Oktober

1. (Tirsdag). Kl 6 med det øvrige Selskab i Vogn gj. Kirnitschgrund, der har en mild romantisk Charakter; trang Dalbund med Skov og frisk Bæk. Veiret skyet med Antydning til Regn. Kirnitschfall af samme Slags som Amselfall; lidt høiere maaske. Tilfods (de Øvrige tilhest) opad gj. Skov til Kuhstall et mærkeligt Klippegjennembrud, en aaben Hule hvorfra Udsigt ned i en vild Skovdal. (Habichtsgrund) Enkelte Punkter ved Kuhstall: die krumme Karoline; Kanzel; Schneiderloch (to Røverhule). Ned i Habichtsgrund og temmel steilt opad til Kleiner Winterberg med vild Udsigt i Skovlandskabet. Videre opad til gr. Winterberg hvor et prægtigt Schweizerhuus med Taarn er anlagt af Kronen. Herfra et rigt Panorama over de sachs. og böhmiske Schweitz. Det var koldt deroppe men Regnen var ophørt og et Solglimt oplivede Udsigten. Groß. Winterberg (tildeels Basalt og Granit) ligger 1780′ over Havfladen. Herfra til Prebischthor er Veien vild og øde. En svær Skovbrand i 1842 har ødelagt megen Skov. Midtveis staar Grændsestenen mel Sachsen og Böhmen. Ved Prebischgrund haves en virkelig deilig Udsigt over det nærmeste böhmiske Bjerglandskab. (Rosenberg, Koppe mfl. Fjelde) Høist mærkværdig er Prebischthor; forunderlige taarnagtige Klippestykker med de forskjelligste Former. Prebischthor selv er en kolossal naturlig Port hvorfra ogsaa Udsigten er interessant. Ved Foden af denne Klippeport ligger Værtshuset, to Bygninger i Schweitzerstil tilh. en böhmisk Adelsmand. Nedstigningen til Bielgrund er steil. Og nede i Dalen seer den hele Fjeldsamling ved Prebischthor ud som en gigantisk Borgruin. Vandringen gj Bielgrund og Kamnitzthal (med Strøm) kunde været smuk hvis Veiret havde været bedre; det begyndte at regne ½ St. foran Hernskretschen, der ligger ved Elvens Udløb i Elben. Vi kom til H. en 3/4 Time før Kl 2 da Dampskibet skulde indtræffe. Det var blevet klarere og Partiet ved H. er fortryllende. Paa den modsatte Bred byggedes Jernbanen der hidtil kun er færdig til ligeoverfor Schandau. Den hele Banestrækning fra Pirna til Schandau løber langs Floden og har en meget smuk Beliggenhed. Kl 2 ½ gik vi med böhmiske Dampsk. nedad Elben. Jeg var glad ved Forandringen da mit venstre Been var blevet stift efter Marschen. Schandau tager sig ret nydeligt ud fra Elben. Men Situationen bliver egentlig først ved Königstein ret malerisk. Paa den høie Klippe (vel over 800′?) ligger Fæstningen med en smuk Løvskov, og nede ved Foden ligger Staden med den nye prægtige Banebro. Paa den modsatte Side kneiser det imposante Lilienstein. Mit øvrige Selskab steg iland ved Königstein; jeg opgav denne og foer i ret smukt Veir videre med Dampsk. Ved den næste Bøining af Floden kommer Bastei og Neurathen tilsyne, og kort efter Wehlen. Naar man er Wehlen forbi ophører egentl Bjergnaturen; Kysterne blive mildere og fladere; saaledes ligger Slottet ved Pirna ganske lidet ophøiet over Staden. Fra Pirna af trække Bjergene sig længer og længer ind i Landet især paa venstre Bred. Det chinesiske Slot Billnitz (Kongens Sommerresidents) ligger paa den høire Bred der hvor Høiene atter nærme sig Floden. Nærmere mod Dresden ligger det smukke Königs Weinberg med Pavillon. Det blev nu Tusmørke og Kl 6 ½ vare vi i Dresden. (Den smukke franske unge Dame paa Dampsk.) Reisen i det sachs. Schweitz kostede mig Rth. 4-18-7. For Føreren betalte jeg 1/6 af 2 Th. & 10 ng. og for Vognen det samme. Som Reiseerindring kjøbte jeg en Kniv paa Kuhstall for 8 ng.)
Jeg smed min Vadsæk i Ølkneipen ved Elbbroen og løb strax til Theatret hvor Spontinis «Fernando Cortez» gaves. Jeg kom mod Sl. af 1.^ste Akt. i den store Duet mellem Telasko og Amazily og fik Finalen at høre og see. Jeg mindedes for 10 Aar siden da jeg saa samme Opera i Paris, dér var Udstyret ganske anderledes sandt og prægtigt og dog har Dresdnertheatret gode Midler. Udf. var ingen fuldkommen men adskilligt var meget godt. Særl Cortez selv, Hr Tikatschek, og tildels Telasko: Hr Mitterwurzer; men die Schwarzbach var en klein Amazily. – Musiken har prægtige melodiske Ensembles og Finaler men efterlader i det Hele intet varmt Indtryk. Det er en napoleonisk Keisermusik skabt af en Italiener med tydsk Musikforstand og fransk Pathos. –

