Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

av Hanna Winsnes

Sure Syltetøier

Til Kirsebær, Blommer, Græskar, Løg og Portulakstilke tages ¾ Edikke, ¼ Hvidviin, og til hver Pot af denne Blanding 2 Pund Puddersukker tilligemed nogle Stykker heel Kaneel og hele Nelliker, men enhver Ting behandles først forskjelligt.

Kirsebær

De afklippes saaledes, at en liden Stilk sidder ved Bærret; derpaa stikker man dem med en Knappenaal paa 5 a 6 Steder. De kommes raa i Krukken, og Edikken heldes over, naar den er lunken. Den maa først have kogt. Der maa strax sættes en Talerken over, saa den ikke skal tabe sin Kraft, men Krukken overbindes ikke, før den er kold.

Hele grønne Blommer

skoldes i hedt Vand, og faae et Opkog i Edikken; de kunne koges uden at skoldes, hvis Skindet er fiint; da maa de ikke koge op, men blot røres om i Kjædlen, og optages før den koger.

Løg

Man afpiller alt løst Skal, og koger Løgen halvmør i Vand; derpaa faaer den et Opkog i Edikken.

Græskar

Græskarret deles, det Indvendige udtages, og saa skjæres det i passende Stykker. Paa hvert Stykke udskjæres den grønne Skal i pene Figurer; de koges møre i Vand, og tørres vel; Edikken heldes over naar den er bleven kold, og man maa have noget til at holde dem nede i Soucen med; thi den væsentligste Grund til at de bedærves er, at de flyde op. Undertiden bliver Soucen noget mat af det Vand, der trækker sig ud af Græskarrene; man maa da koge den op med mere Sukker, og helde lidt raa Edikke i, naar det koger. Man kan ogsaa koge Stykkerne mindre i Vand, og lade dem faae et Opkog i Edikken; men deraf blive de ofte haarde.

Portulakstilker

Man skjærer Stilkene af i passende Længde, omtrent ½ Qvarteer; de haarde, træede bortkastes, og Store og Smaae adskilles fra hinanden. De bindes i smaae Bundte, hvoraf de tykke Stilke kommes en Stund før i Vandet, end de smale, og koges møre i Vand. Man lægger de Store under og de Smaae øverst i Krukken, og Edikken heldes varm over dem.

Portulakblade

De Blade og Smaastilke, som afplukkes, naar man sylter Stilkene, bindes i Bundte, og koges hurtig i Vand. Bar Edikke med hele Peberkorn og en Smule Salt koges og heldes varm over dem. De bruges om Vinteren til Fiskesuppe.

Agurker

Naar Agurker afplukkes, lægges de først 2 Dage i Saltvand; heraf optages de, tørres og lægges i en Krukke med kold raa Edikke; heri samler man Agurker, til man faaer saa mange, man vil sylte, og passer at Edikken altid staaer over dem. Naar man vil sylte, tages ligesaa meget ny Edikke, der faaer et Opkog med hele Peberkorn og smaa Stykker heel Ingefær. Smaa Stykker Peberrod, Laurbærblade og spansk Peber kommer ogsaa i, men koges ikke. Edikken heldes over Agurkerne, naar den har slaaet den største Hede af sig, saa dækkes de med Laurbærbladene, og derpaa med en Lærredspose, der passer til Krukkens Aabning, og er fyldt med heel norsk Senep. Først naar Edikken er ganske kold, maa Krukken bindes til; den staaer imidlertid med en Talerken over. Naar man kommer lidt Salpeter iblandt Saltet i det første Vand, skal Agurkerne holde sig bedre grønne. Den første Edikke kan bruges til Portulakblade, og ellers til Fiskesuppe og anden Mad. Hvis man vil have Blomkarsefrø iblandt Agurkerne, maa det ogsaa først ligge i Saltvand, og siden følge med Agurkerne. Somme synes godt om at blande Agurker med mange Ting for at give den et bedre Udseende. Smaa unge Bønner og Gulerødder bruges hertil; Gulerødderne maa da tages medens de ere smaa, lægges i Saltvand, og siden gjemmes i Edikke til man sylter. Vil man have Dyl paa, da lægges den i Krukken uden Præparation. Man skal kunne bevare Agurker blot ved at lægge dem i kold Edikke med Cajennepeber i, efterat de ere optagne af Saltvandet; men dette har jeg ikke forsøgt, da jeg har hørt det, efterat Agurkerne vare syltede.

