Dagbok 1850

av Halfdan Kjerulf

Februar



1850_almanakk_februar_side1

1. Færdig med ‹den› Haydnske Partitur famler jeg Resten af Dagen efter et brugeligt Hovedmotiv til en Allegro. Ak! næsten en halv Maaned har jeg saaledes siddet og famlet! Og naar jeg saa seer hvad der udrettes af dem der giælde for Noget!! – I Athenæum ligger de «Musik: Signale», som ogsaa giver mig meget at tænke paa. I Leipzig – om jeg ikke fik udrettet andet saa fik jeg dog der hørt meget, overmaade meget – men naar jeg kommer er vel den bedste Tid forbi. Allerede 12 Concerter givne i Gewandhaussalen! – – – «Liden Kirsten» af Hartmann som var ansat til Opf. iaften, er atter udsat. Hvorlænge? – – (Berggreen i Fædrel om Gades Opera.).

2. Hos Ploug faaer jeg Adgangskort til det Skand. S. Møde i Phønix Kl. 7 ½. Forsamlingen er talrig – Prof Høyen holder et livfuldt Foredrag over den nordiske Oldtids Ungdomsliv og Skjønhedssands. Sangforeningen under Rungs Anførsel synger før og efter Foredraget, Varsel af Rung, meget smuk og i nordisk Visestil og en svensk Sang Vårt Land. derefter stort Aftensmaaltid med Skaaltaler og Sange, især bellmannske. (Hammerich for Oehlenschläger, for Rigsdagen. Ploug for Høyen. Prof Flor en løierlig Tale for Sangfor. Fineerskjærer Frederiksen. –) Fors: adskilles først over Midnat.

3. Med Rung til en Prøve i Casinosalen paa Sange udf. af de forenede Sangforeninger. Der mødte 120 a 130 og Choret gik over Forventning præcist med fuld Klang. Man udf. bekjendte Sange; nyt for mig var et meget skjønt Jægerchor af Hartmann til Heibergs Syvsoverdag. (Anførere: Hartmann, Rung, Berggreen, Hansen, Hillebrandt m.fl.) – Middag og Aften hos Holms. (Kirsteins, Lt Schultz og hs Kone f. Haugen, Etatsraad Haugen. m fl. –)

4. I Landsthingets og Folkethingets Lokaler paa Christiansborg. – Prof. Munch i Athenæum. Hansen og Welhaven hos mig til Aftens. – Endelig Brev fra Norge – fra Moder, Brødrene og Gude.

5. Laant i Plenges Musikhandel Partituret til Beethovens Sinfonie No 1 C-dur. – NB Charivaris politiske Karikaturer. –

6. Fr. Rosenberg fra Paris – overrasker mig i Sengen Kl. 9 ½ om Morgenen. – Corresp. i Fædrel. om Kulden i Norge. – Det Ole-Bullske Theater. – Med Smidt paa italiensk Opera: Barbereren af Rossini. Trods den noget mangelfulde opfør Udførelse kunde denne evig unge livsfriske, ægte melodirige Buffa dog ikke forfeile sin Virkning. Bedst var Tenoren, Pozzolini som Amalviva. Figaro – Paltrinieri, er bleven tør og rusten men udviklede dog adskillig Virtuositet. Casanova – Bazilio, var vel manieret og Bartolo – Perez, noget simpel. Den nye Primadonna Sa Vigliardi sang Rosina med Lethed og Routine, men uden det fine Skjelmeri der maa til. Hendes Røst er hverken fuld eller stærk, men betydelig technisk udviklet. Hun er blond, uanseelig og meget trivelig. Tyndt Huus. Samme Aften Theatrets Sørgefest for Oehlenschläger. (Hakon Jarl m. Epilog. Scener af Sokrates.)

8. Atter i Hoftheatret Barberen. Dennegang sikrere Udføring, godt Ensemble. Især Terzetten i sidste Akt. Man bliver saa prægtigt stemt ved saadan Musik, hvor alt er Melodi og Liv, alt betegnende og ypperligt. Var al italiensk Opera som denne; men blot af den indlagte Verdiske Arie kan man høre den horrente Forskjel. Sa Vigliardi er dog flink – men noget kold. Den indlagte Arie er af Attila (?), den som Nissen sang.