2. Formiddagen i Galleriet. (v. Sahr.) Dresdens Kuchenbagværk (!). Kl 2 til Middag hos Carlowitz’^s (hs Søster og Moder. Albums og chinesiske Sager. C. har en Broder i Canton.) Aften i Theatret hvor Moretos fortræffelige ægte lyrisk-dramat. Skuespil Donna Diana gaves. – Titelrollen sp. af min gode Leipzigerbekjendt Lina Schäfer der for Tiden giver Gjæsteroller i Dresden. Hun skal efter Sigende erstatte Bayer-Bürck der snart skal gaa til Wien. S. var dette Parti ikke voxen skj. hun havde flere gode Momenter. Donna Dianas vanskelige Rolle fordrer en stor Skuespillerinde og dertil har Frl S. endnu langt. – Fortræffeligt spillede Eduard Devrient Geheimesekretæren Perin. Don Cesar gaves ret smukt af Hr Walther. Det Øvrige var maadeligt nok.

3. Ret en Regndag. Fornemmelig tilbragt i Galleriet hvor jeg især studerede Samlingerne i H og G og om Em. Titian og Venetianerne samt Caraccis Skole (Bb. og Cc.) Desværre her er altfor meget at see og Veiret var for mørkt og mange Billeder hænge for høit. En Mængde Englænderinder vare bl. Besøgerne. – Et Blik i det Mengske Musæum i Galleriby‹…› Parterre. Her er Gypsafstøbninger af antike og nyere Skulpturer tEx. den døende Gladiator; en antik Venus; den belv. Apollo; Thorvaldsens Merkur. Canovas sovende Yngling. &o. (Hr Brodkorb og hans unge Frue traf jeg der). I Theatret (med v Sahr) Birch-Pfeiffer Tyvegods: «Dorf und Stadt»; men er det stjaalet saa er det dog godt stjaalet; kun Catastrofen følger ei Auerbachs Novelle. Dette St. blev fortræffeligt spillet i Dresden. Emil Devrient gav Reinhard; Walther Collaboratoren; Winger der Lindenwirth; Fr. Stölte Ida v. Felseck mindre udmærket. Lorle og Bärble vare mig bekjendte: Frl Schäfer og den prægtige Frl Berg. Her giorde Schäfer sine Sager godt og fik ogsaa levende Anerkjendelse.

4. Fremdeles Regn. Sp. til Ostra-Gehege og beseet Arbeiderne ved Fortsættelsen af den storartede Elb-Banebro. Sidste Besøg i Galleriet og hos Kagebageren i Schloßstrasse. – Hotelregningen var Rth. 4-22 og den hele Dresdenerfart kostede mig Rt. 16-9-6.
Kl 12 ½ med Banetoget til Leipzig. Ankomst Kl mod 5.

