Juli

2. «I Zeitungshalle»: Neue Z. f. Musik N^o 31. Volksmelodien v. Weitzmann. (flere norske dbl.) Interessant Musikfeuill af Berlioz i «Debats» f 29 Juni. (100 fr. for hver Feull! – Messe af Duprez – Partiturspilleren Garaudé. Auguste Morels’ famøse Strygekvartett.) Den sorte sangerinde Martinez. Politik. Palmerstons udenl. Politik som fik et Slag i Overhuset, reddedes dog i Underhuset med 46 St.^s Majoritet, og det uagtet R. Peels stærke Angreb. – Spænding i Kjøbenhvn ang: Krig eller Fred. En afsk. Officier Pate slaaer Dronning Victoria med Stok i Ansigtet (!). – Theatret. Boieldieus Hvide Dame for meget stærkt besat Huus. Staaplads i Parterret og trykkende Hede; men man taaler dog endeel for den hvide Dames Skyld selv om hun er nødt til at fremtræde i en Mayers intet mindre end ravissante Personlighed, og selv om man betydelig forulempes af hendes Elskers tydkse Plumphed og latterlige Gestier, samt den forresten virkelig morsomme Diksons extemporerede, høist utidige «Witze». Hovedsagen var nemlig den at den deilige, mønsterværdige Musik blev i det Hele godt udført. Den tørre, hæslige Frl Mayer og den fede philistrøse Hr Reer (George Brown. Coburgsk Hofsanger) sang godt. Mayer er her gammel Bekjendt allerede; Reer var ny. Han har en ret vældig Tenorstemme; kraftig og reen, men lidt smørret og overtydsk nu og da. Gaveston blev prægtig sunget af Hr Salomon. Dikson og Jenny kvikt spillet og sunget af Henry og Günter-Bachmann. Margaretha Fr. Eicke gik an; Choret skj. lidt tyndt, var dog ret flinkt. Annas Arie i 3^die Akt udelodes. —

3. Conservatoristernes Landparti under Hr. Schleinitz.^s Geleide. Normann, B. og Kolb vare dog ei med. – Hos Klemm Klaveerudtoget til Fidelio. – I «Signale» en ganske fornuftig Kritik over Genoveva.

4. Concert i Paulinerkirken af Pauliner Sangforeningen ianl af 25 Aarsdagen siden dens Stiftelse. Under Direktion af Hr Langer og med Assistence af «Singakademie», Gewandh Orchestret og Frl Caroline Mayer. (Entré: Emporkirche 7 ½ ngr) I. 1) Ouv. til Mendelssohns Paulus. 2) Altes Kirchenlied v. B. Klein for Mandschor. 3.) Te Deum af Schicht, Mandschor m Solo-Trio. 4.) Hymne v. Mendelssohn (Hör mein Bitten Herr) for Sopr Solo m. bl Chor og Orchester. En meget smuk og til Hjertet gaaende Composition. Frl Mayer sang Soloen. 5). Cherubinis Requiem for Mandschor m. Orchester. Gevaltigt og mesterligt fra først til sidst. (3 Hoveddele: Kyrie. Dies iræ (!) og Agnus Dei) II. 1) Zweichörige Motette v. Schumann; ny Composition (B dur) Text af Rückert (Verzweifle nicht im Schmerzensthal &c) interessant og fuld af Opsving men svær at udføre hvad ogsaa altfor meget sporedes. Motetten var egent comp. for Chor uden Akkomp. Men det vilde blive for svært, hvorfor da ogsaa Hr Riccius maatte støtte med Orgelet. Schumann dirigerede. 2.) Hymne af J. Otto under Comp.^s egen Ledning. Uhyre lang og temmelig trivial, skj den routinerede Comp for Mandschor mærkedes. 3) Hymne af Fr. Schneider. Ogsaa mindre morsom. I det hele var her formegen Musik; man blev stump til Slut. Og ovenpaa Mendelsohns klare Hymne, Cherubinis klassiske Requiem og Schumanns modernt-interessante Motette var Otto en tynd Karl og Schneider en tør. – Udførelsen var i det Hele god. Denne Sgfg. har Renommé og fortjener den. – Om Aftenen efter Concerten var Festmaaltid m. Sange. Men denne Herlighed var kun for Indbudne. Gade og Schumann giordes ved denne Anl. til Æresmedlemmer. Næste Dag d 5.^te Concert og Bal im Schützenhause, men kun for Medlemmer og Indbudne. Her udføres verdslige Chorsange o. d.

5. Normanns og Bargiels Contubernalskab og Sammencomponeren (B. udgiver sit op. 1 3 Klavierstücke hos Whisthing og op. 2 Impromptu hos Schuberth. – N. kommer snart efter!) – [Normanns prægtige lille Klaveerstykke «à la Schumann».] – Begyndt 4.^st Sats hos Richter. – ‹…› Af de af Bargiel laante Mozarts Qvartetter som nu paa Grund af hans Afreise maa Tilbageleveres har jeg kun giennemspillet de 4 første G dur, D moll, B dur, og Es dur, og lidt af d 5.^te A dur. – Altsaa fra N^o 5–10 staar tilbage at lære at kjende. Den samlede Udgave i eet Bind er udk. hos Heckel i Mannheim – (Bachs Wohltemp. Clavier blev ogsaa lidet benyttet og maa alts. ei glemmes)

6. Bargiel afreist. (Adresse i Berlin: Louisenstrasse 35, 3 Treppen). – I Jean Pauls Titan (et mærkeligt Værk af Genialitet, Sværmeri Menneskekunskab og mangfoldige andre Kundskaber – Vid, Satire, Lyrik i svulmende Mængde, men ogsaa Sværmeri, Sentimentalitet, ikke saa lidt Svulst, Søgt, Barnagtigt, Overdrevet og for os Forældet) staar etsteds Følgende, som jeg citerer af en Grund som jeg selv naturl kjender: – – «Wie das System der Prædestination einige Menschen zur Hölle verurtheilt, sie mögen nachher den Himmel verdienen oder nicht; so nimmt eine Frau den Haß, zu welchem sie jemand einmal verdammte, nicht wieder zurück, es mögen Land und Stadt, Gott, die Jahre und der Person Tugenden dagegen sagen was sie wollen.»

