April

1. Koldt og med Regnbyger. — Med Orgelspillet avanceres dog noget. — Hos Richter med Dobbelfuge N^o 2. — Contrap. alla decima paabegyndes.

2. Forgjæves Forsøg paa at componere en Frühlingslied. Ingen Tanker!! – –

3. Brev fra Betsy og Gude af 1^ste. Grevinden, Agnes og lille Herman ventes midt i April (Greven gaar til London) Mig vil man have før Enden af Maaneden. —
— I Modenztg^s sidste N^o er et Portrait af Mad. Castellan; men ikke meget ligt.
Tredie og sidste Abonn^ts-Qvartett i Gewdh^s. 1. Mozarts Strygekvartet i F dur. 4 Satser. Klar, frisk, sød Musik med fortræffelig gjennemførte Motiver; dog ikke af M^s allerbedste Qvartetter. Udf. af Dreyschock, Rönntgen, Hermann og Wittmann. 2. En ny Sonate for Pfte og Cello comp. af Prof Moscheles og udført af ham og Rietz. Denne Sonate havde iaften fyldt Salen; alle vare nysgjerrige for at faa høre den gamle Mester der i lang Tid ikke offentlig er optraadt. Compostitionen sporer vistnok den alderstegne Mand med en noget visnet Fantasi og dog var det i det Hele en ganske dygtig Sonate. Motiverne vare for broget bearbeidede; Pftet var for virtuosmæssigt behandlet og Cellopartiet laa vel høit; men 1^ste Sats var virkelig ganske prægtig, appassioneret og Ballademotivet i 3^die Sats meget smukt anlagt. Mig overraskede det at Moscheles endnu kan spille med saamegen Kraft og Aplomb. Hans Foredrag er varmt og belivet, fortræffeligt Anslag og fiin musikalsk Nuancering. Man hører ganske vist sjelden et saa fortræffeligt Pianofortespil. Meget svær er Sonaten baade for Pftet og Celloen. Den blev ogsaa af Rietz flinkt udført og Publikum der hilsede den gamle Moscheles med levende Applaus lønnede ogsaa alle fire Satser med stærkt Bifald. Han feirede en Triumph og det var ogsaa i sin Orden. (De 4 Satser vare: All^o espresso e appassionato. — Scherzo ballabile (mindre heldig) — Ballade. — Finale All^o vivace.). 3. Ciaccona f. Violino solo af J.S. Bach med ganske fortræffelig i Bachsk Aand tilføiet Pfteakkp. af Mendelssohn. Et kraftigt, sundt Solostykke med fulde Greb, ofte 3 stemmige, og i det Hele ganske virtuosmæssigt behandlet dog med Bachs hele Strenghed i Stilen. Uden Pfteakk. vilde dog Tingen forekomme vel lang. Ypperligt spillet af David. Rietz akkompagnerede. 4. Beethovens guddommelige C-dur Stryge-Qvintett. Dette var nu Glandspunktet, en Musik saa dyb og velsignet, saa mild og melodisk, saa herligt kombineret, saa individuel i sine Modsætninger i de forskj. Satser. Man maa sige «guddommelig» thi alt griber her og henrykker. Den deilige klare All^o, den søde, dybe, til Hjertet gaaende Adagio, den høist pikante Scherzo og fremfor alt Finalen med dens næsten dramatiske Charakteer, hvor Hovedmotivet ligger i 1^ste Violin med de øvrige Instr^s Tremolo, hv. Motiv siden beundringsværdig udvikles og afvexles med et langsomt Cantabile som Modsætning. O du, Beethoven! — Fortræffelig udf. Qvintetten af David, Röntgen, Hermann, Hunger og Rietz. Med denne Qvartettaften sluttedes den musikalske Saison. Den allersidste Gewandhausconcert!

Recapitulation: Saisonen bragte ^{(i Gewandhaus nemlig, da Euterpe her ei er iberegnet)}i 20 Concerter, 3 Extraconcerter og 3 Qvartet-Soireer: (de med * betegnede hørte jeg ei.)

Sinfonier:	Beethoven (7) No 2 in Dd No 3 Eroica. No 4. Bd, No 5 Cm No 6 Pastorale. No 7. Ad No 9 Dm med Chorfinalen. Mozart. (2) g moll. C dur med Fugen. Haydn. (2) C dur, Bd(x) Schubert C dur. Mendelssohn. (2) Am. Adur (No 4) Spohr (1) Jahreszeiten. Schumann (1) Bd Gade (2) No 1 Cm, No 4. Bd Hiller Em Rietz gm Taubert hm Walter Esd
Ouverturer:	Cherubini 3. Mozart 1 (Zauberflx) Beethoven 4. Schumann (2) Ouv Scherzo & Finale Genoveva. Schubert 1. Gade 2. Weber 5. Rossini 1. (Tell) Schneider 1. Spontini 2 (Vestalin, Olympiax) Mendelssohn 2. Gluck 1: (Iphigenia Aulis.) Bennett 2. Lortzing 1.
Instrumentalsolis (m. Orch.):	1) Pfte: Weber. 1. Beethoven 1. Chopin 1. Mendelssohn 1. Litolff 2. Tedesco 1. Pianister, optraadte: Goldschmidt, Breunung, Litolff, Tedescox, Mertel, Mme Wartel, Marie Wieck (Beeths Trio. op 70.) og Solostykker uden Orch. spilledes af flere af disse. 2) Violinister: David, Dreyschock. Grunwald. 3) Cello: Grützmacher. 4) Harpe: Frl. Spohr. 5) Fløite Haake. 6) Oboe Diethe. 7) Clarinett Landgraff.
Vokalsats m Orch:	Mendelsohn (Elias I. Loreley Finale. 95 Psalm.) Cherubini (Cm Requiem 2 Satser.) Antigone. Schumann Paradies u Peri. Bach Cantate ov. Luthers Choral. Spohr Finale af Jessonda. Rietz Schlachtgesang. (I Solierne forneml. Frl. Mayer, Frl Nose, Frl Haller, Frl Klassig, Dhrr John, Behr m.fl.)
Solosang-Foredrag:	(Concertarier og Lieder) af Frl Graumann 4 Gange. Frl Klassig 1. Fru Schreiber-Kirchberger 1. Fr. v Strantz 6. (7) Frl Haller 3. Mme Castellan 1. Frl Mayer 1. Fr. Frege 1
Qvartettsoireer:	Haydn. Gd Qvartett. Schumann Am Qvartett No 1. Mozart fd Qvartett. Beethoven Septett Esd, Quintett C dur. Mendelssohn Octett Esd. Spohr Sextett. – Litolff Klaveertrio. – Moscheles: Pfte-Cello Sonate.

