Maleri af Edv. Munch.
Floden flyder så langsomt,
rinder – og rinder – og rinder.
Dagen svinder og svinder.
Han kommer nok snart nu – natten. –
Og lyset skynder sig ud af min stue,
vender sig, – ser på mig.
Tyst og i rsedsel.
Det ved jo, han kommer; –
fra krogene krybende
snigende lydløst,
og opifra tæppenes fløilsbløde folder
stikkende varligt
sit lurende hoved. –
Ja, kom kun du store, du vældige satan!
Du har dyssende sange,
dårende sange,
og nu vil jeg høre!
Men før mig blot nu op på Garizims bjerg
og vis mig den strålende verden,
da vil jeg blot smile, du store Mefisto,
for hende, hende,
gir du mig hende?
Mindes du hin nat på Garizims bjerg,
gjør du?
Du viste mig alle de gyldne skatte,
de hvide kvinder.
Da sprang jeg imod dig og slog dig i jord
og kvalte din strube, og dræbte dig, satan!
Og så kom hin glade morgen . . . . . .
Ja så kom hin glade morgen,
da solen randt over sommerlyst løv,
da sprang jeg og sang jeg
udover heiene, nedgjennem dalene
omkaps med vinden og bækken og svalene! . .
– – – – – – – – – – –
Spillemænd! gnid på fiolernes strenge,
og knæl alle blomster på marker og enge,
og fægt kun, tordyvler, med skinnende landser,
marscher blot, I biller, i blankpudset panser.
Ser I, hvor luften den skinner idag,
ser I da ikke, der er heiset flag
på sommerens tag!
Og jorderigs stolteste kvinde er min,
jeg roper det til dig, du hvinende vind,
og syng det så udover verden! –
. . . . . . Slig er det altså
at jubelen klinger.
Men der drev sne over blomster,
bølged duft over hav,
og roserne visned i Garizim.
Og nu er det nat. –
Og nu er der fest i de høststille dale,
og nu glider dansen i skinnende sale, –
inat har hun biyllup.
Og der falder rim over nøgne trær,
ja, der falder rim over nøgne trær
inat.
Floden flyder så langsomt
i sukkende, klynkende kluk
og rinder – og rinder – og rinder . . . .
. . . . . . . . . . .
Der pibler en ildsdråbe
nedover floden.
Der springer en ildstråle
langt, langt derude.
Det drypper ned i det sorte vand
og bæres hidhen på de bløde små bølger
og dør.
Se! Det er den vældige satans blod,
hans røde blod, som jeg dræbte.
Men frem fra det svundne, det sorte, det døde
stiger der fangende, koglende klang
og op fra det rislende, rindende røde
hæver sig hvislende, hviskende sang:
Satan du lever, satan du stiger,
stiger inat af det røde blod!
Men høit deroppe står der en stjerne
hvid og ensom
og ser ned på mig. –
Den stjerne hist er min moders øie.
Og hun er hos gud.
Men hos mig – sidder satan
– – – –
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Vilhelm Krags kjente dikt «Fandango» markerte begynnelsen på nyromantikken i Norge. I dette utvalget kan du lese «Fandango» og ni andre Krag-dikt. Alle er hentet fra debutsamlingen Digte fra 1891.
Se faksimiler av førsteutgaven (1891) av Digte (NB digital)
Vilhelm Krag er i dag først og fremst kjent som «Sørlandets dikter» og som den som ga landsdelen sitt navn. Krags utgivelser dekker flere sjangere: dikt, prosastykker, romaner, noveller og skuespill. Og ved siden av å være forfatter var han innom en rekke yrker: journalist, instruktør, teatersjef og forlagskonsulent.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.