7. Kl 12 afreiste Gade. Wien-Salzburg-München-Pariser-Reisen blev til Intet. «Jeg er s’gu for doven,» sagde han; bumlede her paa det allerbehageligste i en heel Maaned og reiste nu til Halle for derfra med David at besøge Harz – og saa reise den Samme Vei tilbage til Kbhvn nemlig over Wismar. (Ved G. presenteret for Hauptmann. – [Joachim. Rietz. Schleinitz].) – – Spillet med Normann: Schumanns nye 4^h. Kinderstücke (mk. Croatenmarsch, Springbrunnen mfl). Eftm spads. med Normann, Lindholt og de tre Brødre Magnus (Handelsschüler fra Götheborg) til Schleusig og Schockau (zum Reichsverweser!). – – Politik: Fredsafslutning (af 2. juli) mel. Danmark og Preussen; endnu ei ratificeret. – Robert Peel †. —

9. I Theatret Aubers «La Muette» for fuldt Huus og i svær Trængsel. Operaen var noget forkortet uden dog at noget væsentligt udelodes. Udførelsen lod imidl. meget tilbage at ønske. Orchestret overdøvede det tyndt besatte Chor med sin Blik- og Trommelarm; dertil kom oftere Mangel paa Præcision og Sammenhold. Det sceniske Udstyr var ikke meget bedre end hos os (!) og Balletten var jammerlig nok. Det stod da tilbage at Hovedpartiernes Udf. kunde tilfredsstille. Men ogsaa dette kun tildeels: Fenella var bedst repræsenteret og dog har Günther-Bachmann ei den dertil fornødne mimiske Begavelse. Hun er en flink, ret interessant Fenella; men ingen ægte kunstnerisk. Reer har, som før sagt, en dygtig Tenor, men synger ofte ubehageligt tydsk-maniereret og spiller som en Hanswurst; hans Masaniello var dog mindre ridikül end hans George Brown. Elvira Frl Mayer er den gamle, nu velbekjendte Caroline Mayer. Sikker, musikfast, routineret; med et dramatisk, i Regelen vel opfattet Foredrag – og dog egentlig mere en god Sangmaskine end et syngende Menneske. Hun sang sin grandiose Arie fortræffeligt – og dog manglede det Bedste – Sangens Sødhed, Tonens Rundhed og Fylde; Pragt og Ynde, Korrekthed og Behagelighed forenet. Alfonso: Henry og Pietro, Brassin giorde deres Bedste. – Jeg mener at Leipzigs Theater maatte kunne give et Værk som den Stumme bedre og værdigere end Tilfældet var; men dertil behøvedes rigtignok en heel Deel Extra-Chorister og nogle hundrede Thaler anvendt paa Sceneriet. Der er et Liv og en kraft ^Varme i Sujettet som Auber i sin Musik med et forbausende Talent har forstaaet at giøre saa betydningsfuldt og gribende. Men her maa skjønne Tableauer til. Auber har medrette regnet herpaa; da først faar hans lidenskabelige Musik sin rette Glød. Orchestret var flinkt som sædvanligt, men hørtes dog nu og da noget rapplende. Musiken er rigtignok overmaade svær. – – I et af de seneste N^o af Augsb. Allg. Z. læste jeg idag hos Döderlein en meget skarp Kritik over Schumanns Genoveva. Meget af dette var ganske min egen Mening. Kun gaar Forf. noget for strengt og uoverlagt afsted naar han ogsaa vil antaste S.^s Genialitet ialmindelighed. —

11. Koldt i flere Dage, og i de sidste to Regnskyl. – De tydske Blade skjænde paa Preussen form: Freden med Danmark. Slesvigerne selv tale med stor Mund og sentimentale Udraab og spørge om de tydske Brødre nu uvirksomme kunne see paa sine slesvigske Brødres Kamp for Liv og Ære og Uafhængighed. Fredsartikl og Protokollen ere nu meddeelte i Bladene. Man mener at Fiendtlighederne ville begynde strax efter d. 15.^de – En gal Mands Attentat paa Louis Napoleon. – (D 4.^de Jenny Lind synger i Bremen.) – – Det sidste Hefte af «Grenzboten» en kort Fremstilling af Omvæltningen i Kjøbenhavn i Marts 1848. —

13. Tydsk Svulst ianl af den forestaaende Krig i Slesvig. Megen Bevægelse i Bladene; men betydelig mindre i Virkeligheden. Idetm. her i Leipzig taler man endnu kun en passant og ganske nykternt om Preussens Verrath og Tydsklands Ære og om Slesvig-Holsteins forestaaende glorværdige Kamp for sin Existents. Mærkværdige Overdrivelser i Bladene ang. en dansk-russisk Alliance og ang. Londonerprotokollen om Arvefølgen. – Charles Lewers: Harry Lorrequer. – Igaar i Theatret en god Opf. af Boieldieus Johan af Paris. «Abfui». – I Thomaskirken Motette af S. Bach og Offertorium af Hauptmann.

14. Kolb afreist. – I Theatret: Boieldieus «Jean de Paris». Ogsaa saa heelt igjennem prægtig, gracieus, sødt og lifligt klingende, simpel, sand dramatisk Musik. Maaskee er Johan af Paris end mere klassisk formet end den modernere hvide Dame. Deilig er Finalen i 1^ste Akt med Prindsessens pragtfulde Arie. Fremdeles Pagens Arie. Johans d^o. Troubadoursangen i 2.^d Akt osv. Alt er smukt her. Texten er ogsaa morsom. Udf. var i det Hele god. Johan af Paris (Henrik af Navarra) Hr Reer. Prindsessen: Frl Mayer. Senechallen: Hr Bost. Værten: Hr Stürmer. Hans Datter: Frl Hennig. Pagen: M.^d Günther-Bachmann. —

15. Med sex Svenskere (3 Magnus, Normann, Lindhult og Mag. Strømberg fra Ørebro) i Gohlis; beseet Schillers Huus. – (Min Lærer Richter en wüthender Schleswig-Holsteiner.). –

17. Brev af 13.^d fra Moder og Axel og Afskrift af et Brev fra Theodor (Reikjavik d 4 Juni. Afreise fra Kbhvn d 7^d Mai. Ankommet til Island d 1^e Juni.). – Kathinka K. forlovet med W. Erichsen. – Et Slags Satisfaktion i den G^ske Affære. —

18–26. Harzreise. (9 Dage: Udg: i alt 17 Th 5 ½ sg.)

