1. Nytaarsdagen hos Holms: Enkefru Holm. – Conferentsraad Kirstein med Frue og to Frøkener; Olivia den yngste er smuk og behagelig. – Gnavspil og Presenter. Jeg faar en Pennetørrer og gier en Scherzo.
2. Med J.L og Fr. Schmidt i Casino for at see Bøghs «Nytaarsfarce». Denne viser sig at være tillavet ganske efter den Christianiensiskes Mønster, men den er i flere Hens. bedre og bredere. Den er for lang og det Burleske og det Pathetiske vexles uden al Plan og Sammenhæng. Den er imidl. rig paa kvikke Hentydninger, fortræffelige Couplets og virkelig originale Indfald hvorfor den ogsaa gjør megen Lykke. Forfatteren Farcens Prologue og Epilogue seer ved Fantasiens Hjælp sig hensat i det gamle Aars Audientsgemak og her figurerer det gamle Aar, Gjenfærdet af 1848, det gl. Aars Journalister, den skjønne Kunst, Hans Sørensen (det danske Folk.) de fem Stormagter og Schleswig Holstein i en schwarz-roth-golden Kasse. Denne sl.-h. Dukke gives fortrinligt af den lille Price. Rundetaarn kommer ogsaa ind ligesom Gaslygt‹…› i den forrige Farce. Men dette Rundetaarn er ikke morsomt. Efter den lange Epilog slutter Farcen med et stort Tableau. – Udf. var ret god. Foran Farcen blev givet et ægte Casinostykke. «Fra store eller lille Strandstræde» hvor en Hr. Schmidt udmærkede sig ved sit livlige Spil.
3. J. Welhaven hos mig om Aftenen. – 4. Sneeveir og Kaner paa Gaden om Aftenen. – Hornemann og Erslevs Gevinst i Kunstforeningen (Et Billede af Marstrand til 1000 Rbd!). – Gade har i Julen skrevet Allegro og Adagio af en ny Symfoni. Han og Ree spilte 4hdge Valse af Schubert og en Trio for 3 blæs.Instr. (to Oboer og Fagot) af Beethoven. – Bennett. – Nytaarsvisiter hos Halkjærs og Paludans. –
5. Hos Gade med min Sonate-Allegro. Bifald og Opmuntring. G. er altid elskværdig. Jeg træffer ham i Arbeidet med sin nye Symfoni. Men han har dog Tid og Oplagthed for mig. Han laaner mig Partituret til en Haydnsk Symfoni og beder mig forsøge at læse den.
– Jørgen Moes Digte ankomne gj. Boghandelen – Foræring fra Forfatteren. Brev fra Moder og Theodor af 31d. Dec. – Aften hos Halkjærs. –
6. Med Schmidt i Kunstforeningen: Marstrands store Billede fra Ischia (til 1000 Rbd.) Rodes it: Landskaber. Lundes do: Fru Baumanns: Moder med Barnet som sover. – Rupp. Motiv fra Himmelbjerget –(med Middagssol – Hede og Dalen i Baggr.). Friedlænders Matroser. m.m.
– Forgiæves Visit hos Heibergs. – Kellermanns do. hos mig. – Besøgt Fru Kjerulf (Gammelstrand) Middag og Aftens hos Holms. Muntert og behageligt. Frøknerne Malling, især den Ene. – Lt Hagerup. (Mel. af Ossian.)
