1. Usædvanlig koldt. – 4h Sonate af Mozart in F dur.
3. L. Friedenthal reist. – (Guth’s Lieder.)
4. Brødrene Meisters Panorama: Rhinen mel Ehrenbreitstein og Hammerstein. MidtStandpunktet er ved Kettingerhöhe hvor Hoches Monument staar. Hovedpunktet: Weissenthurm og Neuwied. Ehrenbreitstein øines kun i det Fjerne; ligesaa Hammerstein og Andernach i N. Belysning: solklar Vaarmorgen. Staffage: Hoches Overgang over Rhin med de sidste Afdel af Sambre- og Maas-Armeen. d 17– 18 April 1797. – Politik: Det sidste Omvalg i Paris. Socialisternes Candidat Eugene Sue seirer over Ordenspartiets Leclerc. – Literatur: Shirley af Currer Bell (Forf til Jane Eyre) tydsk Overs. – Især de kvindelige Charakterer fremstillede med Mesterskab; Kvinden, som ægte kvindelig; som elskende og lidende. Uden Overdrivelse; zart, psychologisk gjennemskuet.
5. Smukt og mildt om Eftm. – Kenter reiser imorgen Kl 7. til sit Hjem Arnsborg i Westphalen. – Friedenthals Ouverture i C moll (a la Gluck) udf af Normann paa Pfte efter Partituret. – Fragmenter af Bargiels Klaveerstykker gavs ved Normann. – Med Bargiel i Kunst-Musæum hvor Kunstvereins Billeder ere opstillede (Aabent hver Søndag mel 11–3.). Calame: Schweitzer Landskab, stort. Schirmer: Ital. Landskab. Scheuren: «Schloss am Meer.» Portevin Marine: Fiskere i Storm. Gürlitt. Landsk v. Gardasøen. Ezdorf. norske Skjær. – Dahl: Kedsommeligt norsk Bill. (Foss og Saug) Bürkel. – Endel ældre Billeder, Landsk. og Historie; en Caracci – Rafaels Skole (!). – Ældre tydske Skole flere No. – Moderne Genre, flere gode: H. Ritter Sømandsfrieri. Leop. Robert. Den sovende Røver. Kretschmar Caravane overrasket af Samum. Somers: Cromwell (Legemsst.) Heine: Forbrydere i Kirke. Veith: Germania (coloss.) Sohn: Donna Diana (3 Kvindefig. st. Bill.) Akvareller, Raderinger. m.m. Kaulbachs Hunnenschlacht Kobberst. Raf. Madonna del Sisto, ligeledes.
7. Efter den sidste Regn er endelig Varmen kommen i Luften. En deilig, deilig Vaardag.
8. Brev fra Moder og Axel af 4.de [Theodor reist til Kbhvn den 24e April. Fru Charlotte Munch død. – Bretteville Statsraad. – Colban død.-] – Politik: Kinkel (nu Tugthusfange!) paany anklaget for Siegburgtoget, frikjendes af Juryen; hans Tale, den alm. Deltagelse for ham i Cöln. Tilbageført til sit pommerske Fængsel. – I sin sidste Forsvarstale bekjendte han sin Socialisme rent ud. Han har nu Intet at tabe! – Theatret: Maria Stuart (Schillers). Frl Franziska Berg fra Dresden, en dygtig Skuespilderinde for Charakterroller gav Elisabeth. Skj. hun som Artist staar betydelig over hvilkensomhelst af Leipzigerpersonalet, syntes Publ. ei at ville medgive dette, men fremkaldte sine Egne i Overmaal saa at B.s’ Fremkaldelser igr. fik lidet at betyde. Publ.s Raahed og Dumhed frapperede og bedrøvede mig. Maria: Frl Schäfer har det for sig at hun virkelig er en Skjønhed. Ung, smuk, yndig; men endnu ingen betydelig Aktrice. Lester: Othegraven. Mortimer: Rekowsky-Linden (flink, men fræk.) Sir Paulett: Paulmann. Burleigh: Kuhn. Damson: Fuhrmann. —