18.Torsd. d. 18.^e i klart Solskin Kl 6 ½ om Morgenen paa Jernbanen til Halle og Köthen. Herfra paa Bibanen til Bernburg der har et gammelt paa en Høide liggende prægtigt og malerisk Slot. (Paa tredie Pl. til Köthen 22 ½ sgr. og derfra til Bernburg 10 sgr.) I trykkende Hede med Personposten til Ermsleben* (*koster 20 sgr.), en Dorf i det Preussiske, et Par Stunden S.V. for Aschersleben. Reiseselskabet var ikke meget interessant. Jeg giorde imidl her Bekjendskab med Musikdirektør Riccius, der gik af ved Aschersleben for derfra at besøge Ballenstedt (Anhalt Bembs. Residents) og Alexisbad. I Ermsleben forlod jeg Diligencen og efter en kort Times Ophold i et miserabelt Dorfschenke begyndte jeg min Fodreise til Harz. Heden var utaalelig men i det vide Landskab havde jeg Falkenstein for mig og Udsigten til smukke Egne med Høiderne og Skove. Meissdorf ligger ved Indgangen til Selkethal og tager sig ret yndigt ud ved den friske lille Strøm omringet af Løvskov og frodige Enge. Her ligger ogsaa Grev Asserburgs anseelige Herregods og Begravelsescapel. Ifølge min Reisebog* (Harz in der Brusttasche) *hvis Anvisninger jeg dog umuligt senere gad følge]forlader jeg Chausseen ‹…› og vandrer i Dalbunden til henimod Papirmøllen. Chausseen fører opad langs Bøge- og Egeskoven, danner en prægtig Bro og holder atter nedad, der hvor Fodstierne føre op til Falkenstein. (Man kan da ogsaa kjøre lige op til Borgen.) – Veien fra Ermsleben er et Par Stunden og Bestigningen er ikke svær. Borgens Beliggenhed er virkelig romantisk, dertil dens gamle, forfaldne Udseende, dens prægtige Taarn og gevaltige Mure. Jeg kom derop Kl. 5 om E.m. – Borgen eies af Grev Assenburg-Meissdorf, en Sidegren af den Falkensteinske–^Asseburgske Stamme. Den blev sands. allerede bygget under Keiser Henrik IV og omtales førstegang i et Dokument fra 1118. Greverne af Asseburg fik Borgen henimod Midten af det 15.^d Aarh^d. –. De vare gode Protestanter; og det hedder at selve Luther besøgte ^{Een af} dem. I Trediveaarskrigen spiller Falkenstein ogsaa en Rolle. Siden Slottet kom til Meissdorferne er det ikke beboet men besøges kun nu og da. 1839 var dér et stort Fyrstebesøg med tilhørende Jagt. Borgens Rum ere nu deels Restauration med Sovekamre; deels grevelige Privatrum. – Den store Sal er ^dog offentlig. Udsigten er trang, men netop derfor smuk. Selkedalen ligger for vor Fod, og rundt ‹…› ^omkring, disse deilige tydske ‘Wälder’. Det vrimlede af Giæster deroppe; og jeg giorde snart Bekjendskab, fornemmelig med en Galning der havde drukket vel meget Øl og derfor var vel meget fidel. Han var Student fra Heidelberg, Geolog og Literat paa engang; kom direkte fra la bella Italia. Med ham var en Økonom fra Ermsleben der dog ‹…› ‹…› fortrak. – Solnedgangen var smuk og Aftenen ret mild. En Flok Studenter (senere befandtes de at være blot Gymnasiaster) befolkede Salen og der bumledes til seent – mod 12. Jeg sov selv 4.^d i et Kammer, der havde den aller deiligste Udsigt mod Østen. –

d. 19.^d Fredag. Solopgangen var deilig. Senere sov jeg ind og vaagnede først mod 8. Det tyknede og jeg blev af min «Geolog» overtalt til at vente paa bedre Veir. Nu besaaes Borgens Indre*⁾, der har mere ret mærkværdigt. Udsigten fra de farvede Ruder var fortryllende. Værtens Datter, en smuk ung Pige, viste os om. Et nyt Bekj. giordes nu i en Philister fra Ballenstedt. Han og Geologen drak omkap og da vi endelig trods Regnen maatte opbryde gave disse to Herrer de kosteligste Scener til Priis. Philisteren Først forsøgte Philist. at stjæle sig bort, men han blev opdaget strax udenfor Borgen sødt slumrende under et Træ. Han var dog altfor fuld og blev abandonneret nede i Dalen. Jeg vandrede videre under den øldrukne literære Geologs Veiledning. Det regnede ^{den hele Tid}; men Dalen var dog saa deilig og mit Bekj: amuserede mig. Kl var vel 1 om E.m. da vi forlod Falkenstein. Vi vandrede langs Elven, havde Meissberg paa vor Høire, og kom efter halvanden Times Gang til en Mølle, hvor jeg drak Melk og min Literat Kummel, som dog for størstedelen faldt paa Gulvet – og Glasset slog han istykker. Vor ^Opvarterske var en saa smuk _{ung, sød, tilsyneladende ufordærvet} Müllerin at det sandelig var en vanskelig Sag at komme derfra. Skoven med dens Ege og Bøge, Møllene i Dalen og Pigen i Møllen, alt dette var saa tydsk-lyrisk; jeg havde læst derom saa ofte og var glad stemt ved endelig at faa det at see forenet. Min Ledsager var ^dog Dissonantsen i denne Fryd. – Han var nu ikke alene Geolog (dette var han dog kun som Dilettant!) men ogsaa Jurist; men alleregentligst var han Literat og angehender Schriftsteller, der paa Falkenstein og i Omegnen giorde Studier til en Novelle! – Jeg troede ikke alt dette men jeg troede dog det Hovedsagelige. – Vi kom til Mägdesprung ^{(store Jernstøberier)} og det regnede endnu. Jeg opgav da Alexisbad siden min Begleiter endelig vilde til Suderode. Jeg fik nu hans Navn at vide og han mit. Hr Rogge altsaa; Literat aus Heidelberg – geboren in Magdeburg. – Prægtig Skovsti ^var Skovveien over Försterhaus til Gernrode, der ligger ved Foden af en Høi hvorfra en vid Udsigt haves over Hoveddalen i Unterharz med Stæderne Quedlingburg, Ballenstedt og Halberstadt. Stufenberg forbi; kort Rast i Gernrode hvor jeg henter min Vadsæk der var gaaet forud med en Postillon. *⁾ Taarnet besteget. – Senere besaaes de ydre Omgivelser; Murene, Brønden, Ruinerne. De nye Anlæg. Capellet saa jeg ikke.
I Aftenskumringen fra Gernrode langs Skovkanten til det yndigt liggende Badested Suderode. Paa Veien bliver Rogge betænkelig interessant. Han har ogsaa været i Grækenland! Han har en Ven i Rusland og vil derfra maaskee giøre en Afstikker til «Norwegen». – Men i Suderode kom Opklaringen. Dér vare to Gasthöfe. Han Pladsen var optaget ^{af Badegjæster} men det lykkedes ^endelig at skaffe os et Herberge, dog hver i sin Gasthof. – Min Vært og hans Madame vare de venligste gemytligste Folk. Da Rogge var gaaet til sit Kvarteer fortalte de mig hvorl det egenlig med ham hang sammen. Rogge var et Skræderbarn fra Quedlingburg og gik endnu paa Skolen der; riktignok i Prima men det havde holdt haardt at faa ham saa vidt. Forresten var Karlen ikke dum og havde lært mangt og meget. Værtens Søn var hans Klassekammerat. Denne Person var netop hjemme hos Forældrene og nu forstod man da hvorfor Hr R. saa hastigt ilede bort. – [Af min Værtinde fik jeg paa Forespørgsel om Marie Oppermann den Efterr. at hun nylig var bl. forlovet med en brav, ikke ganske ung Ritmeister v. Carlowitz. – Søsteren Fr v. Kienitz var død for flere Aar siden]. —