___________________________

–Brev hjemmefra med Vexel (Resten af Stipendiet.) NB Axel om mine Pengeaffærer. Br. fra Moder, Lina og Theodor. – [Kaja Lasson confirmeret d 29.^d Sept; W. Hjelm ligesaa. Den arme Kathinka endnu ei død. Thorvald tilsøs. Sørgeligt Resultat af Storthingsvalgene. Tante Stine Kf † . – Vanskeligheder med Vexelen. –
Politik: Angrebet paa Friderichstadt. – De 12 Tscherkessere paa preussisk Grund. Massakre af Cartelconventionen med Rusland. – Uvished om Preussens Forhold i den Kasselske Affære.

5. Min Hamburgervexel bliver dog antaget af Frege^{x x)300 m Bco solgt for 149 Rth. 22 ng.} som igaar ikke kunde indlade sig derpaa da han ei kjendte Huset Grüning & C.^o – Abonneret paa 20 Gewandh.^sconcerter hos Kistner: 8 Th. – Store Anskaff. af Klæder. – Messespektakler og Snavs paa Gaderne. Aften i Theatret: Huguenotterne. Forskjellig Besætning fra sidst. Ved Salomons Bortgang er meget tabt. Hr Schott fra Mainz var kun en maadelig Marcel. Men Margaretha af Valois blev fortræffeligt sunget af Fr. Schreiber-Kirchberger fra Stuttgart, en Coloratursangerinde af næsten 1^ste Rang, dertil seer hun godt ud; frisk og fuld som Stemmen. Mayer var Valentine; god men ei saa god som Gundy. St: Bris: Hr Beer. Tavannes: Hartmann. Raoul: Widemann. NB Pagen min prægtige Günther-Bachmann. –

6. Lindhult endelig installeret som Conservatorist. Spillet Eroica 4hændig med Normann. N. endnu ei kommen længere end til Instr. af Indledningen til Cappriccioen. Kl 6 ½ 1^ste Abonnementsconcert i Gewandhaussalen. Propfuldt og svær Hede.
I. 1. Cherubini. Ouv. til Wasserträger (Les deux journées). Fortræffelig udført. 2. Rec. og Aria af Mozarts Titus. (Deh per questo instanto solo) udf. af en Sangerinde fra London Miss Mathilde Graumann; Altstemme, god Skole, god Maneer, god Vokalisation men St. mangler Styrke og Foredraget Liv og Friskhed. Det var mere Kunst end egentl indre Kald. Og dog fortjente hun bedre Modtagelse end den matte Applaus hun fik.
3. Mendelssohns Claveerconcert m. Orch. G moll, udf. af Goldschmidt fra Hamburg. Han spiller godt, correkt og brilliant. Men kunde det ei være mere besjælet??
4. Rec. og Aria af Rossinis Italiana in Algieri: Frl M. Graumann. (God Coloratur men ei Styrke nok.)
5. Rondo cappr. comp. og udf af Goldschmidt. Uden synderlig Interesse. Liszts Fant over Sext. i Lucia. udf. af G. Godt, dog langtfra lisztisk.
II. Beethovens Sinf. eroica i Es. Det var en Nydelse fra Først til Sidst! Her er Commentar overflødig. Jeg kjendte den af Klaveerudt. som man kjender en Rafaelsk Madonna af et müllersk Kobberstik. Men nu kom den med alle sine herlige Farvevirkninger og vidunderlige kunstneriske Storhed og Klarhed. En saadan Sinf. hører til de ædleste og reneste og sandeste musikalske Nydelser. Her bliver selv en Mendelssohn liden i Sammenligningen. – (Rietz dirigerede.)