9. Regndag. Med Bargiel, Normann og Lindholt i Theatret hvor Propheten dennegang opf. for nedsatte Priser. Parterre 15 ngr – 2d Galleri 10 ngr. – Bargiel er en alvorlig og bestemt Antagonist af den meyerbeerske Musik uagtet han erkjender hans flere interessante og mesterlige Sider. Men om M. er det overh. slemt at komme til nogen Enighed, idet hans Yndere i Overmaal tiltales af det Storartede, Pikante og hans Modstandere ligeledes i Overmaal frastødes – af det Usande, Søgte, Triviale. M. er viss. ingen fiin Musiker; ingen gemytlig. Han er imidl. en original Kunstner i sin Maade at anvende Musiken paa, hvis Midler han dog mesterlig forstaar at behandle. Han er en Repræsentant, og en mærkværdig Repræs. for en ny-romantisk Tids Musik som visselig gaar udenfor Musikens sande og sunde Opgave; og hvad man end kan sige paa ham – interessant er han dog. Naar man beskylder ham for Fattigdom paa Opfind. af virkelig nye og skjønne Melodier og overh. paa mus. Motivers Udvikling og Gjennemførelse, saa har man vist ikke saa megen Uret. Hans Abrupthed og Fragmentiseren er vist ikke blot Princip. – I Længden tiltaler 1ste og 4de Akt meest. Introd. og Oprørschoret i I. Betlerscenen og Finalen i IV. Men ogsaa i Ensemblerne overh. finder jeg fremdeles meget slaaende dramatisk, som imidl. idelig gjennemkrydses af uægte og triviale og extravagante Sager. Fatale ere de milelange Cadenzer. – Dennegang sang Gundy, Fides.
12. En smuk Søndag. Rosenthal. — 13. Gjennemspillet Mendelssohns’ Sinfoni i A. moll. Den er smuk, fuld, aandende Sødme og Lyst og Kraft; men den har ei det storartede «massenhafte» Præg som flere af Beethovens, og heller ikke det originale Sving som R. Schumanns in B. Det er ganske M. i ædel Simplicitet parret med rig Harmoni og interess. Combinationer. Den har 4 Dele. Andante con moto in A moll P med paaf Allo poco agitato 6/ 8 hvor Cis moll Akker i Beg af 2d Deel giør en mærkelig, selsom Virkning. Den er bevæget, uden just at være vildt bevæget. Til denne Allo slutter sig 2d Del en Scherzo (Vivace non troppo) i F dur 2/4 fiin og sommerfrisk som saamangt hos Mendelssohn. 3. Adagio i A dur i Liedform 2/4. Ædel, bundet. 4. Allo vivacissimo i A moll 2/4, fyrig, kraftig, krigersk, klar i Melodi og Behandl. Denne Allo gaar ud i en Allo maestoso assai 6/8 i A dur af en meer pompøs Charakter i Lied-Chor-form. – Schumann 3 Liederhefter. 1) Op. 64. Soldatenbraut v. Mörike – Das verlassene Mägdlein do. – Tragödie v. Heine 2) Myrthen op 25 nr. 1. Widmung v Rückert en deilig Lied i As dur. Freisinn (Goethe). Der Nussbaum v Mosin – meget smuk. – Jemand af Burns. 2 Lieder af Goethes w-ö Diwan. – 3) 8 Lieder af Heine «Dichterliebe», enkelte høist orignalt opfattede. «Im wunderschönen Monat Mai. – Die Rose, die Lilie – Und wüssten’s die Blumen die Kleinen. – «Ich grolle nicht.» — Hos Klemm Partituret til Mendelssohn’s a moll Sinfonie. Comp. vil have Sinf. udf. uden Afbrydelse. For Programmets Skyld kan Indholdet saal. angives: Introduction og Allo agitato, – Scherzo assai vivace, – Adagio cantabile. – Allo guerriero con Finale maestoso. – Fkn. Johannsen debuterer med Held som Rosine i Barberen i Braunschweig. – Salomans ‘Kunstreise til Weimar hvor Liszt er Kapelmester. – [NB Wagners Tannhäuser. – Sobolewskys-Prophet in Khorasan (Königsberg). – Den nye Pfteudgave af Beethovens samtlige Værker arr. f 2 H. af Wiessel i Braunschweig. – Trio af Franck – Qv af Raff omtalt i «Signale.»