III. Kong Ludwig og dronning Marie

Et billede, der er meget udbredt i Bayern, fremstiller Maximilian den anden og hans familie i haven i Hohenschwangau. Dronningen sidder med prins Otto paa sit skjød; kongen, som staar ved siden af hende, har lagt sin haand paa kronprins Ludwigs hoved. Han er i sin manddoms fulde kraft; hans gemalinde straaler af lykke og skjønhed.

Faa aar havde forvandlet forholdene i den bayerske kongeborg. Den livsglade dronning var bleven enke, den stolte moder en « Mater dolorosa».

Prins Otto, hendes hjertebarn, var uhelbredelig sindssyg. Den beundring, som Ludwig havde vakt, de store forhaabninger, som han i sin første regjeringstid havde været gjenstand for, kunde ikke undertrykke hendes bange anelser for hans fremtid.

17Indtil midten af syttiaarene pleiede hun og hendes ældste søn samtidig at bebo Hohenschwangau. Enkedronningen benyttede første etage af slottet, den unge konge anden etage.

Skjønt de elskede stedet lige høit, og skjønt Hohenschwangau var dronning Maries enkesæde, foranledigede sønnens eneboerliv en forandring ogsaa paa dette omraade: i senere aar reiste han til Linderhof, naar hun kom; og hun trak sig tilbage til Elbingen-Alp, naar han vendte tilbage.

Mødtes de, viste han sin moder stor ærbødighed; og naar der leilighedsvis forekom disharmonier mellem dem, beherskede han sin heftighed. Men enkedronningens borgerlige livssyn fandt aldrig nøglen til hans sammensatte væsen. Gang paa gang stødt tilbage opgav hun haabet om at vinde hans fortrolighed, skjønt kjærligheden endnu levede i begge hjerter. –

Ligeoverfor Hohenschwangau stod et mægtigt grantræ paa en fremspringende klippe; belyst af den nedgaaende sol mindede det enkedronningen om et juletræ.

En vinter, da de begge opholdt sig paa sit yndlingsslot, feirede søn og moder julaften sammen.

Da gaverne var uddelte, førte Ludwig sin moder til balkonvinduet. Han trak de tunge fløielsportiérer 18tilside. I det snedækkede landskab udenfor straalede et herligt juletræ; det var granen paa klippen, som han havde ladet smykke med lys for at glæde hende.

Marie af Bayern elskede landbefolkningen; hun traadte ofte og gjerne i personlig omgang med den. Bøndernes sæder, men fremfor alt deres dybe, barnlige religiøsitet tiltalte hendes fromme sind.

Af fødsel en Hohenzollern var hun bleven opdraget i den lutherske lære; hendes egen moder havde været en streng protestant.

Saa længe Bayern havde været kongerige, havde dets dronninger tilhørt denne kirke, hvilket den protestantiske del af befolkningen betragtede som en støtte og hjælp.

Skuffelsen var stor, da man hørte, at enkedronningen agtede at træde over til den katholske kirke.

Ogsaa hendes slegtninge i Preussen blev smertelig overraskede; hendes søster, prinsessen af Hessen-Darmstadt, reiste endog til Hohenschwangau for at søge at omstemme hende i sidste øieblik. Den tyske keiser, hvis hjerte hun stedse havde staaet meget nær, gjorde hende forestillinger i samme anledning.

Men livet havde bragt hende for mange prøvelser til, at menneskers paavirkning skulde kunne 19lede hende bort fra det, hun følte som en samvittighedssag. Sorgfuld, men ikke bitter, trak hun sig tilbage fra verden og menneskene, hvis høiagtelse og deltagelse fulgte hende i hendes ensomhed.

I det lille kapel i Wallenhofen skiftede hun i stilhed religion.

Utvivlsomt var mangen haard kamp gaaet forud for dette skridt. Man antog, at kong Ludwig ikke billigede hendes handlemaade, fordi protestanterne i hans land beklagede den saa meget. Men hans frihedselskende natur vilde ikke lægge hindringer iveien for hendes ønske. Ved en religiøs festlighed i München forkyndte han personlig for almenheden, hvad hans moder havde besluttet.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.