Dagbok 1851

av Halfdan Kjerulf

Februar


1851_almanakk_februar_2

1. – I det idag udk. No af «Illustrierte Zeitung» læser jeg en Biografi over Julius Rietz. Han var fød 1812 i Berlin hvor hans Fader ogsaa var Musiker. Han slog sig ogsaa tidlig paa Musiken, dyrkede Celloen og componerede. Han maatte i flere Aar lade sig nøie med en underordnet Stilling som Cellist i Orchestret i Königst. Theater og ombyttede denne først betydelig senere med en ikke meget bedre som Dirigent for Orchestret i det dengang af Immerman bestyrede Düsseldorfer Theater. Her maatte han dirigere alskens Musik og ikke mindst den slette og ubetydelige. Men her blev han bekjendt med Mendelssohn som dengang var Musikdirektor i Düsseldorf. Dette Bekjendtskab og Venskab varede til Ms død og havde en stor Indflydelse paa Rs musik. Retning. Thi tidligere i Berlin havde han gaaet en ganske anden Vei, a la Spontini. Da M. blev kaldet til Leipzig fik R. dennes Post som Musikdirektor i Düsseldorf. Dette var en god Stilling og her componerede han flittigt og erhvervede sig en Routine som Dirigent der har skaffet ham Anseelse som en af de dygtigste Orchesterdirigenter. Han komponerede her sin G moll Sinf; sine betydeligste Ouverturer, Lieder, Chor, os.v. ogsaa et Par Operaer som ei kom til Opførelse. I Berlin havde han tidligere komponeret et Par Liederspiele. I Sl. af 1847 blev han engageret som Dirigent for Leipz. Theatret. Efter Mendelsohn fulgte Gade som Dirigent i Gewandhaus, men da denne gik tilbage til Kjøbenhavn fik Rietz hans Plads. Han har nu en udbredt og indbringende Virksomhed her i Leipzig som Capellmester, Dirigent i Sangakademiet og Privatlærer og Compositionslærer ved Conservatoriet. Han arbeider utrætteligt men savner Evnen til at gjøre sig yndet. Agtet og anseet som en dygtig og begavet Musiker er han dog. Med Biografien følger et slet Portrait og en Kritik (meget rosende) af hans «Corsar». –

2. Krolls Etablissement i Berlin ødelagt ved Ildebrand. ‹…›

3. Første Orgelstunde i Paulinerkirken for Langer. Jeg prostituerede mig naturligviis og kunde ikke spille en simpel Skala ordentligt skj. det kun var C-dur og med vexlende Fødder. Men jeg vidste ogsaa at det maatte gaa saaledes. Jeg fik et Par lette Trios for Begyndere(af Becker) 3 u. 4st Tonstücke etc f. Orgel v. C.D. Becker. op 13. I og II. – Leipzig. Klemm a 15 ng. at spille, en Stemme paa Manualen, en anden paa Underværket og Bassen paa Pedalen. Næste Time er paa Løverdag fra 12 –
Extra-Concert i Gewandhaus til Bedste for Lortzings Efterladte. En prægtig, ganske udvalgt Concert, fornemmelig fordi jeg her fik et længe næret og næsten opgivet ønske opfyldt nemlig at faa Livia Frege at høre. Ja, jeg forstaar nu at denne høist poetiske Erscheinung har kunnet vinde saamegen Yndest, og holdes saa høit af Kunstnere som Mendelssohn og Schumann og Gade. Hun er mager og hendes Stemme er noget medtaget; og dog er denne magre Gestalt saa graciøs (hendes Figur er slank og høi; Trækkene ere ædle og aandrige; Næsen noget vel bøiet.) og denne Stemme saa lige udgaaende fra det klingende, bevægede Menneskebryst. Hun synger En i Taarer — mig idetmindste. Hendes Opfatning er saa ægte poetisk, hendes Foredrag saa varmt og musikalskt; hendes Holdning saa bevidst kunstnerisk og saa graciøs, fast dramatisk udtryksfuld. Hun tiljubles overordentligt. — Man gav:

  • 1. Lortzing: Ouv. til Undine; ganske velklingende men dog temmelig tynd.
  • 2. Allo for Violin m Orch. (A moll) af Viotti, udmærket smukt foredraget af David som selv havde gjort den meget heldige og virtuosmæssige Cadenz.
  • 3. Rec. og Aria af Rossini (Amici in ogni avento) ypperligt sunget af Fr. v. Strantz som nylig ogsaa sang den i AbsConc.
  • 4. 3 Salonstykker f Violin m. Pfte akk comp og udf. af David. Af hans meget selvroste «Bunte Reihe»; «Erinnerung» og «Ungarisch» behagede mig; «Bolero» mindre. Han spillede dem meget pikant og fremkaldtes og gav en prægtig «Etude»atpaa. –
  • 5. Tre Lieder sungne af Fru Dr. Livia Frege. (Rietz akk., ligesom ogsaa til Davids Spil.)
    1) Allnächtlich im Traume (Heine) af Mendelssohn. Meget smuk.
    2) Aufträge, Manuskr. Lied af Schumann. Aldeles henrivende i Compos. og Udførelse
    3. Bänkelsänger Willie (Burns) af David. I skottsk Folketone. Smuk; især Udførelsen! Fremkaldt sang hun endnu en Lied af Mendelssohn jeg veed ei hvilken. —
    Til Slutning: II. Franz Schuberts ypperlige C dur Sinfoni. Et stort Tonehav af klingende Bølger. Svulmende af Melodi og tankefulde Motiver og nye, immer vexlende Instrumentaleffekter. Ja lang og bred er denne Sinfoni; især Andanten og Finalen; og dog overraskes man idelig af nye Skjønheder og bliver ei træt. Det er en rigtig Bemærkning at denne Sinfoni kan forekomme altfor udtværet i Claverudtog hvor Farven, Instrumentationen er borte. Thi idelig optræde Motiverne nyt behandlede. — (Cf. Euterpe Concert. d 10de Dec. 1850. –)

