór.
12. Dei strídde í dagar, í dagar två
den tree dagjen til endes,
og ingjen av dem dei reskure kjempur
kunde nogen skaden fange.
13. «Høyrer du, greiven for Gunseli,
ville dú lat’ striden í fari, (striden fare)
så vil jeg give dig søsteren min
alt både til glæde og gama.»
14. «Og ville du give mig søsteren din
alt både til glæde og gama,
så vil jeg give dig min igjen
og drikke vår bryllaup mæ sama.»
15. De va’ greiven for Gunseli
han ville ti bryllaups bjóe,
han bau både vitt å breitt
nie lånd å kjuge.
16. De var greiven for Gunseli
han ville inkji lata seg vinne,
han bau den gamle Grenjehetta
alt til sin brúrekvinne.
17. De var greiven for Gunseli
han bau [alt]Samlarkommentar: dette ord har jeg ikke skrevet, men tror at mindes, at det blev udtalt at sunde
han bau ‘en Tór’e drykkjebassen,Samlarkommentar: (Aasen Tor!)
som va’ ingjen botnen undi.
18. De va greiven for Gunseli
han bý alt at gjæri:
han bý hæna Jóronn Joklekåpa
å Gråsveggjen’ hare.Samlarkommentar: (den samme som Grutte Graaskjegg?)
19. De va’ den gamle Grenjehetta
hó kom í stoga inn,
der blikner brúr å brúgom
alt unde skarlakskinn.
20. De va’ den gamle Grenjehetta
hó seg når at bóri steig,
der losnar bór å bórstølir
å benkjinne tók til at sige.
21. De va’ den gamle Grenjehetta
hó begynda ti å skjæreAlternativ lesemåte: skjæra
femten útav dei reske kjempur
dei mónde maten frembære.
22. Hó åt upp tolv oksekroppar
å femten svineflikkji,
de gjóre den gamle Grenjehetta,
fyrr hó ville have drikke.
23. Hó drakk upp tolv læstir øl
å enndå slík té å vin,
de gjóre den gamle Grenjehetta
fyrr hó ville vere brúrekvinne.
24. Guskjelov nu er jeg mett,
nu vil jeg upp å svanse,
femten av dei reske kjempur
sló hó íhel mæ si’ silkjekransar.
25. De va’ den gamle Grenjehetta
hó begynda til at hikke,
femten av de reske kjempur
sló hó íhel mæ si silkjevippe.
26. De va’ den gamle Grenjehetta
hó begynda til at hoppe,
her får ingjen føtar fram
fyr dessi døe mannekroppar.
27. De va’ den gamle Grenjehetta
hó kunna ‘kji atte vende,
hó la ti’ en Vidrik Verlandsøn,
han site mæ neiri bórsenden.
28. De va’ Vidrik Verlandsøn,
han vinked upp med sit øre:
«Skam få deg ditt forlanende troll,
dine hendar så sløge væl.»
29. De var Vidrik Verlandsøn
han sitt svær upprykte,
han hoggji den gamle Grenjehetta,
hón falt í femten stykker.
30. Da va’ då den minste mimringAlternativ lesemåte: Mimring
han sine hendanne sló:
«Kven tóre slíkt våge
å drepa ‘æ Tóre mi mór?»
31. De var Vidrik Verlandsøn
ville ‘kji sværi på han øye,
han sló ti ‘han mæ nýtte neven
so heilen skvottAlternativ lesemåte: flaug lang burt í veiri
32. Der kom í so ædelig en dans
uppå golvet at slette,
den minste Mimring í dansen va’
va’ femten alner ti knétti.
*
Kladd: NFS S. Bugge r, nr 3 (str. 1–2) og NFS S. Bugge o, 45a-47b (str. 3–28).
Strofene er nummererte av samlaren.
Trykt i DgF IV, 732–734. Bugge viser til danske variantar fleire stader i oppskrifta.
TSB E 12: Greven for Gunseli
Oppskrift: ca. 1880, visefuggehandskriven visebok frå Østerdalen ved Per og Ivar Mortensen.
Orig. ms.: NFS M. Moe 89, upag.
Oppgjeven tittel: Om Greve Guncelin, hvorledes han slog Tilventin ihiel, og overvandt Hr. Iver Blaa og fik hans søster Salenta, og giorde et mærkeligt Kæmpe Bryllup med hende.
*
1 Det var Greve Hr. Guncelin,
han taler til Moder sin:
Jeg vil ride mig op paa land,
og friste manddom min.
– Vel op førre Dag, vi komme vel o[ver] d[en] h[ede] –
2. Vilt du ride dig op paa land,
og siger du mig saa:
Da vil ieg give dig føle god,
som mand kalder Karl hin graa.
3. Da skal ieg give dig Hæst saa god,
som mand kalder Karl hin graa:
Aldrig før du spænde Spor om Fod,
ey heller drage Hielm paa.
4. Ingen Kiæmpe tør du skøde,
og ingen reddes fra:
Førend du møder den Kæmpe,
som mand kalder Iver Blaa.