7. Cigarjomfruen hos Trier. – Middag og Aften hos Paludans. (Karen Anker. Lt Thulstrup.) –
8. Aften hos Fru H. Kjerulf. Fru Owen. (Frøknerne Josephine, Agnes og Polonia.) NB. Admirde Müller. Nørregade 38.
9. Kl. 12 Generalprøve paa Musikforeningens 1ste Symfoni-concert for 1850. (Den lille Winding). (Fru Hartmann er obligeant.): Kl. 7 ½ Concert i Musikforeningen (Fri-Billet.) I Bennett: Ouv. «Die Waldnymphe» Charakter-Ouv. i Mendelssohnsk Stiil; smuk og ret interessant; rig paa Effekter men dog uden den ægte Mendelssohnske Klarhed. – II Hartmann: Romance og Havfruchor af «Undine». Meget smukt og i ædel Stiil. Harpens Acc. til Romancen, af stor Virkning. Jfr. Lehmann sang Romancen ret sødt. – III Mendelssohn: Violinconcert i tre Dele; overordentlig kvik og fin; ganske og aldeles i Instrumentets Aand. Især Finalen fuld af Esprit og Finesse. Udf. med Liv og Varme af Semler, saa ungeschlacht det end var. – IV Beethoven 4de Symfoni i B dur. Adagio e Allegro. – Adagio i Es. – Menuet – Allegro ma non troppo. Gevaltig-frisk og henrivende. Storartet og efterladende et stærkt Indtryk. Fyr og Flamme fra først tilsidst. Kun i Adagioen en Hvilen – men paa engang mild og pathetisk. – (Den lille Casinosal var overfyldt. – Augusta Holm.) –
10. Fædrel.s Artikler mod Berl. (8d. og 9d.).
11. Kellermann til Formiddagskost. Siden hele Dagen hos Holms. –
12. Billet fra Admde Müller. – Besøgt Hostrup om Fmdgn. – Goldschmidt om Tydskland og om Bøghs Farce.
13. Hos Admde Müller, Admde Snedorf – Heidimarks (lagt Kort). Torst. – Middag hos Holms. – Indbudt af Ploug gaar jeg Kl. 9 i Studenterforeningen, hvor den nordiske Høitid dennegang afholdes. Løihed, politiske og andre Omst. truede med at lade Festen gaa ind og det var knapt nok at den kom istand. Istedetfor Skydebanens luftige Sale maatte man imidl nøies med Studentforeningens forrøgede Lokale. Ingen Sangforening var tilstede og Minister Clauson og Grundtvig som havde lovet at komme, meldte Forfald. Madvig var der dog. Maaltidet var tarvelig og Stemningen i Beg. temmelig Kold. Men efter Madvigs vakre Tale og især efter Paludans virkelig kjække og livlige Toast for Broderskabet mel Studenterne fra de tre Riger blev man animeret og tilsidst endog overstadig. Sangene til Toasterne bleve skraalede unisono. Den blæsende Musik var temmelig usel. Efter Sangen for «Mindets Bæger» talte Brix. – Ploug en livlig Tale for den skand. Idee. Cand. Holten for Studenterne og Universiteterne. En Student for Madvig. Madvig for den sande Studenteraand i Foreningen. Prof. Ussing for Kunsten. (Const. Hansen. Rung). Paludan efter Sangen «Hvor herligt er» for Broderskab mel Studenterne. – Ploug for Kvinderne m.m. Vi vare tre Nordmænd tilstæde og vores Skaal blev tømt. Ingen Svensker var der. Men Mantzius extemporerede en saadan til stor Morskab. Efter Bordet dansede man i overgivenhed.
14. Aften hos Admde Müller. Min ford. Elev. – 2de Frøkener Drechsler, fulgt dem ned til Frederiksberg.
16. Middag og Aftens hos P. Halkjærs (Mme Stage og h.s Sang. Fkn Blom. N. Halkjær, Fru Jette.).
17. Theatret. 1ste Opførelse af «Mariotta» Opera i 3 Akter af Gade. Texten efter Scribes «la main du fer» bearb. af C. Borgaard. – Mariotta: Jfr. Lehmann. Carlo. (Barit): Hansen. Jakopo. Schram Prindsen (Ten.) Salertz. Ministeren (Buffo B.): Phister. Hs Gemalinde (h. Sop.) Jfr. Rantzau. – Det første Indtr. var en Skuffelse. Jeg havde ikke kunnet tænke mig en Text af Scribe saa flau. At comp: Musik til en saadan synes at være et utaknemeligt Arbeide; men var det ikke selvvalgt? Musiken hørtes let, flydende, fiint og zart behandlet, deiligt instrumenteret – men en rigtig til Hjertet gaaende Gemytsmusik med klar udpræget Melodi – lunefuldt syngende, spillende – nei det var den ikke. Men jeg vil ikke afsige Dommen endnu. – Den blev modt: med Velvillie og megen Applaus. (Stor Diskurs hos Mini efter Th.)