NB. I Solosangforedragene forekom følgende Componister: Stradella 1. Gluck 2 gange. Mozart. 7. Händel 3. Beethoven 1. Rossini 7. Bellini 2. Donizetti 1. Mercadante 2. Meyerbeer 1. Rode 1. Weber 1. Spohr 1. Schubert 1. Mendelssohn. Schumann. Rietz. David 5.

5. Koldt og vinterligt! — Om Aftenen hos Becker hvor han og Norman spille Beeth^s Violinconcert i D^d 4 Satser; Pfte akk. arr. af Horn, Manuskript. — og en meget dygtig i Beeth^s Stil bearbeidet Sonate for Pfte og Violin i E moll af Emil Leonhard. –

6. En Aften hos Dr. Härtel. Her skulde nemlig Normans Trio endelig — efter mange mellemkommende Forhindringer — komme til Opførelse for et lille Udvalg af Kunstens Beskyttere og Beskytterinder. Norman havde faaet Lov til at tage «en Ven og Landsmand» med og under det Flag indsmugledes jeg ganske bekvemt. Det var nu genant nok alligevel, og havde jeg ellers haft Udsigter til at faa Trioen at høre, havde jeg ikke benyttet en saadan Indbydelse — men nu maatte den tages imod. Det var da min første og jeg tænker ogsaa sidste Aften en famille i Leipzig. Härtel (den ældre) boer i Windmühlenstrasse og man mærker strax at man er hos en Mand der har lagt sig noget til Bedste. Smukke, comfortable Rum, gode Malerier, Kobberstik og Buster og Statuetter paa Vægge og Consoler, et ypperligt Flügel, et udvalgt Haandbibliothek af Musikalier, Alt det gjorde et behageligt Indtryk. Dr. H. er en underlig Personnage, lidt brusque og keitet i sit Væsen, men brav og ærlig og en fortræffelig Mand i sit Fag. Mig værdigede han igrunden ikke mere end den nødtørftigste Høflighed med Velkommen og Adieu men jeg var jo ogsaa kun en paatvungen Gjæst. Fruen havde mere Levemaade og større Godmodighed. Og havde hun ikke været saa mild og barmhjertig havde Aftenen virkelig faldet mig noget kvalfuld. Men hun talte venligt til mig — de sædvanlige Spørgsmaal om Norsk og Svensk, om Landskabsmaler Dahl og Skydsbefordringen, om Gade som en Art Landsmand &c &c. — ja ved Bordet fik jeg Lov at sidde mellem hende og Norman og hun var i den Grad opofrende at hun næsten oftere henvendte Ordet til mig end til Hr Advokat Schleinitz som sad ved hd^s Venstre. Det var ogsaa en yderst behagelig Dame, ikke ung mere, men med prægtige mørke, interessante øine og i det Hele et Udtryk der vidnede om Forstand og Geist. Dr H^s Broder Raimond var der ogsaa, men kun en kort Stund. Forresten, Dr Frege med sin interessante Frue, Normans specielle Beskytterinde; Fru Seeburg med Søsteren Frl Salomon. Hr Schunke med Frue (en Søster til Mendelssohns Enke) Adv. Schleinitz; Sangeren Behr; Rönntgen; Radecke; Grützmacher; og et Par Damer jeg ei fik Navnene paa. Først blev N^s Trio spillet. Den er i D^d, har 4 Satser hvoraf især de to første formelig vandt Enthusiasme. Men ogsaa Adagioen, skj vel lang er en dyb, originel Composition og Finalen er levende og flydende skj i Durchfuhrungen noget indviklet, saa man ønsker at høre den oftere. Aldeles prægtig og ægte Normansk sød og frisk er Scherzoen (Intermezzo kaldet.) N. spillede aldeles deiligt Pfte partiet; Röntgen Violin og Grützmacher Cello. N. feirede en Triumph, især da Gades Violinsonate (V. og Pfte) som kom senere, aldeles ikke slog an. Det er den i D^m N^o 2 som Gade spillede med Rée paa dennes Concert; et vistnok meget godt Arbeide men dog mindre interessant end saameget andet af min kjære Gade. Finalen er ny componeret. Mellem disse to Compositioner sang Fru Frege to Stykker af Halevys nagelnye Pique-Dame; — og efter Sonaten tre af Schuberts Müllerlieder og især disse sang hun ganske fortryllende; hun var ret ved Stemme og i det Hele saa oplagt. N. accomp. og Radecke lod til at føle sig ilde ved denne Aften aldeles ikke at komme til at producere sig. Det var morsomt at see N og R sammen; de lade de bedste Venner men ere det slet ikke — par cause de rivalitè. Imidl er Norman den ærligste og aabneste af de To. — Bordscenen var lang; man fik Butterbemchen med forskj. Ting; Pastete, Salat o.s v., Desert ganske rigelig og udmærket god Viin. Mod 11 skiltes man ad. –

7. Iaften i Theatret en ganske god Opf. af Donizettis «Lucia». Fru Schreiber-Kirchberger sang Titelrollen meget smukt og spillede ret brav; kun er hun vel gammel. Især vare hendes Roulader og chromatiske Skalagange fortræffelige. Lucia er vist en af hendes Glandspartier. Hr Becker fra Hamburg som Gjæst var Ashton og sang og spillede med Talent og Kraft. Edgardo – Wideman, og Raimond – Behr vare ret brave. Adskilligt udelodes dog ei til Skade. Musiken har effektfulde og smukke Partier men end mere huult og tomt.

