VI. KAFÉLIVET I KRISTIANIA 1870–80

37Byens mest fashionable kafeer var i de gode gamle dage Scandinavie, d’Angleterre og Engebret. De to sidste var navnlig tilholdssted for skuespillere og andre kunstnere.

Av friluftskafeer var den fornemste det store folkeforlystelsessted Klingenberg med sine hundreaarige traditioner, det kan fortjene en særlig længere omtale. Ellers var det «Fritzners paviljong» i Studenterlunden og ved Fæstningspladsen Bjerkehytten, der hævet sig paa en avsats over nedgangen til det militære badehus med servering av brus, selters og kaker, et yndet sted for skolegutter. Ellers hadde de gamle badehus Sjølyst og Hygea ogsaa sine kafeer, den sidste bekjendt for sin eggedosis.

Sommerutflugtsstederne var Fredriksborg, Paraplyen og Sæterhytten og paa østkanten gamle Kongshavn, nær ved denne Ballaklava, længer ut Vandingssten. Saa var det Grønliens kafé, og nede i Oslo «Kassaflava», en restaurant med servering i haven beliggende nær jernbanebroen i Oslo. Nederst i Bispegaten var en kafé, hvor der om sommeren servertes øl i haven og store ræddikker til. Denne kafé findes endnu.

Ved Sagene hadde man Kaysalen eller Folkvang, 38hvor der var brændevins utskjænkning og servering av den slags varer i den store, vakre have. Trondhjemsveien hadde ogsaa sine kafeer, hvor man fik øl, og like overfor Tøienhavens gamle portnerstue laa en liten populær kafé, hvor man fik spirituosa. Længere nede laa Hudson Bay, et farlig, berygtet sted.

Paa Grünerløkken, som dengang var i sin begyndelse, fandtes kun én kafé, den var beskeden, men populær. Den kaldtes Blaamand, efter indehaveren Gjerstad med de store blaa briller.

I West-End var der kun en nævneværdig kafé, «Postbudkjælderen».

Omkring Youngstovet strakte sig en række av smaa, folkelige kafeer, hvor der servertes mat og spirituosa. En tysker, Petri, hadde kafé paa nuværende hjørne av Folkets hus, en restaurant kaldet Petri kirke. Under de gamle basarer i Pløensbakken strakte sig ikke mindre end fire saadanne kafeer, den øverste var tilholdssted for venstreforeningen «Fram». Kasino hadde sin kafé. I Møllergaten udmerket sig særlig Henrik Olsens kafé, hvis indehaver var høist populær. Paa disse smaarestauranter samledes torvfolk, strøkets næringsdrivende og andre til etslags frokoststevne, hvor man nøt store, 10-øres gaffelbiter av veltillavet mat med øl og dram til. Idetheletat forpleiet smaarestaurationerne dengang sine kunder bedre med mat end i senere tider, og folk var flinke til at spise og fik mere motstandskraft mot drikkevarerne. Youngstorvskafeerne hadde endel kjendte originaler, som den berømte trævarehandler Andersen, Leangen, en rigtig Falstaff-figur, sakfører Fjeldstad, hans kollega Døvle, «Damernes advokat», Ostemarken, Rasmus Røversen Berg og lange agent Due.

39Akersgatens mest populære kafé var Svinesund, blandt andet bekjendt for sin varme klub, hvorfor verten kaldtes Klub-Andersen.

I Storgaten dominerte «Putten», hvor man en aarle morgenstund kunde putte sig ned gjennem kjælderhalsen og stive sig op med bayer og kaffe. Blandt andre stamgjester var her Snaps-Olsen eller Timevinkelen.

Ved Stortorvet hadde vi Hasselkjælderen, og Heftykjælderen, hvorav navnlig den sidste kunde glæde sig ved en enestaaende popularitet, hjemmekoslig og bondsk som den var. Nu har den forlængst mistet dette præg og er blit en moderne avholdskafé. Paa den anden kant laa den kjælderkafé, som senere fik navnet Kristian IV, og paa hjørnet ovenfor P. Simonsen laa en meget søkt, dyp kjælderkafé.