4. Hos Richter med et Psalmfragment comp. som en Andante for 4 Solostemmer. Den var ufuldendt da jeg selv fandt Mellemsatsen forfeilet, hvad ogsaa R. medgav. Begyndelsen var god og det Hele i harmonisk Hens. udadleligt. Tillige begyndtes paa dobbelt Contrapunkt. –
– Aften i Theatret hvor Halevys «Thal v. Andorre» atter opførtes. Jeg var betydelig bedre tilfreds med Operaen dennegang og erkjender at den naar den kan gives godt, virkelig er et ganske nydeligt Arbeide. Thi Texten er ganske rørende og interesserer meget — og Musiken, skjønt Halevys megen Larm for ofte gjør sig gjældende og dertil den moderne franske for legére Elegants og Abrupthed, har dog mange særdeles skjønne Partier. Min Dom er derfor dennegang betydeligt gunstigere og — vel overveiet — siger jeg ei mere at den staar under Rosenfeen. Thi i Val d’Andorre er dog mere Musik. Saaledes er 2den Akt virkelig smuk, især Romancen (Roses) og den pathetiske Terzett (Rose, Jægeren og den Gamle). Til min bedre Stemning bidrog væsentligt at Schreiber-Kirchberger dennegang var mærkelig heldigere. Sidst var hun visselig ilde oplagt. Hun sang dennegang reent og meget klarere prononceret og mere dramatisk bevæget. Spillet var udtryksfuldt og det er ikke hendes Skyld at hun er vel gammel for sin Rolle og som Kunstnerinde egentlig mere for muntrere, lettere og mere colorerede Partier. En Anden kunde dog her ikke givet Rose bedre. Tidligere var her en Frl Würst som roses meget — men nu gives Ingen Anden. Mayer sang fortræffeligt men var styg som Fanden sjøl. Behr giver den gamle Jacquess smukke Parti meget godt. Huset var tyndt. –
– Hos Schurmann: 4h Klaveerudt af Schuberts C-dur Sinfoni — (Br & Härtel. P. 3 Th 10.)

5. I. A. A. Z. læses en ganske interessant Corr. Art. fra Kjøbenhavn (for første Gang siden Krigens Udbrud) om Kjøbenhavnske politiske Tilstande; om Ultraerne, om Grundtvig, om de Reaktionaire .os.v. Interessantest er Meddelelsen om Grevinde Danner (Jfr Rasmussen). Hendes Kløgt og Vid udhæves og hendes gode Indflydelse paa Kongen og hendes besynderlige Overtalelsesgave, for hv. selv hendes værste Modstandere have givet tabt, t Ex Biskop Münster der ei vilde foretage Vielsen.
I Gewdhs Prøven optoges den meste Tid af Tauberts Sinfoni (Manuskr) Comp. var selv kommen hertil for at dirigere Opførelsen. Jeg hørte de 3 sidste Satser; Adagioen var ret smuk; Finalen ret frisk men Menuetten var mig for zopfig. Meget betydelig lader Sinf. ei at være. Taubert viste sig som en dygtig Capellmester. — Den betydningsfulde, høist poetiske og prægtigt udarbeidede Ouv. af Mendelssohn Meeresstille u. glückliche Fahrt» prøvedes dernæst. Strantz sang to Arier. Marie Wieck skal spille men da Orchestr. her ei medvirker, prøvede hun ikke sine Nummere. –
Iaften gives 5te Euterpeconcert: Ouv til Fidelio (No 4) Fangechor af Samme og et Par Männerlieder udf. af Paulinerne. Saa kommer et Instrumentalsolonummer og til Slut en Sinfoni af Leonhard, der skal være ret smuk. Jeg veed ei endnu om jeg gaar derhen. –
– Jeg gik dog, fordi det ikke vilde gaa med Compos. til Richter. Altsaa:
5te Euterpe Concert hvor jeg sad mismodig og uoplagt og ærgrede mig over det Maadelige i Udførelsen og var for forstemt til ret at nyde det skjønne i Musiken selv. –

  • 1. Ouv. til «Fidelio» No 4 E dur.
  • 2) Fangechoret af Samme udf af Paulinerne.
  • 3) Ouv. Webers «Euryanthe».
  • 4) En latterlig sammensat Basun-Concert «mit Orchester und begleitendem Chor»!! Luthers Psalme emballeret i virtuose Passager for en Basposaune! Comp af J Müller, udf af Pohle.
  • 5) 2 Männerchöre af Paulinerne a) Aufschwung af Marschner og b) en Scherzlied af Kücken. 2den Deel: En meget simpel, naturlig, melodirig, blid, halv vemodig holdt Sinfoni af Hr J.E. Leonhard en beskeden Musiker der opholder sig her, eller ialfald i Nærheden af Leipzig, og som man næsten aldrig seer noget til. Han skal have en Smule Formue saa han kan leve temmelig uafhængig. Bl. A. har han tidligere compt en Priis-Sonate, der blev kronet. Sinfonien er i E moll. 2den Sats i g dur. 3die og 4de atter moll. Nydelige Motiver forekomme, flere have en ganske russisk vemodig Folketone. 3die Sats Scherzo i temmel langs. Tempo er meget tiltalende. Sinfonien gjør ingen store Prætensioner men virker bedre og ægtere end mangen en som synes saa brillant og grandios og dog er huul og søgt. –

6.15de AbonnetsConcert.