5. Det var Gr[eve] Hr Gu[ncelin]
hand rider under grønne Lide
der møder hannem liden Tilventin,
han bad hannem holde og bide.
6. Vel mødt ungen Tilventen,
og hvor laa du i Nat:
ieg laa mig paa Bratensborg,
mandhugger der Ild af hat.
7. Det var Græve Her Guncelin
han blikker under Hielm hin røde:
Saamen ved liden Tilventin,
du taler din egen Død.
8. Det var Greve Hr. Guncelin,
hand sit Sverd uddrog;
Det var liden Tilventin,
hand i stycker Hug.
9. Saa red hand til Bratensborg,
han stødte paa Port med Skaft:
er her nogen Kiæmpe inde,
som fægte tør af magt.
10. Det var Her Iver Blaa,
hand vende sig i Vester;
hielp nu ulv og Asener Grib,
ieg hører Kæmpe Røst.
11. Det var Hr. I[ver] B[laa],
hand saae sig ud I Øster
hielp mig Otthin du kand best,
ieg hører Herr Guncelins Røst.
12. Det var Gr[eve] Hr. Guncelin,
kaste Hielm over hviden Hals:
Det da hørde hans Moder kiær
Over trende Tylte Land.
13. Den Frue hun vogner om midie Nat,
og taler hun til sin Herre:
Raade nu den Øverste Gud,
alt for vor Søn hans Ferd.
14. Det første Red de sammen red,
de Hellede vare baade saa sterke:
Stak hand H[er] I[ver] Blaa,
hand drev saa langt i Mark.
15. Hør du Gr[eve] Hr. Guncelin,
og vilt du lade mig leve:
ieg haver mig en Fæstemøe,
og den vil ieg dig give.
16. Ikke vil ieg din Fæstemøe,
i Egteskab vil ieg leve:
Giv mig Salenta Søster din,
med hende lader ieg mig nøye.
17. Saa red de til Bryllup,
som de kunde allermest:
De bøde dertil de Kæmper,
som de kunde allerflest.
18. De bøde Vidrich Verlandsøn,
stærk Tiderich ud af Bern:
De bøde did Holger Danske
for hand vilde stride saa gierne.
19. De bøde Sivard Snaren Svend,
hand skulde for Bruden ride;
Saa kom Langbeen Ridske,
hand skulde hos Brudgommen side.
20. De bøde ind Mester Hildebrand,
hand bar for Bruden Bluss;
Og hannem fulde de Kæmper tolv,
de drukke og giorde got Russ.
21. Did kom Folqvar Spillemand,
hannem maatte de Kæmper lide:
Did kom og Kong Sigfred Horn,
sig selv til Angest og Qvide.
22. Det var stolt Fru Grimild,
og hun skulde Bruden rede;
de lode hendes Føder med Jern beslaa
hendis Fingre med staal Omsmede.
23. Der kom frem Fru Gu‹…›Uleseleg ord Hette,
hun boede for Norden Field:
hun drak og hun dandset,
det havde saa godt et Held.
24. Der kom ind Fru Brynial,
hun skar for Bruden Mad;
Hende fulde syv smaa Terner,
iblant de Kæmper de sade.
25. De fulde Bruden udi Kammeret ind,
at æde der Frokost;
hun aad der op fire Tønder Grød,
de smagte hende allerbest.
26. Vel sexten Øxe Kroppe tog hun dertil,
og atten Svine Flykke:
Syv Tønder Øll drak hun dertil,
førre hun tog til at hikke.
27. Saa fulde de Bruden til Salen hen,
da tru det saa fast hendes Skind;
de hugge vel femten alne af mur,
før de kunde trenge hende ind.
28. De lede Bruden til Brudebendk,
saa sagt de sette hende Ned:
Benken var af Marmorsteen
den revnedt i Jorden ved.
29. De lagde for hende den beste Mad,
hun aad og drak ikke mindre;
15ten Oxen og 10 fæde Svin
det tæret den Mare Qvinde.
30. Det da gav den Brudgom agt,
han hagde det ikke vel;
Aldrig saae ieg saa unger en Brud,
der giorde i Fadet be‹…›Uleseleg ord skiel.
31. Op da sprunge de Kæmper,
og sammen der de rygte;
Hvad heller ville vi kaste med Stang,
eller og ridderligen fegte.
32. De Kæmper begynte Kredsen at skrive,
alt paa den grønne Mark;
det giorde de den unge Brud til ære,
Loed see det store Hofværk.
33. Den unge Brud sprang fra Brudebenk,
hun havde to Hænder sløve;
Til hende sprang Langbeen Riske,
god Eventyr monne de prøve.
34. Der dandsede Bord, og der dandsede benk,
og Ilden fløy af Hat;
Ud da løbe de Kæmper gode,
og hielp nu Moder Skrat.
35. De begynte sen en sterker Rev,
fra Ribe og indtil Silie;
den mindste Kæmpe i dansen var,
var Femten Alne under Knæ.
36. Den mindste Kæmpe i dansen var,
var lille Mimmering Tand:
han var i denne Hedenske flok,
den eneste Christen mand.
*
Strofene er nummererte i manuskriptet.