10. Goldschmidt i N. og S. om Oehlenschläger. – Besøgt Rung. Martensens: – Midd. og Aften hos Holms (den søde Fru Augusta.)

11. Fastelavnsmandag. Solskinsformiddag – det halve Kjøbenhavn er paa Gaden, især vrimler det paa Østergade, over Torvet og Bredgaden og udad Toldboden til. – Om Fm. hos Gade, der corrigerer det Færdige af min Allegro (m Introd.) d-moll og hjælper mig til at faa klaret Resten. Han var beskjæft. med Instrument. af sin nye Symfoni, da jeg kom; men ofrede mig dog gode to Timer. Han spillede for mig Udkastet(Pfte) til sin nye Symfoni i B dur. De tre 1ste Satser vare færdige, Finalen endnu ikke. Sinf. Præg er Energi, Fylde af Motivudvikling, rige Virkninger i Combinationerne, ædel Simpelhed i Hovedmotivet. Dyb og skjøn hørtes Andanten (Es dur 3/4.) hvorpaa kom en ægte Gadisk pikant Scherzo g moll, hvis 3 Trios vare indflettede i Scherzoen som Mellemsatser. – Middag hos Holms. – Aften i Theatret, ret en Latter-Aften. Scapins Skalkestykker af Moliere – og Phister; thi han har dog skabt den paa Dansk. Dette er en af Phs Glandsroller. Derefter Hostrups Soldaterløier der in publico vakte samme Bifald som hos Studenterne. Huset var propfuldt og Jubelen stormende. Mantzius og Liebe havde beholdt sine Roller. Phister spillede Prokuratoren, Winsløw Magisteren, Knudsen Mads, Nielsen Hr. Lange og Mad Smidth Emilie. Især vakte Scenen mel Prok og den «gale» Brown en olympisk Latter. – Til Slutn. Bournonvilles nye Divertissement, De Uimodstaaelige, der er en ret nydelig Bagatel, naar B. ikke havde villet lægge en Betydning deri som i æsth. Hens. dog er temmelig uheldig. Disse kvindelige Husarers Costume var nydeligt og deres Dands ogsaa. Men den store bengalske Historie til Slutn. var mig ubehagelig. (Politiske Diskurser hos Gianelli. –)

12. Laant Mozarts Symf. N 8 (D.) Partitur – af E. Erslew og Partituret til Don Juan af Rung. – – Politik. Vil Slesvig blive besat af Insurgenttropperne eller ikke? Preussens Rævepolitik og Palmerstons Skvadronage. – Uroligheder i Paris. – D. 4d Dæmpede – men mørke Udsigter – Partisplittelser – vaklende Regjeringer. Kongen af Preussen. Ed paa Constitutionen – Den 6te Talen og Høitideligheden. – England og Grækenland.

13. Hostrups Soldaterløjer udk. paa Eibes Forlag. Flyvepostens Skjønsmand er misfornøiet med Piecen. Kbhavnposten er meget glad i den.

14. Skrevet hjem. – Snefog om Aftenen. – I Theatret propfuldt Huus ianl af Fru Heibergs Optræden efter længere Tids Pauseren. Det var som «Den Vægelsindede». Hun blev ved Intrædelsen modtagen med stormende Applaus. Hendes Spil havde fortræffelige Momenter, men ogsaa nogle mindre gode. Rollen er svær; Charakteren i sig selv saa outreret at det her giælde om ei at give et Gran over. – Hendes Costume var ypperligt. De Medspillende vare næsten Alle gode; nogle endog udmærkede. Phister og Wiehe fornemmelig, og Mantzius (Christoffer. Apicius og Eraste) ogsaa Knudsen som Henrik. – Derefter Weyses Eventyr i Rosenborg Have. Altfor langt.

