Anden pintsedags aften blev Ludwig den andens lig ført til München.
Vognen, der blev trukken af fire heste, og som ledsagedes af hans tjenerskab og af præster, kom til hovedstaden klokken halvfire om natten. Store skarer af landbefolkningen fulgte grædende hans kiste. Ingen troede, at han havde været sindssyg, men at han var bleven uskyldig forfulgt. Hos alle levede mindet om den elskede konge, der havde lovet saa meget, hvis egenheder man havde tilgivet, og som, trods alt, var bleven ved at være bayrernes stolthed.
Budskabet om hans tragiske endeligt rystede hele Tyskland.
Dybt og inderlig sørgede hans hovedstad, hvor han saa sjelden havde opholdt sig. Og i landdistrikterne fandtes der neppe en hytte, hvor hans billede ikke blev kranset med sørgeflor.
162Den døde konge blev udstillet paa en høi katafalk iført Hubertus-ordenens ridderdragt med dens gyldne baand om halsen og med et sværd af jern hvilende i venstre arm. Paa brystet laa blomster, som keiserinde Elisabeth havde bragt ham.
Tusinder af alle stænder trængte ind i det lille kapel for at sige ham det sidste farvel. Sorg prægede alle ansigter, medfølelse fandt udtryk paa alle læber. Den ensomme særling havde endelig fundet fred.
*
Enkedronning Maries kraft var bleven brudt af modgang; kun tre aar overlevede hun sin ældste søn.
«Bayerns ulykkeligste moder» udaandede den syttende mai 1889 paa Hohenschwangau, hvor hun havde levet sine rige og lykkelige ungdomsdage. Med ordene: «Gud bevare Bayern, Gud bevare Preussen!» drog hun sit sidste suk.
Hertuginden af Alençon opholdt sig hos sine forældre i Possenhofen, da hendes forhenværende forlovede fandt døden i den nærliggende Starnbergersø. Budskabet greb hende saa dybt, at hun blev sindsforvirret.
Ludwigs umyndiggjørelse og voldsomme død fremkaldte stormende debatter i den bayerske rigsdag.
163For at overbevise verden om, at man havde havt ret til at behandle ham, som man gjorde, aabenbarede ministeriet uden skaansel hans sygdoms udviklingsgang. Betydelige sindssygelæger erklærede enstemmig, at hans aand flere aar havde været formørket.
Men inden hans folk er der endnu idag mange, som ikke tror derpaa.
Bayern har ikke glemt kong Ludwig. Med kjærlighed taler man om de træk af godhed og venlighed, hvorved han vandt alle. I de egne, hvor han opholdt sig mest, lever erindringen om «romantikeren paa tronen» frisk og varm i befolkningens hjerter.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Clara Tschudis Ludwig den andens sidste dage fra 1906 er en oppfølger til Ludwig den anden – konge af Bayern (1905). Boken har undertittel «Den ensomme konge 1875–1886» og tar for seg de siste vanskelige årene av regjeringstiden og livet til Ludvig 2 av Bayern (1845–1886), som ofte blir kalt «den gale kongen».
Se faksimiler av førsteutgaven (nb.no)
Clara Tschudi var en produktiv forfatter, i løpet av årene 1885–1930 ga hun ut 30 verker, flere av dem i flere bind. Bøkene kom gjerne i mange opplag, og flere av hennes bøker er også oversatt til andre språk.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