  • 1. Mendelssohn: Ouv. Meeresstille u. glückliche Fahrt. Contrasten er her høist characteristisk og Musiken er en fortræffelig musikalsk Parafrase af de betegnede Gjenstande. Deilig er Introduktionen som betegner «Meeresstille», og i Allegroen er en Mangfoldighed af friske Tonemalerier som alle concentrere sig i Seiladsen og dens heldige Udfald. Trompeterne ere af herlig Virkning mod Slutningen og høist effektfuld indtræder atter Hvilen i de sidste Takter. — (D dur).
  • 2) Rec. og Aria af Mozart (Giunse alfin il momento med Arien Al desio di chi t’adora.) syntes mig bekjendt men jeg veed dog ei hvor den hører hen. Ganske deilig og fuld af overraskende Skjønheder er den. Fru v Strantz sang den ret bravt.
  • 3) Beethovens Trio (op 70 No 1) for Pfte, Violin og Cello. Dette er en Musik af dyb Gehalt og maa nødvendigviis høres oftere. Jeg havde den ei klar. Udførelsen af Pianofortet af Marie Wieck var ei slaaende og betydelig tørrere, mattere og ængsteligere end jeg efter hds Renommé at dømme, havde ventet. At hun ingen Clara er og aldrig bliver det, mærker man snart. — David og Rietz havde Strygepartierne.
  • 4. Mercadante Arie af Donna Caritea. Brillant udf af Fr. v. Strantz.
  • 5) Tre Klaveerstykker udf af Marie Wieck. Heller ikke her var jeg tilfreds. Hun spiller vistnok ganske betydelig virtuosmæssigt men uden den rette Sjæl. Man synes at see Papa Wieck med Tampen i Haanden bag hende. Hun gav a) Barcarole af Schulhoff. Meget yndet Salonnummer. Ganske graciøst men ikke videre
    b) Jagdlied af Schumanns «Waldscenen»; kvik og frisk men ei af 1ste Rang. c) Schulhoffs Etude «Le Trille»: meget svær flydende compt. Her var Udførelsen ret fiin og delikat.
    II. Tauberts ny Sinfonie i H moll i 4 Satser. Den klinger godt og dens 3 sidste Satser ere ret populaire; i 1ste er Motivet ikke meget stort og Durchfuhrungen besværlig. Gade høres nu og da. Andanten er smuk; Menuettens Hovedtema i Liedform meget smukt. Finalen lidt for bekjendt i flere Hens. Men raskt og kvikt gaar det. Bifaldet var ikke meget stærkt; Leipzigerne og Berlinerne kunne ikke ret forliges. (NB: En svensk Magister til Sidemand). Componisten dirigerede selv. —
1851_almanakk_februar_3

1851_almanakk_februar_4

7. Brev fra Hjemmet af 28de Jan. — Moder noget plaget af Gigt og Træthed; skriver dog selv ikke derom. Om Ws og den nye Søns Navn. — Om Theodors Reiseudsigter — Om naar jeg tænker at komme hjem; og om Pengene ville holde! Erindre det foreløbige Avertissement. — Axel desværre immer med Hovedpine og Svindelhed. — Politiske Aspekter — bedrøvelige. Kunstneriske dito. W. holder Forelæsninger over Holberg. – Kathinka endnu paa Moss; er selv ved godt Haab og man haaber ogsaa hun vil komme sig. — Hos Lassons altid dette verdslige Levnet. — Statsraad Collett †. — Theodor giver endelig engang et ordentligt Brev. Taler om med 300 Sp at reise til et tydsk Universitet for at studere Chemi. — Om sin Reiseindberetning og sin Stilling til Keilhau. Om Bidraget til Ydale. (Axel om Dahls Idun et Blad der har Tæring).
Kl 12: Orgelstunde. Ikke fuldt saa prostituerende som førstegang. —
Hos Klemms: Klaveerudt. til «Das Thal v. Andorre».