15. I Theatret Hartmanns Liden Kirsten. Det var interessant at høre dette Forsøg paa at componere en dramatisk Musik der heelt igj. er holdt i nordisk Tone. Det er kun 1 Akt men den er lang og der er ingen Dialog, kun Musik – Sang og Recitativ. Mulig er det dog vel langt og noget enstonigt – men jeg er slet ikke vis derpaa. Det meste behagede mig ved denne virkelig prægtige Opfattelse af Kæmpevise- og Folkedandstonen i den store Skat af overleverede Folkemelodier. Den ægte nordiske Combination af Sang og Dands gjorde megen Virkning. Forunderlig deilig var dog ogsaa den Grundtone af Vemod og Lyst hvor dog Vemoden ligesom er den overlegne, der gaar gj. denne Musik. Handl. er simpel, uden Spænding, vel langt udtrukken formed. den mus. Behandling – men den giver dog godt Stof til den Slags Behandl. og det er Hovedsagen. Publ. sad langt mindre deeltagende for denne ægte danske Musik end jeg havde ventet. – Mme Rung har Liden Kirstens Parti og her havde jeg dog Glæde af Mme Rung. Hun var meget sød og hendes Sangs Mangler stak her ei saameget igjennem. Jf Berghnér er Ternen; ogsaa et ikke lidet Parti. Fru Malfred (Mme Nielsen) og Mor Ingeborg maa repræsenteres af Ældre og man havde valgt efter Evne, antager jeg. Mme Winsløv var Ingeborg. Sverkel er en af Hansens skjønneste Produktioner; han synger saa smukt her; jeg vil ikke sige det samme om Faaborg (Narren) der desuden ei formaar at spille Comedie. Ouv. forekom mig for lang og afbrudt. Ellers er Musiken høist melodiøs og Instr smuk og original. Sceneri og Dands var meget tiltalende. – (Gianelli: Mantzius – Wolff m fl)

16. Theatret 5te Opførelse af Mariotta for meget godt Huus. Jeg saa kun to Akter da jeg desværre maatte gaa til Admiralinde Müller hvor atter Fkne Drechsel ikke kom. (Fkn Flock fra Paris.)

17. Middag hos Holms. – Soirée hos Halkjers. Fremmed mellem dette ganske artige Udvalg af Ældre og Yngre. Især er det næsten vemodigt for mig ved Annexbordet ikke at kunne deltage i den muntre Gemytlighed. – De smukke Fkr. Ottelin og Jane Fabritius. – Frøken Kirketerp. – Mille Halkjer – Fkn Fischer – Hr. Wilstrup – Mag. Brøchner – Hr og Fru Fabritius – den fornemme Diplomat fra Rio, med Frue – Fru Lütkens – Sangeren Tholstrop med sin unge Kone – Rigsdagsmændene Schytte og Bruun (Jyder) – Kortsagt – stor Soiree.

19. Fru G.s Brev. – Nik. Colletts Flugt og Meltzer paa Fangst efter ham. – Den preussiske Note.

20. Aften hos Fru Kjerulf. (Cand Pram, Inspekt. ved ethnog. Musæum. – Jomfruen hos ham jeg ei erindrer –

21. I den sidste Tid mildt og regnfuldt. – Franske Blade i Athenæet. – Charivaris vedholdende Karrikaturer af Sonlouque, Veron, ja Præsident Bonaparte selv. – Hans Blad «Napoléon.» – Laant af Schmidt «Enten – Eller» og «Picciola» af X. de Saintine.

22. Morgenspadsertour paa Langelinie; deiligt Solskin, mildt men stærk Blæst. Maaneskinsaften paa Gaden. – Ved Midnat færdig med Sonate-Allegroen, efter mange kasserede Udkast. Den har 462 Takter!! – (Goldschmidt i N og S. om den Vægelsindede og Liden Kirsten.) –

23. Deilig Formiddag. Udsigt fra Rundetaarn. – Aften hos Admde Müller. (Fkne Drechsel. Fru Kf. Fkn Flock.)

24. Postbudet vækker mig med Pengebrev. – Theodor vil have et Kort over Island (Bjørn Gruntavigssons i 4 Blade. 7 Rbd. Gyldendal.) – Kl 11 ½. Prøve i Universitetets Solennitetssal paa Musikforeningens 2d Abonn Concert: Mozarts Sinf. C dur med Fugen. og Ouv. og 4 Chore af Mendelssohns Antigone (C moll – F.Eros – A dur – D (Bacchus.).) Choret er meget talrigt og Chorene virke mægtig i den store Sal – især Bacchuschoret. Solierne udf (ikke meget rart!) af Faaborg, Wolf, Ferslew og Funck. En Mængde Hovmusicis vare tilstede; saal: Hartmann, Rung, Gade, Erslew, Frølich, Paulli, Berggreen mfl. – Spadseret og ranglet med Gade og Erslew til Kl. 3 ½. Siden hos Holms. – [De norske Blade om Oehlenschlägerfesten i Christiania d 16d Febr.] –