8. Begyndt Fuge hos Richter. – Slesvigholst.^s Storm paa Friderichstadt tappert tilbageslaaet af de Danske (den 4.^d 5.^t).
Mellem den Mængde Fjæleboder paa Rossmarkt befinder sig ogsaa Rappos. Men det som denne Troupe præsterer er saa godt at det er Synd man ei skal kunne see det i et bedre Lokale. Jeg vil ei saameget anprise deres Ekvilibristik thi saa udmærket den er saa er det dog ingen høiere Kunstpræstation. Det som er seeværdigt hos Rappos er de levende Billeder; Grupperinger af nøgne Personer til Fremstilling af Scener eft. antik Mønster. Det er egentl det Rapposke Akademi. Han fremstiller disse Grupper paa en stor bevægelig Piedestal hvis Omdreining lader Publ. see Grupperingen fra alle Sider. De fleste Figurer dannes her af Damer og de Fleste af disse (der er vel over et Snees af dem) have virkelig skjønne Legemer. Deres Costume er saavidt skjønnes meget tro. Nøgenheden bedækkes kun med ‹…› tilsluttende kjødfarvet Trikot og naar Figuren ellers intet Gevant fordrer er heller Intet at see uden det som for Velanstændighedens Skyld netop behøves. Disse nøgne Kvindeskikkelser ere saa smukt ordnede, saa vel belyste og hver for sig saa vel formede, slanke, fulde, friske at den Nydelse man har ved at see dem bliver en langt høiere end en blot sandselig. Der findes Figurer her som enhver sand Billedhugger med Glæde vilde benytte som Model for en Venus, en Juno, en Artemis, en Amazone. I alt fremst. dennegang 8 Billeder: Pandoras Toilette. Den rasende Herkules, Hylas Bortførelse af Nymferne. Diana m Nymferne i Badet. Amazonkampen. Paris’^s Dom. Ariadne m. Leoparden. Olympens Guder og Gudinder. –

10. Skrevet hjem. (NB. Næste Gang til Lina. Kaja L. G^de W. J. Th. -).

12. I Theatret for at faa Ende paa en mørk, melancholsk Regndag. Man gav her for 11^te Gang Halevys «Rosenfee» hvis pragtfulde Udstyr Rygtet ei har overdrevet, men hvis dumme Text og slette, ialfald kedsommelige Larm – og Dandsemusik overtræffer de beskedneste Forventninger. Ja her maa Øienslysten være Hovedsagen. Det man seer af Dekorationspragt og Maskinerikunststykker maa i den Grad blænde at man glemmer Hovedsagen at det er en Opera man har for sig. Saa dette er et Arbeide af Jødindens og Carl d. 6^tes Componist! Kan han da virkelig skrive saameget Huult og Aansdfattigt; og saa melodiløst! Nei, da tusinde Gange heller Profeten; dèr er da baade Stort og Skjønt mellem det Tomme og Forkastelige. Ærgrer man sig der saa kan man dog ogsaa glædes og nyde. Men her – ja Dekorationerne! og et Par Musiknummere i det Høieste; og enkelte Sceners overraskende Pudseerlighed. Men er det Kunst? Støvkost, Stole og Borde dandse – Børn i Blomstercostume forestille Blomsternes Dands. En Tryllehave forvandles til Is, en ung Pige til en g^l Kone, o.s.v. o.s.v. Kort sagt – Messespektakler! – Atalmuk Magieren som giver Nerilka Tryllerosen udf. af Behr ret godt men h.^s Parti er storplaterisk kjedeligt; Nerilha er Fru Schreiber-Kirchberger; hun har en fyldig smuk Gestalt, prægtige Øine og et opvakt, skj. ei regelmæss. smukt Ansigt da Munden og Tænderne især have Mangler; hun synger flydende og spiller ret kvikt men syntes som overh. alle igaar at negligere det tynde publikum. Sultan Badul-Budur af Indien (Kabul, Kandahar, Cashmir, Delhi!!) Hr Widemann. Storviziren Hr Stürmer (god), Gülnare den falske Sultaninde (den hvide Rose som bliver rød) udf. af Günther-Bachmann (godt Udseende, ikke god i Sang). Hr Qvint og Frl Buck (!) Dands og stort Chorpersonale. –