8. Regn og avskyeligt Søle. — I Theatret 1ste Opf. af Aubers «La part du diable» «Das Teufels Antheil.» Rom. kom. Op. i 3 Akter. Mig velbekjendt fra Hjemmet hvor den fra de fleste af Hovedpersonernes Side blev bedre opført end her. Men saa har man her rigtignok et Orchester; og bedre Chor, skj. langtfra godt nok. Musiken er velsignet. Fiin, graciøs, dramatisk, overfuld af søde, pikante Melodier; instrumenteret med stor Routine; rig paa Effekter og med mere contrapunktisk Kunst end flere av hs andre Operaer. (f Ex. Qvartetten i 2den Akt; — Sarabanden i g moll). Man hører Mesteren gjennom Alt, og den aandrige Tondigter. Halevy er uendelig langt under Auber i virkelig Opfindelse. Udførelsen var i mange Hens. fatal. Den manglede noget væsentligt: Gratie. Og kan man vente sig den naar man giver Casildas Parti til Frl Henning og Dronningens til Frl Buck!? Gil Vargas: Behr var ogsaa en ægte tydsk Possenreisser. Men Günther-Bachmann saa gammel hun er, var dog en yderst tækkelig, prægtig Carlo Broschi; saa prægtig at see; flink i Spil og efter Evne ogsaa i Sang; skj her hører en Mayers Routine og Kunstfærdighed til. Widemann var ikke ganske ueffen som Don Rafael. Stürmer var Kongen og Hr Wilcke naturl Stor-Inkvisitor. — Operaen med sin underholdende Libretto gjorde Lykke hos det sparsomt besatte Huus. Ja, som sagt, Auber forstaar Tingen!! –

11. Igaar aftes havde Augusta v. Strantz sin Benefiz Concert i Gewandhaussalen. Hun tog hermed Afsked fra Publ. Og Gewandh concerterne maa nu see at faa fat paa en ny. Dog med Castellan seer det tvivlsomt ud. Jeg var ikke i Concerten. Hun skal have sunget ualm. prægtigt. Gemalen Hr Ferdinand sang ogsaa, men betydelig mindre prægtigt efter hvad der fortælles. Radecke spillede Schumanns A moll Klaveerconcert og Dreyshock en Violincomp. af David. Ouverturerne vare: Cherubinis Lodoiska og Mendelssohns Melusine.
– Idag tredie Orgelstunde. Jeg mærker dog nogen Fremgang.

12. I Gewandhsprøven: Schumann: Ouverture, Scherzo u. Finale (Ed). Gade: Ouv. Im Hochland. Beethoven: B-dur Sinfoni. Frl Haller sang en Concertarie: Ah perfido af Beethoven og Stradellas gamle Kirkearie. Skrevet hjem.

13. Inat var Ildløs nedenunder i Hübners Stue. Han vaagnede itide, vækket af Gnistringen og fik slukket. Nogle Minutter senere vilde det have været en høist betænkelig Historie. Jeg sov sødeligt.
16de Abonnementsconcert. Et Udvalg af fortræffelig Musik; hvert eneste Nummer var af udmærket musik Gehalt.

  • 1. Rob. Schumann: Op 52 Ouverture, Scherzo og Finale (E dur.) Et yderst aandrigt Stykke Arbeide. Ouv. er mindst betydende, men gjør sig dog godt. En Intr. i langsomt Tempo lidt a la Intr. til Wasserträger-Ouv. Allo er let og pikant. Men Scherzoen og Finalen ere ubetinget geniale Arbeider. Scherzoen med det allerkjæreste kortrhytmede Mollmotiv og en Trio i dur ganske original. Finalen er det lunefuldeste Spil af instrumentale, høist sindrigt canonisk og fugeret behandlede Motiver. Slutn. i fuld Fortissimo a-la Marcia er ganske prægtig.
  • 2. Stradellas berømte «Aria di chiesa» comp. 1667. En Arie saa herlig, saa opløftende kirkelig, dyb; en Passionsmusik for enkelt Stemme; en inderlig til Himmelen raabende Bøn. Og saa indtrængende melodisk klar, herligt deklameret og ledsaget af det skjønneste Strygeakkomp (især Altviolerne). Denne Arie fortæller man at Chopin lod synge for sig paa sin Dødsseng. Det er et Mesterværk af ædel Sangkunst, at sammenligne med de herlige hellige Billeder af Rafael og Correggio. Men der maa en bedre Stemme og talentfuldere Sangerinde til at udføre den end Frl Haller. Hun sang den med Udtryk og godt Kunstskjøn, men Røsten slaar ei til; den har intet Tiltrækkende. Den er for skarp og formaar ei de høiere Toner. Hun er en af de Sangerinder som man kalder meget respektable og som blot mangler noget høist væsentligt nemlig Stemme. Den er ganske stærk men den klinger ikke. –
  • 3. Gades skjønne Tonemaleri: Ouverture Im Hochland (D. dur). ægte skottske Motiver og ypperlig Construktion og Instrumentaleffekt.
  • 4. Beethoven: Stor Scene og Arie i mozartsk Stil: «Ah perfido». Den er noget vel lang men særdeles skjøn; Hovedtemaet sødt og det Hele af stort dramatisk Udtryk. Udf af Frl. Haller. (Frl H. har et mørkt ikke egentl smukt, men kjækt, interessant Ansigt, smukke øine og en slank Gestalt. Hun tar sig bedre ud her i Concertsalen end paa Scenen.)
    II. Beethovens Sinfoni No 4 i B dur. Commentar er overflødig. Udf. var prægtig.

