Ludwig den anden – konge af Bayern

av Clara Tschudi

XII. Den russiske keiserinde besøger Bayern. – Hertuginde Sophies forlovelse og bryllup. – Et uventet møde med hertuginden af Alençon. – Et sidste forsøg paa at smede Ludwig i hymens lænke

I den første halvdel af september maaned 1868 kom den russiske keiserinde med et stort følge til München.

Hendes strandede egteskabsplan havde tilsyneladende ikke formindsket hendes interesse for Bayerns hersker.

Ludwig modtog hende med samme ærbødighed og hjertelighed som før; og han udfoldede til hendes ære en pragt, hvortil man aldrig havde seet mage i hans rige.

Han havde ladet de værelser paa Berg, som keiserinden beboede, indrette nøiagtig saaledes, som man havde beskrevet hendes værelser i hendes russiske palads.

Galataffel paa slottet i München og festforestillinger i theatret afvekslede med udflugter til de nærliggende slotte.

106Czarina’en tilbragte en aften sammen med den kongelige familie paa «Rosen-øen», hvor hendes unge ven havde foranstaltet en italiensk nat med musik og sang, og hvor samtlige kræfter fra den kongelige opera medvirkede.

Hele Starnbergersøen straalede i bengalsk belysning. I haven og slotsgaarden var der opstillet allegoriske statuer. Hver rosenbusk gjemte en overraskelse. Sværme af lyskugler sendtes op over vandfladen; de bevægede sig i alle farver i vinden. Musiken tonede fra et skib, der lignede en grønklædt ø, hvor landboere og sommergjester fra Starnberg havde taget plads og med sine jubelraab forhøiede den stemning, som hvilede over festen.

Det var som et eventyr af «tusind og en nat.» Den russiske keiserinde udtalte senere, at hun aldrig havde oplevet noget saa poetisk, som denne aften.

Storfyrstinde Maria ledsagede denne gang ikke sin moder. Kongens forlovelse med kusinen og hans brud med hende havde overbevist keiserinden om, at hvor elskværdig han end kunde være, saa turde det dog være klogest at afkjøle sin iver for at faa ham til svigersøn.

Den hævede forlovelse havde utvivlsomt skadet hertuginde Sophies rygte. Alligevel viste det sig, at begivenheden ingenlunde havde formindsket hendes 107udsigter til at indgaa et andet standsmæssigt parti. En regjerende tysk fyrste – nær slegtning af kongen – begav sig sommeren 1868 til München i den hensigt at lære hende at kjende og at anholde om hendes haand.

En anden beiler var imidlertid kommen ham i forkjøbet. Den 1ste juli 1868 var hertugen af Nemours og hans søn reiste til Possenhofen. Og den 11te juli samme aar forlovede Sophie sig under et ophold i Baden-Baden offentlig med prins Ferdinand af Orléans, hertug af Alençon.Forfatternote: Kong Louis Philippe af Frankriges sønnesøn og ældste søn af hertugen af Nemours og Victoria, født prinsesse af Sachsen Coburg-Gotha.

Kort tid senere drog brudgommen og hans fader til England for at indrette det nye hjem.

Brylluppet fandt sted den 26de september 1868 klokken elleve formiddag i slotskapellet i Possenhofen.

Vielsen, der forrettedes af abbed Haneberg, overværedes, foruden af brudens forældre og brødre, af greven og grevinden af Trani, af arveprinsesse Helene af Thurn-Taxis og flere af de bayerske prinser og prinsesser samt af hertugen af Nemours med begge sine døtre, greven af Paris, prinsen af Joinville med gemalinde og søn og andre medlemmer af huset Orléans.

Keiserinden af Østerrige og ex-kongen og dronningen 108af Neapel, som kort iforveien havde besøgt forældrehjemmet, havde forladt Bayern umiddelbart før brylluppet.

