Brev 1: 28. september 1853

«I mine Drømme er jeg næsten altid i Norge»

Skibet RheinSkibet Rhein] Elisabeth og Vilhelm reiste med båten «Constitution» fra Norge til Kiel og videre med «Rhein» derfra til New York. «Rhein» hadde om lag to hundre passasjerer på tredje klasse, tretti til førti på andre klasse og noen ganske få, deriblant ekteparet Koren, som reiste på første klasse (Nelson 1955, 1).
Den 28. September, 1853.

Mine kjære Foreldre!Mine kjære Foreldre] Ahlert Hysing (1793–1879) og stemora Elisabeth Frechland (1810–1897). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år. Faren gifta seg igjen i 1842.

Imod Forventning kan jeg sænde Eder nogle Ord fra Canalen ogsaa.sænde Eder nogle Ord fra Canalen ogsaa] Elisabeth har trolig sendt brev hjem til Larvik på et tidligere tidspunkt. Det første brevet i samlinga, slik den ligger i arkivet på Luther College, er sendt fra Hamburg, men det er skrevet av Vilhelm til Elisabeths far, Ahlert Hysing. Dette brevet er derfor ikke tatt med her, men det er oversatt til engelsk i DeGarmeaux 2016, b. 4, 175–179. Vi ligger nemlig nu til Ankers ved Isle of Wight, da Capteinen har maattet gaa herind fordi nogle af Passagererne i Mellemdækket var syge og Lægen troer at ved at ligge stille en Stund vil Lægemidlerne slaa bedre an og Sygdommen forhaabentligvis give sig. Der er døde et Par af dem,Der er døde et Par af dem] I dagboka for 25. september 1853 skiver Elisabeth at det var elleve passasjerer som var døde (Nelson 1955, 6). men I maa ikke blive ængstelige herfor. Flere af Folkene kom syge ombord og naar man tænker paa at de Fleste vel ere komne langt fra det Indre af Tyskland og næppe have seet Søen før, og saa skulde I see hvorledes de gaa klædte, saa overordentlig tyndt, og saa gaaer de der oppe og blive vaade og kolde, og saa ned i det varme Mellemdæk igjen, saa det er ikke at vente andet end at de maa blive forkjølede og gjøre Søsygen saa meget slemmere.

Vi ere ikke komne langt paa Veien endnu, som I see. Naar vi blot kommer ud af denne kjedelige Canal, saa haaber jeg det vil gaa hurtigere. Men nu skal jeg give Eder en kortfattet Reisebeskrivelse fra først til sidst. Den 15deDen 15de] 15. september 1853 gik vi ombord. Den 16de bleve vi ført op ad Elben af et Dampskib; der er saa smukt især udenfor Blankenese, det ligger saa smukt, næsten skjult af Træer. Den 17de begyndte vi at seile og sagde Farvel til Tyskland. Det var de Dage det yndigste Veir og Maaneskin, men temmelig stille og ikke gunstig Vind. Den 18de, Søndag, blev det stygt Veir og Søen dygtig urolig om Eftermiddagen, saa alle Damerne bleve syge, og jeg maatte ogsaa give mig om Aftenen efter jeg var gaaet til køis og var saa uforsiktig at vænde mig raskt om istedenfor at ligge stille, men det var strax forbi og jeg sov ypperligt hele Natten, tiltrods for den uvante Slingren. Siden har jeg ikke et Øieblik været søsyg eller havt Fornemmelse af at være det og naar jeg har holdt mig i saadan Søgang, og hvad der er meget verre, Stille og Underdynning,Underdynning] «bølgeagtig Bevægelse i Søen uden at den følger den Vind som blæser på Overfladen» (Christie 1938 [1827/1838], 237) som vi har havt, saa har jeg al Grund til at haabe, at jeg fremdeles vil blive fri for den fæle Søsyge. Vilhelm er Gudskelov ogsaa rask – jeg kan ikke sige hvor taknemmelig jeg er fordi vi er saa flinke. De øvrige Damer med Undtagelse af En, have holdt Sengen flere Dage i Rad. Men det er bedst jeg begynner at følge Dagene efter Orden igjen.følge Dagene efter Orden igjen] Elisabeth skriver mer utførlig om disse dagene i begynnelsen av reisa i sin dagboktekst, se første kapittel i Nelson 1955, 1–13.

Den 19de var Veiret godt saa vi kunde være paa Dækket og see paa Helgoland, som vi passerede og som tok sig udmærket godt ud i den smukke Belysning. 20de, 21de og 22de laa vi og drev for stille og ugunstig Vind. Veiret var smukt, men vi kom ikke længere end til Indløbet af Canalen. Den 23de, troer jeg det var, vi passerede Dover, saa nu har jeg ogsaa seet «Klipperne ved Dover».«Klipperne ved Dover»] referanse til Henrik Wergelands dikt «Appearance of England» i Den engelske Lods (1844): «Det som skinner / Vester hist / Mellem Sky og Havsens Vover, / Det er England, / Solbelyst, / Klipperne ved Dover» (Wergeland 1896–1898, 7, 20). Landet har saadant ganske aparte Præg der, med disse hvide Kridtklipper, det seer udmærket smugt ud i Solyset, men ved Dover var der desværre temmelig taaget.

