For dem, der vil lave meget Potetesmeel, er det nyttigt at have en Potetesqværn at male dem paa, da det sparer Tid; men i en mindre Huusholdning lønner det sig ikke at anskaffe en Ting, der sjelden bliver brugt mere end en Gang om Aaret. Man faaer mere Meel af samme Qvantum Potetes ved at rive dem paa Rivjern, end ved at male dem paa Qværn, og jo finere Jernet er, jo mere Meel faaer man. De tørre meelagtige Potetes give meest Meel, og det gjør intet til Sagen om de ere røde. Melet bliver lige hvidt. Den Tid, da de netop ere optagne af Jorden, er den beleiligste; thi da kan man faae dem rene ved Skrubning, og slippe at skrælle dem, og om denne Gnidning ikke er saa meget hurtigere, er den dog bedre; thi det Yderste af Potetesen giver meest Meel, og deraf skrælles for meget bort. Have Poteteserne staaet i Sandjord, da maa alle Fordybninger skrabes rene for Sand med en spids Kniv; thi Sand er ligesaa tung som Melet, og kan derfor vanskelig skilles fra; det kan kun skee ved at sie det gjennem et fiint Klæde, hvilket er meget seent. Med Leerjord er det derimod ikke farligt, den kan skylles væk; men de Potetes, som have staaet i Leer, ere sjelden saa meelagtige. Skallen skader ikke, den skylles let bort. Eftersom Poteteserne skrabes lægges de i koldt Vand, og man river dem over en stor Balje med koldt Vand i. Det letter Arbeidet at lægge en reen Fjel over Baljen, hvorpaa man kan støtte Rivjernet. Naar Alt er revet, lægges et Kornsol over en anden tom Balje, heri øser man Trevlerne med deres Vand, kryster dem lidt med Hænderne, og skyller dem med reent Vand; naar dette er foretaget, sættes Trevlerne atter i koldt Vand Natten over. Næste Dag hælder man det urene Vand bort, der staaer klart paa den første Afsiening, og sier Trevlerne igjen derover, men denne Gang maa de krystes meget vel, da de nu ikke bruges mere. Kan man indrette det saa, at man sætter Deig til Brød denne Aften, saa kunne de bruges hertil, hvis ikke giver man Kreaturene dem med Salt paa. Mange bruge at vride Trevlerne gjennem et Strielagen; men det gaaer ogsaa seent, da Melet lægger sig fast ved Lagenet, og man spilder meget Meel, fordi det ikke kommer vel ud af Trevlerne paa denne Maade. Det der har flydt gjennem Kornsollet er det egentlige Meel, det maa oprøres vel fra Bunden, og sies gjennem et almindeligt Dørslag i Steenfade eller Træeringer; Trevlerne skylles hvergang vel, og sættes derpaa i reent Vand. Nu bliver Melet hvidere og fastere, det synker haardt til Bunden, og Vandet staaer klart ovenpaa efter et Par Timers Forløb. Det heldes da af, men naar der begynder at følge Meel med, helder man dette i en Ringe for sig selv. Alt hvad der er graat og stygt ovenpaa Fadene skrabes vel af og kommes i Skylleringen; efter denne Skrabning skylles det haarde Meel med reent Vand, og dette heldes ogsaa i den samme Ringe eller i flere. Det renere Meel i Fadene hakkes op, og reent Vand heldes paa og omrøres, til Melet er ganske smeltet. Har man lidet Meel, da kan dette gjerne gjentages hver 3die Time, saa hurtig synker det; men har man meget, da har man nok at gjøre med at faae byttet 2 Gange daglig. Ved saadan Skrubning og Skyllen kan man ofte undgaae at sie det der er i Fadene; men det, som er i Skylleringene, maa sies igjennem et meget fiint Dørslag, og har man intet saadant, da maa man lægge en tynd Klud i det grovere. Der bliver altid lidt tilbage, der ikke kan blive saa hvidt som det øvrige; det kan tørres for sig selv og bruges til simple Ting. Naar Melet er saa hvidt som Snee, stikkes det op af Fadene, smuldres fiint og lægges udover rene Lagen paa et Gulv eller paa Borde, hvor der er lagt Papiir over alle Sprækker; har man Plads til at faae det ret tyndt ud, saa kan det tørres saaledes, men dersom det maa ligge tykt, da kan man tage noget af Gangen, og tørre paa flade Steenfade paa Kakkelovne, der ikke maa være meget varme. Naar Alt er tørt, maa det udgnides med en Tærtekjævle paa et Bord, for at blive ret fiint.
Af en Tønde Potetes kan faaes fra 2 BPund til 2 BPund 16 Mærker, naar Skjepperne ere maalte med Top før Skrubningen, men bruger man Qværn, da faaes sjelden mere end 1 ½ BPund af Tønden; da Potetesmeel koster 10 a 12 . pr. Pund, saa indseer man at Arbeidet lønner sig endskjønt det er seent, og jo mindre Portion man river, jo mere Meel faaer man gjerne i Forhold; thi da har man bedre Plads til at skylle og behandle det.
Potetesmeel bør aldrig blive ældre end høist 2 Aar, da det siden vil skille sig i Mad og blive tyndt af at staae kogt. I al Slags Hvedebrød kan man gjerne blande ? Potetesmeel; det kan skikke sig lige godt med behørig Gjær, og seer hvidt ud, men bliver snarere tørt. Vil man bruge det, da er det bedst at sætte Hvedemelet med Gjæren og alt det Vaade først, og saa knade Potetesmelet i tilsidst. De finere Trævler, der blev tilbage i Dørslaget, sies atter op af det Vand, hvori de staae; dette lader man synke, og benytter det Meel, der findes paa Bunden. Trevlerne selv kunne benyttes til en Slags simple Gryn, der ere ret gode til Melkemad og simple søde Supper, men som ikke due til Kjødmad. De laves saaledes:
Man klapper smaae tynde Kager af de vel krystede fine Trævler, og lægger dem ud over Spekkefjele. Naar man da har bagt grovt Brød om Morgenen, lægger man Papiir paa Plader, lægger Kagerne herpaa, dækker dem med Papir, og sætter dem i Ovnen Kl. 5 Eftermiddag. De staae da til Morgenen, og pleie blive saa haarde, at man kan støde dem i smaae Stykker med en Morterstøder, og derpaa male dem paa en Grynqværn; man kan da ryste det fineste Meel af gjennem et grovt Dørslag eller lade det blive efter Behag. Men dette er ikke de saakaldte Potetesgryn. Disse faaes ved at tage smaae Klumper af Melet strax efter det er taget af Ringerne, og sætte dem ind paa Plader med Papiir over og under 2 Timer efter Brød er udtaget; det maa ikke staae til det bliver guult, man faaer heller tage dem ud lidt imellem og sætte dem ind igjen. Naar de ere gjennemhaarde, hakkes de finere, og rystes gjennem et grovt Dørslag. Begge disse Sorter Gryn maa ikke komme i Vand eller i Melk før den koger op, ellers opløse de sig. Nu da Sago- og Risengryn ere saa billige, lønner det ikke Umagen at lave Potetesgryn; thi de ere de daarligste af alle Gryn, hvorimod Melet er meget godt og nyttigt.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.
I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.
Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.
Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)
I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.