– d:20.^e Lørdag. Veiret ugunstigt. Jeg venter paa klar Luft for at gaa til Victorshöhe og bliver kvar i Suderode til over Middag. (Brøndgiæsterne, – den vakre Jæger; – Geheimeraad Krause fra Halberstadt, bereist i Rusland, Sverige og Norge; en mærkelig «hager» Person med et klogt Ansigt. Han reiste med en Fransk‹…›^mand, der var en Bekj. af Bernadotte; besøgte med ham Stockholm; gik over Lapland til Finmarken og gj Norland og Trondhj. og Oplandet til Xania. Det var i 1839. Manden var for vel underrettet og iøvrigt for nobel til at være en ny Hr Rogge. – Middag ved Table d’hôte. – Efter-Midd. fremdeles regnfuld. Victorshöhe maa opgives. (Gymnasiasterne fra Halberstadt. – Læreren med sine to unge Elever paa Reise – Sidste Glimt af og Afsked med den nu noget betuttede Hr Rogge. –) I mildt Regn om E.m. gj Skoven til Stecklenburg og Lauenburg (Ruin; historisk navnkundig som de fleste heromkring). Hr Schmidts, den gamle Invalids Restauration et Par Skridt fra Borgruinen. – Ingen klar Udsigt. – Schmidt har en dygtig Perial men kan desuagtet ganske godt klare for sig. En ret skjægget, forvittret Karl! – Jeg faaer en lille Dreng til Fører for paa en Gjenvei gj Bjergskoven at naa Chausseen til Thale. Det synes bestemt at jeg skal holde mig i Dalen, thi naar Høiderne skulle bestiges er Veiret imod. Saal maa ogsaa Georgshöhe opgives. – Nu – jeg opgiver gierne disse Udsigter. Skoven og Dalen er mig kjærere. En Normand har seet nok af Bjerge, fjernt og nær. – Min lille Fører er opvakt og flink; vi bore os gj det vaade Krat og ere snart paa Chausseen hvor jeg for lader ham gaa. Til Thale i Mørkningen. Dalen faar megen Lighed med et norskt Landskab. ^{En Dalbund med en rask Elv (Boden).} Granbevoxede Aaser og smaa Sidedale. (Interessante Punkter: Quedlingburg ^{med dens Slot og Taarne} – Teufelsmauer – Gegensteine – Neinstädt – Hoppelberg – Georgshöhe m m.) – I Thale træffer jeg samlede flere Reisende som jeg de foregaaende Dager har seet. Vi blive snart kjendte; men jeg er for træt til at drikke Øl med dem. (2 Oekonomer, hvoraf den Ene, Rogges forhenv. Skolekammerat, David kaldet skj. hans egentlige Navn er Damsköhler, er en vakker, tækkelig Karl, lystig og ung. – 2 Gymnasiaster – 2 Handelsschüler fra Magdeburg: Schmidt og Raff^mmelberg.*) Værtshuset er noget ungemüthlich men Æggekagen og Ølsuppen smage fortræffelig og jeg sover deiligt i den i Salen improviserede Seng. — *)Endvidere «Læreren» med de to unge Elever. Fremd: to vandrende Müllere fra Mecklenburg, ialt 12 Personer.

