Til Gelee hører en Pose af Multum eller tyk Flanel. Den syes viid foroven og spids til Enden. Er Tøiet ikke meget tæt, maa det tøves paa en Tøvefjel, før den bruges; der maa syes Baand i oventil, for at den kan fastbindes i en Stol uden Sæte, eller paa et andet lignende Sted. Posen dyppes, naar den skal bruges, i kogende Vand, og vrides derpaa i et tørt Klæde; den maa endnu være varm, naar Geleen heldes i, for at den bedre kan flyde; bliver Geleen kold, da maa den atter varmes. Gelee laves meest af Hjortetak, ogsaa af anden Stivegelee, og forresten af forskjellige Slags Vine eller Saft.
Til 1 Pund raspet Hjortetak tages 3 Potter Vand at koge den ud med. Hjortetakken maa først vaskes i flere Vand til Vandet seer ganske klart ud. Den koges under Laag i en emailleret Gryde eller ny stærk Leerpotte, der sættes paa heed Aske; den maa koge jevnt i 3 a 4 Timer uden at røres i, derpaa sies den gjennem en dobbelt Lærredsklud. Det er godt at komme Skallen af en Citron i Hjortetakken, medens den koger. Naar den er kold, veies Gelee heraf til videre Brug, der er altsaa ikke meent tørret. Til hver Pot af det Tillavede tages 2 Æggehvider og 2 Æggeskal, der ere vel vaskede; de knuses og pidskes med Hviderne, dog ikke ganske stive. Naar Geleen koger op, pidskes Hviderne deri med en Hvisp, derpaa lader man det koge i 4 a 5 Minutter. Naar man tager det af Ilden, pidskes det lidt igjen, derpaa staaer det stille og tildækket i ½ Qvarteer, saa nær Ilden, at det holder sig varmt, og saa heldes det i Posen. Skulde Æggeskallen lægge sig saa haardt til Bunden, at Geleen ikke vil flyde, saa maa man løsne dem med en Skee, der føres forsigtig ned ved Posens ene Side, hvormed de løftes op. Er det Første, der flyder af, ikke klart, da maa det lunkes og heldes i Posen igjen.
1 Pot Rhinskviin, ¾ Pund Raffinade, nogle Stykker heel Caneel, Skal af en og Saft af 4 Citroner, 1 Pægel Vand og 20 Lod Hjortetakgelee koges jevnt ¼ Time, skummes og heldes i Geleeposen. Man kan tage Saft af Appelsiner og forholdsviis mindre Citroner; den kaldes da Appelsin-Gelee.
Til Gelee af 1 Pund Hjortetak tages 3 Lod Huusblas, der behandles som almindelig, og koger ind til 1 ½ Pægel. Dette blandes med Hjortetakgelee, tilligemed 2 Pund Sukker, Skal af 1 og Saft af 4 Citroner, 4 hele Nelliker, 1 Lod Caneel og 8 Æggehvider med Skallene. Dette koger tilsammen 1 Qvarteer, derpaa kommes 2 Flasker Rhiinskviin, der blot faaer et Opkog, derpaa heldes det i Geleeposen.
Saften af 6 Citroner, 3 Pægle hvid Rum, 1 Pund hvidt Sukker og 12 Lod Hjortetakgeleè koger til Geleen er vel smeltet; da heldes det i Geleeposen, og kommes siden i smaae Glas; der kan blive omtrent 24 Glas af denne Portion. Hertil kan til Nød bruges Gelee af Fleskesvor, da det Stærke betager Smagen. Samme Vægt utørret tages.
Man skræller fine saftige Æbler, og koger dem i saa meget Vand, at det staaer vel over dem tilligemed lidt hvidt Sukker. Dette heldes først gjennem Geleeposen. Derpaa tages en Pot af denne Saft, ½ Pot Rhinskviin eller Madeira, Saft af 3 og Skal af en Citron, 1 ½ Pund Raffinade og et knapt Pund Hjortetakgeleè. Den koges og klares som de Øvrige, og heldes derpaa i Posen.
Man kommer blot saa meget stiv Bringebær Marmelade i den almindelige Rhinskviingeleè, at den faaer en smuk lyserød Couleur. Vil man servere den i smaa Kopper, og hvælve en saadan paa hver Tallerken, da er det meget peent at lave saft Blance Manger, helde den paa et fladt Fad og naar den er kold, udstikke den i smaa Rosetter. Man kommer da af den røde Gelee i Koppen, til den dækker Bunden; naar den er kold og stiv, lægges den hvide Roset paa, og derpaa fyldes Koppen med rød Gelee, der vel maa være flydende men ikke varm. Man kan ogsaa saaledes udpynte Geleen paa Fade. Naar Viindruer lægges i Gelee, skeer det ogsaa paa den Maade, at man først lader noget af Geleen stivne, lægger Druerne i, og kommer Gelee over.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.
I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.
Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.
Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)
I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.