Norske mellomalderballadar
Tolv kjemper legg planar om å plyndre eit kloster. Dei vil slå i hel både oksane og kyrne som munkane skulle ha til mat. Ein av munkane ser ut av vindauga og seier at han kunne vel styre dei om det ikkje er fleire enn tolv. Så ber han om å få klubba si. Ho er så tung at det må femten mann til å løfte henne, men munken svingar henne med to fingre. Han drep alle kjempene, men har ikkje fått slåst nok. Ute i skogen møter han eit troll som han klubbar ned. Trollet lover han mye gull og sølv om han vil spare livet hans. Munken tek imot gullet og ber det inn i klosteret. Om kvelden slår han femten munkar ned fordi vellingen ikkje er varm og silda ikkje kokt. Til slutt slår han auga ut av abbeden og gjer seg sjølv til abbed.
Det kan verke underleg at denne visa er plassert mellom kjempevisene og ikkje blant skjemtevisene. Denne munken er nemleg ein nær slektning av kjemper i skjemtevisene: Truls med bogen i TSB F 53, Han Mass og han Lasse i TSB F 54 og Lars skyttar eller Han Darall i TSB F76. Alle desse visene inneheld ein grovkorna, drastisk humor.
Når denne visa likevel vart plassert blant kjempevisene, kjem det av at både Svend Grundtvig og Ernst von der Recke meinte at dei såg broder Alsing, ei av dei gamle kjempene til kong Diderik av Bern, i denne munken. Han er den gamle kjempa som har søkt fred i klosteret, men som ikkje heilt kan underkaste seg klosterreglane, og som no og då blir freista til store bedrifter.
Andre viser frå krinsen rundt kong Diderik er: TSB E 5 Viliken Veiemanson vil røyna seg, TSB E 10 Kong Diderik og kjempene hans og TSB E 17 Kong Diderik og Holger Dansk.
Visa er komen til Noreg med Peder Syvs Kjempevisebok. I 1868 skreiv Ludvig Mathias Lindeman opp ein melodi etter Ole Svendsen Rishaugen, Aremark, Østfold.
DgF 15
SMB 199
TSB E 19: Den skallede munk
Orig.: Kjempeviseboka (1787), 663–666, jamført med Kjempeviseboka (1764) og Hundreviseboka (1664).
Oppgjeven tittel: En stridbar Munk.
*
1. Der ligger et kloster for oven den skov,
DeHundreviseboka (1664) og Kjempeviseboka (1764) har: Det bærer forgyllene fløye,
Der ligger for de Kæmper tolv,
De vilde det kloster forøde.
2. Der ligger for de Kæmper tolv,
De ville det kloster forøde,
De slogeHundreviseboka (1664) har: slar ihiel baade Øxen og kiør,
Som de Munke skulle have til føde.
3. Munken udaf vinduet saae,
Der revnet bielker og mure,
Ere de Kæmper ey fleere end tolv,
Saa vel vil jeg dennem styre.
4. Munken taler til sin dreng,
Du hente mig ind min kølle;
Jeg vil mig i skoven gaa,
De Kæmper vil jeg stille.
5. Femten vare de den kølle inddrog,
Og fleere og ikke ferre,
Munken løfte hende med fingre to,
Saa lettelig kunde han den bære.
6. Munken tog køllen paa sin bag;
Ad skoven monne han gange,
Der mødte hannem de Kæmper tolv,
De ville hannem gribe og fange.
7. De skrev der Kredsen paa den Jord,
Og kvad hver anden en vise,
Det vil jeg eder for sanden sige,
Det var saa beesk en lejse.Hundreviseboka (1664) har: Lise
8. Først vog han fire saa vog han fem,
Han vog dem alle tillige.
Det da var den skallede munk,
Han lystetHundreviseboka (1664) har: lyster da meere at stride.
9. Det da var den skallede munk,
Han lystet da meere at spatzere.
Saa gik han adHundreviseboka (1664) har: aff skoven ud,
Saa listelige over de hede.
10. Saa gik han af skoven ud,
Saa listelig over de felde,
Der mødte hannem en graaHundreviseboka (1664) har: arge Trold,
Den kaldte mand Sivordt Gielde.
11. Estu endnu den samme Munk,
som giorde de Kæmper vaande,
Enten skalt du skammelig fly,
Eller du skalt mandelig stande.
12. Endnu er jeg den samme Munk,
Som giorde de Kæmper den vaande,
Ikke da vil jeg skammelig fly,
Men jeg vil mandelig stande.