– Kampen mel Nationalforsamlingen og L. Bonaparte vedvarer. Det nye Ministerium bragte Dotationsforslaget som efter en kort Diskussion blev forkastet med en Majoritet af over 100 St. Der taltes om en frivillig Nationalsubscription, men Prinds-Præsidenten lader til at være klog nok til ei at benytte sig af den. Montalembert talte for Dotationen; Lamartine havde en lignende Tale in petto men kom ei til Orde da Debatten blev standset. Vintersaisonen i Paris er imidl florerende. Veiret er mildt og Folk morer sig; dandser og besøger Theatrene (Aubers L’Enfant prodigue og Halevys Dame de pique.) Den sidste Akt af den Slesv.Holst. Forsmædelse iler mod sin Ende. Armeen reduceres, ja ophæves næsten. østerigerne og Preusserne besætte Rensburg, hvis Kroneværk if. Aftalen besættes af de Danske. Og her er en af Sl. Hs sidste Illusioner tilintetgjorte.
Vi kneipe nu (Norman, Becker, Sahr, jeg) hos Schatz. Der kan jeg faa mig hvad jeg hidtil ei fandt i Leipzig en ganske ordentlig Kop The der med Buttersemmel til koster 18 pf. –

15. Norman gaaer til Kistner med sit op 2. Vier Klavierstücke. I Theatret. Ungarsk Concertselskab, 15 Personer, under Direktion af Johan Kálozdy, der selv som den 16de spiller 1ste Violin. Denne Musikfg. er høist interessant. De spille uden Noder med beundringsværdig Præcision og en næsten bizar skarp Accentuation og rhytmisk Ejendommelighed. Selsomme er deres ungarske Melodier, af baade i rhytmisk og melodisk Hens. Sædvanl Horn have de ei, ei heller Fagotter (ei engang Oboe!) men Ventilhorn og do. Tromp, Basstuba og forskj. Klarinetter. Dette Loczerselskab spiller i pragfuldt ungarsk Nationalcostum; røde Snorfrakker (Trøjer) lysblaa engsluttende Buxer, smaa Halvstøvler med Fryndser, Barret med Fjædre. – Program: Ouv til Martha. (mærkv. Tempo.) 2. Cav. Ernani (fortr. blæst af Ventilhornet) 3 Holossy; ungarsk Melodi høist ejendommelig; blandet traurig og vild. 4. Mazurka heroique af Kalozdy, ypperl. udført. I sidste Afd. 1. Cav. Nabuco. 2 Kulhangok, ung. originalpiece af Kalozdy. 3 Qvadrille af Profeten. 4. (Paa Forlangende) Ragozcy Melodien. 5. Klapkamarsch. — Huset var tyndt men Applausen stor. — Mellem begge Afd. spilledes «Die Hochzeitsreise» af R. Benedix; atter et af de Stykker som have Ord for at være saa meget kvikke og morsomme, og som Gud skal vide ere upraktiske og dumme nok. En tydsk Skolemand gjøres her latterlig som upraktisk ægtemand og den unge Kone bruger høiestens 10 Minutter for at curere ham. Enkelte pudsige Situationer komme fore; men in toto er det dumt. Og blev heller ikke synderlig fortræffeligt spillet. –

1851_almanakk_februar_5

1851_almanakk_februar_6

16. Smukt klart Frostveir med klar Maaneskinsaften. Middagssolen har dog Varme men i Skyggen er Luften saameget skarpere. Jeg er i de to sidste Dage haardt plaget af Hoste og Nætterne ere bedre. Dette Ildebefindende og dertil det sædvanlige Søndagsmelankoli jager mig i Theatret hvor Auber rigtighok ikke befrier mig fra min Hoste men dog lader mig føle mindre Ubehageligheder af den mens hans muntre Tonespil varer (Der Teufels Antheil; for godt Huus og rigt Bifald.)

17. Forkjølelsen bliver slem og jeg maa holde mig inde.

17.–22. Patient og tildeels uskikket til at arbeide. Tiden er da lang nok og Hosten og Snuen udmattende og bedøvende. Jeg læser i min Værtindes Bibel og Walter Scotts «Kloster.» Jeg forsøger nu og da ved Pftet men det vil ei gaa. Idag d 22de ude for at faa lidt ordentlig Mad. Hosten er tildeels borte men Snuen ikke og frisk føler jeg mig ikke heller. –

20. 17de Abonnements Concert som jeg paa Gr. af Katarrhen ei kunde besøge. Den skal ikke have vært af prima Sort, efter hvad Norman og Lindhult fortæller.

  • 1. Haydn Sinfoni i D dur.
  • 2. Arie af Mendelssohns Elias sunget af Frl Haller.
  • 3. (Salon)-Concert for Pfte comp og udf af Ignaz Tedesco fra Prag. Denne Tedesco er renommeret men her paa Concerten gjorde han saa temmelig fiasco. Comp var for slet og Spillet ialfald ikke saa extrardinært at det kunde interessere et saa forvænt Publikum.
    II. 1. Mozarts Zauberflöte-Ouverture.
  • 2. Der Hirt auf dem Felsen. Lied af Seidl comp. for en Solostemme med obl. Clarinet af Franz Schubert. Comp. roses meget. Den blev udført af Frl Haller og Hr Landgraf.
  • 3. Tre Salonstykker af Tedesco.
  • 4. Spontini Ouv. til Olympia.
    Denne sidste Ouv. ianl af Mesterens nylige Død i Majolato d 14 J. — Spontini var fød i Rom 1778. Hans Hovedværker fremstod i den Napoleonske Keisertid: La Vestale 1807 og Cortez senere. Olympia (1818) kunde ei holde sig og S. Stjerne var ogs. fordunklet af Rossini. Saa drog han til Berlin og virkede der i mange Aar indtil den bekjendte Uenighed mel ham og Kongen. Jeg saa Spontini og hørte hans Olympia (Ouv og 2den Akt) ved Cöllnermusikfesten i 1847.