Særlig bekjendt som matsted var kjælderrestauranten Katakomberne i Nedre Slotsgate. Den hadde altid en utstilling av indbydende retter paa disken.

Paa torvhjørnet vis a vis Brandvagten hadde Gabrielle sin vin- og spirituosaforretning, og i samme gaard mot Karl Johan hadde han den eiendommelige kafé «Glasskapet». Et gaardsrum overdækket med glastak og asfaltgulv, hvor der servertes ved smaaborder, og 10-øres drammene var større end noget andet sted i byen.

Karl Johan var, førend buelamperne bredte sit intense skjær over asfalten, en endnu mere mystisk, romantisk promenade, naar det led paa aftenen og den vilde jagt begyndte. Muntert liv og færdsel like fra der, hvor man sa at «dyden ophører og Drammensveien begynder», til Egertorvet. Studenterlunden var en natlig lystpark. Overfor laa to kjælderkafeer, der bar de 40noksaa betegnende navne «Forlovelseskjælderen» og «Opslagskjælderen».

I en gammelmodig træbygning hadde Bedstefar sit paulun. Han ekselerte særlig i kaffe og store, gode smørrebrød. Det rette sted for dem, som hadde god appetit, men knapt med mynt.

«Goddag, bedstefar!» hilste hans kunder ham, og den gamle hvitskjæggede mand svarte bedstefarvenlig: «Goddag, barn!» Siden kjøpte kommunen hans hus, hvor vi nu har Bedstefarstomten.

Ved Egertorvet var vognmandskafeen «Gjeita».

Nede i Vika, dengang nymfernes mystiske rike med de bekjendte huser «Dueslaget» og «Napolens slot», fandtes flere smaakafeer med spirituosabevertning av hvilke vi nævner «Havkatta», likesom oppe i Tripolis, Tunis, Algier og Marokko. Det var ikke med urette man hadde opkaldt Ruseløkstrøket efter disse røverstater.

Nede ved Bankpladsen laa likeoverfor Kr.a Theater en kjælderkafé, høist populær, benævnt Theaterkafeen. Længer oppe var Tekniken og Røverborgen.

Jernbanetorvet hadde sine mange kafeer, særlig paa smaahotellerne. Wyllers hotel i Strandgaten var velrenommert. I Karl XII’s gate var en vel besøkt kafé i den historiske gaard, hvor heltekongen hadde sit kvarter under Akershus beleiring.

Nær Vaterlands bro laa to eiendommelige kafeer, beregnet paa den laveste befolkning. De saa nærmest ut som kjøkken; paa peisen stod en gryte med kjøtkaker, hvorav vertinden øste op 10-øres portioner og serverte dem for gjesterne, som sat paa bænker ind mot lange, uhøvlede træborder.

I Tobias Larsens gaard nederst i Lakkegaten, i en 41gammel træbarakke var kjælderservering av spirituosa ved disken og inde i gaarden førte en stige op til kvisten, hvor der under taket var en restaurant benævnt «Takstenene no. 1».

Ute paa Grønland laa en arklignende træbygning, hvor en lignende stige førte op til en kvistrestaurant med mange smaarum, «Takstenene no. 2».

Trods dette mylder av kafeer i byen, var allikevel ikke drukkenskapen saa overhaandtagende. Dels kom det av at folk spiste saa godt til drikkevarene, dels av at brændevinet var saa billig og let at faa fat i. Det var ikke saa stor stas ved det. Man kunde faa kjøpt det efter klokken 5 søndag eftermiddag, baade i utsalg og servering. Her maa tas i betragtning at Kristiania ikke dengang hadde saadan tilstrømning av fremmede, tvilsomme personer som i vor tid.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.