21. (Søndag). Fra Thale over Rosstrappe og gj Bodethal – Blechhütte – Hubertusbad – Kattenstedt – Blankenburg. Hidtil var Alt saa mildt i Landskabet: selv Falkenstein saa imposant det ligger, virker dog mildt med sine Løvskove. Denne Dag bød derimod Enkeltheder af en vildere Natur; og havde jeg her haft den tilbørlige Portion af brusende Vande i Landskabet kunde jeg i flere Momenter troe mig hensat i en norsk Natur. – Vi vandrede 9 Mand stærk fra Thale om Formidd (Læreren med sine 2 blev igien) Langs den rivende Bode et Stykke i Dalen; saa stærkt opad til Bülows- og Eckartshöhe og derfra til den ganske mærkværdige Klippe Rosstrappe. Udsigten her ned i det trange Daldyb – eller Svælg er værd at see. Man fristes til at tænke paa lignende Situationer i Bergens Stift, hvor imidl alt er mere storartet omendskj. selve Klippeformationerne der sjeldent ere saa sælsomme som disse i Bodethal. Brat Nedstigning til Elven og «Teufelsbrücke» som imidl ikke har meget forfærdeligt ved sig. Her skryder atter Tydskeren af en Bagatel. Teufelsbrücke er det mindst diaboliske i det Hele. Det skulde da være Bodekessels «unergründliche Tiefe» – men her maa Fantasien stærkt kaldes tilhjælp. Nu – det Prægtige her er Fjeldformerne rundt om; det trange Daldyb; den stærke Modsætning mellem den forrige Mildhed og denne Vildhed. Restauration a. d. Jungfernbrücke. ^Der «Bischoff» og det ligeoverforliggende Fjeld «Tanzplatz» og «La Vières Höhe.» (Tanzplatz med de 1100 Trappetrin besøgte jeg ikke. Naar man kommer direkte fra Georgshöhe tager man til Tanzplatz forinden man kommer til Bodekessel og Rosstrappe). – Det prægtige Klippeprospekt ved Waldkater, hvor man egentl bedst seer den hele Sammenstilling. – Under hele denne temmel besværlige Vandring, (der dog lettes ved de mange Restaurationer, her findes) var Veiret regnfuldt og ialf. overskyet. Vi kom nu Waldkater forbi gj Hubertusbad og Blechhütte og tog en Fodsti langs Skovkanten for at naae ‹…› betids til Blankenburg. Solen brød gj. Skyerne da vi efter en behagelig Vandring langs Skoven og over Enge naaede Kattenstedt, hvorfra vi paa Chausseen havde et lille kort Stykke til Blankenburg. Egnen her er malerisk og blev det end mere ved Belysningen. Her har man ^{Begyndelsen af} den mærkelige Fjeldkjæde Teufelsmauer lige for sig; denne Deel kaldes Heidelberg – den strækker sig som en smal Bjergryg til mod Quedlingsburg og fortaber sig lidt efter lidt til den ved Gagensteine ha ^faaer en glimerende Slutsteen. P‹…› Prægtigt ligger ogsaa Blankenburgs Slot, et Jagtslot ^{med en stor Dyrehave} som hyppig besøges af Hert. af Braunschweig. – Aftenen var vidunderlig frisk og skjøn – i Blankenburg var «Freischiessen», Dands og ^{Fyrværkeri og} Commers. Mine unge Ledsagere dandsede og courtiserede og jeg var ogsaa med, skj jeg hverken dandsede eller courtiserede, men dog om med de andre var «höllisch gemüthlich». Nattekvarteeret gik an; var just ei extra. – (NB. Hr David og Damerne – især hun med den røde Kjole!)

22. Mandag. Deiligt Veir og en prægtig Dag. (Blankenburg – Elbingerode) Alle Mand ud til «Grossvater», en Udsigt paa Heidelberg. Herfra sees godt Regenstein. Videre til Slottet, hvis Interieur vi besaae, mod Hver at erlægge et 4 gr. Stykke. – Blankenburgs Slot er gammelt og allerede paa Carl d. Stores Tid nævnes en Blankenburgergreve som En af ‹…› de faldne Sachserhøvdinge. Carl gav Borgen til en Franker. 1546 ødelagdes Slottet for en betydelig Deel ved paasat Ildebrand. 1599 blev Borgen hertug. brunsvigsk Lehn. Wallenstein lod den beskyde i 30 Aarskrigen. 1707 blev B. ophøiet til et Fyrstendømme. Ludvig Rudolf byggede den nye Kirke. Castellanen fortalte at Maria Theresia i sin Barndom tilbragte længere Tid paa dette Slot og viiste os ogsaa hendes Værelse der ganske vedligeholdes i den Tids Costume. Interessante ere de ikke faa Familieportraits, her forefindes af Brunsvigerhuset. – Fremfor alle Catharina d 2.^d af Rusland og Maria Theresia i flere Udgaver Fremd. Hert. af Brunsvig-Oels. (Katharina I af Rusl. m.m.fl.) Enkelte andre Billeder fandtes ogsaa her af Værdi. I den ugifte nuregj. Hert.^s Sovekammer en Titiansk Venus ganske herlig; mon om det virkelig er en Titian? – En v.d. Werft – en god Copi af Battonis Magdalena. Et Par Rubens – A. Dürer – Cranach – Q v. Messis. (Særl: Rubens: Satyr og Nymphe, Cranach: Herz. Ernst der Bekenner, A. Dürers Portrait.) En Correggio (?) Susanna i Badet. – Af nyere Kunstnere et prægtigt Billede af Schröder (Brautheimführung,) A. Teichs: Inkvisitionsscene. D.^o Der Ritter u. seine Geliebte, m.m. Bl Rummene var især prægtig en Sal med Erker og skjøn ^{hvorfra den skjønneste} Udsigt. Vestibulen med gl. Rustninger. – Spisesalen – den store Sal med flere Statuer bl. A. en god Copi af Th.^s Venus og Canovas d^o. En Thorvaldsens Miniat. af en hvilende Nymfe o.s.v. – Theatret. – Stalden med de mange Raceheste (især Titan og Don Juan). – Nu gik vi gj. Thiergarten til det nærliggende Bjerg Ziegenkopf hvorfra den hele Dal beskues. Det nærligg. Regenstein – en gevaltig Borgruin, Stamslot for de mægtige Grever af Reinstein. (NB. Hert. af Brunsvig havde netop f. 1 Par Dage siden forladt Blankenburg for at reise til Italien.) – Ud paa Efterm forlod David ^Damsköhler os med sine tre Kammerater og vi vare nu tilbage 5. De to Mecklenburgere (hvoraf den Ene, Röpel, en rask, flink, fidel Karl der havde nogen Skoledannelse; de havde Begge reist rundt om i Tydskl i 3 hele Md^r), de to Kjøbmænd og jeg. – Gj. tæt Skov (tildeels Løvskov) til Hüttenrode og derfra et Stykke paa Chausseen der fører til Rübeland. Mit Selskab var ganske behageligt, skj. der blev vel meget sunget og fløitet til svær Ørepine. Item vare mine unge Handelsmænd, trods al Lystighed, dog noget philistrøse. Vi kom nu atter ud af Chausseen, men paa en aaben Mark der hælder sig ned mod Bodedalen som her atter kom frem. Udsigten her mod Brocken og Oberharzaasene prægtigt belyste af Solen der seirede i Kampen med et Uveir, fandt jeg høist fortryllende. Linierne vare maleriske og Mellemgrunden høist yppig og afvexlende. Nede i Dalen laae die Marmormühle ganske allerkjærest: ganske norsk; Elven og Granskoven og den trange Dal. Broen er ogsaa værd at see. ½ Times Vei derfra kom vi til Rübeland (brunsv. Jernværk af megen Betydning.) Her ere de berømte Huler, Baumanns- og Bielshöhle hvoraf vi besaae den første. (En temmelig besværlig Affære; dog interessant formed dens store Omfang og mærkelige Drypstensformationer). Gasthof z. gold. Löwen. – Aftenvandring i klar, kølig Luft til Elbingerode. Godt Nattekvarteer og god Aftensmad hos Frau Fischer. —