22. Bargiels Op. 1 Drei Charakterstücke f. d. Pfte. (Lpz. Whistling) har jeg laant af Lindhult. Jeg synes meget godt om dem og bedre end da jeg første Gang hørte dem. De ere ægte Claveerstykker i solid, modern Stil, vel formede, spilbare og charakteristiske. No 1. Allo vivace fis moll. 6/8. No 2. A dur 3/4. Einfach u zart zu spielen. Pikant skj. kanskee lidt søgt. No 3. C-moll 4/4. Modig og gjennem Bargielsk. Jeg troer, hvad jeg før vilde holdt for utroligt, at disse Stykker ville vinde større Popularitet end Normans op. 1. Normans Stykker ere visselig dybere og genialere men de ville af det store Publ ikke saa let forstaaes som Bargiels, der ere skrevne i en Stil som siden Mendelsohn og Heller er ret bekjendt.
Skjønt ingenlunde frisk, gik jeg dog ud idag, og var om Aftenen i den nye store Sal i Centralhalle. (Renschs Casino) hvor Loczer Musikforeningen spillede. Lokalet med dets Galleri tager sig ganske pompøst ud og var overfyldt med Personer af begge Kjøn og for største Delen af det finere Publikum. Men hvorl kunne disse Damer udholde den forfærdelige Tobaksdamp. Overalt maa Tydskere røge; det er endda en Naade at man ikke røger i Theatret og i Gewandhaus. I Universitetscollegierne røges Cigar sans façon.

24. Hos Klemm: Klaveerudt. til Webers Euryanthe, (Pr 6 Th. 16 ng.) –

25. 6te Euterpeconcert.

  • 1. Ouv. Wasserträger‹…› – 2. Rec. og Arie af Fidelio. Meget slet sunget af en styg Fräulein Minna Starke. –
  • 3. Webers Concertstück en C. f Pfte. udf. af en Hr Th. Hentschell fra Prag — den samme Herre der stadig sidder i Gewandhsprøverne og dèr engang viiste mig et Partitur (Ouv.) af egen Fabrik. Hans Spil var ikke saa ilde, dog noget vindigt og overfladisk.
  • 4. 2 Lieder; af Wettig og Mendelssohns deilige Zuleika; ikke meget deiligt sungne af den stakkels Minna Starke. –
  • 5. To meget vindige, ordinær-salonmæssige Smaastykker: Notturno og Pensée fugitive — comp. og udf af bemeldte Hr Hentschell. Alt dette var nu tyndt nok og det var ikke det jeg gik at høre; men derimod:
    II. Beethovens 6te Sinf i F. Pastorale. Og, skjønt det var i Euterpe og altsaa mangelfuldt nok i Udførelsen, var det dog en prægtig Ting atter at faa denne Sinf. at høre. Det var den første Sinf af B jeg hørte, nemlig 1840 i Salle Valentino i Paris. Dengang troede jeg det var en af Bs aller ypperste. Nu veed jeg at dette ikke er Tilfældet; den staar utvivlsomt under Es dur og B dur og C moll og A dur; og kanskje ogsaa under 8de og 9de som jeg endnu ei kjender. Dog er det en herlig Sinfoni. Det Malende udarter ei til bestemte Tonemalerier. Situationerne ere givne i deres Hovedindtryk. 2den Sats am Bach er dog vel lang. 3die er allerliebst; og i sidste er Contrasten af Uveir og Opklarning fortræffelig.
    — I Politiken trække atter nogle Skyer op — men at det derfor bliver Uveir bør man ikke saa let tro. Nemlig østerigs Fordringer i Dresdner-Conferentserne stige mere og mere og det er temmelig klart at det vil have Preussen ikke ved Siden af men fuldstændig under sig — selv regjere i Tydskland og maaskee endog til Slut sætte Keiserkronen paa det allerede keiserlige Hoved. Herover begynder man nu i Berlin at allarmere sig. Men Ydmygelsen kjender der ingen Grændser. Man er «entrüstet» d.v.s. «demobiliseret». Hvis denne Fortydskning af Ordet demobilisere er pikant nok og skriver sig fra Augsb. Allgemeine. At østerig med alle sine Stater vil gaa ind i Forbundet er temmelig afgjort. Rusland har vel tilladt det og hvad bryder man sig da om Frankrigs og Englands Protester. Især Frankrigs — blir det klinger komisk at Frankrig … maner til Opretholdelse af 1815-Traktaten! – Interessante Opsatser i A. A. Z. om Vintersaisonen i Paris; Kunstudstillingen; Ballerne i Jardin d’hiver, og Enthusiasmen i Salle Ventadour for den evig unge Henriette Sonntag. Det hedder at hun i næste Aar her i Tydskland vil slutte sin nye Kunstnerbane. Ja, da er jeg ikke mere her! –