25. Hos Gade med Sonate-Allegroen. Ret flot med Undt. af Slutningen. – Alvorlige Reiseforsætter. – Middag hos Fru Kjerulf med Amalie Holm. – Gyselig stor Soiree hos Admde Sneedorff. Herrerne ved L’hombrebordet og Damerne i tre Afdelinger. De Gamle. De Unge og de Udvalgte – d.v.s. dem jeg havde udvalgt mig. Først naturl Karen Anker – ça va sans dire – men saa den lille Betsy Mourier – og den smukke, naive, virkelig søde lille Dandsedukke Fkn Wolff og endelig Pragtnummeret – den store, mørke, kloge «Gouvernante» med det prægtige, opvakte Ansigt – Fkn Malling – Gouv. hos en Baronesse paa Landet og Søster til de Fkne M jeg har seet hos Holms og Rungs. –

26. Hos Fru Bidoulat. Fru Lütken ikke hjemme. – Capt. Gude fra Paris. – Brev med Vexel paa 193 Rd. Christ.postens udf. Beretning om Studentersamfundets Mindefest for Oehlenschläger (W.s Tale).

27. 2d Abonns-Concert i Musikforeningen. Fra min Plads paa Universit.Salens Galleri tager Musiken sig fortræffelig ud (Jeg har Goldschmidt til Sidemand. Vi tale meget sammen; han ynder ikke Gade og forstaar ham vel ikke heller. At han ei vil gaa ind paa Mus. til Antigone, finder jeg rimeligere da den dog i en væsentlig Hens. er en Uting. Med særdeles Interesse taler G. om Theodor.) Først kom 1. Ouv. til Iphigenia i Aulis. Ophøiet og simpel – vil man tale om en antik Musik saa er denne meget sandere end Mendelssohns. 2. Fem No. af Mendelssohns Antigone – Intr med Chor a moll. – Eros Hymne Qvartett – Bar Solo og Chor. – (d moll?) A-dur Dobbeltchor. (vexlende). D dur Bacchushymne, – 3. Mozarts C dur Symfoni med Fugaen. Uhyre fyrig og kraftig især i Finalen. Andanten vidunderlig gracieus. Menuetten pikant men temmel udstrakt og i stor Stil. Saa ophøiet denne Symfoni er, behager dog Beeths D dur mig mere. –

28. Capt. Gude hos mig. – Reiseplaner. Maaneskin og Fare for ei at komme i Seng. –

1850_almanakk_februar_side2


Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Dagbok 1850

Halfdan Kjerulfs dagbøker gir et unikt innsyn i Kjerulfs liv og Norges musikkliv og kulturhistorie. Dagboka fra 1850 er den tredje dagboka vi kjenner til. Kjerulf hadde fått statsstipend for å studere i utlandet. På starten av året 1850 var han i København og 12. mars reiste han til Leipzig. Tiden benyttet han til studier, konserter, opera og kunstutstillinger.

Nasjonalbiblioteket ønsker å utgi Halfdan Kjerulfs dagbøker og reisejournaler i sin helhet. Det er bevart 19 dagbøker og 3 reisejournaler. Dagbok 1850 er den tredje utgivelsen i Kjerulf-serien.

NB kilder 5:3
ISBN: 978-82-7965-249-6 (digital utgave, bokselskap.no),
978-82-7965-250-2 (epub), 978-82-7965-251-9 (mobi)

Les mer..

Om Halfdan Kjerulf

Halfdan Kjerulf var den første store, norske komponisten, men også den første norske komponisten av internasjonalt format. Ved siden av komponeringen virket han som dirigent, klaverlærer, redaktør, journalist og musikk-kritiker i Christiania. Hans virksomhet som journalist, flittig brevskriver og dagbokforfatter gir innblikk i hans liv og samtid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.