23. Tirsdag. (Til Brocken) Chaussee fra Elvingerode til Werningerode tildeels gj Naaleskov. – Wernigerode med sit grevelige, høist navnkundige høit beliggende Slot og sin prægtige Beliggenhed ved Harzbjergets Fod. – Slottet er meget gammelt; Wernigeroder kæmpede med Wittekind mod Carl d Store; senere drev Flere af dem det ædle Røverhaandværk. Nu eies Slottet af Grev Stolberg-Wernigerode. Det ligger 400 F. over Staden, har et pragtfuldt Orangeri og en stor Dyrehave. (De to smukke Smaapiger med Bær – ‹…› Hinden og de mange Dammhirsche.) Afsted Kl. 1 ½ med Fører til Brocken. (En Wernigerode-«Løve» geleider os til die steinerne Renne.) Smuk Vei i Dalen og op til die «steinerne Renne» som for en Normand imidl er noget ganske ordinært. Besværlig og udmattende Opstigning – den medtog 5 Timer! – men Brocken er ei saamegen Møie værd! Man er vistnok 3600 F over Havet og Panoramet deroppe er vistnok meget vidt og frit – men det er ogsaa det Hele. Man seer en Mængde Smaating af Høider og Dale og Byer og Flekker rundt om sig og faar at vide at man kan see saa og saa langt i Ø- i S- i N- i V – men maleriskt er det ikke. Solnedgangen var det beste; men man behøver ei at gaa op til Bloksbjerg for at see den. Hvad der lønnede Møien var imidl Livet deroppe. Huset var fuldt besat. Kun Faa fik Værelser med Senge. 24 Mand maatte indkvarteres som Heste i en Stald, ja meget værre – vi laa i to Rækker med Benene mod hinanden ^{og Hovederne mod Væggen}, paa haarde Madrasser. Men her gaves Spas! Søvn tænkte kun Faa paa; de adstadigste bleve de Galeste; man opførte Hexedandse, Processioner af Nonner, Ulvesvælgshylet i Jægerbruden, og dertil hundrede Specialforestillinger i Fugle- Hunde- Katte- Faare- og d.^s Musik. ^{En Hovedrolle spillede en Referendar fra Berlin – 2 Hollændere – min Kammerat Rammelberg vare ogsaa virksom}. Endelig udmattedes man over Midnat og fik en daarlig Søvn til ½ Time før Solopgang – da purredes vi; maatte ud i den kolde Luft og fryse og vente paa Solen som narrede os da den i al Magelighed gik op bag en Sky. – Maden var god men dyr. ^{Aftensmaaltid ved Table d’hote: Suppe, godt Kød med Gemüse; en Fl. Laubenheimer}. Udsigten til at faa en Forkjølelse paa Halsen ^var den aller sandsynligste – Touren kostede Sved og Penge – og hvad havde vi haft for det Hele hvis vi ikke selv havde været saa fornuftige at slaa os Galne? – Det var altsaa Brocken! Vide Reisebogen forøvrigt. Brocken«straussen» fik jeg ogsaa og betalte mine «zwei gute» derfor.

24. Onsdag. (Ilsethal. – Ilsenburg. – til Harzburg – og Braunschweig.) Morgenen var smuk skj. ei ganske klar. Dagen tegnede til at blive hed og blev det ogsaa skjønt den endte med Regn. Nedstigningen skeete uden Fører. Det gik nu ad den modsatte Kant ned mod Ilsedalen. Efter 1 Times Marsch stærkt nedad kom vi paa Chausseen. Ilsethal er ganske romantisk og hører til det bedste jeg i Harz har seet. Skoven er i Beg. Naal; senere tæt, rig og frodig Løvskov. Ilsen er vel ingen brusende nordisk Elv men den rinder dog med Fart, risler lifligt til Fuglesangen og danner ogsaa flere smaa Vandfald som Tydskerne naturl giøre svært Væsen af. Aldeles prægtigt kneiser Ilsenstein og jeg foretrækker at see den nedenfra og bryder mig slet ikke om at klavre derop. Klippeformen er høist charakteristisk og tager sig majestætisk ud fra Chausseen, hvor jeg saa den i den herligste Solbelysning gj. en For- og Mellemgrund af den yppigste Skov. Paa Toppen af Klippen staar et høit Kors som Grev Anton af Wernigerode i 1814 lod reise til Minde om nogle i Krigen mod Napoleon faldne Kamerater. Ilsenburg ligger ved Udgangen af Dalen ved Bjergets Fod. Vi naaede den efter 3 Timers Marsch. Beliggenh. er deilig form. Floden, Skoven og de omgivende Harzbjerge. (To Slotte, ikke meget, fremragende, Burg og Marienhof og flere Jernhytter). Værtshuus «z. rothen Forellen». – Over Middag videre først paa en Skovsti til Eckernkrug hvor et Uveir nødte os til at vente! Her var Tykmelk at faa. Vi vare blot 3, d. tvende Magdeburgere og jeg. Læreren og hans Schülere havde forladt os i Ilsenburg (dem traf vi nemlig igjen paa Brocken) og de to Müllere vare gangne iforveien til Neustädt. Fra Eckernburg af havde vi Chausseevei, men gj den herligste Skov. Deilig er Dalen ved Harzburg som vi havde paa vor Venstre da vi nærmede os Neustadt hvor Banen til Wolfenbüttel begynder. Aasene ere her rundt om saa rigt grønklædte, tildeels med Bøg og Eg. Fra Harzburgs Fod i Retningen mod den gamle Bjergstad Goslar gaaer Ockerdalen i nordvest. Harzburg besteg vi ikke. Et svært Uveir trak op og vi kom netop an i Neustadt i Værtshuset da Regnskyllet begyndte. Harzburg ligger smukt og høit men har nu næsten ingen Ruiner mere. Borgen som der laae er uhyre gammel, man sige at allerede Cæsar lod et Castel der opbygge. Den spiller Rolle i Sachserkrigene i det 11.^te Aarh: og ødelagdes af Sachserne 1076. Keiser Frederik I opbyggede den igien; kom i 1265 til en Wernigerode og senere til Otto den Onde af Braunschweig. Den havde nu forskjellige Skjæbne; blev Røverborg, kom atter til Braunschweig; erobredes af Goslarerne o s.v. I Midten af det 17.^d Aarh. blev den atter ødelagt. Kun Slotskapellet blev staaende. Men som sagt nu er kun Antydninger tilbage. (Den vandrende Haandværksbursch paa Veien – han havde været i Amerika flere Gange som Skibsstewart og var vidtbereist. – Silhouettøren fra Leipzig; den lille prægtige Dreng med sit yderst opvakte Væsen –) Vi fandt i Neustadt vore Müllere igjen; en Gymnasiast slog sig til os og Kl 8 ½ tog vi med Banetoget over Wolfenbüttel til Braunschweig; og saal var nu den egentl Harzreise endt. Den lange Eftm i det slette Veir tilbragtes temmel langweiligt i Neustadts Værtshuus «z. Lindenhof» og vi vare glade da vi kom til at dampe afsted. I Wagonen gik det lystigt til. 2^de tvivlsomme Mamseller bidroge dertil. Kl halv 11 kom vi til den famose Banegaard i Braunschweig og fik et godt Kvarteer og et prægtig Aftensmaaltid med Viine hos Frühling i St. Bremen. (I Neustadt læste jeg i Aviserne om det første Engagement mel de Danske og S.-Holstenerne. «Holger Danske» og «Bonies»)

