XV. Et møde mellem Bismarck og kong Ludwig

Bismarck havde efter freden 1866 modtaget et synligt tegn paa den bayerske konges bevaagenhed: Ludwig den anden havde tildelt ham Humbertusordenen, en udmerkelse, som ifølge ordens-reglerne kun skal gives til mænd af kongeligt blod eller til saadanne, der har gjort sig særlig fortjente af den bayerske stat og krone.

Han ønskede meget at træffe den unge monark. Bayern var, om end ingen storstat, dog stort nok til at kunne lægge et betydeligt lod i vegtskaalen ved det opgjør mellem Nordtyskland og Frankrige, som den preussiske statsmand forudsaa i en nær fremtid.

Det var ikke en almindelig, officiel konference med ceremonier og i vidners overvær, som han ønskede, men en fortrolig samtale under fire øine.

Han skrev til sin gamle ven fyrst Hohenlohe. Denne henvendte sig igjen til grev Holnstein, der 131stod kongen nær, og som havde været hans barndoms legekammerat.

Nu var han Ludwigs betroede tillidsmand med titel af øverste kongelig hofstaldmester.Forfatternote: Grev «Holnstein aus Bayern» førte det bayerske vaaben med en bjelke i sit signet, hvilket tyder paa, at han var uegte ætling af en hertug i Bayern. Han stod ogsaa i forbindelse med det hertuglige hof i Possenhofen; og man har udpeget ham som den, der var gjenstand for hertuginde Sophies første kjærlighed.

Han blev gift med en datterdatter af prins Karl af Bayern og dennes gemalinde til venstre haand, grevinde Bayersdorff.

Skjønt han ikke var i besiddelse af særlig uddannelse, gjorde han sig næsten uundværlig som hofdiplomat.

Det blev aftalt, at et møde mellem kongen og Bismarck skulde finde sted i grevens hus. Begge parter ønskede, at det skulde være privat og lige som tilfældigt.

Den preussiske minister kom til München. Han blev indbuden til at drikke the hos Holnstein; og han indfandt sig punktlig.

Straks efter kom Ludwig paa en visite til sin øverste hof-staldmester og viste sig særlig interesseret ved at træffe Bismarck.

Efter en kort stund fandt verten leilighed til at fjerne sig.

Ludwig og «jernkansleren» var alene.

Isandhed to kontraster! Den ene, viljens og handlingens mand, der i løbet af faa aar to gange havde 132sat Mellem-Europa i fyr og flammer, – kriger saavel som statsmand, hensynsløs, koldblodig, uforfærdet ved raadsbordet som i slagtummelen, og paa den her omhandlede tid i sin manddoms fulde draft.

Den anden – kong Ludwig – endnu saa ung af aar, vankelmodig og sky, en hader af krig, en drømmer, som mest nød livet i naturens ensomhed og fantasiens verden.

Man kunde fristes til at sige, at realisme og romantik her havde sat hinanden stevne!

Hvor stor end uligheden var mellem disse to mænd, et fælles baand knyttede dem sammen: tanken paa Tysklands fremtid og ønsket om Tysklands storhed fyldte begges sind.

Udenverdenen brød forgjeves sine hoveder med at udfinde, hvad der var bleven talt og aftalt hin aften i grev Holnsteins hus.

Intet menneske havde været tilstede; og man har aldrig faaet vished med hensyn til enkelthederne i samtalen.

Som sikkert tør man imidlertid antage, at forholdet til Frankrige og udenrigspolitiken har afgivet et hovedemne.

Den store statsmand og diplomat, der kunde være veltalende som faa, naar det passede hans hensigter, vil i levende farver have skildret sine planer og opildnet den romantiske sværmers fantasi.

Mødet, der varede længe, synes at have tilfredsstillet begge. Paa begge har det uden tvivl efterladt varige indtryk; og det har neppe været uden betydning for den verdenshistoriske udvikling.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.