– ]Politik: Fyrstecongres i Berlin og Diplomatcongres (Bundesstaten) i Frankfurt – tempora mutantur! – Kinkel i Spandaus Tugthus. – Illustr. Ztg: «Hængebroen i Angers» indstyrted – den frygtelige Katastrofe med et Infanteriregiment som paa ved den Anl. mistede styrtede i Bølgerne. —
14. I Theatret. Land und Stadt; en dram. Tillavning af Birch-Pfeiffer, med «fri» Afbenyttelse af Auerbach’s «Frau Professorin». Hovedrollerne: Reinhard og Lorle gaves af v. Othegraven og Frl. Schäfer. Frl Berg havde die Base «Bärbel.» Lindenwirth: Hr. Kühn. Grevinden: Fr. Bost & c. Stykket har Effekt men naturl. underordnet Kunstværd. Lorle interesserer især naar hun som her spilles af en ung, smuk og virkelig inderlig sød Skuespillerinde. Hvor vare mine Øine da jeg første Gang saae Frl Schäfer i Robespierre? Alt var mig der modbydeligt; at hun var smuk – saa jeg ei. Senere har jeg maattet erkjende det; men først her følte jeg det. Maria Stuart er dog Frl. S. endnu for svær; men som Lorle behager hun mig ubetinget. Her gaaes ei paa Kothurner; og her er hendes Spil naturligt og hendes Diktion smuk og melodiøs. – Frl Berg var god som Bärbel; hun er nu en gj. routineret Artiste. Fr. Bost behager mig ingenlunde; hun har denne udfordrende, usande Bombast som den tydske Comedie nok overhovedet behager sig i. Resten middelmaadig.
19. Efter en heel Uges Regn og Kulde atter en varm og solbeskinnet Dag. Da det igaar skylregnede maatte den paatænkte Dresdenerfart opsættes. – Laant 2d Bind af Bachs Wohltemp. Clavier af Bargiel. – Aften i Theatret: Freischütz. Agathe: Fr. Gundy. Anna: Fr. Günther-Bachmann. Max: Widemann. Casper: Brassin. Cuno: Bost. – Bedst var Fr G.-B som Anna; livligt Spil, godt Udseende; passabel og behagelig Sang. Gundys Agathe var en kunstmæssig pathetisk-dramatisk Præstation, men ingen sand, simpel, inderlig, jomfruelig Agathe. Max blev godt sunget og slet spillet. Resten middelmaadigt. Orchester og Chor gode. Sceneriet i Ulvesvælget var storartet latterligt; passende for vort Markedspublikum. – [E. M. i Kunstmusæum. (Calame. Ritter, – de latterlige men ikke uinteressante Bill af L. Cranach.) –]
20. Normanns Claveerstykke i fis moll.
20.–24. Besøg i Dresden.
20. Kl. 12 ½ fra Leipzig i varmt, smukt Veir – Ensformigt til Oschatz. Den smukke Kirke der. – Riesa og Elbbroen. Landsk. bliver mere couperet. Tunnel nær ved Niederau. I det Fjerne Meissen og det prægtige Slot. – Viinbjerge. – Fyrreskov. – Kl. 4 i Dresden. (I grossen Rauchhause. Scheffelgasse 8.) Eftm og Aftenen hovedsagelig paa den Brühlske Terrasse hvorfra Udsigten over Elbdalen og Staden og dens Omegn er fortryllende. Vidunderlig Solbelysning; Solnedgang og mildt Maaneskin. Belvedere og dts Concertsal. Den elegante Verden. God Concert a la Strauss. Cafe reale. Dampbaade. Elbbroen. Kath Kirke. Theatret. Zwinger. Jap: Palais.