13. Snee mellem Regnen! – Kl 8 Morgen Messe i Nikolaskirken. Beethoven: Kyrie, Hosanna; Miserere; Sanctus. –
– 2^d Abonnementsconcert. 1. Webers Oberon Ouverture, vel bekjendt men ei i en saa udmærket Opførelse.
2. Recit. og Aria af Glucks Orpheus, et Mønster for ædel dramat. Stil i Recit. og Arie. Simpelt men høist lidenskabel i sin Virkning (Che faro senza Euridice?) ganske fortræffel sunget af Miss Graumann hvis dybe Stemme og ædle Foredrag her saa vel passede. 3. Phantasi for Pedalharpe af Parish Alvars udf af Frl Rosalie Spohr fra Braunschweig. Ufuldk. Composition, udf med Ynde og Virtuositet.
4. Rec. og Arie af Rossinis Semiramide (Eccomi alfine in Babilonia) I Coloraturstil for Alt el Mezzo.Sopr. (Miss Graumann). 5. Harpe-Serenade af Parish Alvars udf af Frl Spohr. Her er Comp. bedre og Harpens ejendommelige Reiz kommer mer til Gieldning. Med det bliver dog en Sandhed at Harpen intet klækkeligt Concert-Soloinstrument er, da den mangler saa meget for at kunne udføre en ordentlig Sats. Rosalie Spohr er ung og ret tækkelig, spiller med megen Bravour og Gratie og forstaar mesterlig paa Harpen at udaande disse piano Arpeggier der minde om en svunden Romantik, hvor dette Instr. med sine Akkordbølger ledsagede Troubadourens Kjærlighedssange. – Fremkaldt spillede Frl Spohr en lille Fantasi over Motiv af Lucrezia Borgia.
II. Mendelssohns Sinfonie i A moll. Uden Storhed besidder dette Værk dog saamange fortræffelige Egenskaber at man altid med Glæde hører det. Den er mendelsohnsk i alle Henseender. Som «Arbeide» aldeles fortræffelig og klinger superb. Jeg har før detailleret dens Indhold (13^d Mai) men de deilige Instrumentalvirkninger havde jeg dengang kun en fjern Anelse om. Ypperlig componeret og aandrig i alle Hens. er Scherzoen i F. Deilig Tema i Adagioen. Sidste Sats behager mig mindst i sin Slutning.
Ovenpaa slig Musik maa man døje Harpeklimpren og falsk Tyrolersang i Kneiperne! Den Messemusik er til jage En fra Leipzig! Gudskelov det nærmer sig mod Enden. D 20.^e er Messen forbi. –

16. Hos Klemm: Körners Orgelfreund. B.^d 2. – Klaveerudt: Cherubinis Wasserträger. Franz Schubert^s Winterreise op 89. 1^ste Hefte. – I Theatret en skammelig forfusket Forestilling af Meyerbeers Robert. Udstyret var elendigt; Operaen blev givet med Udeladelse af altfor meget, og Tilfældet vilde at dennegang hele sidste Akt bortfaldt, da Bertram formedelst Hæshed maatte gjøre Opbud i Scenen i Gravhvælvingen. Denne Bertram var værre næsten end hiin i Havre for 10 Aar siden. Det var en Hr Schott ^Koch fra Danzig. Robert: hr Widemann var en stor Træmand og mere tør end sædvanlig. Næsten Samtlige negligerede sine Partier; Choret var tyndt og Balletten latterlig. Raimbaud var en falsk Qvint og Alice (o Dorus i min Erindring!) er altfor elskværdig til at Mayer trods al sin musikalske Dygtighed skulde kunne giøre hende Fyldest. Den Eneste der duede og interesserede var Fr. Schreiber-Kirchberger ^(Isabella) der virkelig er en meget flink Rouladesangerinde og seer godt ud; hun var en nobel Erscheinung mellem alle disse Pjalter. Hr Scotts ^Kochs Malheur gav forresten Anledning til komiske Intermezzos. Direktøren havde Bud efter Behr men han indfandt sig ei – og tvinge ham kunde man vel ikke.