10. Norman faar et yderst smigrende Brev fra Dr Härtel hvori denne tilbyder at forlægge hans Trio, men det lader ei til at N. ta’er imod.
Flere af de senere Aftener hos Schatz har været ret gemytlige og jeg føler at jeg vil komme til at savne mine Leipziger Venner. Især Norman og Sahr. Bl. de talentfuldeste Conservatorister regnes nu enstemmigt Hornstein og en ganske ung Stewin der skal være et decideret Geni. — Sahr kom idag til mig med sin Stambog hvori han vil jeg skal skrive noget. Ak jeg!
Hidtil har April været høist ubehagelig. Regn hver Dag og dertil slet ikke mildt. Dog har de to allersidste Dage været bedre og længe kan denne Tilstand dog ikke vare. «Es muss doch Frühling werden,» paa Buskene slaa alt Bladene ud; Græsset grønnes og flere Træer skyde fulde, svangre Knopper.
– I Theatret. for fuldt Huus: Mendelssohns Liederspil: «Die Heimkehr a. d. Fremde. — Die Eifersüchtigen nyt Lystspil af Roderich Benedix; og en Opera af v. Hoven i Wien: Ein Abendteuer Karls d. Zweiten. — Mendelssohns Liederspil er et Ungomsarbeide, componeret ianl af hs Forældres Sølvbryllup. Det er først i disse Dage som en oeuvre posthume udgivet i Claveerudtog af Br. & Härtel. Klingemann har digtet Texten, som er saa uhyre faareagtig og langweilig at M. isandhed maa have været lidet vanskelig dengang. Det er saadan en Art Idylle med erotiske og burleske Scener og en sentimental, rørende lykkelig Ende. Af Musik er her Forraad nok og det er mere en Opera comique end et blot Liederspil. Men nydelig er denne Musik. Høist melodieus, populær, velklingende, ligger smukt for Stemmerne, er ikke svær og er instrumenteret uden al Larm-Anvendelse. Ouverturen begynder med en 4^st Lied i langs. Tempo for Strygechoret og All^oen er ganske let og spøgende. Denne Lied anvendes ogsaa i selve Liederspillet, hvor Lieder, Arier, Duetter og Ensembles forekomme temmelig rigelig. Det Hele er ganske vel skikket til en privat Opførelse af Dilettanter og er ogsaa her i Leipzig givet hos Härtel og nu nylig hos Dr. Seeburg. De handlende Personer ere en Papa, en Mama, et Pleiebarn der elskes af den hjemvendende Søn, en vis «Kanz» en Person der aldeles intet har at gjøre uden umotiverede Dumheder, og en Natvogter. Og disse Personer fremst. i den nævnte Orden af Steinbeck, Frl Buck (gyselig i Spil) M^m Günther-Bachmann (sød og flink!), Widemann, Behr og Menzel. — Benedix «Eifersüchtigen» er et lille Situationsstykke med høist vellykkede Scener. To gifte Mænd, ganske nylig gifte, have sig et Separatlokale i en anden Deel af Staden hvor de nu og da tage hen for at røge Tobak, dreje og sysle med Fugle; Fornøielser som deres unge Fruer ei have tilladt dem at dyrke hjemme. Men denne Hemmelighed bliver opdaget; man aner her et Asyl for forbuden Kjærlighed og paa denne Feiltagelse er virkelig en ganske fortræffelig liden Knude sammensnoet og behændigt og naturlig løst. Udførelsen var usædvanlig livlig og flink; især var Frl Schäfer ganske prægtig. (De øvrige vare v. Othergraven, Lange, Frl Arens og Menzel.). V. Hovens Operette er meget letfærdig men geschickt gjort; utydsk Musik med franske og italienske Melodier og Vendinger, men ganske gefällig og velklingende. Texten er en temmelig løs fransk Anecdote i den sædv. Maneer. Især er Katastrofen for uæsthetisk og for dum. Men for en Gangs Skyld ta’er man gjerne imod. Her er dog Handling hv. i Mendelsohns aldeles fattes. Carl d 2. løber efter at fortsætte en lille Liebesintrigue med en ung Forpagterkone der dog — skj ikke saa ganske ubønhørlig — foretrækker at være sin Mand tro. Manden som har H^s Maj. i Klemme lader ham ei slippe førend han har underskrevet ham et Adelspatent. Men hermed ere nogle Dumheder i Forbindelse som det er unødigt at omtale. Endvidere forekomme en Sheriff, en Ridder af Carls Følge. (Carl: Hr Widemann; Forpagteren: Hr Behr; h^s Kone: M^m Günther Bachmann; Sheriffen Hr. Stürmer og Riddersmanden Hr Wilke.) Ganske fortryllende var her den evig unge Günther Bachmann, der dog nu og da har lidt vanskeligt ved at skjule sine saa og saamange og 40 Aar. Men her var hun saa tækkelig, saa pikant, saa beleven, ja smuk, nydelig — sang og spillede fortræffeligt — og har jeg seet hende for sidste Gang er jeg glad ved at have seet hende saa vel disponeret.