21. Solskin og Sommerhede. Kl. 8 ½ truffet Guth og Kolb. Med dem til Webers Grav; Friederichs Vorstadt. Kl. 9–11. Første Besøg i Billedgalleriet (forneml Ruysdal. Rubens. Rafael. Correggio, Claude Lorrain.). Ved Middagstid spadseret med K. og G. til Waldschlösschen (omtr en 3/4 Stunde fra Elbbroen) beliggende paa Høiden udenfor Antenstadt og i Nærheden af Elben. Her begynder Skoven og herfra haves en prægtig Udsigt over Dalen. I det Fjerne øines Bjergene i det säch. Schweiz. – Middag paa Terrassen i det Frie. Spads. i Fyrreskoven. Paa Hentouren langs Elben; paa Tilbagetouren Chausséen, forbi Linckes Bad og over Bauznerplatz, gj den smukke Hauptstrasse. – Cafe i Rest. ved Elbbroen. – Arnolds Kunsthandel i Schlossgasse. – Kl. 6 i Theatret: Ital. Operaselsk: Roberto il Diavolo. Men med ham skulde Italienerne ei befatte sig. Man mærked ogsaa at de ei vare i det rette Hjørne. Det var kun en deelvis god Forest. Meget var ikke heldigt; selv hvad Udstyret angaar. Vi havde Pl. paa 3d Galleri. (10 ngr.) Bedst var Claudina Fiorentini som Alice. Hun er stærkt brunet, ung, livlig, sydlandsk og synger naturligt og behagelig, undert. ganske fortryllende med sin klangfulde, endnu friske og ufordærvede Røst. Isabella var min gode Bekj. Sa Vigliardi; den samme tykke, spidse, ubehagelige Personage der i Køben sang Rosina. Roberto: Pardini; middelmaadig. Bedre vare Bertram Bianchi di Mazoletti og Raimbaud: Labocetta. – Trods Mangler i Udf. var jeg dog glad over atter at faa Robert at høre. Hvor høit den staar over Propheten!! –
22. Kl. 8–10: Grosser Garten i den sydl. Deel af Staden, et Stykke udenfor Pirnaische Vorstadt. Stor, tæt Park med Slot, Anlæg og flere Restaurationer. Deilig Morgenstund. Kl. 11–12 i Galleriet. fornemmel. Rafaels Madonna del Sisto (!) Murillos Madonna, – Correggios Magdalena og Hellige Nat. Battonis angrende, bodfærdige Magdalena; Titians Cristo della Moneta; P. Veroneses Den Korsfæstede. (731) Lod. Caraccis Christus med Tornekronen. Annibal Carracis Frelserens Portrait. Caravaggios Christushoved med Tornekronen. Franceschinis bodf. Magdalena (flere Kvindefigurer) Carlo Dolcis hellige Cecilia. Spagnoletos Maria med det lange Haar o.s.v. – Rembrandt, van Dyk; G. Dow. Mieris. Bol. Wouwermann. o.s.v. Atter om Efterm i Galleriet (aab. fra 9–5.) Dietrich i stor Mængde (E 1137 og ff.) R. Mengs. Angelika Kauffmann 1247. Fr. v. Mieris (1322.). de Heem (1327.) G. Dow 1332. 1334–45. Casp. Netscher 1346–54. (1350) G. Schalken 1357. – W. Mieris 1466. Wouwermann i stor Mængde (Ex. 1812). v. Keulen 1534-35. Rembrandt. 1538 1552. 1553. 1554, 1569. 1570. 1575. 1578. Bol Jakob ved Himmelstigen 1621. 1629. 1635. (NB Litra H. Rubens Skole dennegang forbigaaet; derimod flere Rubens i Litr E.). Pastelbill. G. Reni 1. Mengs, 2. 3. 4. Liotard Chokoladepigen A. 22. — Forgjæves Visit hos Carlowitz og Dahl. – Aftens: Linckes Bad. —
