IV. En egteskabsplan

Kort tid efter sin tronbestigelse fik Ludwig besøg af det østerrigske keiserpar.

Elisabeth var hans kusine. Da hun drog til Wien som keiserinde, var han kun ni aar gammel. Senere havde hun ofte besøgt sit fædernehjem og den bayerske kongefamilie. Men ved disse leiligheder havde den sky og forlegne kronprins neppe havt anledning til at se og hilse paa det mægtige naboriges skjønne herskerinde.

Denne gang var stillingen forandret. Nu var han konge. Og hurtig knyttedes der mellem disse to et venskabsbaand, som varede til Ludwigs død.Forfatternote: Om dette venskabsforhold henviser jeg til min bog om keiserinde Elisabeth.

Han modtog keiserparret med største opmerksomhed og søgte at gjøre opholdet i sin hovedstad saa behageligt og festligt som muligt.

Fra München drog Franz Joseph og hans gemalinde til Kissingen, hvor Ludwig aflagde dem et gjenbesøg.

32Ved dette badested, der var en samlingsplads for det fornemste selskab, blev Bayerns unge konge modtaget med begeistring. Her traf han ogsaa den russiske keiserfamilie.

Keiserinde Maria Alexandrowna traadte ham i møde med moderlig godhed og synes straks at have fattet den plan at gjøre ham til sin svigersøn.

Vel var Bayern ikke nogen stormagt; men det var et anseligt rige af anden rang. Det bayerske kongehus var gammelt og anseet; og dets nuværende hoved var en straalende personlighed og, som det syntes, nobel og elskværdig af karakter.

Ogsaa for Ludwig og det land, som han repræsenterede, maatte en saadan forbindelse fremstille sig som passende og ønskværdig, skjønt storfyrstinde Maria – keiserparrets eneste datter – den gang kun var et barn.

Fra Kissingen begav de russiske fyrstinder sig til badestedet Schwalbach.

Efter et kort ophold i München opsøgte kongen af Bayern dem der; han ledsagede moder og datter paa deres udflugter og var deres utrættelige ridder.

Egteskabsplanen mellem det russiske og det bayerske hof strakte sig gjennem flere aar.

Det synes hævet over tvivl, at Ludwig en tidlang tænkte paa at anholde om storfyrstindens haand. Han lod endog gjøre udkast til et græsk-moskowitisk 33slot, som skulde være hans bryllupsgave, og hvor de som nygifte skulde tilbringe sine hvedebrødsdage.

Næste sommer kom czarina’en og hendes datter atter til Kissingen. Kongen mødte dem der paanyt. Den gjensidige elskværdighed og imødekommenhed fortsattes; og fremdeles syntes baade keiserinden og de bayerske ministre ivrige for at faa forbindelsen knyttet.

Man ventede hver dag, at forlovelsen skulde blive offentliggjort. Men man ventede forgjeves.

Kongen nølede med at udtale det afgjørende ord; i virkeligheden udtalte han det aldrig!

Man forsøgte at gjætte grunden. Nogle mente, at det, som havde virket afkjølende paa ham, var czarina’ens altfor store iver for at faa partiet istand. Andre troede, at den skjønhedselskende yngling havde faaet betænkeligheder, fordi han havde opdaget, at den lille russiske keiserdatter havde en høiere hæl paa den ene fod end den anden.

Neppe nogen anede den virkelige grund.

Den bør søges i Ludwigs urolige, ubeslutsomme temperament og i hans medfødte ulyst til at indtræde i egteskab.Forfatternote: Storfyrstinde Maria egtede nogle aar senere dronning Victoria af Englands næstældste søn, prins Alfred, som senere blev hertug af Coburg-Gotha.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.