19. Normans Dagbog. – Han sidder hos mig og gjør to Lieder mens jeg skriver Brev.

20. Hos Fkn. Sommerfelt om E.m. – Senere hos Rappo hvis Forestilling jeg ogsaa dennegang saa med stor Tilfredsstillelse. Jeg var dennegang nærmere Scenen og maatte i høi Grad beundre den Ynde og Lethed hvormed disse Mennesker udføre deres «japanske, athletiske, magiske og indianske Potpourri». Der er intet Charlataneri; det er et fuldendt Mesterskab i si{t}n Genre. – De levende Billeder vare med et Par Undt. ganske nye. Disse toge sig dog vel saa godt ud længere fra hvor man ei saa tydelig kan see Trikotet men virkelig kan antage at Figurerne ere nøgne. Dennegang fremstilledes: Homer deklamerende sin Iliade, Gruppe efter Thorvaldsen. – Psyche i Badet. – Odysseus dræber Penelopes Friere. – Diana med sit Følge – Ariadne m. Leoparden. – Prometheus og Havnymferne – Thorvaldsens Atelier (d.v.s. Gruppe af Th^ske Arbeider – meget smuk; De tre Gratier – Amor og Psyche – Amor m Buen (deilig Figur!)) – Jeremias paa Jerusalems Ruiner; Hovedfigurer visselig efter Bendeman; ellers fri Sammenstilling. — – Aften i Odeon.

21. Schulhoffs Concert. Jeg var der ikke. Billetten kostede 20 ng. og han spillede kun Sager af egen Comp. Men han berømmes næsten af Alle (og alle Partier) for sit skjønne Spil og sættes ved Siden af vor Tids berømteste Pianister. – I Theatret gaves Shakespeares «Viel Lärm um Nichts» – men det var ret et Spil derefter.
– Forsætter at være flittigere og Angst for den henilende Tid. Allerede over et Aar i Udlandet – og hvor lidet udrettet! Men det er mere Mangel paa Selvtillid end egentl just Dovenskab der trykker – skj. rigtignok min Natur er noget vel lad af sig – De tostemmige Fugearbeider gaa langsomt fra Haanden men roses forholdsmæss. af Richter – ikke just Fugestilen. Nu den er mig endnu for ny – men Satsen, det kontrapunktiske Arbeide. —

24. 3^die Abonnementsconcert. I det Hele ikke saa tilfredsstillende som det var at ønske. Den engagerede Sangerinde kommer for ofte frem og Repertoiret kunde byde mere Afvexling.
1. Ouverture i C dur (N^o 3) af Gade. Behagede mig ikke. Stilen er festlig, derb, næsten larmende men Klarhed mangler og saaledes opnaaes det tilsigtede Imponerende ikke ganske. Arb. hører vel til G.^s mindre lykkede og Publ. modtog den ogsaa med sparsomt Bifald.
2. Arie af en g.^l Opera af Händel (Rosalinde) simpel og sød. – Ganske nobelt udf af Frl. Graumann. Dog brister hendes Tone nu og da i Høiden.
3. Violinconcert i E dur (N^o 4) af David. Comp. er sædvanlig men Udf. var prægtig. Han spiller reent, fiint, sikkert og med følelsesfuldt Foredrag. Lidt veg og «süsslich» forekommer han mig dog, mangler Friskhed og Ungdom og er lidt maniereret. Bliver imidl. altid at regne for en høist gedigen og dygtig Violinspiller. –
4. Grosse Haupt und Staatsaffaire! Duo af Rossinis Semiramide udf af Frl Graumann (Arsace) og Hr Behr (Assvero). Hr Behr sang som en Lump og fordærvede det Hele. Frl G. sang med Lethed og correkt men var ei ret ved Stemme.
5. To Lieder foredragne af Frl. Graumann og akk. paa Piano af Rietz. Men Frl. G. gav her just ingen stor Forestilling af om hd^s sin Capacitet som Liedersangereske. Det var Schuberts «Wanderer» som dog bedre egner sig for Mandsstemmen – og en Lied af Curschmann – «Lockung» mild og simpel men ikke særdeles ny. Applausen var blandet med nogen Hyssen.
II. Spohrs nye Sinfoni (N.^o 9) Die Jahreszeiten. Her behager «Der Sommer» mig bedst. «Frühling» er for spohrsk. Hovedmotivet i 1^ste Sats er meget godt og dog har denne Sats i det Hele ikke noget særdeles tiltrækkende. Benyttelsen af den bekiendte Weinlied i sidste Sats huer mig ikke. Men alt klinger fortræffeligt og som sagt Sommeren er deilig. Modtagelsen var mat hvilket paafaldt mig. – (See f. Øvrigt 24^d Juni.) Paa Hjemveien fra Concerten sneede det – Vinteren kommer. Det var atter at gaa den 1^ste Sats imøde. –