Den 24de passerede vi «Beachy-Head»,«Beachy-Head»] ved kysten av East Sussex der er ogsaa de samme Kridtklipper og det fik vi see i fuld Belysning. Der laa saadan Masse Skibe til Ankers i Nærheden og jeg saa der den smukkeste Solnedgang, jeg nogensinde har seet, du kan ikke tro hvor deilig Himmelen var overalt, de smukkeste Farver og fineste Nyancer, ja det var deiligt. I Nordsøen saa jeg ogsaa en pragtfuld, underlig Solnedgang. Der er usædvanlig deilig her paa Søen. Den Dag passerede der os fire store Engelske Krigsskibe og et Par Dampskibe.

Søndag 25de blæste det meget stærkt hele Dagen. I skulde bare seet det Middagsbord. Skibet gik op og ned saa ingenting kunde staa. Suppeterrinen blev saa galant at den begyndte at øse op af sig selv. Fadet med Karbonade spadserede selv omkring og bød sig frem for at spare os Uleiligheden at vende om, og Saltkarret kom hoppende i Skjødet paa mig. Ved Frokosten begynder Thekanden at skjenke udover førend vi ved Ord deraf, det er virkelig en Kunst at spise under saadanne Omstændigheder og mange latterlige Scener er der ofte. Det var ikke behagelig den Dag ellers, det blæste en stærk Storm hele Eftermiddagen og Natten,Eftermiddagen og Natten] rettet fra: Eftermiddagen Natten saa vi ikke kunde faa sove for den stærke Bevægelse, men var ganske raske. Udpaa Dagen sagtnede den af saa vi kun havde Underdynningerne at more os med, og ud paa Eftermiddagen fik vi vort Tæppe op paa Dækket og sad saa godt der, til det blev kjøligt. Igaar, Tirsdag, blæste det ogsaa temmelig og regnede fra og til, saa jeg holdt mig mest nede og strikkede og læste afvexlende, det er min sædvanlige Beskjæftigelse.

Jeg maa sande Fru LundsFru Lund] kona til konsul Jonas Gabriel Lund (1816–?) i Hamburg. Elisabeth og Vilhelm bodde noen dager hos dem før de gikk ombord. Ord, i Hamburg, som sagde at det kun blev meget lidt af med Arbeidet ombord. Vi har nu været på Søen i snart 14 Dage og jeg strikker først paa det andet Par Sokker og min Toiletpose er heller ikke førdig. En af vore vigtigste Beskjæftigelser er at spise, vi har en meget flink Steward og Kok, som sørger for at gjøre det til en saa behagelig Adspredelse som muligt; vi leve virkelig meget godt herombord. 2 Retter god Mad og fordetmeste en solid Pudding til Dessert eller ogsaa Rosiner og Mandler og Pærer og om Lørdagen Pandekager. Vi har to Gange faaet det yndigste salte Kjød, som jeg vilde ønske jeg kunde sænde en Portion af hjem til Fader. Vi faaer fordetmeste friskt Kjød i alle Skikkelser. Jeg vilde ønske, hvis vi blive liggende her imorgen over, at vi kunde faa en god Ret Fisk. Til vor Luncheon faa vi ogsaa ofte en Ret varmt, og imellem om Aftenen, saa vi maa vist blive fede inden vi naae frem. Vilhelm begynder alt.

Vore Medreisende ere venlige Mennesker. Her er en dansk Snedkermester Juul. Han og jeg er altid de første inde om Morgenen, til Klokken 8 maa alle være inde, hvis de vil have Kaffe, sonst nichts. Den Dame som skal til Iowa er den tækkeligste og den jeg taler mest med da hun ikke er saa syg som de andre. Saa er det Doktorens Kone, en tyk, livlig Wienerinde, naar blot hendes Sprog ikke var saa vanskelig at forstaa. Her er en Frøken Kihn som taler engelsk, som jeg ogsaa taler dette Sprog med, men hun har lagt næsten den hele Tid og er den jeg synes mindst om. Captainen er en sjælden smuk og tækkelig Mand, hans Kone er et svagt, blidt Væsen som taler meget langsomt og sagte. Du skulde see for en flink Vært vor Captain er og hvor peent han lægger for Puddingen.

