Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

av Hanna Winsnes

Vaskning

De hvide Klæder, der skulle vaskes, maa lægges i koldt Vand 1 a 2 Dage iforveien paa et Sted, hvor der ikke fryser; er der nogle Stykker, der ere meget smudsige, da bør de indgnides med en Smule Sæbe paa de værste Pletter. Dækketøi, der har Viinpletter, kan indgnides over hele Pletten med kold Talg, naar det henlægges som skident, det hjelper betydeligt til at faae dem afvasket; naturligviis maa man gjemme saadant indgnedet Tøi forsigtig for Rotter. Man regner i Almindelighed ¼ Pund grøn Sæbe til hvert Snees af hvidt Tøi, men der bør dog tages Hensyn til Stykkernes Størrelse, og om der ere meget smudsige; thi dette er ikke rundeligt. Af hjemmekogt Sæbe maa tages dobbelt Vægt. For at slippe ud med denne Vægt af Sæbe, maa man lade en liden Stripose med god Aske koge i det Vand, hvormed der vaskes, hvilket gjør det til en lind Lud; man hænger den knyttet til en Stok over Kjædelen, saa den ikke naaer Bunden. Naar alt det hvide Tøi er vasket, beklædes et Bøgekar, det vil sige, et Kar, hvorpaa der er Taphul, med grove Lagen; heri lægges Tøiet, og er der noget Fiint, da bør det indknyttes i et grovere Klæde, for ikke at sønderrives ved Optagningen. Naar det er fuldt, lægges et grovt Lagen over, og et andet grovt Strieklæde, der bør gjemmes blot til dette Brug, bindes over Karret med en stærk Snor, saaledes at det ikke er for stramt. Imidlertid er Aske kogt i Kjedelen til en stærk Lud, denne øses over Karret gjennem Klædet, og den Aske, der følger med, bliver liggende deri. Dette kaldes at bøge. Man tapper Luden af Karret, koger den op, og hælder den atter over, saalænge man troer, at der er Kraft i Asken; derpaa tages Klædet (Skaarklædet) af, og man bøger 1 a 2 Gange over med reent varmt Vand; deri bliver Tøiet staaende til det skal skylles. Medens den ene Pige passer Bøgen, vaske de andre Blaaklæderne og Uldtøiet; couleurede Klæder bør ikke vaskes i grøn Sæbe, endnu mindre i hjemmekogt, men i Stangsæbe, der er opløst i Vand. Til alt grønt eller blaat Tøi er det godt at komme lidt Salt i Vandet; det styrker Farven. Violet Tøi, der er falmet, kan opfriskes ved at koges i Hvedeklid og Vand, naar det er reent og tørt, men det hjelper ikke at komme Kliden i det Vand, man vasker med. Til rosenrødt Tøi er det godt at komme Edikke i Vandet, dog vil det heraf blive mere violetagtig. Alt hvad der er høirødt bliver violet i Lud.

Er der Fedtpletter paa Tøiet, da maa disse vaskes nogle Gange over med koldt Vand og Sæbe inden der kommer varmt Vand paa.

Uldtøi er vanskeligst at vaske, da det saa gjerne vil krympe og blive guult; den bedste Maade er at tage den hvideste Stangsæbe, helst den der er blandet med Soda, skjære den meget tyndt og koge den ud i Vand; heri kommes endnu lidt Soda, der holder Tøiet hvidt, men det maa ikke overdrives; thi af for megen Soda bliver Tøiet skjørt. Uldtøi maa gnides saa lidet som muligt, for ikke at blive vadmelsagtigt; derfor bør man heller ikke lade det blive meget smudsigt. Man maa have meget Vand, og fordele det i 2 store Baljer; heri slaaer man Tøiet frem og tilbage, saa at Vandet skummer stærkt, først i den ene Balje, saa i den anden, for at ikke alt Vand skal blive lige ureent; tilsidst slaaes det i reent Vand. Alt dette Vand maa være af eens Varme, helst lunket; thi ved at komme fra varmt til koldt eller omvendt, krymper Uldtøiet. Naar det sidste Vand bliver for sæbeagtigt, tager man nyt, dog er det ikke farligt, om det ikke er ganske klart. Det er en gammel Skik at begynde Storvask om Aftenen, men dersom man ikke har altfor stor Mangel paa Tid, veed jeg ikke hvorfor det skal skee. Leiekonerne fordre ligesaa høi Betaling for en Nat som for en Dag, og maa omtrent have samme Traktement; det er rimeligt, at de gjøre sine Sager slettere, naar de ere søvnige og ere overladte til sig selv, og man er udsat for, at de ere uforsigtige med Ild og Lys.

Jeg har altid fundet det bedre at begynde tidlig en Morgen, da medgaaer rigtignok en Dag mere, men man faaer da bedre Tid til at overbøge med Vand efter Luden, hvorved man slipper for at banke Tøiet saa stærkt, naar det skylles, og da det heraf slides forfærdeligt, saa er det en stor Vinding. Ønsker man at tørre i Luften, hvilket altid er bedst, og der indtræffer Regn, da kan Tøiet atter lægges i Bøgekarret efter Opskyllingen, og overheldes med koldt Vand, hvori det bliver staaende til det kan opvrides, dog maa man aftappe og helde nyt Vand paa 1 a 2 Gange om Dagen. Om Vinteren bør man ikke tillade Pigerne at opvride Tøiet ude, hvis det fryser, men i Bryggerhuset, hvor de kan varme noget Vand, at blande i det kolde. Det Tøi, der ikke er for stort, bliver smukt af at ligge i Vand, der er gjort lyseblaat med Blaadraaber. Tøi, der stives, bliver ogsaa smukkere heraf, end af at koge Stivelsen meget blaa. Stivelse af Potetesmeel maa staae kogt Natten over før den bruges, da bliver den næsten saa god som anden Stivelse. Til Ting, der skulle være meget stive, f. Ex. Præstekraver, bør man komme en Smule hvidt Jomfruvox i Stivelsen, naar den koges; det gjør at Tøiet ikke hænger fast ved Jernet.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.

I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.

Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.

Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)

Les mer..

Om Hanna Winsnes

I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.