23. Kl 9 spadseret til Plauen og Grassies Villa, der ligger i Pl. Grund, meget malerisk; alt er vel smaat for den der er vant til Alpeschisterne og norske Fjelddale; men man har dog her ret pittoreske Former og det kun en 3/4 Mil fra Staden. Kl. 11 ½ tilbage. – Kl. 1–2. Kunstverein am Theaterplatz. (Intet synderligt Udbytte. Copi af Riedels Judith mfl. nye Arbeider.) – Kl. 3 hos v. Carlowitz og hans elskværdige Frue. (Königsstrasse 8.) [Fruens Album; flere Blade af Hjalmar]. NB. De reise i Sommer til Marienbad og Norditalien og komme først tilbage sidst i August. – Kl. 6–8 ½ i Theatret Cimarosas prægtige Buffa-Opera Il matrimonio segretto. Her er et Mesterværk i den ital. Stiil før Rossini. Meget ligner Mozarts Figaro ‹…› som ogsaa tydelig er Forbilledet til Matrimonio. Det sprudler af Lystighed; Intrigen er net og fiin. Rige Ensembler men ingen Chor. Rollebesætning: Geronimo (Basso cantante) Paltrinieri. Carolina e Elisetta (sue figlie): S.e Fiorentini og Vigliardi. Fidelma, G.s Søster (Mezzo S.): Sa. Dogliotti. Il Conte Robinsone (Basso) B de Mazoletti. Paolino Bogholder hos G. (Tenore) Labocetta. – Udf. var præcis, fuld af Liv og Lyst. Orchester og Pers. harmonerede fortræffeligt; kun var Recitat. lidt trættende. Perlen var her ogsaa Fiorentini. Hvor smuk, hvor sød, indtagende med sit Pudder og de sorte Øine og de herlige Øienbryn; det friske livfulde Ansigt og den hele elastiske, fyldige Skabning! Hendes Sang var Musik – saa klangfuld og hjertelig! Og ved hendes Side Vigliardi saa tyk og dog saa tynd. Hun sang dog korrekt. – Samtlige Øvrige vare paa deres Pladse. – Nu ja, dette var dog en virkelig italiensk Opera! – Aften fra 9–11 paa Brühls Terrasse i det deiligste Maaneskin. (Becker fra Leipzig.)
24. Atter forgiæves hos Dahl (a. d. Elbe, 9). Til 11 ½ i Galleriet. A. franske Skole. 14. Gerards Napoleon, stiv og ubehagelig. Poussin. – Claude Lorrain 30. 31. 32. Courtois – 43. B. Spansk-italiensk. Canaletto Verona 99. 100. Murillo 110 (Madonna) 111, (Genre.) Domenichino 134. Hollandsk: R. Savery (1) C. flamske Skole. Ruysdal 186. 188. 193. mfl. Everdingen 201–206. Potter 208–9. Terburg 211. (Damen m. Atlaskjolen) Adr. v.d. Werff: Abraham, Hagar 224. Teniers. – Rubens 317. de Heem 350. Rubens 364 (Skizze) 387, 375(!), 371.(!) v. Dyk. 399, (Danae) 406 (Portrait) 407, 411. 428. 429 (Carl I. med Børn). D. Cranach o. d. Dürer. Holbein (ikke ret beseet). Indre Galleri: Italienerne. A.a. forbigaaet. – B.b. Titians Skole 631. 639. 649. 667. C.c. Caraccis Skole og Venitian. 730. 731. 729. Nagari 782, 785. Carracis Skole 826 og ff. 852 (Caravaggio). D.d. (Guido) 873, 874. Gossi Magdalena 896. 916 (Gegnanes: Joseph og Potiphars Hustru.) E.e. (Neapolitaner) 927 (Spagnoleto). Vaccaro 935. Solimena (Maria) 956. F.f. Rafaels Sal. 1020 (Mad. d. Sisto!!) 1022 Mad. della Sedia. Correggio 1077 og ff. 1079 (Magdalena), 1080 (Nat) E. tydske Skole fra 17d Aarh. til 19d G. (Hollænderne) Fr. og W. Mieris. Rembrandt. Dow. o.s.v. (see ovenfor). – Kl. 12 ½ tilbage til Leipzig. – Hagelveir og Torden og Lynild om Aftenen. – [Politik: Attentatet paa Kongen af Preussen d 22.de – Det franske Minist. og Aff. med England (!)] —
