Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

av Hanna Winsnes

Sæbe

Da Aske kan være saa yderst forskjellig, gjør man bedst i at probere den ved Indkjøbet; det skeer ved at komme den i et Glas og overgyde den med Edikke til den bliver tynd; er den god, da bruser den og koger i Glasset saa det bobler, hvorimod den daarlige blot rører sig sagte og ubetydelig. Aske af Bøg og Birk, og dernæst af anden Løvveed, er bedst; af Gran maa man tage 6 a 7 dobbelt, for at faae samme Styrke i Lud.

2 Skjepper god hvid Bøgeaske koges i 12 Bøtter Vand, derpaa staaer det til den følgende Dag at klarne. Luden koger da langsomt og stadigt til der omtrent er 2 Bøtter tilbage; dette skeer ikke før henimod Aftenen, ofte maa man begynde Kogningen igjen næste Dag. Man tager da til hver Skjeppe Aske 4 Mark Talg; men da alt daarligt, som Hinder, og Smuler baade af Ister og Fedt, Skummefedt af Muler og Been, ja Smaabeen selv, der kan findes i det Raskerie, man pynter af Slagterbordet, gjerne kan være med, og opløses aldeles i Luden: saa maa man tage Overvægt, naar det ikke er fast Talg; ligeledes, hvis man tager Overmaal af Aske, fordi den er svagere, maa det reduceres til Maalet af god Aske. Jeg vil ikke tale om, hvad man kan faae i Vægt af denne Portion; thi Sæben bliver saa tung, at det gjerne kan stige op til 24 Pund. Portionen bliver ellers sædvanlig en Sæbedunk fuld, og til hvide grove Klæder gjør den Nytte for en saadan. Naar Talgen har kogt i Luden, til det bliver tykt, øser man noget op paa en Talerken, for at see om den er fast nok, naar den bliver kold.

Til grøn Sæbe bruges Potaskelud mellem den anden, og Olie istedetfor Talg; forresten kjender jeg ikke den Behandlingsmaade man bruger, men jeg veed, at naar man tager saadan blandet Lud, der forresten er af Bøgeaske eller Birkeaske, udkoger lidt fiinstødt Indigo i Luden, naar den er klar, og tager Svineister istedetfor Talg, da kan den faae megen Lighed med den grønne Sæbe, man kjøber.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.

I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.

Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.

Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)

Les mer..

Om Hanna Winsnes

I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.