25. Ganske vinterligt om Morgenen. – Om E.m. kom Norman og blev, som ofte i den senere Tid, flere Timer. Giorde en Lied, hvad ogsaa oftere i den senere Tid er skeet. Begyndt at lægge i Ovnen. I Theatret Mozarts Figaro som ovenpaa den miserable Forest. af Robert, ret var en musikalsk Hjertestyrkning. Operaen gaves med enkelte mindre væsentl Udeladelser og uden Recitativer, hvilket i Figaro ei er til Skade. Behr sang Figaro paa sin Viis, men ret flinkt og livligt. Fiin er han ikke. M.^d Günther-Bachmann er trods sine saa og saa mange Aar endnu en ganske ravissant Susanna. Spiller mesterligt og synger meget passabelt. Greven gaves ganske godt af Brassin. Frl Hennigs Cherubin var mere «Schülerhaft» og lod mig med Vemod tænke paa Berghnér. Frl Haller (Gjæst og i «Messen» Fides) gav Grevinden; hun synger stærkt og med Aplomb men ei blødt og hun bevæger ikke og har heller ikke den Ynde som Schr.Kirchberger der til Lykke skal være engageret her. Hendes Udseende er ikke ilde, noget vel stærkt. Spillet duer ikke; Organet er for mandligt. Basil: Hr Qvint, Marcelline: Fr. Eicke; Bartolo, Stürmer hævede Intet men fordærvede ‹…› heller Intet. Jeg vidste ei at Forest. nu begynder Kl 6. og gik saaledes Glip af Ouverturen. —

30. Begyndt trestemmig Fuga hos Richter, og – mirabile dictu – componeret en Lied, men jeg tør ikke sige, uden at bruge Pianofortet. Norman saae den. Han havde selv nylig hos mig componeret det samme Digt (Uhlands «An Sie»). Hans Lied var let henslængt paa Papiret i mindre end en halv Time – min var næsten et Dagsarbeide og var dog ikke synderlig rar – men ret godt giort dog. – I Aviserne læser jeg at Choleraen raser i Sverige og nu ogsaa har fundet Vejen til Christiania. Fra Hjemmet venter jeg Brev med Længsel. – NB. De forpinte tydske Tilstande! Baiern har af Bundestagen faaet Ordre at exekvere i Hessen. Tør Baiern vove det eller tør Preussen modsætte sig det??