Vi spadserer regelmessig en Tour paa Dækket, Morgen og Aften, jeg gjorde et fortvilet Forsøg igaar ogsaa, men jeg skingrede ligesaameget som Skibet. Naar det er smukt Veir, er der vel livligt oppe paa første Dæk. Da kommer Folkene fra 2den Cahyt op med deres Tæpper og breder ud for at sidde der og spille Kort og Schack. Om Morgenen er der en Mylder nede paa Dækk, alle Fruentimmer ordner sit Haar og fuldender sit Toilet der. Der er en Schweitzer blandt dem som er vor Yndling, en vakker tækkelig Mand. Her er Anledning nok for dem der vil studere Physionomier.Physionomier] folks utseende

Nu vilde jeg ønske vor Herre vilde give os god Vind og en herlig Overfart. Canalen er altid saa kjedelig at komme gjennem; jeg ønsker og haaber meget at vi maa kunne komme i Land her, jeg vilde gjørne til «Cowes» og see om jeg kan finde «Mary Ann’s Hytte».«Mary Ann’s Hytte»] referanse til Henrik Wergelands Den engelske Lods. I Wergelands dikt foregår en del av handlinga i Cowes: «Og, at alt ved Cowes skulde / være nydeligt tilfulde, / laa der, ringet ind af Lunde» (Wergeland 1896–1898, 7, 58). Stedet forbindes med den vakre Mary Ann: «jeg til Mary Ann mig skyndte. / I Begreb jeg hende fant / med sit fagre Haar at pynte» (Wergeland 1896–1898, 7, 67). Portsmouth ligger saa smukt lige for os. Jeg kan see den gjennem vort lille Vindu i vort Lukaf; jeg er glad i det lille Kabinet, saa lille som det er, der er rolig og man kan trække sig tilbage der. Det var godt at see grønne Enge og Træer igjen, som vi havde god Anledning til da vi seilede omkring det smukke Wight. Her seer smukt ud, men ikke som hjemme, ingensteds er der saa smukt. I see saaledes, mine kjære dyrebare Foreldre, at vi have det saa godt som muligt, jeg er glad for at kunne sænde disse Linier hjem at I kunde see vi holde os tapre. Her er en Svenske ogsaa, vi Skandinavere ere de kjækkeste.

I tænke os vel forlængst ude af Canalen, men med Guds Hjælp kan vi endnu faa en hurtig Overreise. At jeg ikke skal kunne faa høre fra mit kjære Hjem i saa lang Tid, det er ondt at tænke paa, der er saa meget, saa mange Ting, jeg vilde vide. Mon MarieMarie] trolig Elisabeths venninne, Marie Münster (1831–1884), som i 1853 ble gift med Johan Koren (1828–1909), en av Vilhelms brødre (Johnson 1941, I, 68). Hun var forlover for Elisabeth samme sommer. Marie var datter til presten Münster i Larvik (Nelson 1955, 9). er reist? Ja, jeg faaer have Taalmodighed. Jeg tilstaar at jeg tænker saa lidt, som jeg kan paa Hjemmet, fordi jeg ikke kan dvæle derved uden at blive vemodig og her paa Skibet er det nødvændig at have et godt friskt Humeur,Resten av brevet er skrevet i margene. derfor ere vi enige i at lade vore Tanker dvæle saa lidet som muligt i Norge saalænge vi er paa Søen, men i mine Drømme er jeg næsten altid i Norge og hos Eder. Det kan jeg ikke lade være.

Gud give at disse Linier maa træffe alt og alle vel. Mon StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) er reist tilbage igjen og Marie,Marie] trolig Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) hvordan er det med hende, alt dette haaber jeg at vide i Newyork. Det skal blive en Glæde at kaste Anker der og komme iland igjen, og godt endelig at komme til Ro i sit eget Huus, det er interessant at reise saa meget og faa see saa meget nyt, men det er dog bedre at være hjemme i Ro, jeg synes ikke om at være saa meget blant ganske Fremmede bestandig, jeg faar Øvelse nok at høre tydsk, det vilde være bedre om det var engelsk. Alle folkene her ombord, er saa venlige.

Nu maa jeg sludte for dennegang, mine kjære Foreldre, jeg haaber I har faaet det Brev vi skrev fra Elben, vi skrev også til Sellø;Sellø] Selje, der Vilhelms onkel, Wilhelm Frimann Koren (1801–1891), var prest (Johnson 1941, I, 64) de maa dog vel være komne rigtig frem. Jeg haaber ogsaa I vilde blive glade ved at modtage dette, at I ikke skulle tro os saa meget længere paa Veien end vi ere og ængste Eder, hvis det varer længe inden der kommer Brev fra Newyork. I dag den 29de haaber jeg vi komme iland og saa afsted igjen. Hjertelige Hilsner til alle kjære Venner, og mine Sødskende og Herregaardsfolk.Herregaardsfolk] venner, familie og bekjente på Herregården i Larvik, der Elisabet vokste opp Mange kjærlige Hilsener fra Vilhelm til Fader og hver især, store og smaa. Jeg maa nu sludte, og sige Eder Farvel, kjære elskede Foreldre, Gud velsigne Eder.

Lev vel, tænk med Kjærlighed paa Eders altid hengivne Datter,
Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.