Asia Nr. 1

Hertil tages de største Agurker, der dog ikke maa være modne; de skrælles tyndt af, og kløves langsefter, Kjærnerne med det, der omslutter dem, udtages med en Sølvskee, og saa syltes de med heel Peber, fiinskaaren Ingefær, heel Senep og lidt Salt. De sammenbindes med Traad, og koge op i Edikken, der heldes varm over dem.

Asia Nr. 2

Agurkerne skrælles og kløves, Indmaden udtages, og saa ligge de i Salt 12 Timer, vendes, og ligge atter 12 Timer. Man lægger dem i Krukken, for at maale, hvormeget Edikke der behøves til at staae over dem. Denne koges med ¼ Pund hvidt Sukker til 1 ½ Pot Edikke, smaa Løg, smaa Stykker af Peberrod, og lidt Cajenne kommes i, men kun de Første koge. Det heldes varmt over Agurkerne, der ikke skyldes. En Theeskee Salpeter kommes ogsaa i for at gjøre Agurkerne grønne.

Multer

De største hele Bær pilles fra, og kommes i en Krukke, og de smaae knuses og vrides til Saft, der heldes raa over. Man tager et Stykke Lærred, der klippes efter Krukkens Aabning, lader det gjennemblødes af fransk Brændeviin, og tørres. Derpaa smelter man reen frisk Nyretalg, og naar den er halvstørknet, smører man den tykt paa Kludens ene Side. Naar det er ganske koldt, lægges den over Multerne med Talgen opad, og saa overbindes Krukken med Blære, og derpaa med Papir. Naar man skal bruge dem, finder man tyk Mugge paa Kluden, men naar den forsigtig optages, ere Multerne lige gode. Er der mere i Krukken end der bruges en Gang, da maa man vogte sig for, at der kommer noget Ureent paa Kludens underste Side. Det allerbedste er, at tage ny Klud.

Tyttebær

behandles som Multer, men behøver ingen Klud over sig; man lader dem blot staae med en Talerken over sig i 14 Dage, for ofte at røre Saften op, da Bærrene gjerne vil flyde ovenpaa, og blive tørre.

Tyttebær med Æbler

Man kan enten koge skrællede opskaarne Æbler og hele Tyttebær sammen, og komme Sukker deri efter Behag, naar det er kogt tilligemed Nelliker og smaa Kaneelstykker. Men de Fleste synes bedre om, at Æblerne ligge hele i Soucen, og see lyse ud. Man deler dem da blot i 2 Halvdele, tager Kjærnehuset ud, og giver dem et godt Opkog i Vand. Til 1 ½ Pot Tyttebærsaft tages 1 Pund Puddersukker, der koges og skummes; heri kommes Æblerne tilligemed Kaneel og Nelliker, og koge til de ere møre. Man passer Mængden, naar man kommer Æblerne i; de maa have god Plads i Saften.

Røde Beder

Uskrællede Røde Beder nedlægges lagviis i Høe, overheldes med Vand, og koges møre. Naar de ere kolde skrælles eller flaaes de, og skjæres i runde Skiver. De nedlægges i en Krukke med lidt Karve (Kummen) mellem hvert Lag, og overheldes med kold Edikke. Røde Beder have altid smukkest Farve, naar de blot have staaet i Edikken 4 a 5 Dage; siden blive de mere violette. Derfor pleier man kun nedlægge nogle af Gangen, helst naar man venter Selskab.

Championer

De koges først i Vand, og man maa koge en Sølvskee med; bliver denne anløben, da maa det Hele bortkastes. Ere de gode, da koges en Souce af Edikke, heel Peber, Muskatblomme, lidt heel Senep, Ingefær og Laurbærblade. Denne sies, Championerne deles i 4 eller 8 Dele efter deres Størrelse, og koger ¼ Time i Soucen, hvorpaa det opheldes tilsammen, men overbindes ikke før det er koldt. Det staaer imidlertid dækket med en Talerken.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.

I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.

Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.

Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)

Les mer..

Om Hanna Winsnes

I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.