133«Hundestjernen» kom fra de sydlige Farvande. Over en Maaned havde den sejlet, og Kaptejnen troede om et Par Dage at naa Azorerne. Og det hastede; thi ved et Uheld havde Skibets store Vandbeholder spranget Læk en Nat, og Vandet havde silet ud. Ingen forstod rigtig Aarsagen til, at denne Tønde af Eg sprang læk, men nok er det, den havde gjort det, og «Hundestjernen» havde to Dage besværlig destilleret det allernødvendigste Vand ved at koge Saltvand og lade Dampen fortættes.
Men ved Aften den tredje Dag blev der Uro paa «Hundestjernen», en glad Uro. Thi lige i Nord kom et stort Skib langsomt dukkende frem. Det tegned sig skarpt mod den skyløse Himmel og satte Kurs Syd-Sydvest, saa «Hundestjernen» ved at lægge nogle Linier højere i Vinden med Lethed kunde praje det.
134En Times Tid efter mødtes de to Skibe, og følgende Samtale førtes mellem Skibenes Førere:
«Vi mangler Vand – kan I overlade os to Tønder?»
«Vi har selv ikke stort mere, end vi skal bruge.»
«Men vi er nødlidende. Vi kunde ikke koge Suppe idag. Vi skal lade Vandet bringe over, og I skal faa fem Flasker Genever foruden Pengene.»
Omsider gik det andet Skibs Fører ind paa det lokkende Tilbud, og Vandet bragtes over af to af «Hundestjernen»s Matroser og en gammel Baadsmand.
Medens det bragtes over, snakkede de to Kaptejner med hinanden.
«Hvor skal I hen?» spurgte det fremmede Skibs Kaptejn.
«Til Azorerne.»
«Hvis I vil lyde mit Raad, styrer I mod Øst eller Nord-Øst; det vil blive vanskeligt for Jer at naa frem til Azorerne.»
«Og hvorfor?» spurgte Kaptejnen paa «Hundestjernen.»
«Der kommer Storm fra Øster! den vil maaske komme til at kjendes ved Europas 135og Afrikas Kyster, men den vil ikke være farlig derinde.»
«Hvoraf ved I, at der kommer Storm fra Øst?»
«Det kan jeg ikke saa lige fortælle Jer!»
«Nej . . . . det er maaske vanskeligt. Nuvel, tak for Underretningen, men jeg kan ikke bruge den.»
«Det vil I angre paa. Om I endelig vil, skal jeg sige, hvorfor jeg tror det. Jeg har en Brodersøn med, som er blind og ulykkelig forresten. Han hører til dem, som det var en Velgjerning mod, om man slukkede dem ud, før de vokser op. For vi lever jo her i Verden for at se Lyset og for at høre det gode i Livet til. Men min Brodersøn hører til paa en anden Kant. Han har været slig lige fra Fødselen: Naar det gode er fremme paa Jord og Himmel, naar Solen eller Stjernerne skinner, saa ligger han stille og sammenskrumpen. Men naar det onde kommer frem, det, som er fra Mørket, saa lever han op, og da staar han og vejrer mod den Kant, hvorfra det kommer. Nu begynder han at rejse paa sig, og han kjender det, som kommer fra Øster. Saa ved I, hvorfor jeg siger Jer dette.»
Kaptejnen paa «Hundestjernen» rysted paa 136Hovedet, som vilde han ikke høre mere. Han gik op paa Kommandobrædtet og drejede Roret. Lidt efter gled «Hundestjernen» atter mod Nord, og det andet Skib gik videre mod Sør. Det saaes en Stund som en Skygge henover Oceanet, men snart var det forsvundet, og «Hundestjernen» var det eneste levende paa mange Mile.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Thomas P. Krags roman Kobberslangen ble først utgitt i 1895.
Romanen handler om slekten Grøbner, men er ikke noen tradisjonell slektskrønike. De nyromantiske skildringene av natur og menneskesinn kretser rundt de to siste i slekten, Fredrik Grøben og hans sønn Jonas.
Se faksimiler av førstetrykket fra 1895 (nb.no)
Nyromantikeren Thomas Peter Krag er i dag en nesten glemt forfatter, men han utga nærmere 30 bøker i årene 1891–1912. Sammen med broren Vilhelm, Gabriel Scott og Olaf Benneche tilhørte han det som er blitt kalt «den sørlandske dikterskole».
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