13. Det første slag den Trold han slog,
Han slog den munk til Plade,
Huden imellem hans Herder sprak,
Hans klæder blev blodige og vaade.
14. Det første slag den munk han slog,
Han slog den Trold til jord,
Ach skam saa faa denHundreviseboka (1664) har: du skallede munk,
DinHundreviseboka (1664) har: Dine kølle-hug de ere store.
15. Holt nu op du skallede Munk;
Og slaa du mig ey meere,
Jeg vil give dig sølv og guld,
Og dertil Pendinge fleere.
16. Munken løb og Trolden krøb;
De vare endda begge lige høye,
Der viiste han hannem et lidet Huus,
Med femten forgyldte sløye.Kjempeviseboka (1764) har: fløye
17. Der viiste han hannem et lidet huus,
Med femten forgyldte fløye:
Der fik Munken baade sølv og guld,
Til han vilde lade sig nøye.
18. Syv læs sølv og syv læs guld,
Lod han til klosteret føre.
Nu beder hannem sende en anden ud,
Som køllen kand bedre røre.
19. Det lidde fast ad aften,Hundreviseboka (1664) har: Afftenen
Og solen gik til hvile,
Endda havde munken til klosteret,
Vel femten velske miile.
20. Det lidde fast ad aften,Hundreviseboka (1664) har: Afftenen
Og solen gik til jorde,
Endda fik munken denHundreviseboka (1664) har: aff den første ræt,
Som for Abbeden kom til borde.
21. Femten munke hug han i blød;
For vellingen var ikke reede.
Femten hengde han op i røg,
For silden var ikke søden.
22. Det da meldte den liden dreng,
Der grynen til vellingen hente,
Hver gang munken til klosterHundreviseboka (1664) har: Closteritt kommer,
Da maa vi os saadant vente.
23. Det lidde fast ad aftenen,
Og folket skulde gaa til senge.
Da slog han ud Abbeden det eene øye,
For han vilde sidde saa lenge.
24. Abbeden ud til sengen løb,Hundreviseboka (1664) har: hand løb
Han torde ikke lengeHundreviseboka (1664) har: lenger bide.
Det vil jeg for sanden sige,
Han havde baade last og kvide.
25. Aarle om morgen det var dag,
De Klokker begyndte at ringe,
Ikke vilde den skallede Munk,
Hverken læse eller siunge.
26. Endda gik han op i det koor,
Som Munke og Nunner var inde,
Ingen torde for den skallede munk,
Hverken læse eller siunge.
27. Saa giorde de den Abbed saa from,
Alt til en munk med alle.
Saa blev da sæt den skallede munk,
Til Abbed over dem alle.
28. Saa holt han det kloster ved magt,
I tredive vintre og fleere.
Saa døde da den skallede munk
En Abbed over dem alle.
*
Strofene er nummererte i utgåva.
TSB E 19: Den skallede munk
Oppskrift: 1868 av Ludvig Mathias Lindeman etter Ole Svendsen Rishaugen, Aremark, Østfold.
Orig. ms.: NB Mus. ms. 2456/27, 4–10 (kladd)
Ingen oppgjeven tittel.Tittel i reinskrifta: Den skaldede Munk
*
1. Der ligger et Kloster her ovenfor Skau
Det bær forgylte Fløie
Derved saa ligger de Kjæmper tolv
De vilde det Kloster forøde.
2. Derved saa ligger de Kjæmper tolv
De vilde det Kloster forøde
De slaa ihjæl baade Okser og Kjør
Som de Munke skulde have til Føde.
3. Munken han ud gjennem Vinduet saa
revnet i Vægga og Mure
og ere de Kjæmper fler end tolv
saa let skal jeg dennem styre
4. Munken han tala te liden Smaadreng
Du hente mig ind min KjøleSamlarkommentar: (Sværd)
Jeg vil mig ad Skauen gaa
de Kjæmper saa skal jeg styre
5. Femten vare de der Kjølen inddrog
ja flere og ikke færre
Munken løftet den med Fingre to
saa let kunde han den røre.
6. Munken tar Kjølen paa sin Bag
ad Skauen saa monne han gange
der møder hannem de Kjæmper tolv,
de vilde hannem gribe [o]g fange.
7. De skreve Kredsen paa den Mark
de gav hverandre en Vise
og det tør jeg for Sandhed sige
det blev saa bedsk en Lise.
8. Først vog han fire derefter fem
han vog dem alle tillige
og dette var den skaldede Munk
han lystede med at stride.