25. (Torsdag.) I Braunschweig gik Choleraen allerede i længere Tid og var for Tiden betænkelig nok. Man kunde see og høre det paa Alt. – Veiret var smukt; vi spadserede paa Promenaderne og tabte Tid ved at søge efter Punkter som vi dog kun tildeels fandt. Promenaderne ere rige og rigere end Leipzigs. – Fürstengarten er ganske prægtig; ligesaa det store og elegante Residentsslot med Schlossgarten. Banegaarden er en Pragtbygning af 1^ste Rang. I Udkanterne af Byen findes moderne elegante Privathuse men selve Staden er gammel og trang og ‹…› styg. Mærkelig ved sin Ælde er dog Domen i Altstadt og det nærliggende Raadhus. Mærkeligt var ogsaa de mange særdeles smukke Fruentimmer hvorsomhelst man vendte sig. – Middag i Hotellet. Efterm. ud ad Assethor til Holz Kaffeegarten. Den smukke Udsigt fra Windmühlerhöhe, en kunstig Opfyldning ved Assethor, endnu ufærdig. Her seer man Staden med dens Taarne omringet af lutter Park og Hauger. Kort udenfor ligger Lystslottet Richmond (egentl 2 Slotte) i en smuk Park, og i det Fjerne har man Brocken og Harzbjergene. – Kl 4 ½ tog jeg med Schmidt og Rammelberg paa Banen til Magdeburg. De to Müllere gik til Hannover for derfra at tage til Hjemmet (Gadebusch). – Det var et Güterzug og det gik derfor betænkeligt langsomt. Vi vare yderst faa Passagerer til Aschersleben men derfra mange nok til Magdeburg. Veiret var deiligt og ved Ankomsten i Magdeburg skinnede Elben i Maaneglandsen. Vi ankom Kl. 9 ½. Jeg tog ind i Stadt Leipzig i Nærh. af Banegaarden.

26. Fredag. Magdeburg overraskede mig. Det er en stor Stad omringet af ganske majestætiske Fæstningsværker. Herligt kneiser den prægtige brømte Dom hvis Omgivelser ogsaa ere interessante. Staden har flere høie, gamle Taarne og mellem de gammelmodige anseelige Bygninger findes ogsaa flere elegante moderne. Omegnen er flad og bar; men Elben opfrisker Landskabet. – Kl. 8 ½ om Morgenen hentede Rammelberg mig for at føre mig om i Staden. Først spadserede vi paa Fæstningsvolden og havde derfra allerede god Udsigt over Værkerne og den brede Elbstrøm (Cassematterne – Citadellet – Friederichstadt – Badeanstalten – Commandantboligen – Retslokalet o.s v. Men fremf. alt Kirkerne og forrest bl dem den herlige beundringsværdige Dom.) Vi kom nu til Stadens Hovedgade Breiter Weg der er ganske anseelig. Jeg gik op med R. til hans Bolig. Familien var bortreist og vi vare Herrer i Huset. (Det irmlerske Flügel – det ital. Billede af Flamm – Frokost og Rhinskviin.) Kl 11 ½ i Domen. [Castellanen og hs Kone. Kreuzgangen – Domens simple, gotisk-byzantinske Indre; stort og gribende. Storchoret ^{med Glasmalerierne}; det 2^d Chor med de farvede Ruder. Marmoralterstenen. Marmordøbefonden. De mange udskaarne Billeder og prægtige Reliefs. Herlige Buer – kunstige, prægtige Capiteler og Karyatider. Biskop Ernsts Gravmæle – Tillys Hjelm og Handsker og Sværd og Pistoler m.m.m.] Hovedintr. af denne Dom i dens Ydre og Indre var mægtigt og gribende i høieste Grad. Alt er her færdigt; meget simplere end Cölnerdomen men mere harmonisk for Øiet. Organist Ritter sad ved Orgelet og indstuderede en Fuge. – Taarnet besteges til Slut. – Udsigten derfra. – Nede paa Pladsen spillede det 32^e Reg. Musikcorps. Jeg spiste ingen Middag og tog Kl 2 Farvel med Rammelberg og Schmidt og tilbragte Tiden til Kl 5 tildeels i Theaterconditoriet hvor man har et ualm godt Udvalg af Tidender og illustr. Blade. (N. Z. für Musik: Brendel om Genoveva. – Signale. – Fliegende Blätter – Düsseld. Monatshefte – La Silhouette – Illustr News. L’Independance o s v) Kl 5 ½ afsted til Leipzig. I Wagonen var megen tydsk Skryden ianl af den nye Efterr om det første Sammentræf mel de respektive Hovedarmeer i Nærh. af Slesvig d 24.^d To Danske sad der men vilde ei lade sig tilkjende, hv. jeg dog i deres Sted havde giort. Hvad fik nu disse Skrydere ei at læse Dagen efter!! – I Leipzig Kl. 9 ½ og strax til Pflocks Kneipe. – – Reisen kostede i alt 17 Rth 3 ½ sg. (Reisen til Ermsleben (see ovenfor) 1 – 22 ½ den egentl Harzvandring omtr 10 Th og iberegnet Opholdet i Neustadt, Braunschweig og Magdeburg 12 Th. 11 3/4. Banebillet (III) fra Neust til Braunsch. 16 1/4 sg. fra Braunschg til Magdeburg 1 Th 5. og fra Magdeburg til Leipzig 1 Th. 10 sg.) —