– (Leipziger Tidnings Statistik) I Leipzig udkommer for øieblikket 75 periodiske Blade og Tidsskrifter; et noget mindre Antal end i 1849. Heraf ere 8 politiske Blade: Leipz. Ztg (Kindermuhme), D. A. Z. — Oettingers Neue Leipziger Ztg. — Freisinnige (servilt) og 4 mindre læste. 2 amtliche Anzeigeblätter. — 3 Lokalblätter: Tageblatt, die Volkshalle med ganske heldige Witze (Reibeisen er nok indgaaet) og die Sternwarte. 5 religiøse, 6 alm. literære (f Ex. Bl. f. lit. Unterh. Deutsches Musæum) 3. philol og hist. 4. jurid. og statsøkon. 3 Medicinske. 5 Naturvidenskbl. 2 for Handel. 7 for forskjel Industrianl. 5 Landbrug o.d. 4 for Musik (Brendels neue Zeitschrift f. M. — Senfs Signale — Mus. Monatsberichte. — Euterpe (?)) 5 for andre Kunstgrene. 15 Unterhaltungsblätter, nemlig: Abendzeitung. Bl. a. d. Gegenwart, Oettinger Charivari. – Z. f. d. eleg. Welt. – Europa – Illustrierte Zeitung. – Do f. die Jugend. – Illustr. Magazin. – Modenzeitung. – Morgenstern. – Novellenzeitung. – Pfg Magazin. – Neues Unterhbl. f. Stadt u. Land. – Weinachtsbaum. – Weltspiegel. —
NB. Die Grenzboten er formodentl henført til de 8 politiske — Indh. er dog blandet politisk-literært-kritisk.

1851_almanakk_januar_7

1851_almanakk_februar_8

26. Theatret: Første Opførelse af Webers paa nyt indstuderede Opera «Euryanthe». Denne Opera er uden Dialog og, skjønt mindre slaaende i sin Virkning, mindre populær end Freischütz, i musikalsk-dramatisk Hens. dog et Værk af stort Værd, en romantisk dramatisk Musik af stor Gedigenhed og i sin hele Construktion gjennemført med stor Consekvents. Imidlertid er desværre ogsaa her de herligste Toner ofrede paa en forfærdelig tom og langweilig Handling. Det blev skabt paa en Tid da den overspændte Romantik endnu var i Flor. Provençalske Riddere og Kjærlighedskvaler og Døde som ei faa Fred i Graven og Kjeltringer i Buxer og Skjorter som paa alle Maader søge at tilintetgjøre Dyden og Uskyldigheden — der dog seirer tilsidst — dette er Ingredientserne i Helmine v Chezys deplorable Textbog. Hun har valgt et Sagn fra Provence fra Anno 1110, om Euryanthe og Adolar og Skurken Lysiart og Djævelinden Eglantine. Sagnet er ogsaa behandlet af Schlegel. Men Fr. v Chezy har betydelig forværret det som det lader. Midlet hvormed Lysiart ved Eglantines Bistand søger at overbevise Adolar om Euryanthes Utroskab er i Sagnet nok ikke paa langt nær saa dumt som denne Historie med den begravede Emmas Ring («Nichts eh’ kann Ruh mir werden bis diesen Ring aus dem ich Tod getrunken, der Unschuld Thräne netzt, und Treu dem Mörder Rettung beut für Mord» (!)). I første Akt siger Lysiart til Adolar at han vil paatage sig at overbevise ham om Es Utroskab og om at hun hører ham, Lysiart, til. Men hvorledes, quibus auxiliis, det veed han endnu selv ei. — Eglantine som elsker Adolar og derfor hader Euryanthe (og nu Adolar med fordi han elsker E.) aflokker E. Hemmeligheden med Emmas Ring og tænker som saa — deraf kan jeg benytte mig. Men veed ligesaalidt som Lysiart ret hvorledes og quibus auxiliis. Men i 2den Akt, da hun har været i Gravkapellet og har bemægtiget sig Ringen, hører Lysiart hendes Monolog og da slaa de to sig sammen. L. fremtræder i 2den Akts Finale med Ringen som han siger sig at han har af E selv, der altsaa for ham har røbet Hemmeligheden. E. benægter, men Ingen tror hende, den Rene, ‹…› og Alle tro ham, Kjeltringen. Adolar fører hende med sig og i 3die Akt i Vildnisset; i Maaneskinnet skal hun dø Døden. Men saa redder hun ham for en Slange (!) og saa synes han det gaar ei an at dræbe hende og saa gaar han sin Vei og lader hende tilbage i Ensomheden. Saa kommer Kongen og Jægerne og finde hende, og da først faar hun Munden paa Gang – siger at Eglantine er den som har forvoldt det Hele. Og saa dræber Lysiart Eglantine og Euryanthe faar sin Adolar igjen. — Denne Handling udspunden i 3 lange Akter er til at sove ind under, var ikke Webers deilige Musik der. Og selv med den blir Sagen betænkelig nok hvis ei Euryanthes Fremstillerinde besidder Talent til at fængsle, ei alene med ypperlig Sang men ogsaa med ypperligt Spil og en ideal Fremstilling af den ædleste Qvindelighed. Til de øvrige Hovedpartier fordres ogsaa Kunstnere af 1ste Rang for ret at holde Operaen oppe. Og saa kan man begribe at Udf. her i Leipzig lod væsentlig tilbage at ønske, og at den overhovedet ei har vundet stor Popularitet. Euryanthe var skrevet for Henriette Sonntag og blev siden saa ypperligt givet af den berømte Schröder-Devrient. Her havde Caroline Mayer Partiet. Og da fik man blot en god Sang. Det øvrige slog ei an; Personen er tør som Træ og Spil er ei er meget Spor af. Eglantine er en kvindelig Skurk og en saadan magter ei den godmodige, gemytlige, fyldige Schreiber-Kirchberger med sin venlige bløde Stemme og sit milde Væsen at fremstille. Hun var endnu mindre paa sin Plads end Mayer. Og det var Synd for dem Begge. Thi de ere begge paa deres Plads virkelig dygtige Kunstnerinder. Behr (Lysiart) er en grovslagen brølende og vibrerende Basbuffo og formaar aldrig at opfatte et Parti fiint og korrekt. Widemann (Adolar) var da egentlig den Bedste — en kedsommelig Elsker som man rigtignok kunde ønske en friskere, fuldere og blødere Sang. De øvrige Partier ere underordnede; Kongen: Stürmer; og de bukoliske Bertha og Rudolf (Henning og Quint.). — Musiken er durchgehend Webersk. ædel formet, lidt sentimental-romantisk til Overflod, men atter saa sød og deilig; lidt harmonisk overfyldt, men atter saa harmonisk velgjørende især i de herlige Chor og Ensembler. 1ste Akt behagede mig bedst. Derefter 3die. Mindst anden. Maaskee laa det i Udførelsen. Maaskee skriver jeg senere en kort Skizze af dens Indhold.