9. Og dette var den skaldede Munk
han lysted sig med at spadsere
saa gik han sig ad Veien fram
alt over den store Hede.
10. Saa gik han sig af Veien fram
alt over de høie Fjelde
der mødte hannem et stort graat Trold
som man kaldte Siv og Hjelde.
11. Er du endnu den samme Munk
som gjorde den Kjæmpe den Vaande
og enten skal du skammelig fly
eller au skal du mandelig stande.
12. Endnu er jeg den samme Munk
som gjorde de Kjæmper den Vaande
og inte vil jeg skammelig fly
men jeg skal mandelig stande.
13. Det første Slag det Trold han slog
han slog den Munk til Plage
saa Huden imellem hans HærderSamlerkommentar: (skuldre) sprak
hans Klæder blev blodig og vaade.
14. Det første Slag den Munk han slog
han slog det Trold til Jord
og skam faa dig du skaldede Munk
din Kjøle-Hug de er saa haarde.
15. Aa hold nu op du skaldede Munk
og slaa du mig ei mere
saa vil jeg give dig Sølver og Guld
og dertil Penge flere
16. Munken han løb og Trolle han krøb
end var de begge lige høie
saa viste han hannem et lidet Hus
med femten forgylte Fløie
17. Der viste han hannem et lidet Hus
med femten forgylte Fløie
og der fik Munken baade Sølv og Guld
til han vilde lade sig nøie.
18. Syv Læs Sølv og syv Læs Guld
monne han til Klosteret føre
Jeg beder eder sende en anden hid,
der Kjølen kan bedre føre
19. Det lider fast ad Aftenen
Solen skulde gange til Hvile
men endda havde Munken til Klosteret
vel femten vælske Mile.
20. Det lider fast ad Aftenen
Solen skulde gange til Jorde
men endda fik Munken den første Ret,
som for Abbeden kom paa Borde.
21. Og femten Munke slog han ihjæl
for Vællingen var ikke hedet
og femten hængte han op i Røg
for Silden var ikke sødet.Samlerkommentar: (sydet, kogt)
22. Dette meldte den liden Smaadreng
som Hønen til Vællingen hendtet
hver Gang Munken til Klosteret kommer,
da have vi saadant at vente.
23. Det lider fast ad Aftenen,
de Munke skulde gange til Senge,
da slog han af Abeden det ene Øie,
for han vilde sidde for længe.
*
Strofene er ikkje nummererte i oppskrifta.
Over melodioppteikninga i NB Mus. ms. 2456/21, nr. 38, står det: Ole Svendsen Rishaugen 84 Aar / Eidsvoldsmand, Aremark.
Reinskrift: TGM R. Berge CCCLIX nr. 227
TSB E 19: Den skallede munk
Oppskrift: 1894 av Halvor Nilsen Tvedten etter ukjend songar frå Vest-Telemark.
Orig. ms.: TGM R. Berge DXLIII, 150–156 (kladd)
Oppgjeven tittel: Munkevise
*
1. DeReinskrifta har: Der stander et Kloster forover den Skov
det bærer forgyldte Fløie
der ligger foreReinskrifta har: foran de Kjæmper tolv
de ville det Kloster forøie –
– Sullililu dulelu dulli dulli dullidild. –Reinskrifta har: dullelild
2. Der ligger foreReinskrifta har: foran de Kjæmper tolv
de ville det Kloster forøde
de staarReinskrifta har: slaar ihjel baade Oxer og Kjør
som de Munker skal have til Føde
3. Munken ud af Vinduet saa
der revned Bjælke og Mure
aa ere de Kjempe ei flereReinskrifta har: flere end tolv,
saa let vil jeg dennem styrre
4. Aa Munken tale til sin Dreng
du henter mig ind min Kjøle
og jeg vil mig til Skoven gaa
de Kjæmper ville jeg stille. –
5. Vel femtiReinskrifta har: femten vare dem Kjøllen Drog
vel flere og ikke ferre
den løftede Munken mellem Fingre to
saa lettelig gad han den bære
6. Munken tog Kjøllen paa sit Bag
og monne til Skoven gange
der mødte hannem de Kjæmper tolv
de vilde ham gribe og fange.
7. De skrev der Kredsen paa den Jord
og sang hveranden en Vise
Men det vil jeg for Sanden sige
det var saa bisk en Lise.