31. Brev fra Moder, Axel og Theodor. af 26.^d Oktober, altsaa pr Dampskibspost, rimeligviis den sidste. – Kathinka levede endnu da Brevet blev skrevet. Men Lægen havde intet videre Haab. Hun ligger paa Moss; Moderen er hos hende og Richard og Eriksen. – Carl er bleven const. Fuldmægtig. – Cousine Marie har været ordentl. syg, men er bedre. – Choleraen var hidtil ikke stærk; men man frygter at den vil tiltage. Storthingsvalgene tilende. 106 Repræs. Bl. dem kun 11 juridiske Embedsmænd (og bl disse Lerche!) 13 Præster, 43 Gaardbrugere, 15 Handelsmænd, 10 Haandværkere. I Alt neppe 30 Mænd at lide paa, skriver Axel. Fra Christiania valgtes: Schweigaard, Hauge, Møinichen og Ytteborg. – Gude og Betsy reiste d 3.^d d. M. fra Jarlslberg til Düsseldorf. – Ole Bull har givet et Par Afskedsconcerter i Christiania og skal nu være reist til – Tyrkiet!
– 4^de Abonnements-Concert. 1. Sinfonie i C dur af Haydn. 4 Satser, men korte. Mild, frisk; sund og simpel, ihvorvel nu og da lidt gammeldags og tynd. Menuetten og dens Trio især høist yndig. Saa simpel som h.^s Instrumentation end er, saa forstaar den dog saa fortræffelig at personnificere Instrumenterne; hvilken Individualitet t.Ex have ikke flere af Blæs instrumenterne i denne Menuet!
2. Concertarie i Es. med Orch. og obl. Pfte af Mozart. (Non temer amato bene) udf. af Frl M. Graumann og Hr Breunung. Sangerinden var ilde disponeret og Arien var over hd.^s Kræfter. Det er slemt for hende; hun har sunget sin bedste Tid. Men naar hun foredrager hvad der endnu ligger for hd.^s Røst bliver hun dog altid en ganske nobel Sangerinde. Arien er meget smuk, med et ypperl Recitativ, en sød, inderlig Cantilene men en meget svær og virtuosmæssig Finale.
3. Violinconcert N^o 5 A moll af Molique, en udmærket, gedigen Comp. i sit Slags; dog noget for bred og udviklet. Den staar høit over Davids i E og blev meget smukt og dygtigt udf. af Hr Dreyschock fra Prag, en Broder til Pianisten. Hans Spil er fint og udtryksfuldt, færdigt og elegant men mangler noget af i Kraft og Fylde i Tonen. Han behagede mig vel saa godt som Hr David. Han skal være engageret her i Joachims Sted.
II. 1. Ouverture «Die Najaden» af Bennett. A là Mendelssohn, «Elfenmusik,» men ægte ny-romantisk og virkelig meget smuk (mk. Pizzicatoet i et af Hovedmotiverne).
2. Arie af Donizettis La Favorite udf af Frl Graumann. I den bekjendte Maner!
3. Fuge i A moll for Violin solo. Et sandt Virtuosstykke i den strenge Stil, men for tørt og langt fra at høre paa under en saa sammensat Concert. Man anhører det som en Curiositet og beundrer dens Færdighed som kan udføre det godt. Og det kunde Hr Dreyschock. Fugen var af S. Bach.
4. Beethovens store Lenore-Ouverture i C dur. Dette var en glimrende Finale og her var Gewandhaus orchestret ret a son aise. Hvilket Gevaltmenneske denne Beethoven dog maa have været! Hvilken brændende Lidenskabelighed og grandios Gemytsretning, og hvilket klassisk, klart og uovertræffeligt Udtryk han forstod at give denne Grundstemning i sine Tonedigtninger. Man rives med og maa næsten skrige af Henrykkelse. Saadanne Toneværker ere at sammenligne med de gothiske Bygningsværker i Middelalderen. Hvilken uhyre Gevalt i den skabende Kraft, hvilken Storhed i Tanken og hvilken skjøn Harmoni i Udførelsens allermindste Dele! Beethoven skrev som bekjendt 4 Lenoreouverturer; den 4^de i E er den som bruges i Fidelio – den nærværende N^o 3 blev anseet for stor til en Operaouverture og har ‹f‹…›› istedet indtaget en Plads som den første eller ialfald en af de første Concertouverturer der existere.

___________________________

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.