11. I. Em. Kl. 3. afreiste Simon og W. Magnus. – (NB. Kom dog ei afsted før d. 12^te)
— Brev fra Moder, Axel, Theodor og Fætter Carl. X^a d. 4^de April. — Theodor reiser allerede d. 7^de hjfra til Drøbak hvorfra Dampsk. d 8^de afg. til Kiel. Han gaar over Df. til Bonn hvor han skal studere i Prof. Bischoffs Laboratorium. — Moder urolig og ængstelig for ham. — D 30^te Marts var Bedstefar 89 Aar!! — Ellers faa Nyheder. I Storthinget gaar det broget til; Sexe fik sin fulde Gage i Pension. Man havde nylig endnu stærk Snee i X^a, Isen ligger inde i Bugten. — Fætter Richard skal blive Lærer i Artilleri ved Høiskolen (!). Carl vil have sig et Pfte herfra til sin Brud. Om Aftenen Concert i Centralhalle af Stadtmusikchor under Biele, hvor bl.A. en lang, noget besværlig Fest-Ouverture af Rietz (op 7 A-dur) opførtes. Item Ouv. til Egmont og en meget agtværdig Udførelse af Schuberts grandiose C-dur Sinfoni (Entré 5 ng.)
– Overordentlig interessante ere de Lockhartske Memoirer over W. Scott. Jeg læser nu den tydske Bearbeidelses 5^te og sidste Bind omfattende Aarene 1825–1832. Scott † 21 Sept 1832 (61 Aar gammel; fød 1771.) Katastrofen med Constables og Ballantynes Fallit indtraf i 1826. I Aarene 1825–28 holdt Scott Dagbog, hvoraf i Memoirerne ere mange Uddrag der ere af stort Værd for Bekjendtskabet med den store Forfatter og det prægtige Menneske. — Walter Scott begyndte sin literære Virksomhed i 1796 (25 Aar gl.) med Oversættelse af to Bürgerske Ballader. I 1802 kom «Minstrelsy of the Scottish Border.» 1805 The Lay of the last Minstrel. 1808 (37 Aar gl.) Marmion. 1810 Lady of the Lake. 1812 Rokeby. 1814 (43 Aar gl) kom Waverley. (Anonymiteten overholdtes strengt lige til Fallissementet i 1826 da den maatte falde) 1815 Guy Mannering. 1816. Oldgranskeren. – Tales of my Landlord I: Den sorte Dværg og g^l Gravmand. 1817. Digtet Harold the Dauntless. — Røde Robin. 1818 Tales of my Landl. II: Midlothians Hjerte. 1819 d^o III Bruden fra Lammermoor og Montrose. – Ivanhoe — (skrev næsten heelt og h dikteret mens han led af svære Mavekrampeanfald!) 1820 Klosteret og Abbeden. 1821 Kenilworth og Piraten. 1822 Nigel. 1823 Peveril. Quentin Durward og «S^t Ronans Brønd.» 1824. Redgauntlet. 1825 Tales of the Crusaders (De Forlovede og Talismanen). 1826 (under og efter Fallitten) Woodstock. (I d. A. arbeidede han svært med Napoleon og i s. A. mistede han sin Kone.) 1827 Napoleon. — Chronicles of the Canongate første Række (3 Noveller). Tales of a Grandfather 1^ste Række. 1828. Canongate II (D. smukke Pige i Perth) Grandfather 2^den R. 1829 Anne af Geierstein. History of Scotland. – Grandfather 3^die R. — 8 vol af den samlede Udg. af Waverley – Novels med nye Indledninger og Noter. — 1830 Grandfather 4^de R. Hist. of Scotland 2. 1831 Tales of my Landlord 4^de R. Det farlige Slot og Grev Robert af Paris. — (Rygtet at han af det engl. Minist. fik Penge for at skrive sin Napoleon maa efter disse Memoirer at dømme være en skammelig Løgn. Har han bedømt N. urigtigt og fordomsfuldt, er det skeet efter inderste Overbevisning visselig. Walter Scott var neml. i Et og Alt en Hædersmand.)–

13. Mildt men skyet. En Afd. af et Händelsk Oratorium i Nicolaikirken. Temmelig kjedsommeligt. — Besøgt Hildur Sommerfelt som fortalte at hun ogsaa vil forlade Leipzig strax efter Paaske. Hun gaar paa Besøg til Braunschweig med sin Veninde Frl Nose. Om det senere bærer hen til Paris eller Wien — eller tout simplement hjem igjen til Norge, er endnu uvist. Hendes Stemme er bleven stærkere men ogsaa tungere og skarpere. –
Afskrevet min Huldrelied (Paa Fjeldet) i Sahrs Stambog.
– Politisk Nyhed. Endelig et fast (?) Ministerium i Frankrig, Katastrofeministeriet kaldet. L. Faucher. Baroche. Forald. Rouher & C.

14. Skrevet til Moder og Axel.

15. Solskin og Varme. — 2 Timer i Paulinerkirken hvor Langer viser mig Orgelets indre Construktion; forklarer Bælgernes Indretning med de to Ventiler for luft Vindens Indføring og atter Udleden i Canalerne der føre til «die Windladen». Videre disses Mekhanik hvorl. Vinden indføres i Piberne; disses forskjellige Construktion; aabne og dækkede og halvdækkede, Labial og Tunge piber. Canzellerne. Sperr-Ventilen. o.s.v. — Næste Time kommer Udvikling af Registrationen.