26. Hos Bargiel spiller B. selv og Normann Beethovens C moll Qvartett 4h for Pfte. Derefter spiller B. tre Klaveerstykker af egen Comp. h moll – c moll. A-dur – Hans Musik er original, kraftfuld og markeret rhytmisk interessant, alvorlig, mere barsk end blød men har dog ogsaa sine milde Momenter. Normann sp sit fis moll Klaveerst. To forskjellige, stærkt begavede Individualiteter! N. er den genialeste uden Tvivl. B har ei den Fantasie; men megen Kløgt og Viden. – E.m. Milchgarten. – Caffeegarten i Quergasse. – Huset hvor Schumanns logere. – Maaneskin; smukt paa Promenaderne. —
27. Theatret «Martha» ell. Markedet i Richmond. Opera i 4 Akter af v Flotow, Stradellas Componist og Aubers Elev. – F. hører visselig til de bedre Auberianere. Han er næsten ganske fransk; let, flydende, melodiøs; men særdeles orignialitet ‹…› fandt jeg ikke. Ogsaa her regierer Galopaden. – Ret heldig er Markedsscenen Finale i I Akt. Quartetten mel Forpagterne og de to forklædte Ladys i 2den. Benyttelsen af en skotsk (engelsk?) Folkesang i Duetten mel Lionel og Ladyen. Nancys Couplets og Duetten mel hende og Plumkett (3e og 4d Akt.) Ladyen (Martha) var Frl Schwarzbach fra Dresden; hun er en uinteresant blond Skjønhed, en endnu ung, ret frisk, routineret Sangerinde, med en meget høitgaaende Stemme og ret god Triller. Men hendes Toner ere ligesaa uinteressante som hendes Person. Da behager Günther-Bachmann som egentl er mere Skuespillerinde, mig langt mere. Hun er en prægtig Soubrette og har hjemme i disse muntre Operaer og Operetter. Hun gav Nancy og Hr. Bost, Forpagteren Plumkett, var ogsaa heldig. – Tenoren (Lionel) Hr. Hirsch fra Frankfurt var ingen Hexemester. Operaen er givet utallige Gange her og man hører Melodier deraf seent og tidligt paa alle Kanter og i alle Gartenconcerter. —
28. R. Schumanns «Bilder aus Osten» op. 66. for 4h. Pfte. udf af Normann og Bargiel. –
29. R. Schumanns Lieder op. 27. I. Sag an o lieber Vögel. 2) Burns. 3) Zimmermann. Nur ein läch. Blick. – –″– Liederkreis v. Eichendorff, bl. a. 2) Intermezzo 12) Frühlingsnacht. Op. 39 (et Par høist bizarre)x. Skrevet til Axel og Grevinde W.-J. – I Theatret: «Mozarts Zauberflöte»! Man beundrer her ikke mindre alene Mozarts Genialitet ‹…› men ogsaa Schikaneders kolossale Makværk og Wienerpubls daværende Smag. Beg. af 1ste Akt, den største Deel af 2den og især Finalen henrykker mig meest. Man kan neml ei om Zauberfl. sige at det er et stort Heelt ligesom Don Juan; thi med en saa dum og udstykket Libretto var dette selv Mozart umuligt. Ouv: blev pragtf. spillet. Ellers lod Udf af Operaen meget at ønske. Bedst var Sarastro: Salomon, Pamina: Mayer, og Papagena: Günther-Bachmann. Frl Schwarzbach har høie Toner men er ei stor Sangerinde nok til ret at brillere som Nattens Dronning. – Papageno: Brassin var ganske flink og livlig, men Tamino: Hirsch var en falsk Trompeter. De tre Damer sang bedre end de tre Genier. Monostat: Henry var tilbørlig tilsmurt og forresten ikke mere end passabel. Præstechoret kunde været mægtigere. – Bargiel, Normann, Lindholt og jeg vare sammen. – I 1ste Rangloge sad Clara Schumann. –
