Indledning

1Naar man kaster et blik udover samfundsforholdene i nutiden, og navnlig paa det mest omfattende af alle menneskelige forhold, forholdet mellem mand og kvinde, da maa de spørgsmaal nødvendigvis opstaa i tanken: er dette, saaledes som det nu forefindes, overensstemmende med rimelighed, med retfærdighed, med natur? Vi maa nødvendigvis svare paa disse spørgsmaal med et bestemt nej. For enhver tænkende sjel, for enhver aand som er sterk og selvstændig nok til at frigøre sig for vanens sløvende magt, for enhver hvem ikke en eller anden selvisk interesse tilskynder til forsætligt at lukke øjnene for ikke at se sandheden, for enhver saadan vil det urimelige, det uretfærdige og det unaturlige i dette forhold være iøjnefaldende og paatageligt.

Enhver alvorlig og oprigtig sjel, enhver aand hvem det er givet at hæve sig ud over herskende tilstande og at fælde deres dom, enhver saadan sjel og aand maa nødvendigvis søge en forbindelse mellem dette misforhold og tidens voldsomme gæring af nye frembrydende kræfter i modsætning til den sig overalt meldende, ja, med explosionens kraftHentyder til explosionen i Bremerhafen. sig selv forkyndende fuldstændige moralske opløsning.

2Ja, isandhed, det er tydeligt nok at det er noget som er i ulage i menneskeheden, eller som vor store digter, Henrik Ibsen, i et billede fremstiller det, at «vi sejler med et lig i lasten».

Den levende følelse og opfatning heraf har jo ogsaa forlængst bragt store og begavede aander, som Charles Fourier, Ernest Legouvé, John Stuart Mill og mange flere, til med deres evners hele magt at fremhæve det uhyre misforhold som har indsneget sig i mands og kvindes indbyrdes stilling.

I saa skæbnesvangre, bekymring vækkende, tider som den nærværende, forekommer det mig at man ikke bør forbigaa noget middel, som maatte frembyde sig til at kaste lys i de forvirrede og forviklede tilstande.

Som et saadant middel anser jeg det af mig udarbeidede verk, som jeg herved drister mig til at henlede almenhedens opmerksomhed paa.

Denne ytring kunde synes ubeskeden, og jeg vil derfor forklare hvad jeg dermed vil sige. Det har hidtil hovedsageligt været mænd som har skrevet større verker om denne sag, og da det gælder at klargøre opfatningen af kvinden, for derefter at bestemme hendes retmæssige stilling i forhold til manden og til samfundet i det hele, maa det derfor være saa meget mere nødvendigt at høre vidnesbyrd fra kvinden selv, som det jo er hende der har været tilsidesat, bortgemt og dømt til taushed, og som derfor nu ogsaa er den store ukendte i menneskeheden, om hvis sande personlighed og indre væsen selv de mest begavede mænd kun ved en gætning kan forsøge at danne sig en forestilling.

3Jeg vil nu give en kort antydning af mit skrifts plan og indhold.

Som allerede titelen viser, knytter jeg min udvikling af kvindens væsen og personlighed til det guddomlige ord, at mennesket er skabt i Guds billede. I en senere del af verket vil man se hvorledes jeg knytter forstaaelsen af kvindens inderste og dybeste væsen uadskilleligt til den levende tilegnelse af treenighedslæren. Jeg vil her udhæve dette som den, for almenheden, hovedsagelige betydning af mit arbeide, at jeg deri paa det inderligste forener denne lære med selve den menneskelige bevidsthed. Da i nutiden saamange af de kristelige troslærdomme saa stærkt anfegtes, da en del af Tysklands mest fremragende protestantiske theologer henregner denne lære til de «uddøde forestillinger», da der blandt danske theologer, som kalde sig Grundtvigs disciple, og som ivrigt kæmpe mod den nyere tids spekulative, kristendomen opløsende, theorier, da der selv blandt disse gives dem som ikke kan tilbageholde den bemerkning, at den gamle lære om een Gud i tre personer maa ansees for at være «opgivet», fordi den ingen tilknytning kan finde i den menneskelige bevidsthed, saa mener jeg, at under saadanne omstændigheder, et arbeide som stræber at rodfæste i den menneskelige bevidsthed denne for kristendomen saa vigtige lære, jeg mener at et saadant maatte kunne anses værdigt til almenhedens opmerksomhed.

*

Ovenstaaende udvikling, – som udgjorde hovedindholdet af min ansøgning til stortinget om midler 4til at udgive et større verk, – udsendte jeg, dateret Kristiania, 6te mars, 1876, som subskriptions-indbydelse. Som jeg forudsaa blev min ansøgning ikke indvilget. Jeg udgav, to aar senere, paa eget forlag nærværende skrift.

Boken er utgitt av OsloMet

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.