17. Kl 2 Prøve paa Mozarts Requiem og Beethovens Missa i C-dur. — Deiligt Veir og herligt Maaneskin om Aftenerne.
Sahr skriver mig en smuk 4^st Lied f. Männerchor i min Stambog. –

18. Langfredag. Kirkeconcert i Paulinerkirken med forstærket Orch. og Orgel. Udf af Sangakademiet og Thomanerchoret under Rietz^s Anførsel.
1. Mozarts Requiem Soli: Frl Mayer Frl Nohse. Hr Schneider fra Weimar og Hr Pögner (Bas).
2. Beethovens Missa i C-Dur. Soli: Frau Dr Reclam. Frl. Nohse; Schneider og Behr. M^s Requiem gaves her heelt og i det Hele godt kun kunde Solierne været noget exaktere. Beethovens Messe var mig ganske ny. Det er en meget skjøn og geist- og gehaltfuld Composition med overordentlige rige Effekter især i den prægtige Fordeling af Soli og Chor men den er langtfra saa kirkelig stor og reen som Mozarts Svanesang. B er mere verdslig og dramatisk. Høist klar og melodisk er denne Musik og i sin Heelhed lettere at fatte ved den første Opførelse end M^s Requiem. Udf. af Solierne var noget mislig især hvad Sopranen angik. Hovedafdelingerne er Kyrie — Gloria — Credo — Sanctus med Hosanna og det deilige Benedictus. — Agnus Dei med det stærkt dramatiske miserere og den simple ædle Slutningsats Dona nobis pacem. – – Om Eftm Kl 2 kom Bargiel fra Berlin. I den Anl. var megen Glæde mel hans Kammerater. Stor Forsamling om Aftenen efter Concerten hos Schatz. Dette var min sidste Aften med H. v. Sahr som imorgen tidlig kl 6 gaar paa otte Dage til Dresden og som jeg altsaa ei mere faar see inden min Afreise. Sahr har jeg lært at holde af som en gemytrig, begavet og mere end alm. uddannet ung Mand. Og jeg vil oftere komme til at erindre ham.
– Et Par Timer hos Fkn. Sommerfelt, som gav Kaffe og Cigar, og selv røgede med! Hun sang ret smukt nogle Lieder af Lindblad og Mendelssohn. — Dagen var deilig og mild og i Anlæggene ved Schwanenteich viiste den spirende Vaar sig ret i sin sødeste Glands.

19. Anskaffet mig Normans og Bargiels Klaveerstykker. resp. op. 1 (13. 4 og 7 1/2). Fra Kl. 10–12 hos Radecke hvor der blev musiceret. Først en Klaveertrio af Radecke et gedigent og brillant Arbeide dog uden egentlig indre Opsving ialfald ikke i Sammenl med Normans i indre Værd. Derefter kom en høist pikant og velarbeidet Strygekvartett A^m af Bargiel i 4 Satser temmel korte og decideret ejendommelige især den fortræffelige Scherzo. Den blev a prima vista spillet af DHr Röntgen, Becker, Radecke og Grabau, og gjorde megen Lykke. Saa kom Norman med sin allerkjæreste Trio, der dennegang behagede mig heel igjennem. Der er en Sødhed og Friskhed og Simpelhed her ved Siden af Dygtigheden, der gjør saa godt at anhøre. Norman spiller ogsaa langt smukkere Klaveer end Radecke. Forinden denne Opførelse hos R. spillede Bargiel hjemme hos sig en Klaveerfantasi, der forekom mig i sin Finale meget mendelsohnsk. Hos Radecke vare foruden de nævnte, Möslei, Papperitz, Fiedler, Märtel. –
Orgelstunde Kl 12. Registration. Temmelig indviklet. Her er een Time for lidt. — Herligt Veir hele Dagen. — (Eftm Beseet Instrumenter med Lindhult hos Härtel. Haupt og Wankel.)

20. Første Paaskedag. Med Bargiel og Norman og Lindhult i Rosenthal Kl 8 om Morgenen. Træerne med de spæde Blade og alle Vaarens Mærker rundt om. – Kl 11. Musik hos Freges hvor der var stor Forsamling. Mendelsohns Athalia blev udført med forbindende Recitation (af Stürmer). Akk. for Pfte. Ouverturen og Marschen sp. 4 hændig af Langer og Radecke. Forresten dirigerede L og R. akkompagnerede. Choret var ret vel indstuderet; Solierne: Fru Frege og Damerne Grohmann og André af Conservatoriet. Fru Frege sang med det skjønneste Udtryk. Musiken er for tung og lang men har mange gribende deilige Partier der især med Orchester maa gjøre sig fortræffeligt. — Mellem den Mængde Tilstedeværende var der et Menneske som i høi ved første øiekast fængslede min Opmærksomhed. Det var et af disse Ansigter som h man ikke let glemmer naar man engang har seet det; især vare øinene saa ganske ualmindelig dybe og sjælfulde; vidnede paa engang om skarp Forstand og drømmerisk Sværmeri. Hun var ganske sort klædt og ikke ganske ung. Trækkene havde noget sygeligt, men hvor fine og zarte! hvilken sød Ansigtsform; hvilken fiin Profil! Hendes Gestalt var spæd og slank. Det var en Frue det syntes utvivlsomt — men hvem? Og hvorledes kom denne interessante Skikkelse nu med Et tilsyne? I Gewandhausconcerterne speidede jeg saa jævnt og ofte at jeg nok havde opdaget den hvis den havde været der. Nu Gaaden blev snart løst. — Damen var fra Berlin og var ingen anden end Mendelssohns Enke, den for sin Ynde og Elskværdighed saa bekjende Cecilie ^{Cæcilie Jeanrenaud fra Frankfurt.} Jeg kunde ikke vende øinene fra hende. Fru Frege var næsten styg i Sammenligningen. Ja saadant et Menneske kunde være farlig! –
– Middag med B. N. og L. hos Aeckerlein; Caffe i kl. Kuchengarten; næsten Sommervarme. Aften i Theatret hvor atter Mendelssohns Heimkehr og Hovens Operette bleve givne og hvor atter Günther-Bachmann var uimodstaaelig som den ‹…› Forpagtermadamen Cathrine. Mellem begge Syngespil kom en Bagatel «Das Salz der Ehe», en komisk Situationspîece uden synderl Værd men godt spillet af Kläger og Mad. Kläger. –