18. Om Aftenen hos Werlauff. Professoren, Fruen; 2 Herrer (Brødre?). [Parti af Mozarts Kvartetter.] I de sidste Dage for Alvor beg. Partiturstudium. Øvelse i at skrive og læse de fem Nøgler i Part. Choraler. Haydns Sinfonie No. 3 Es. Part. laant af Gade og Klaverudtog (Hummels) af Erslew. —
19. Flyvepost om Gades Opera. – De norske Blade – det norske Theater i Bergen. 1ste Forest. d 2d Jan. Prolog med Chore. Mozarts g moll Symf. Beeths Egmont. Holbergs Den Vægelsindede. Ole Bulls «Sæterbesøg» – Ole Bull Chef og Entreprenør. Vide Chr.posten for 12t Jan. – Studenterfest og Taler af Thue, Daa m fl. – Goldschmidt i «N. og S.» 2 H om Asbjørnsen og Moe. Snefog hele Dagen. Theater: Bryllupsdags Fataliteter; Fru Heibergs aldeles henrivende «Fru Dalberg» og Phisters ikke mindre guddommelige Winge. (Holst. Nielsen. Mme Latcher. Hultman Schneider.) Derefter «Balletten» Søvngængersken mere udtryksfuld og kunstnerisk interess. end Operaen. Jfr Stramboe har Hovedpartiet og er ogsaa her høist gracieus og vederkvægelig. Musiken er af Herold. —
20. Middag hos Holms. – En yderst gemytlig Aften hos Rung. [Om Mme Smidths Stilling her – Om Fru Heiberg den sørgelige Nyhed at hun for sin Svageligheds Skyld maa udholde en Kuur der ei tillader hende at spille i længere Tid.]
21. † Inat døde Oehlenschläger. Podagraen havde slaaet op i Maven. Han fødtes 14. December 1779. – Atter en frugtesløs Visit hos Heibergs. – Besøgt Billedh. Hansen. —
22. Vedvarende streng Kulde. Flere Poster ligge paa Sprogø. Sundisen ligger langt udenfor Trekroner. – Theatret Mariotta. Dennegang var jeg paa det Rene med Texten og bekymrede mig ei om den; jeg kunde derfor lade Musiken virke og den virkede ogsaa saa stærkt. Jeg vil nok fremdeles sige at den ret udprægede Melodi, særl som t ex. hos Weber; ikke her er fremherskende; men jeg vil ikke længer sige at det ingen Gemytsmusik er. Det er mærkværdigt at Gade har kunnet indaande disse dumme Personager saameget Gemyt. Ouv: er eg. kun en Indledning. (En Barkarole og en Tarentelle) Men i 1ste Akt er en Samling af de deiligste Sager. Mariottas ‹…› skjønne Romance og Arie, den derpaa følgende yndige Duo mel hende og Carlo. Carlos’ Arie og den hele Finale (Marschen). – I 2d Akt Prindsessens Arie (Tarentelle) og en Qvintett, der er et decideret Mesterstykke. – Bassduetten mel Ministeren og Schram. Scenen ved Capellet, M.s Arie til Orgelet derindenfor. I 3die Akt. Duetten mellem Ministeren og hs Kone. Trioen og den famøse Qvartett (ganske stille). Aa jo – jeg er dog fornøiet med Gade – han har dog ei skuffet uagtet sin Textforseelse. Han ligner sig i den Friskhed, dette Liv og Lune forenet med Naturlighed, denne udmærkede Instrumentalsats der dog altid seirer over det vokale Element, skj. dette vistnok ei staar saameget tilbage som f Ex Rung meente det. – (Jfr Lehmann synger saa sødt, fuldt og ædelt. Hansen ogsaa. Selv den gnelrende Jfr Rantzau er passabel). – Der er mere Charakteristik i Mariotta end man kunde vente af en slik Text og det er dog Gades Ære alene. –
– Talt med Goldschmidt i Athenæum. – [Bladene om Oehlenschlägers rolige, milde Død.]
23. Pludselig Forandr. i Veiret. Fm -8° til +2. – Aften hos Rungs. (2de Fkr Malling. Fr. Rung. Lobedanz. Ploug.) —
24. Gade spiller hos Erslew flere Fragmenter af Mariotta. – Aften hos Admiralinde Müller.
25. Theatret: Mariotta for 3die Gang. Melodierne trænge mere og mere igjennem og man maa beundre den Rigdom af Skjønheder og originale friske charakteristiske Vendinger i Instrumentationen. Saal. i Qvartetten i 3die Akt og Phisters Arie. Mel. i Finalen i 3d Akt er ogsaa deilig. – (Fru Heiberg i Skuesp:logen.).
