Naar disse ere sviede, maa de aabnes meget forsigtig, saa at ikke Tarme eller noget af Indvolden gaaer itu, og gjør Isteret ureent. Dette plukkes af Tarmene, og lægges i Vand med det andet Ister, for at smeltes og bruges paa Brød. Af Blodet kan laves Pølse paa den Maade, som er beskrevet om Blodpølse med revet Brød. Man bruger da Gaasens Halseskind som Tarm, og det nytter kun lidet at lave denne Pølse, undtagen man slagter flere Gjæs paa engang. Isteret bruges som Fedt. Hoved, Hals, den yderste Leed af Vingerne, den nederste Deel af Benene, Kraas, Hjerte og Lever bruges til Gaasekraassuppe.
Kjødet bliver kraftigere af Smag, naar Gaasen koges heel, men Soucen vinder ved, at den hugges op; den er ogsaa da lettere at servere. For at nyde begge Fordele, kan man halvkoge Gaasen medens den er heel, tage den op, til den er lidt afkjølet, og saa hugges den op paa en Fjel med en skarp Kniv og en Hammer. Laar og Vinger skjæres da først fra, Ryg og Bryst skilles, og hver af disse Dele hugges i passende Stykker. Disse blive penere, end naar Gaasen ophugges raa; thi da kommer ofte Benene til at staae udenfor Kjødet, naar dette svinder ind under Kogningen, og den beholder sin Kraft bedre. Har man Lidet, da kan Alt det, som hører til Kraasesuppe tages med til hvid Gaas, Hovedet undtagen; det lægges da under det Andet paa Fadet. Suppen maa koge, naar det ophuggede Kjød atter kommer i den; naar det er mørt, lægges det i et varmet Fad med Laag over, medens Soucen sies og tillaves. Fedtet maa skummes vel af; heraf tages 2 a 3 Skeefuld, og kommes paa Bunden af den reengjorte Gryde. 2 Skeer Meel uden Top tages til en Gaas, de røres ud i Fedtet, og derpaa opspædes det med Suppen. Ønsker man Soucen suur og sød, da maa den tillaves i en fortinnet Kobberpande eller emailleret Gryde. Muskat og lidt Cajenne kommes paa, Æbler, der ere skaarne i 4 Dele, hvide Rødder, og, om man vil, skaarne Mandler og Corender. Laver man derimod Soucen uden Sødt og Suurt, da gjøres den stærkere af Kryderierne, og kun Rødder og Kjødboller bruges. Til begge Sorter Souce kan bruges Tærteblomster, men ikke til Gaas med Karri, der tillaves som anden Karri. Ænder tillaves paa alle Maader, som Gjæs. Men en heel Gaas behøver 2 Timer at koge i, eller lidt under, naar den er meget ung; en And derimod koges paa noget over en Time. Vandet maa ikke staae ganske over, da det er bedre at spæde. Det saltes som til andet Kjød.
Der er mange Maader at fylde en Gaas paa. Fordum brugte man at tage Brødbolledeig, blande den med Svedsker og Æblestykker, og fylde hele Gaasen dermed indeni; nu bruges enten blot at gnide den med Peber og Salt, eller ogsaa lægger man et Par Anschiowis deri; disse fortæres ganske under Stegningen, men giver Gaasen en frisk og pikant Smag. Naar en Gaas skal sættes paa Spid, stikker man det ind fra Gumpen til Halsen gjennem Huulningen, sætter en Stegenaal gjennem Vingerne, og en gjennem Laarene, der skydes ind i Skindet, og saa bindes den med Hyssing. Den dryppes først med Saltvand, og pleier ikke at behøve Andet; er den saa maver, at Noget tiltrænges, da maa det være Smør. Den behøver 3 Timer eller lidt under paa Spid, i Ovnen steges den paa 2. I Gryde maa man brune lidt Smør, før de ilægges, da Skindet ellers vilde hænge fast ved Gryden, om de end ere fede. Til Souce bruges skarp Rødviinssouce med Senep. Alt dette gjælder ogsaa om Ænder, blot at Tiden forholdsviis er kortere.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.
I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.
Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.
Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)
I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
