Til et Anker paa 40 Potter tages 24 Pund Bær, helst gule eller grønne og 20 Pund knust Melis eller godt lyst Puddersukker; er der Klumper, da knuses de, og saa kan Sukkeret staae for at opløses i koldt Vand, medens Bærrene pilles og vrides; der synker da ofte noget Sand til Bunden, som fratages. For bedre at faae Saften ud, kan man lade de knuste Bær, hvorfra Stilke og Blade først maa være vel borttagne, staae nogle Timer med koldt Vand over, før de vrides.
Ankeret skylles vel med fransk Brændeviin; Saften, Sukkeret, og saa meget koldt Vand, som behøves, fyldes derpaa, indtil der mangler 2 Tommer, da henlægges det, helst paa et Sted, hvor det kan ligge roligt til Aftapning, og saa høit, at en Flaske kan holdes under. En Kjælder er det bedste Sted, naar man tillige kan aftappe der.
Over Spundshullet lægges en tynd linned Klud og derovenpaa nogle afpillede Ribsstilke sammenklappede i en Kage; men disse behøve kun at ligge nogle Dage, siden bruges blot Kluden. For at befordre Gjæringen, røres 2 Gange daglig i Vinen med en reen Stok. Saalænge man hører det suse efter Omrøringen, gaaer Vinen, det kan ofte vedvare i 3 a 4 Uger. Naar man ikke hører nogen Lyd mere ved at røre deri, fyldes Ankeret med koldt Vand, og spundses vel.
Saaledes ligger Vinen rolig til Januar Maaned, da vælger man en klar Dag til Aftapning, helst naar de 2 a 3 foregaaende Dage ogsaa have været klare. Medens Ankeret endnu er tomt, maa der bores smaa Huller ovenfor Tappen, 2 a 3 ovenfor hinanden, men paa Skraa, for at Træet ikke skal sprække; de maa være af en Penneposes Tykkelse, og tilstoppes med en Træpind, der slutter vel; de kunne for Sikkerheds Skyld omvikles med lidt Stry. Ved Aftapningen tages først den Øverste af, og en Pennepose, eller bedre et Blikrør af samme Tykkelse skydes hurtig ind; derunder holdes Flasken med Trakten, og man tapper saalænge det rinder. Naar det standser, tages Pinden nedenfor af, og saa fremdeles, tilsidst Tappen selv; men da kommer først noget tykt, der maa borttages, og den Viin, der siden flyder, bør staae i et tildækket Steenfad til næste Dag for at blive ret klar. Flaskerne maa proppes meget vel og med fine glatte Korke; disse afskjæres tæt ved Flasken, og saa smeltes stødt Harpix blandet med ¼ guult Vox og en Smule Talg, og deri dyppes Korken saa langt ned, at Voxet naaer over Flaskehalsens øverste Ring; vil man omvinde det med udglødet Staaltraad, saa er det endnu bedre. Flaskerne ligge bedst i en Kasse med Sand, lidt opad med Halsen, og ikke for tæt paa hinanden, om en skulde springe. Først naar Bærrene modnes næste Sommer bliver Vinen brusende og velsmagende, men den bliver endnu bedre ved at gjemmes 2 a 3 Aar. Bærmen paa Ankeret kan bruges til den saakaldte Menagesuppe til Folkene. Hvor Primvelling bruges, kan den erstatte Primen.
Til et Anker paa 36 Potter tages 12 Pund Bær og 18 Pund lyst Puddersukker. Den behandles forresten aldeles som Stikkelsbærviin, undtagen at man, naar Suusningen ophører, tager 1 Pund sorte Kirsebær, der knuses med Stene og Alt, og kommer paa Ankeret. Da begynder Gjæringen atter, men varer kun kort. Ved Aftapningen følges samme Regler som for Stikkelsbærviin.
Til et Anker paa 40 Potter tages 2 Skjepper Bær, der knuses og vrides til Saft; denne Saft, 6 Pund Puddersukker, og saa meget rindende Vand, at Ankeret bliver fuldt paa et Haandsbred nær, fyldes paa, derpaa henlægges det paa et Sted, hvor der ikke fryser, men heller ikke er saa varmt, at Vinen kunde blive suur. Naar Gjæringen ophører, fyldes Ankeret med Vand og 1 Pægl fransk Brændeviin, og saa behandles Vinen som Stikkelsbærviin. Denne Viin har efter 1 a 2 Aars Forløb megen Lighed med Rødviin. Det skader ikke at blande Blaabærrene med ? Mikkelsbær (Skindtryter.).
2 Pund sorte Kirsebær stødes og blandes med en Haandfuld stødte Mandler og lidt Kaneel, en Flaske Gammelviin og 12 Lod hvidt Sukker kommes deri, hvorpaa det staaer tildækket paa et varmt Sted i 24 Timer. En stor Bouteille er hertil bedst, men en Syltekrukke kan ogsaa bruges. Den afsies derpaa gjennem en Uldpose, kommes paa Flasker, proppes og gjemmes. Denne Viin kan ikke bevares saa længe som de øvrige, men gjemt paa et kjøligt Sted kan den dog næsten holde sig Aaret om.
2 Pund sorte Kirsebær, saa at Stenene gaae vel itu, ½ Lod bittre Mandler, 1 Lod Kaneel og ½ Lod Nelliker stødes ogsaa, og blandes med Bærrene tilligemed 1 Pund hvidt Sukker, ½ Pot Cognac og 2 Potter Gammelviin. Det staaer tildækket et Par Dage, og maa ofte omrøres, derpaa afsies det og fyldes paa Flasker.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.
I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.
Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.
Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)
I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