8. Saa vog en fire saa vog en fem
saa vog han alle tillige
og dette var den skaldede Monk
han lysted da mere at stride
9. Og dette var den skaldede Monk
han lysted da mere spasere
saa ganger han sig afReinskrifta har: ad Skoven ut
saa listelig over deReinskrifta har: den Hede –
10. Saa ganger han sig af Skoven ud
saa listelig over de Fjælde
der mødte hannem et Agertrold
de kaldte ham Sivert Gjelde
11. Aa er du den samme Monk
som gjorde de Kjæmpe den Vande
aa enten skal du skammelig fly
eller skal du mandelig stande. –
12. Ja jeg er end den samme Munk
som gjorde de Kjæmpe den Vande
jeg vil ikke skammelig fly
men jeg vil mandelig stande
13. Og Trøldet slog det første Slag
Det gjorde den Monk stor Plage
saa Huden mellem hans Hærder sprak
hans Klæder blev blodig og Vaade
14. MonkenReinskrifta har: Og Munken slog det andet Slag
han slog da det Trold til Jorde
og Skam faa dig du skaldede Monk
dine Kjølehug ere store –
15. Og holdt nu op du skaldede Monk
og slaa mig ikke mere
jeg skal give dig Sølv og Guld
og dertil Pengerne flere –
16. Og Monken løb og Trolden Krøb
enda vare de beggeReinskrifta har: de lige høie
saa vidste han hannemReinskrifta har: ham et lidet Huus
med femten forgyldte Fløie.
17. Saa vidste han ham et lidet Huus
med femten forgyldte Fløie
derafReinskrifta har: derfra fik Monken baade Sølv og Guld
til han vilde lade sig nøie
18. Syv Læs Sylv aa syv Læs Guld
det monne han til Klosteret føre
no beder han sende en anden ut
som bedre Kjølen kan røre
19. Det lidde fast ad Aftenen
aa Solen gik til Hvile,
Enda havde Monken til Klosteret
vel femten valske Mile. –
20. Det lidde fast ad Aftenen
og Solen gik til Jorde
Enda fik Monken den første Ret
som for Abeden kom paa Borde
21. Aa femten Monke hug han iblød
for Vellingen var ikke rede
og femten hængte han op i Røg
for Silden var ikke Søden.
22. Det mældte da den liden Smaadreng
som grønt til Vællingen henter
og hver gang Monken til Klosteret kommer
maa vi os saadant vente.
23. Det lidde fast ad Aftenen
og Folket gik til Sænge
da slog han ud det ene Øie
for Abeden sat saa længe
24. Abeden ut til Sængen sprang
han torde ikke længer bide
men det vil jeg Sande sige
han havde baade Last og qvide.
25. Aarle om den Morgenstund
de Klokker begyndte at ringe
men da vilde ei den skaldede Munk
hverken læse heller synge
26. Dog gik han op udi det Kor
hvor Monke og Nonne var inde
men ingen torde for den skaldede Monk
hværken læse eller synge.
27. Saa blev der sat en Abed saa from
alt til en Monk med alle
saa blev der sat den skaldede Monk
til en Abed over dem alle –
28. Saa holdt han det Kloster ved Magt
i tredeve Vintre og flere
saa bl døde da den skaldede Monk
en Abed over dem alle –
*
Strofene er ikkje nummererte i kladden.
Visa står i den andre av to kladdebøker med løpande nummerering. På framsida av den første, står det: Nissedal og Fyresdal. Berges katalognummer (DXLIII) er skrive over årstalet 1894.
Visa står som den første av fleire i kladden. Desse visene står som ein eigen bolk, fram til side 160, med nummer 122. Til kvart nummer står det oftast kjelde, men ikkje til desse visene.
Reinskrift: TGM R. Berge CCLIX, 123–128
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Kjempe- og trollballadane skildrar meir enn andre balladar kamp og strid. Nokre er relativt realistiske og skildrar dramatiske konfliktar mellom sterke menn. Ære, makt og rikdom er sentrale verdiar, og helten går bokstavleg tala over lik for å leve opp til forventningane som blir stilte til han. Kvinnene står på sidelina i desse visene.
Trolla dukkar rimelegvis opp i dei eigentlege trollballadane. Slike viser minner ein heil del om undereventyr, både når det gjeld handling og tematikk, gjerne ved at ei kongsdotter er teken i berg. Så blir det heltens oppgåve å drepe trollet og fri ut kongsdottera, noko han alltid greier med glans.
Fleire av kjempe- og trollballadane byggjer på motiv i den norrøne litteraturen, ikkje minst fornaldersogene. Alle desse visene har norsk/vestnordisk opphav.
Mange av desse balladane har tidlegare vore publisert enkeltvis, men er no samla i denne boka.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