27. – Stor Betuttelse mellem Tydskerne paa Gr. af Krigsefterr. fra Slesvig. Det Umulige er skeet! Slesvig-Holsteinerne med deres Løvemod og retfærdige Sag have faaet Prygl af de erbarmelige Dänen. – Krigen i Slesvig begyndte med et Par Affærer tilsøes Holger Danske og de slesv. Dampskibe og Kanonbaade. 22^d og 23^d Juli. – Aff. mel Hekla og v. d. Tann hvor sidste sprængtes i Luften; if. tydske Blade af Chefen selv, if. danske formed et Skud fra Hekla. Hovedangrebet begyndte fra de Danskes Side d 24.^d tillands. Det var først en Forpostfægtning der udvikledes i Dagens Løb. If. tydske Blade var ^blev dette første Angreb tilbageslaaet og der raabtes allerede «Sejer». Men den 25^de fik Piben en anden Lyd. Et morderisk Slag i og om Idsted (N. for Slesvig, Ø for Trene) Den holst. Armee angrebes her af den samlede danske Styrke. Centrum (Willisen) stod ved Idsted; venstre Fløi under Baudissen og senere, da han blev saaret, under v. d. Tann, ved Helligbek til Trene; høire Fløi ved Wedelspang til Schleien under v. d. Horst. Angrebet beg. Kl mod 3 om Morgenen. Kl mod 11 syntes Udf. til Fordeel for Holstenerne; men da concentrerede de Danske sine Kræfter og en fryktelig Kamp udspandt sig der endte med at Holst.^s Centrum blev gjennombrudt. (Kl 2 Em) Tydskerne maatte retirere. Om Aftenen drog de Danske ind i Slesvig. Eckernförde blev forladt af S. H. og er vel ogsaa besat. If. de sidste Efter. stod Willisens Hovedkvarter ved Wittensee i Nærh. af Holsteins Grændse. De tydske Blade vove ei at negte de Danskes Seier og heller ikke de Danskes Tapperhed som endog «næsten» stilles bredved de Meerumschlungenes. Detaillerne ere endnu confuse. «Man veeg for Overmagten». En tilfældig Forseelse med en Munitionsforseelse blev til Lykke for de Danske som ellers vilde været slagne (!?). Der var 45000 D. mod 30000 Sl.-H. (?). Tabet stort paa baade Sider men ulige større paa de Danskes. Mellem Fangerne opdages Svenske, Nordmænd ja Russer (!!) I L. Z. fortælles simpelt hen at 10000 Svensker fægtede i de D.^s Rækker. Det er dog for galt. Sl. H.^s Tilbagetog (til heelt henimod Eideren) var fuldk. ordnet. Dennegang maa forresten de tydske Bl idet de tale om Sl.-H.^s Løvemod, dog tillige rose de Danskes Tapperhed og berømme deres Operationsplan. De Danske kommanderedes if. tydske Bl. af von Krogh, Schleppegrell og de Meza.

29. Detailler om Slaget i B H, D. Allg. Z. og Neue Leipz. – Igaar aftes i Lindenau. Deilig Aftenstemning og Solnedgang. – Idag hos Fiedler (Musiker, Ven af Bargiel) spiller han og Normann 4hændig arr. Mendelssohns Es dur Octett, en ganske slaaende deilig og sund og ædel Comp. Sammes Qvartett i E moll. Gades Ossiansouverture (A. moll. romantisk og frisk) og hans Sinfoni No 3 i A-moll hvis Scherzo har et allerkjærest Motiv og hvis Hele ogsaa maa giøre sig prægtig i Orchestret. Josephson her nogle Dage mens jeg var i Harz. – Saloman i Fkf.^t forlovet med M^lle Nissen. – Kranglerier med Pas og Aufenthaltskarte paa Politikammeret. – (Bl. om Taylors Død af Cholera. Millard Fillmore af Clays Parti ny Præsident.)

30. I Theatret tre dumme flaue Stykker: Die Zillerthaler, et Sl. idyllisk Liederspiel. – Nichte u. Tante som dog havde en Sl. Intrige men af vanligste Art og paa tydsk Viis med idelige Krydserier af slet anbragte Witze. Og til Slut det Dummeste af Alt Der Lügner u. sein Sohn, en Bearb af Castelli efter det Franske. Kan de ikke hente bedre Ting fra Franskmændene. Er det for at giøre Nar af dem eller er det virkelig tydsk Smag?! Publ. som klappede til Tyrolerdumheden og Flauhederne mell Tante og Niece maatte dog tilkjendegive at Løgnerne vare for dumme. Spillet var ogsaa krydret med den sædvanl tydske Plumphed og ukunstneriske Svulst. – Günther Bachmann i Zillerthaler og Frl Schäfer i det 2.^d Stykke vare dog som man kunde vente, hæderlige Undtagelser. – Hos Klemm: Partitur til Mozarts G. moll Sinf (N^o 2).

31. I Bl. læses nu ogsaa danske Beretn. om Slaget. Saarede og Faldne gaa til henimod halvtredietusin ^{over 3000; Fangne omtr. 600.} ‹…› ^Faldne vel over 400. (Nogle og 70. Officierer?). I Willisens Rapport ere Døde og Saarede ei anførte. Paa de Danskes Side nævnes bl. de Faldne: General Schleppegrell. Obersterne Trepka og Lessø. – Behrens og Hartvig ankomne hertil fra Rhinen. Sammen med dem hos Pflock (Normann, Lindholt, Mag. Andersson fra Upsala) – Med Behrens sender Axel mig et Expl af Welhavens Tale ved Univers.festen ianl af Kronprindsens Formæling med Prds. Louise af Holland den 13.^d Juni. Ligel. nogle N^o. af Xaniaposten om Harro Harrings Udviisning. —

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.