21. Paa Politikammeret faaet mit Pas og mærkværdig nok — strax, uden Indvændinger. –
Hos Richter for at tage Afsked. Han talte længe med mig og kom ogsaa under Samtalen at berøre sin egen Stilling, nuværende og forh tidligere Udsigter. Ogsaa gav han mig nogle Details om Alumnichoret i Thomasschule. Skolens Alumni ere eo ipso Sangere, have 1 T^s daglig Undervisning af Cantoren, 2^de større ugentlige Sangøvelser (Motetteprøver o.d.) og maa hver Løverdag Kl 1 1/2 synge 2 Motetter i Kirken; ligel ialm. synge Kirkemusik om Søndagene og paa alle Festdage. Choret var før det bedste i hele Tydskland men nu skal dog Domchoret i Berlin have Forrangen. –
– E.m. hos Frøken Sommerfelt. Hun reiser til Braunschweig paa Torsdag. –

22. Afsked med Richter. Sidste Orgelstunde hos Langer. Stambogsblad af Richter. D^o af Norman. Item 5 Lieder af ham. Lindhult giver mig et Cigarretui. Jeg giver Norman min Uhland og L. Marx allg. Musiklehre. Begge faa Stambogsblade. Om Aftenen hos Schatz sammen med Norman, Lindhult, O. Magnus, Becker, Bargiel, Radecke, Märtel og Horn. –
Svære Udgifter idag. 16 Th til Langer, 10 til Richter, 12 til Kössling 1 1/6 til Schöne. 7-12-5 til Værtinden. Kjøbt Klemms Kataloger og Knorrs Leitfaden. — Normans Gjeld til mig maa jeg skjenke ham. Jeg forlader Leipzig med en contant Beholdning af 95 Th. 24 gr. Og jeg forlader Leipzig uden at have besteget Taarnet i Pleissenburg og uden at have besøgt Schletters Malerisamling — to Ting som jeg havde opsat til mine sidste Dage her og som jeg i disse dog forglemte. –

_____________________________

23. Kl. 7 1/2 fra Leipzig paa Banen over Cöthen, med Bargiel ^{Passagererne i Wagonen. Jägeren med sine Jagthistorier «mit und ohne Latein». Manden som saa rigtig sagde os alle vor Alder. –} Paa 2^den Cl. reise Fru Frege og Fru Mendelssohn-B. med tre deilige Børn. I Berlin Kl 3. Paa Banegaarden omringes de Reisende af Constabler og Soldater og uden Legitimation slipper Ingen ind i Staden. Bargiel som ingen har bliver anholdt som mistænkt Person og slipper først efter næsten en Times Plagerier. — Logis i Töpfers Hotel paa Carlsplatz ved Enden af Louisenstrasse. Bargiels Moder boer i denne Gade N^o 35. 3 Tr. — Dagen er blank men ikke varm. Med Bargiel kl 6 i Operahuset hvor man i denne Tid ogsaa opfører Skuespil da Skuespilhuset istandgjøres til Opførelse af Hippolyt. Iaften gives Schillers Maria Stuart. Det er en lang Historie at høre paa naar man maa staae den hele Tid. Maria: Fr. Thomas forsøgte utvivlsomt i mere end een Hens at efterligne Rachel i sin Opfatning og Udf. af Maria Stuart. Derved blev hun nu og da vel forceret, vel fransk-pathetisk og kom derved til at falde noget ud fra det Schillerske. Hun er dog en ganske dygtig Kunstnerinde og i 5^te Akt hvor hun strengere opfattede sit Parti var hun meget sød og endog ret rørende. Elisabeth: den berømte, nu gamle Fr. Crelinger var vel mat skj. hun nok røbede hvad hun havde været og endnu, vel oplagt, kunde være. Lester: hr Hendrichs, en flink Aktør i Helte- og Elskerfaget. Mortimer var slet. De øvrige ialfald ikke slaaende. Sceneriet var ret smukt. Theatrets Indre blænder ved sin Pragt og Straaleglands. Deilig er den store Lysekrone. Plafondmaleriet er af Schoppe. Medaillonerne i Sidefelterne indeholde Billeder af 11 afd. berømte tydske Musikere. I Hovedfeltet over Prosceniet ser man — Gluck, Beethoven, Mozart og Weber. Det efter Branden nyt opbyggede Theater aabnedes d. 7 Dec 1844.

24. Solskin om Fm. — Bumlet om i Gaderne især i det pragtfulde Kvarteer omkr. Slottet, Museet, Universitetet. (u. d. Linden). — Blüchers Statu ligeoverfor Hovedvagten. — Frederik d. Stores under Bygning. (u. d. Linden ved Pr. af Preussens Palais.) Beseet Musæets Ydre. Freskerne (Schinkel og Cornelius). Det smukke Skue fra Musæets Trappe udover Pladsen ved Slottet og de ^det omgivende Bygninger (Lustgarten. Tøihuset. Domkirken som dog er en styg Bygning.) Kl 11 hos Bargiel. Med ham i Musæet. Antiksamlingen (især Cæsar. Napoleon af Chaudet.) Malerisamlingen flygtigt beseet. Den staar langt under Dresdens men har dog enkelte ypperlige Billeder, s.t.Ex. Tizians eget Portræt og Datter. Coreggios herlige Jupiter og Io. Savoldos skjønne Venetianerinde. Tintorettos hellige Markus. Guido Reni. Maria. En god Claude Lorrain. Flere Adr. v. d. Werft. o.s.v. Mange Rariteter af d. ældre tydske Skole. Cranach (L). Babels Taarn af Paul Bril. — Videre af nyere: Rubens: Hirschjagd. v. Dyck. Carl I^tes Børn. G. Terburg. Rembrandt. (Portraits). — Fr. Mieris. K. Netscher. Ruisdal o.s.v. — Rotunde-Galleriet med Gobelins el rettere Tepper fra Arras i Flandern fra d 16^de Aarh. Middag i Hotellet. – Efter Kl 5 med B. i Thiergarten Bellevue. Moabit paa d. a. Side Spree. Cellefannelbygningen. Odeon. Fr. W. III^s Statu. Aften i Operahuset hvor jeg desværre maa afspises med — Martha! Derom er nu ikke meget at sige. Sceneriet var naturl. meget smukt og Orchestret under Taubert var flinkt og godt. Martha blev sunget og spillet med megen Routine og ganske gracieust af M^me Tuczek-Herrensburg, en zart, ret interessant Personlighed med en smuk Coloraturstemme der dog alt synes lidt angreben. Nancy, Frl Gey duede ikke meget. Lionel Mantius er udsunget og Forpagteren, Hr Böttcher var heller ingen Hexemester. — Efter Operaen i en Bierkneipe der ganske manglede de Leipzigskes ægte Bierkneipecharakteer. Regn om Aftenen. –

