Da Intet tager snarere Skade af langvarig Behandling end Madvare, saa bør man ikke spare paa de nødvendige Folk til Hjelp i Slagtning, og ligeledes benytte sin Tid vel, for at det kan gaae hurtigt.
Jeg antager, at man har slagtet 3 a 4 Nød og et Sviin, saa maa man den første Dag efter at have hugget op og nedsaltet, faae Rullerne syede, skjære Isteret, der lægges i Vand, komme Gryn i Blodet, og endda see at skjære saa meget Kjød, at et Par Karle kan begynde at hakke tidlig næste Morgen; thi det er altid paa Hakningen man maa vente. 2 Piger have nok at bestille denne første Dag med at reengjøre Tarme og Vomme, og kan de faae en Tredie til Hjelp, da behøves det vel. En Karl maa hjelpe Slagteren ved Ophugningen, og kan siden skolde Muler og Been og slibe Knive.
sættes Kraften over i Kjøkkenet, og de udvendige Piger have Forvællingen paa i Bryggerhuset, samt skifte Vand paa Tarme, Indmad og Ister.
Da er 2 Piger fuldkommen nok til det Udvendige; den der passer Forvellingen kan sye Pølseskindene, og den Anden kan skjære Halsekjød og Indmad. Undertiden kan denne faae Tid til at afløse en Karl med Hakningen, hvis han kan begynde at støde. Fløde og Melk til Knadning maa koges denne Dag. Selv maa man om Morgenen begynde at skrabe og skjære Kjød for at kunne begynde Stødningen om Eftermiddagen, siden skjærer man Fedt og Flesk; men det Fedt, der skal hakkes, har gjerne godt af at hænge til næste Morgen; Kraftkjødet maa afpilles, naar det er passende varmt, og hvis man faaer mere Tid, kan man pille Plukkefidtet og Kraverne reent for Itler og lægge det paa tørre Fjele.
Blodpølserne kunne ikke stoppes denne Dag, da Tarmene maa udvandes længere, men Saltepølserne kunne tillaves om Aftenen, for at være færdige til Pigerne at begynde paa næste Morgen; de fine Blodpølser have derimod ikke godt af at staae tillavede Natten over; thi Puddersukkeret kunde gjøre dem sure.
tillaves de fine Blodpølser, saa at 1 a 2 Mennesker kunne stoppe dem, medens Andre hakke Fedt; derpaa tillaves Kjødpølserne, eftersom de blive hakket færdige; den fine Kjødmad sættes i Kulden, naar den er halv blød nok, og siden gaaer man hen og pidsker mere Fløde i dem en Gang iblandt; bliver den tidlig færdig, da kan Pølser og Boller koges samme Aften, men er Maden først bleven seent færdig, har den bedre af at staae Natten over; den laves da meget blød, og bedækkes tykt med hakket Fedt; paa denne Maade pleier den at være meget svampig.
Det er sjelden, man kan blive ganske færdig tredie Dag, og man maa ofte tage den fjerde til at nedlægge Persesylte, sye Kallunruller, lave Hakkepølse, Lungemos og Alt hvad man ikke før har vundet Tid til.
Dette er naturligviis ingen faste Regler, men er blot nedskrevet, for at en Uøvet kan have noget at støtte sine Tanker ved; thi Forretningerne ere saa mange, at man let kan glemme Et og Andet. Efter endt Arbeide maa man paasee, at Alt bliver gjemt paa sit bestemte Sted, og ofte see til det Nedsaltede, saa det ikke bedærves.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.
I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.
Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.
Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)
I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
