Hvorledes Østers spises raa, er Enhver bekjendt; jeg vil kun anmærke, at man ikke bør bortkaste Skjægget, men tage dette, den lille haarde Klump, der bliver tilbage i Skallet, og alt det Søevand, der flyder af dem under Aabningen, naar de ere ret friske, og indkoge dette vel, for at gjemme paa en Flaske til Souce. Man kan komme noget Edikke i, saa holder det sig længere. Har man saamange Østers, at man vil sylte nogle, da koges de heri med Muskatblomme og Peber. Soucen koger ind til den bliver kraftig, og heldes over dem i en Krukke.
Til en dyb Talerken kogt og fiinhakket Torsk eller Kolje tages en Snees hakkede Østers. Hertil tages 1 Mark afklaret Smør, der røres til Fløde, 8 Æg, 8 Lod stødte Tvebakker, der udrøres i en Pægel Fløde, og lidt Muskatblomme og Peber. De dybeste Østersskaller renses; deri heldes en Theeskee afklaret Smør, saa en Skee af Farcen, hvorpaa lægges 3 a 4 hele Østers, og saa Farce over, der bestryges med Smør. De steges i en maadelig heed Ovn i ½ Time. Denne Ret har jeg ikke havt Anledning til at lave, men hørt den beskrive som god; dog forekommer det mig, som om det passede bedre at tage 1 Pægel Gammelviin, end 1 Pægel Fløde. Vil Nogen lave denne Ret, da bør begge Dele forsøges.
Man koger Kraft af Skjægget og de mindste Østers, lidt Kjød eller Fiskekraft kan gjerne tages med. Naar det er siet, tager man en Skee Smør til 3 Pægle Kraft, Salt, Muskatblomme, lidt Peber og stødte Tvebakker, til det er jevnt; herpaa kommmes et Glas Madeira. Østersene koges ikke, men lægges 4 a 5 ved Siden af hinanden i store rensede Skaller, der ere smurte med Smør; herpaa heldes saa meget af Soucen, som kan rummes i Skallen; det bestrøes med mere Brød, og steges paa Plader i Ovnen, der ikke maa være varmere, end naar grovt Brød er taget ud. Man maa probere een, for at see, om de ere gjennemstegte.
Først udkoges Kraft paa den før nævnte Maade, derpaa koges Østersen selv i Kraften, naar den er siet, og saa tillaves Soucen, som til stegte Østers. Butterdeig steges til Oxeøine, og Østersen med dens Souce lægges varme i. Man kan, om man vil, stege smaae Laag for sig selv, og lægge over.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.
I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.
Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.
Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)
I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