27. 18de Abonnements Concert.

  • 1. Fr. Schneider Ouvert. til Schillers Braut. v. Messina (g-moll, ædel Stil; pathetisk.)
  • 2. Mozart. Rec. u Arie af Titus. (Ecco il punto o Vitellia) med obl. Clarinet. Ret musikalsk og udtryksfuldt sunget af Fräul. Haller.
  • 3. Chopins guddommelige E moll Klaveer concert. En Overflod af herlige Sager. Især Hovedmotivet i 1ste Sats! Meget hæderligt udf. af Georg Mertel af Conservatoriet. Dog uden den rette Chopinske Aand — men den er saa Faa given. Tellefsen foredrog 1ste Deel deraf med ulige mere Geist.
    II. 1. Mendelssohn: Sinfoni No 4 i A dur. comp. for det philharm. Selsk i London. I det Hele en høist tiltalende og meget populær holdt Musik. Mere frisk og sød og mild end egentl sinfonisk stor. — 1ste Sats Allo vivo minder i Hovedmotivet om Rietz’ Sinfoni. 2den Sats Andante i a moll er en herlig Lied i Volkston, med næsten nordisk Klang. 3die Menuetto con moto moderato; smuk men ikke saa usædvanlig som 2den Sats. 4deSats ganske henrivende componeret. Presto i Saltarelloform (a moll).
  • 2. Rec. og Arie af Spohrs Jessonda. («Hohe Götter» Arien nemlig) smuk — dramatisk lidenskabelig i Spohrs bekjendte Maneer. Udf af Frl. Haller –.
  • 3. Beethovens Ouverture til Egmont. Prægtig udført. — (I Direktionslogen sad Arvefyrsten af Sachsen-Weimar og nogle andre Storherrer).
    Börsenhalle om nogle Gadeopløb i Stockholm hvor Militæret maatte bringe Orden tilveje. — Kongen har personlig aabnet Storthinget og var endnu i Christiania. — Ministerkrisis i England; Russell aftræder. Stanley i hs Sted. (?)

28. Nu da Vinteren lakker mod sin Ende kommer den egentlig først for Alvor. Kulden er i den senere Tid føleligere skj. just ikke meget stærk. Idag sneer det og er koldt og vindigt.

1851_almanakk_februar_9_mars_1

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Dagbok 1851

Kjerulf fikk, som den første norske musiker, statsstipend for å studere i utlandet. Fra 1849 til 1851 oppholdt han seg i København og Leipzig. Kjerulfs studieopphold i København og Leipzig i 1850 og 1851 ble hans eneste profesjonelle utdannelse. I januar 1851 er Halfdan Kjerulf fortsatt i Leipzig. Han tar privattimer hos lærere på konservatoriet, komponerer og går på en rekke konserter og utstillinger. Han er opptatt av nyheter, politikk og litteratur, og noterer mange av sine tanker og meninger i dagboken. Den 23. april reiser Kjerulf fra Leipzig mot København og videre hjem til Christiania, hvor han ankommer tidlig på morgenen 6. juni. I dagboken er det etter denne datoen i hovedsak korte innførsler i almanakksidene.

Nasjonalbiblioteket ønsker å utgi Halfdan Kjerulfs dagbøker og reisejournaler i sin helhet. Det er bevart 19 dagbøker og 3 reisejournaler. Dagbok 1851 er den fjerde utgivelsen i Kjerulf-serien.

NB kilder 5:4
ISBN: 978-82-7965-363-9 (digital utgave, bokselskap.no),
978-82-7965-361-5 (epub), 978-82-7965-362-2 (mobi)

Les mer..

Om Halfdan Kjerulf

Halfdan Kjerulf var den første store, norske komponisten, men også den første norske komponisten av internasjonalt format. Ved siden av komponeringen virket han som dirigent, klaverlærer, redaktør, journalist og musikk-kritiker i Christiania. Hans virksomhet som journalist, flittig brevskriver og dagbokforfatter gir innblikk i hans liv og samtid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.