25. Dagen er kold og skyet. Kl 2 klarner det dog. Med B. i det nye Musæum hvis hele storartede Indretning gjør Berlinerkunsten ære. Bygningen er af Stüler. I Trappehallen komme de kolossale Fresker (el deutsche Wandmalerien) af Kaulbach og eet, Babel og Sprogforvirringen var allerede næsten fuldendt. De øvrige Hovedfelter ere bestemte for Jerusalems ødelæggelse — Hunnenschlacht og endnu et el flere i samme kolossale Maalestok. De mindre Felter indt. af die Sage, die Geschichte, Moses, Solon. o.s.v. Vi saae Cartonerne til flere af disse, ligel de ganske geniale Friser og to andre Cartons Gottfr af Bouillon fra Jerusalem og Carl d Store og Wittekind der ikke ere bestemte for Musæet. — Det nye Musæum er bestemt til at indtage det ægyptiske Musæum, Kobberstik Kabinettet. det fædrelandske Musæum. Kunstkammeret – de ethnografiske Saml. – Gypssamlingerne. o.s.v. Rummene for disse forskjellige Samlinger ere dekorerede med strengt Hens til deres Anvendelse og med rig Anvendelse af Marmor, Stukkatur og Freskomaleri. Musæet er forbundet med det gamle Musæum ved en Søilehalle. Storartet construerede ere ogsaa de flere runde Kuppelsale i Musæet. Skj. det endnu kun deelviis er færdigt og kun deelviis taget i Brug, forevises det dog daglig mod en Entré af 5 Sg. – P.m. i Cafè Spaganats. u. d. Linden. Kl 6 1/2 i Fr.Wilh.städter-Theater hvor 3 muntre Piecer gaves: «Drei Frauen auf einmal», en drøi, dum Scherz hvor Räder fra Dresden gav Hovedrollen med sand Komik. Schwarzer Peter, Schwank i 1 Akt af Görner, ulige bedre. En komisk Situation mellem en gammel tyk forlibt Forster og hans Pleiedatter og Jægerdreng der ville have hinanden og ogsaa faa hinanden ved Hjælp af Svartepeerspillet. Katastrofen er nemlig et Afskedskys som den som Svartepeer kullede Jægerbursche, mens Försteren er gaaen ud, i Mørket giver den unge Pige og hvis Eftervirkninger den Gamle opdager paa hendes Læber og Næse da han atter kommer ind. Piecen spilledes med Liv af Hr Hesse Pohl og Frl Löwe; især var hun allerliebst og ung og slang «nysselig og kysselig.» — Til Slutningen kom Soliés gamle Operette Das Geheimniss hvor Räder gav Tjeneren Thomas, vel stærkt karrikeret men dog med uhyre rigt Lune. Jeg morede mig prægtigt og sad godt i Parkettet for 12 1/2 sg. Theatret er rigt og ret smukt — 2 Logerader som hos os.
Aften i en hæslig Bierkneipe — en fuld Professor og «løse» Kellnerinnen. I Hotellet Conferents mel 2 Provindstheaterdirektører, en Skuespiller og en Sanger, sin Kones Mand, neml Hr Schreiberger fra Leipzig.

26. Regndag. Skrevet til Gude. Kjøbt billige Klæder i Friedrstrasse. — Med B. i Raczinskys Galleri. (Hunnenschlacht. — Roberts Moissonneurs — Delaroches Betlere i Rom. m.m. see Catalogen.) — Aften hos M^m Bargiel. 2 ret tækelige Døttre og to Sønner. Den franske (Schweitzerske) Professor. –

27. Ildløs om Natten og Umulighed for at faa sove. Klart om Morgenen. Pashistorier. En Schutzmann befaler mig til Politilieutnanten der gjør sig bred og vigtig for Ingenting. Saa ned paa Pasbureauet, hvilket ta’er megen Tid; men der er man dog høflig. — Kl 10 med B. i Domen for at høre Domchoret som ogsaa sang ganske udmærket. Derfra i Thiergarten. — Middag hos Bargiels. Kl 3–6. i Charlottenburg. Kjørt frem og tilbage. Slottet og Parken. Et Glimt af Kongen af Preussen paa Afstand (der var neml Middag i Slottet.)
Aften i Operaen: Tauberts «Kirmess», ganske smuk og vel gjort. Frau Tuczek-Herrenburger. Hr Mantius. Hr Krause. Derefter: Balletten Das Mädchen von Gent som jeg ogsaa forrige Gang jeg var i Berlin blev opvartet med. Den unge Marie Taglioni gav Titelrollen; hun er ret flink men har dog et altfor berømt Navn at bære paa. Fortræffelig var M^m Brue og Hr Vestris. Dekorationerne ere prægtige og Scenen med Reineke Fuchs af ypperlig Virkning. Item Torreadordandsen. Vi sade i 2^den Rang og saa ned i 1^ste Rang hvor den elegante Verden sad. — Aftenvandring i Königstadt.

