Ludwig den andens sidste dage

av Clara Tschudi

XVI. Pengenød

Vaaren 1886 hvilede der en trykket stemning over Bayern. Intet personligt foredrag fandt sted hos kongen. Alle statsforretninger blev udførte skriftlig; og de befalinger, som kom fra Ludwig, blev overbragte af hans hof-furér Hesselschwerdt.

Indviede havde længe vidst, at hans finansielle forhold maatte forbedres, hvis ikke kronens anseelse skulde lide derved. Bladene talte om, at hans helbredstilstand havde forværret sig.

Selv søgte han at afkræfte de beretninger, der sneg sig rundt, ved at spadsere midt om dagen og tale venlig med dem, som han mødte.

Han havde aldrig kjendt penges værd, men betragtet det som ministrenes pligt at skaffe dem, og som sin egen ret at bortødsle dem.

1884 havde hans finansminister von Riedel tilveiebragt et laan paa syv og en halv million mark.

110Neppe et aar efter modtog samme minister en kongelig haandskrivelse, hvori han blev anmodet om at reise et nyt laan paa seks og en halv million.

Nu forklarede han kongen aabent, i hvilken yderst vanskelig stilling kabinetskassen befandt sig.

Efterretningen vakte Ludwigs uro; men han viste sig dog utilgjængelig for de forestillinger, som man gjorde ham. Gjennem en underordnet hofembedsmand lod han ministeren tilrettevise, fordi han havde vovet at henvende sig direkte til hans majestæt.

Riedel svarede med at indsende sin afskedsansøgning. Det øvrige ministerium erklærede, at hvis den blev bevilget, vilde de alle træde tilbage.

Ogsaa de andre medlemmer af kongens raad fik nu en reprimande. Samtidig sendte Ludwig imidlertid sin finansminister et naadigt brev, hvori han bad ham om at blive i sin stilling.

Det ligger klart i dagen, at hans gjæld ingenlunde var en følge af urigtige finansoperationer; ei heller var den en umiddelbar følge af hans forbigaaende luner. Kassemangelen skyldtes for en stor del hans umættelige byggelyst.

111Fuldførelsen af hans slotte blev forsinket paa grund af de økonomiske vanskeligheder. Alligevel beskjeftigede han sig uafbrudt med fremtidsplaner: Et nyt slot, «Falkenstein», skulde reises paa en næsten utilgjængelig fjeldtop tæt ved grænsen af Tyrol. Et andet og mindre slot skulde opføres i chinesisk stil i nærheden af Linderhof.

Gjælden voksede fra dag til dag. Forretningsfolk, der trængte penge, ventede utaalmodig paa, at deres regninger skulde blive betalte. Flere kreditorer indsendte retslige klager til et samlet beløb af en og en halv million.

En katastrofe syntes uundgaalig. Man talte høit om, at det var paa tide at stanse kongens byggeforetagender.

Skjønt han ikke længer modtog sin kabinettsekretær, gik regjeringsmaskineriet endnu sin vante gang. Han undertegnede de dokumenter, der blev sendte til ham; men selv vigtige statspapirer naaede ham kun gjennem tjenerskabets mellemkomst, og var han i slet lune, lod han dem dagevis slænge rundt paa sit bord.

Hans pengemangel var kjendt langt udenfor Bayerns grænser. Ludwig var vred over den haan, hvormed børsbladene i Wien og Berlin omtalte den; og det overraskede ham smertelig, at jøderne forfulgte ham mest.

112«Ved man ikke», udbrød han, «at jeg er den eneste fyrste, der fra begyndelsen af den antisemitiske bevægelse har truffet strenge forholdsregler for at modarbeide den?»

Den trykkende pengeforlegenhed gjorde ham tilbøielig til at betragte hver ukjendt som en rykker.

«Igaar, da jeg kjørte ud,» sagde han til sin frisør, «mødte jeg en mand, der betragtede mig paa en saa besynderlig maade. Jeg troede virkelig, at han kom for at pantsætte mine heste.»

Paa en af sine sidste spadsereture i skoven ved Neuschwanstein traf han en fattig gut, der sankede ved. Da han spurgte ham om, hvem hans forældre var, svarede gutten, at hans fader havde været stenhugger, men ikke længer havde arbeide.

«Hvorfor beder han ikke kongen om hjælp?» spurgte Ludwig.

«Han har selv ingen penge, og ingen vil laane ham mere,» lød svaret.

Kongen lo og forærede ham et fem markstykke; men sikkert var latteren meget bitter.

Hans gjæld havde naaet en høide af fjorten millioner.

Den femte mai 1886 forestillede hans ministre ham, at det var absolut nødvendigt at ordne hans 113økonomiske forhold og indskrænke hans udgifter. Maaneder før havde de meddelt ham, at enhver udsigt til at aabne nye hjælpekilder var afskaaret.

Paa alle optænkelige maader arbeidede han nu selv paa at reise penge. Hesselschwerdt blev sendt til Regensburg for om muligt at faa et laan paa tyve millioner hos den grundrige fyrste af Thurn-Taxis. Bismarck blev raadspurgt; og kongen søgte at skaffe penge fra Amerika.

En adjutant blev sendt til keiseren af Brasilien, en anden til kongen af Sverige, en tredie til kongen af Belgien.

Pengefyrsterne Rothschild, Bleichrøder og Erlanger blev anmodede om at bistaa ham. Og han planlagde en henvendelse til den tyrkiske sultan og til shahen af Persien.

De hjælpemidler, som han søgte i nøden, er talende beviser paa, at hans aandelige og sædelige kraft var i hurtig nedgang; thi i sin uro og forvirring gav han endog hemmelig befaling til at verve folk, der skulde gjøre indbrud i bankerne i nogle af Europas hovedstæder.

To af hans fættere tvivlede endnu paa hans sindssygdom; de var derfor villige til at understøtte ham. De satte ham i forbindelse med huset Orléans, der under sin korte herskerperiode 114havde tænkt mere paa at fylde sine egne lommer end paa Frankriges vel.

Denne familie henvendte sig til Rothschild i Paris, som sendte sin sekretær til München med fuldmagt til at afslutte et stort laan, hvis de betingelser, som man stillede, blev godkjendte af kongen. Huset Orléans skulde overtage garantierne og havde vistnok ogsaa lovet at gjøre dette.

Forberedende raadslagninger fandt sted. Afgjørelsen strandede efter forlydende, fordi man paa fransk side forlangte, at Ludwig skulde forpligte sig at forblive neutral under udbruddet af en mulig krig mellem Preussen og Frankrige.

Rothschilds sekretær reiste tilbage til Paris og meldte sin herre, at han havde lidt nederlag. Kongen vilde visselig udstede et gjældsbevis; i politisk henseende vilde han derimod ei give et bindende løfte.

Tschudi1906_115

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Ludwig den andens sidste dage

Clara Tschudis Ludwig den andens sidste dage fra 1906 er en oppfølger til Ludwig den anden – konge af Bayern (1905). Boken har undertittel «Den ensomme konge 1875–1886» og tar for seg de siste vanskelige årene av regjeringstiden og livet til Ludvig 2 av Bayern (1845–1886), som ofte blir kalt «den gale kongen».

Se faksimiler av førsteutgaven (nb.no)

Les mer..

Om Clara Tschudi

Clara Tschudi var en produktiv forfatter, i løpet av årene 1885–1930 ga hun ut 30 verker, flere av dem i flere bind. Bøkene kom gjerne i mange opplag, og flere av hennes bøker er også oversatt til andre språk.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.