30. Aftenspads. til Lindenau. (Frankf. Weg.)
31. I Theatret. Huguenotterne. Efter nu at have hørt baade Robert og Hugen: kort ovenpaa Propheten bliver det mig soleklart at Meyerbeer i denne sidste intet Fremskridt har gjort med mindre dette skulde bestaae i at forstaae alskens slaaende Effekter. Som Kunstværk er ialfald Propheten end mere fragmentarisk og «gjort» end Hugenotterne. Begge byr have store Enkeltheder men Hug. dog større og mere sammenhængende. Prof. Hvad Melodi ang. saa er det vist at M. i Profeten viser sig udtømt mens der i Hug. findes de allerskjønneste. Sand Charakteristik findes vel ogsaa i Profeten; men hverken Fides el Profeten el Gjendøberne kunne vel komme op mod Marcel og Raoul og den herlige Valentine. Begge Op. ere for lange, for sammensatte af forskjellartede Dele; dog er i Hug. mere Enhed. 4.de Akt i Prof. blænder, men i Hug.s 3de og 4de er ulige mere Gehalt. Den berømte Sværdindvielsesscene bliver altid et Mesterstykke. – For det høit pathetiske, det stolt-ridderlige, det martialske, rolig-krig: sværmeriske har M.s Musik dog altid Udtryk der frapperer ved sand Charakteristik. Hvor ypperl er saal ikke Duelscenen i 3die Akt, for at nævne et Exempel. – Udf: var kun deelviis god. Indstuderingen sporede Hast og Udstyret var slet. Adskill blev ogsaa udeladt. I Orch: findes ingen Harpe. Vel var det at d. 3 Hovedp. vare i gode Hænder: Widemann som Raoul; Salomon s. Marcel og Gundy som Valentine. Det var et ret anseeligt Kløverblad. W. er for rolig dog – har ei Liv og Lidenskab nok. S. er ogsaa vel rolig men her er megen Kraft og som M. imponerer han virkelig. Meest frapperede Gundy. Hendes Valentine er fortræffelig i Sang og i Spil. Hun er vistnok søgt og for studeret i sin Pathos, men det griber og river med sig. Hun er en betydelig Artist. Stormende Applaus fik hun ogsaa. Dronningen synges af Frl Schwarzbach som i Et og alt forekommer mig tynd og middelmaadig. Løb og Triller høist skrøbelige og den egentl Sang uden Gehalt. Günther-Bachmann var en sød, tækkelig, ganske charmant lille Page. – St. Bris: Bost. – Nevers: Brassin. Tavannes’s: Henry. De tre Munke ret godt sungne. —
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Halfdan Kjerulfs dagbøker gir et unikt innsyn i Kjerulfs liv og Norges musikkliv og kulturhistorie. Dagboka fra 1850 er den tredje dagboka vi kjenner til. Kjerulf hadde fått statsstipend for å studere i utlandet. På starten av året 1850 var han i København og 12. mars reiste han til Leipzig. Tiden benyttet han til studier, konserter, opera og kunstutstillinger.
Nasjonalbiblioteket ønsker å utgi Halfdan Kjerulfs dagbøker og reisejournaler i sin helhet. Det er bevart 19 dagbøker og 3 reisejournaler. Dagbok 1850 er den tredje utgivelsen i Kjerulf-serien.
NB kilder 5:3
ISBN: 978-82-7965-249-6 (digital utgave, bokselskap.no),
978-82-7965-250-2 (epub), 978-82-7965-251-9 (mobi)
Halfdan Kjerulf var den første store, norske komponisten, men også den første norske komponisten av internasjonalt format. Ved siden av komponeringen virket han som dirigent, klaverlærer, redaktør, journalist og musikk-kritiker i Christiania. Hans virksomhet som journalist, flittig brevskriver og dagbokforfatter gir innblikk i hans liv og samtid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.