28. Kl 11 i smukt Veir med Bargiel paa Jernbanen til Potsdam. (20 sg. frem og tilbage. 3/4 T^s Fart.) Potsdam ligger smukt ved Havelen og pranger med Slotte og Lystparker. Vi gik strax til Sans-Souci forbi Fyrstinde Liegnitz Villa. Vi kigede ind ad de utilhyllede Viinduer saa Frederik d. Stores Bibliothek og Voltaires Kammer. m.m. I Parken var alt a la Versailles med Terasser, Vandspring og en heel Marmorverden av Guder og Gudinder. (Detailler vide: Berliner-Guiden.) Bag Slottet ligger den historiske Veirmølle. En lang Allee fører gj. den smukke Park til Das neue Palais et kolossalt Bygningsværk der byggedes efter Hubertsburgerfreden (1763–69) for mindst 2,800,000 Th. Slottet er i prægtig Renaissancestiil, har over 200 «herskabelige Gemakker», et Theater hvor Antigone i 1841 for 1^ste G. opførtes. Ligeoverfor Palaiet ligge de dertil hørende «Communs» to mærkværdige Bygninger i Halvcirkelform med store Trapper. De ere nu Caserner og Palaiet beboes ikke. — Vi spiste en dyr Middag i Nærheden af Liegnitz’ Villa og gik om E.m. ud til Marmorpaladset ved Havelen. Derfra til det smukt beliggende Glienecke (Pr. Carls i gothisk Stil opf Lystslot.) Slottet ligger ved Foden af en skovrig Høide ^Babertsberg hvorfra haves en ganske yndig Udsigt over Potsdam og den friske, blaa Havel. Vi gik tilbage en lang Marsch fra Babertsberget over Nowawes Colonien til Banegaarden og ankom i det yderste moment Kl. 5 3/4 6 i Berlin. — I Hotellet besøgte mig en Dansk som havde seet og kjent Rosenkrone i Rom. Aftenen hos Bargiel. Udtuskning af Stambogsblade. –

_____________________________

29. Kl 6 1/2 M. til Hannover, over Magdeburg og Braunschweig. Veiret var slet og Farten langsom og kjedsommelig. I Hannover ank Kl 5. Em. Pragtfuld Banegaard. Det nye storartede Skuespilhuus. Georgstrasse med Alleen. Den gamle Stad, Slottet og kgl Palais. Det gl. Theater hvor jeg ei gaar hen da to fortærskede Stykker spilles. Vaterloopladsen. — Hotel du Rhin lige ved Banegaarden. Godt Nattekvarteer. —
(Berlineraffæren kostede med Klæder Th 25.6-5 og Reisen til Düsseldorf omtr 14–15. –)

30. Kl 5 om Morgenen paa Banen til Minden, hvor en meget lemfældig Visitation finder Sted. Veiret er fremdeles ustadigt med Skure og Solglimt. Varmt vil det ikke blive. Banestrækningen fra Minden indover i Westphalen er smuk og ret afvexlende, især i Beg. ved Weseren og Porta vestphalica. — I Wagonen sad 4 lystige Studenter. Længer opover bliver Banen kedsommelig og der er ingen Ende paa de mange Stationer og det varer en Evighed. Endelig Kl 3 1/2 E.m ankommet i Düsseldorf. I Gudes Bolig paa Carlsplatz er kun Pigen hjemme. G^s boe hos Bringmann, have en Leilighed i 1^ste Etage med Atelier, Kabinet, Spiseværelse, Sovekammer, Kjøkken og Pigekammer og i 2^den et lille Værelse til Agnes Anker, hvilket for øiebl indtil Grevinden reiser, indtages af mig. Ateliée er stort og lyst; de øvrige Rum ganske smaa, og Døre og Vinduer, som overhovedet ved Rhinen, ikke meget tætte.
Efter en Times Forløb kommer Agnete og endelig Gude med Betsy, Grevinde Hedevig og Herman. Theodor havde været her siden i Søndags men var reist tilbage til Bonn igaar aftes.

_____________________________

Gude var bleven mærkelig fyldigere, ret en stor og stærk Karl. Paa Betsy mærkede jeg ingen synderlig Forandring. Agnes var spæd og fiin som altid; lidt skarpere maaskee. Grevinden og Herman i bedste Velgaande.
Kl 7 gik vi i en Trio-Soiree, den sidste af de af Dhrr Tausch, Wasielewsky og Reimers foranstaltede. W og R, især R personlig, vare mig bekjendte fra Leipzig. Tausch er allerede forlængst i Df. Man gav: Trio i B^d af R. Schumann. Egentl behagede mig kun begge Mellemsatserne. I 1^ste og sidste var formegen contrapunktisk Wühlen, formegen Dissoneren og Gaaen frem og tilbage uden klar, paaholdt Melodi. Scherzoen var, som saa ofte hos S, høist aandrig og pikant. Derefter kom Beethovens prægtige Sonate i G moll for Pfte og Cello. Den blev spillet meget godt fra Tausch^s Side men noget tyndt og tørt af Reimers, hvori dog hans Instrument havde Hovedskylden. Til sidst kom Schuberts Trio i Es dur, et virkelig henrivende deiligt Stykke Arbeide fuldt af sund, sød Musik, prægnant original Melodi og ypperlig Motivudvikling. — Bl de Tilstedeværende saa jeg Robert og Clara; fremdeles Hildebrandt, den musikelskende Maler; Schadow, min Landsmand Bagge, mfl. –

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.