Kvinden skabt i Guds billede

av Aasta Hansteen

Slutning

74Der gives en maade hvorpaa den guddomlige tre-foldighed eller tre-enighed, som persons-trehed tillige kan fremstilles som «historie».

Denne «Guds historie» faar vi, kristenhedens folk, øje paa først gennem hebræernes Gamle Testamente; dernæst gennem verdens-historien.

Tre adskilte tider i «Guds historie» – der saaledes tillige fremstiller den guddomlige tre-enighed som persons-trehed – er tydeligt kendelige gennem verdens-historien, og maa henføres til tre store trin i menneskehedens fremskridt og udvikling:

Først aabenbaredes den evige Skaber, som Herren, lovens, dommens og straffens gud, – for Moses og hans folk, – den majestætiske Jehova.

Den jødiske national-gud er tydeligt mandlighedens ophav, dens forbillede. Denne guddoms-person ser vi som skaber af de synlige skikkelser og former, jorden med alt hvad paa den vokser, lever og rører sig. Ligeledes ser vi det krigerske sindelag som udmerker det Gamle Testamentes Jehova, og som samstemmer med den fremherskende tilbøjelighed hos manden (homo sapiens masculinus) fra de ældste tider og lige til nutiden. Naar vi ser hvorledes Herren strider mod Ægyptens farao, og gør den ene 75megtige gerning efter den anden for at bøje hans stivsind og knuse hans forstokkethed, og tilsidst begraver ham med hele hans hær under havets bølger, hvem kan da ikke se ligheden mellem billedet og dets ophav, naar manden fører krig og kommer frem, i nutiden, med sine forfærdelige ildsvelg og knuser sin fiende foran sig.

Endelig ser vi grundtypen fremtræde i manden som lovgiver, som magthaver med straffende myndighed.

Dette første udviklings-trin viser os at det er den mandlige aand som aabenbarer sig i menneskeslegten gennem det første grundleggende arbeide.

Menneske-slegtens første udviklings-trin, fra historiens begyndelse indtil Kristus, er optaget af manddomens fremtræden; det viser os den mandlige karakter, dens udtryk gennem daad og gerninger.

Denne første tidsalder fremstiller for oss den mandlige aands herredøme.

*

Forjættelsen, hvorved den kommende frelser, Messias, stilledes i udsigt for hebræerne, Guds udvalgte folk, forkyndtes gennem tiderne ved profeterne. Mosebogen fortæller oss jo, at den allerede havde lydt for de første mennesker.

Omtrent 1500 aar efter Moses aabenbaredes denne Messias som Kristos, den Salvede; og han forkyndte Skaberen som Faderen. Guddomen forkyndes derved som det kærlige forsyn. Magtens, hersker-veldets guddom træder derved tilbage.

76I menneskeslegtens anden tidsalder fremtræder Kristos den Salvede, Frelseren. Han indgiver menneskene en mildere forestilling om guddomen som Herren; han kalder ham Faderen.

Med Jesus af Nazaret, Menneske-sønnen, blir det rent menneskelige aabenbaret.

Det begynder som en stemme fra det ene menneske-hjerte til andre menneskelige hjerter; som en røst fra sjel til sjel.

Da begynder i menneskeheden en dæmrende bevidsthed om at der gives noget foruden, ved siden af, den hidtil alt-opslugende størrelse, den mandlige dyriske styrke, muskel-styrken, og den mandlige herskervilje der sad paa tronen som guddom, som Herren – all-ene. (Thi ligesom Gud skabte mennesket i sitt billede, saaledes skabte manden guddomen i sitt billede).

Lidt efter lidt begynder menneskeheden at faa bevidsthed om sig selv som en størrelse der kan kræve at dens tilværelse erkendes; menneskene begynder at tænke. Tilsidst reiser menneskeheden sig for at fordre sine rettigheder og at kæmpe.

Denne kamp staar paa nu i denne stund.

Det mandlige herredøme har gjort sig saa geldende, den mandlige aands ene velde har, gennem femten hundred-aar, trengt det menneskelige saa aldeles tilside i kristenheden at Menneske-sønnens forkyndelse om Faderen er skjult bag manddomens fremtræden med alle dens gerninger – – mer og mer gudsforladt og guds-fornegtende.

Saaledes ser vi nu den dyriske styrke og den 77mandlige hersker-vilje, som den alt-opslugende størrelse sidde paa tronen som guddom – all-ene. (Imperialismen).