26. Oehlenschlägers Begravelse. Jeg slutter mig til Studenterne, der Kl. 10 gaa i Procession fra Stdforeningen til Universitetet hvor Toget opholder sig i Gaarden indtil Kl. 11. Efter Sangerchorene kom vor Procession først ind i Frue Kirke, saa jeg fik god Plads. Men høre Talen (Münster) det kunde jeg dog ikke. Før Talen sang man et Digt af Grundtvig til Musik af Weyse og efter den et ‹…› bekjendt religiøst smukt Digt af den Afdøde til Psalmemelodi. Ved Ligets Udtog spillede Hartmann en ny Sørgemarsch udf af Basuner, der skjønt imponerede dog ei kunde maale sig med hiin Thorvaldsenske. Jeg fulgte med Process til Porten og var saal ei Vidne til det senere Passerede. – (NB Høsts Avertissement!!) – Brevet fra Fru Martensen (!).
27. Hos Holms.
28. Soiree hos Martensen (Puh!!). Fru Lütkens. Frk. Ørsted. Paulli med Frue. Leo Røthe med Frue. Cand Paulsen. Organist Ipsen. (g-moll Symf. af Mozart). Joach. Welhaven. Alvilde Hansteen. (Dissentsen ang. Oehlenschlägers Theater-Sørgefest.)
29. Atter kold Blæst med Snedriv. – Theatret: «Ude og hjemme» Com. i 3 Akter, den samme som hos os kaldes Ægtemanden paa Landet, og som baade Frankrig og Tydskl. jo tilegner sig som Original. Den blev godt spillet men det blev den ogsaa hos os! Ægtemanden udf. af Wiehe, hans Kone Mad Holst. Mama: Md Nielsen. Matthieu (Jesuiten): Rosenkilde. Cesar: Ltn Holst, den galante Enke: Md Hansen, der passer for den Sl: Roller. Derefter Balletten Festen i Albano. der ogsaa, ligesom Napoli, er et smukt Tableau af italiensk Folkeliv. (Md Kellermann. Jfr. Funck).
30. Norske Post. Intet Brev. – Theodor Stipendiet med 200 Sp. (Geografi). – Riis Sæterbesøg. – «Fjeldstuen» af Wergeland og Ole Bull. opf paa det norske Theater i Bergen. – Guerras Beridertroupe. – Rigsdagen aabnet af Kongen. – En ny ital. Primadonna arriveret. Forest: atter begyndte. —
31. Deiligt klart Frostveir. Mod Aften koldere. – Atter Udsigter til Krig. – Concerterne i Leipzig (!!). Partiturstudium, men jammerlige Udsigter med Sonate Allegroen No 2. –
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Halfdan Kjerulfs dagbøker gir et unikt innsyn i Kjerulfs liv og Norges musikkliv og kulturhistorie. Dagboka fra 1850 er den tredje dagboka vi kjenner til. Kjerulf hadde fått statsstipend for å studere i utlandet. På starten av året 1850 var han i København og 12. mars reiste han til Leipzig. Tiden benyttet han til studier, konserter, opera og kunstutstillinger.
Nasjonalbiblioteket ønsker å utgi Halfdan Kjerulfs dagbøker og reisejournaler i sin helhet. Det er bevart 19 dagbøker og 3 reisejournaler. Dagbok 1850 er den tredje utgivelsen i Kjerulf-serien.
NB kilder 5:3
ISBN: 978-82-7965-249-6 (digital utgave, bokselskap.no),
978-82-7965-250-2 (epub), 978-82-7965-251-9 (mobi)
Halfdan Kjerulf var den første store, norske komponisten, men også den første norske komponisten av internasjonalt format. Ved siden av komponeringen virket han som dirigent, klaverlærer, redaktør, journalist og musikk-kritiker i Christiania. Hans virksomhet som journalist, flittig brevskriver og dagbokforfatter gir innblikk i hans liv og samtid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.