Under teksten står: Giør ENDE Vitterligt
Teksten er avskrift frå Peder Syvs «Kjempeviseboka».
TSB E 12: Greven for Gunseli
Oppskrift: 1913 av Rikard Berge etter Olav Olsson Bjønnemyr, Mo, Telemark.
Orig. ms.: TGM R. Berge CCXLVI s. 51–55
Oppgjeven tittel. Brylluppe av Greiven av Gonseli
*
1. De va’ greiven tiAlternativ lesemåte: fe Gonseli
han tala ti moderen sin:
Eg vi’ rie meg uppaa land
aa røyne?prøve manndomen min.
2. De va’ greiven feAlternativ lesemåte: ti Gonseli
han vill’ inkji lata seg vinne,
aa de va’ den gamle Grenjehetta
ho ville ver’ brurekvinne.
3. Sò drakk ‘o upp tòll lestir øl
aa aat upp 15 svine flikkji
aa de va’ den gamle Grenjeh[etta]
ho ville ver’ brurekvinne.
4. Aa Gudskjelòv no er je’g mett
no vi’ eg upp aa danse
aa 15 av dei raske kjempur
slo ‘o i hel mæ si silkje kransar.
5. Aa de va’ Vidrik Værlandssonen
han vill’ kji sværi paa ‘a øye,
han la ti hena mæ nytte neven
sò heilen flòug langt nori heie.
6. Aa vi’ du rie deg uppaa land
uti detti aar
sò skò eg gjeva deg fòlen den
som dei kaddar Kuskjen graa.
7. Ho gav han de nevahòggje,
de fysste han steig ti heste.
De skò du gjeva jamlikjen din
(du let’e kji hugjen breste?)
8. Aa de va’ greiven f ti Gonseli
han rei seg framte mæ vòdd:
Den fysste kjempa ‘n møtte der
den kadda dei Tima Timi tròdd
9. Eg helsar deg du Timi tròdd
hòri hev’e du legji i naatt
f du hell’e sò hardt i skafti
aa hòlut’e æ din hatt.
(Han ha’ legji fe Brattingsborg mæ de vene vivi)
10. Aa de va’ greiven ti Gonseli
han let sitt sværi braa
sò hòggji ‘n ti de Timi-tròddi
sò de falt i stykkji tvo.
11. Aa de va’ greiven ti Gonseli
han rei seg framte mæ lie
den are kjempa han møtte der
den kadda deiSamlarkommentar: (Kadden? –)
12. Eg helsar deg (?)
hòri hev’e du vori i natt,
du hell’e sò hardt i skafti
aa hòlut’e æ din hatt.
(Sò svara ‘n svòrar ‘n hòr’n ha’ legji)
13. Aa vi’ du gjeva meg syste di
alt baade ti glede aa gama
(sò vi’ de eg gjeva deg systi mi)
me vi’ halle bruddòup mæ sama.
14. De va’ greiven f ti G[onseli]
(han bòu Jorand Jòklekaapa)
15. De va’ den gamle Grenjehetta,
ho gjekk seg i stòga inn
dei blikna (alle)
alt onde skaralks kjinn
16. – –
femten av dei raske kjempur
dei maatte maten frambera
17. Den minste Mmimring der va’ i lagji
va’ 15 alne onde knéi
*
Strofene er unummererte i manuskriptet.
Etter oppskrifta står: (Visa er etter Knut Hermodsson som kunde so mykje kjempevisur, so var de ei kjempe so fæl sjølv, K, han gikk frie kvar han fór. Han fraus i hel ein fjording fraa Bleskestad, han drog yvi fraa Breidve og vilde kje bie selskap. So hadde han reist i ei snjorotu, og dei fann ‘n kje att fyrr 2 aar etter. Kjend ‘n paa sylvknappane. «Eg hev fari der sò mangei gaang, de maa ver’ iddi kjem ‘e eg kji fram,» sa ‘n. Men han maatte a til de om han var aldri stor. Daa var O. 17 aar paa lag. K. var uppfødd paa Fæddend, son til Hermod Fæddand. Han vanka jamleg til far hans Olav, paa Bjørnemyr.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Kjempe- og trollballadane skildrar meir enn andre balladar kamp og strid. Nokre er relativt realistiske og skildrar dramatiske konfliktar mellom sterke menn. Ære, makt og rikdom er sentrale verdiar, og helten går bokstavleg tala over lik for å leve opp til forventningane som blir stilte til han. Kvinnene står på sidelina i desse visene.
Trolla dukkar rimelegvis opp i dei eigentlege trollballadane. Slike viser minner ein heil del om undereventyr, både når det gjeld handling og tematikk, gjerne ved at ei kongsdotter er teken i berg. Så blir det heltens oppgåve å drepe trollet og fri ut kongsdottera, noko han alltid greier med glans.
Fleire av kjempe- og trollballadane byggjer på motiv i den norrøne litteraturen, ikkje minst fornaldersogene. Alle desse visene har norsk/vestnordisk opphav.
Mange av desse balladane har tidlegare vore publisert enkeltvis, men er no samla i denne boka.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.