Münchens «Neuesten Nachrichten», hvorfra jeg har hentet disse enkeltheder, fortier en episode, som nylig er bleven bekjendt gjennem friherre von Völderndorffs erindringer om fyrst Hohenlohe:

Midt under høitideligheden viste Ludwig den anden sig pludselig, ledsaget af keiserinden af Rusland, som i disse dage var hans gjest. Hans indtræden virkede yderst pinligt paa alle. Kongen forblev over en time i brudehuset uden tilsyneladende at lægge merke til den uhygge-følelse, som hans nærværelse vakte.

Hans beslutning om at lykønske sin forhenværende forlovede paa hendes bryllupsdag var utvivlsomt et udslag af en af de øiebliksstemninger, som uafladelig vekslede i neurasthenikerens urolige sind.

Hertugen og hertuginden af Alençon reiste til England og levede der de første aar af sit egteskab. Men Sophie kom ofte tilbage til Possenhofen.

Ludwig undgik med største omhyggelighed at træffe hende.

Mange aar senere mødtes de tilfældigvis ved Seeshaupt, ved Starnbergersøen.

Han havde havt et uheld med sine heste, var 109stegen ud af sin ekvipage og havde sat sig op hos en forbikjørende bonde for at vende tilbage til Berg.

Da kom hertuginde Ludovica i sin vogn med sin yngste datter ved sin side.

Kongen befalede bonden, at han skulde kjøre af veien. Han vendte hovedet bort og undlod med flid at hilse paa damerne. –

Efter at hertuginden var bleven gift, opkom der et rygte om, at Ludwig atter agtede at forlove sig.

Fra Hohenschwangau gjorde han i det strengeste incognito en tur til Friedrichshafen ved Bodensøen. Han reiste under navn af «greve von Schyren» og var kun ledsaget af en tjener.

Kongen og dronningen af Würtemberg havde indbudt ham til at komme did.

Dronning Olga, en russisk prinsesse, der med beklagelse havde opgivet haabet om at se storfyrstinde Maria som Bayerns dronning, havde paa dette tidspunkt udkastet en ny forlovelsesplan:

Prinsesse Emma af Waldeck og PyrmontForfatternote: Den nuværende enkedronning af Holland. opholdt sig i besøg hos kongeparret. Dronningen havde besluttet, at denne unge dame, der var i besiddelse af en udmerket forstand, som var musikalsk, og som sværmede for Wagners kompositioner, skulde 110gjøre kongen af Bayerns bekjendtskab med en mulig egteskabelig forbindelse for øie.

Ludwig syntes at føle sig tiltalt af prinsessen, der var begeistret for den ridderlige og aandfulde monark. Dagen i Friedrichshafen forløb hurtig og behagelig.

Aftenen kom og Ludwig tænkte paa at vende tilbage til sit hjem.

Medens han og prinsessen endnu sad sammen ved pianoet, blev han urolig. Han bemerkede, at det var bleven sent, og at tiden for afreisen var for haanden.

I et nu var han reisefærdig. Han sagde et varmt farvel til prinsessen, tog en ikke mindre hjertelig afsked fra det würtembergske kongepar, og lovede, at han snart vilde komme igjen og maaske blive længre.

Fra dampskibet, som havde ventet paa ham, viftede han flere gange til kongeparret og prinsessen, der stod paa bryggen og saa efter ham.

Han kom dog aldrig tilbage og glemte øiensynlig baade den skjønne dag i Friedrichshafen og prinsesse Emma af Waldeck og Pyrmont.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Ludwig den anden – konge af Bayern

Clara Tschudis første bok om Ludvig 2 av Bayern (1845–1886) kom ut i 1905. Boken har undertittel «En kongelig særling 1845–1874» og tar for seg oppveksten og de første årene av regjeringstiden.

Ludvig 2 blir ofte kalt «den gale kongen», og han fikk i løpet av livet stadig flere og flere rare innfall og ideer.

Se faksimiler av førsteutgaven (nb.no)

Les mer..

Om Clara Tschudi

Clara Tschudi var en produktiv forfatter, i løpet av årene 1885–1930 ga hun ut 30 verker, flere av dem i flere bind. Bøkene kom gjerne i mange opplag, og flere av hennes bøker er også oversatt til andre språk.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.