*

Den tredje person i kristenhedens tre-enige guddom, Aanden, forkyndtes af døberen Johannes; den viste sig i skikkelse af en due ved Jesu daab; senere meddelte den sig til apostlerne og de andre døbte som en ild.

Aanden er saaledes forkyndt for de kristne; de ved om aanden, ligesom hebræerne vidste om Messias; men den er en ukendt størrelse, de kender den ikke i dens sande skikkelse, den er tilsløret for deres bevidsthed: de kender den kun i skikkelse af en due.

Nu er tidens fylde kommen da guddomens tredje person, Hellig-Aanden, skal aabenbares. For at tale i nutidens sprog: Nu er tidens fylde kommen da den vil kundgøre sig, – Aanden par excellence – den aand som intet andet navn har end Aanden. Ved dens aabenbarelse blir der forligelse mellem menneske-aanden og mysteriet.

Naar kvindeligheden blir erkendt som aandelig størrelse, da vil endelig menneskehedens orgel kunne tone med «fuldt spil», efterat hidtil gennem tusindaar den mandlige røst har lydt alt-overdøvende og «alene, med styrkens haardhed».

I menneskehedens tredie tidsalder fremtræder Hellig-Aanden i skikkelse af Kvinde. I denne tidsalder aabenbares kvinden som aand. Det er først nu, ved enden af det nittende hundred-aar efter Kristus, at kvinden kan udfolde sig, vise sig i sin sande skikkelse.

78Det er først nu at menneskeheden er saa langt fremskreden at den er istand til at forstaa det kvindelige menneske, mennesket som kvinde, – istand til at fatte kvindelighedens væsen, den kvindelige aand.

Nu maa manden lære af hende. Han maa lære at det højeste som nogensinde gik op for menneskesjelen er Frelser-skikkelsen, han maa lære, at den er mer guddomlig end

«den tordnende Zeus i sin olympiske glans og med sin skønne gudeskare, thi i isnende højder blev de fremmede for menneskenes lidelser»;

mer guddomlig end «Jehovas i taagedunst sig tilhyllende herskerbillede, som i alle højder og i alle dybder søgte sin egen selvforherligelse, som dannede himlen som et telt, som et smykke for sig og gjorde jorden til sine fødders skammel»;

«thi mer ophøjet end hin grenseløse selvforherligelse er Jesu selvfornegtende hengivelse, som i uendelig kærlighed omfattede alt menneskeligt, og saaledes i kærligheden bar sitt himmerige i sig»;

«mer lysende er Kristi torne-krone end himlens hersker-trone»,

«mer allmegtig end den ydre allmagt som slog en verden i lænker, er kærlighedens indre allmagt».

Menneske-sønnen, Jesus af Nazaret, fremtraadte i mandlig skikkelse, men det er de kvindelige egenskaber han forkynder, og det er den kvindelige aands magt og dens gerninger han udøver.

Nu vil kvinden fremtræde i sin egen skikkelse, og forkynde sin egen personligheds magt og rett, ved 79at udfolde sine egenskaber, og ved at udøve sin aands gerninger.

*

I andet kapitel af første Mosebog faar vi en særskilt, stykkevis, fremstilling af mands og kvindes skabelse; det er egentlig en fremstilling af menneskets liv paa jorden som mand og kvinde, en billedlig fortælling om deres fremtræden som legemlige væsener i legemlighedens verden.

Vi ser her at kvindens skikkelse er den siste som fremtræder mellem levende væseners legemer i naturens verden.

Det som nu forestaar, det som nu vil ske, i menneskets tilværelse paa jorden er, at det vil vise sig, – i overensstemmelse hermed, – at kvindens aand er den siste som aabenbarer sig i bevidsthedens verden.

Boken er utgitt av OsloMet

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Kvinden skabt i Guds billede

Kvinden skabt i Guds billede regnes som Aasta Hansteens litterære hovedverk. I boken kritiserer Hansteen samfunnets, og særlig kirkens, kvinnesyn og argumenter for at både mann og kvinne er skapt i Guds bilde, og derfor burde ha samme rettigheter.

Boken ble først utgitt i 1878 og kom i en revidert og utvidet utgave i 1903. Utgaven i bokselskap.no følger 1903-utgaven.

Boken er korrekturlest og tilrettelagt av Bachelor-studenter i Bibliotek- og informasjonsvitenskap ved OsloMet høsten 2020.

Les mer..

Om Aasta Hansteen

Aasta Hansteen var maler, skribent, landsmålsforkjemper og kvinnesakspionér.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.