IX. Kong Ludwig og hans slotte

Ludwig den første ofrede millioner for at smykke sin hovedstad med bygverker i antik- og renaissancestil.

Ludwig den anden havde arvet sin farfaders byggelyst. Julen 1852 skrev Ludwig den første til sin søn, kong Otto af Grækenland:

«Da julegaverne blev uddelte, fik Ludwig bygge klodser af træ, hvormed han skulde sammensætte seirsporten. Han liker at bygge. Jeg saa bygninger af ham, der var udmerkede. En paafaldende lighed finder jeg mellem den fremtidige Ludwig den anden og den politisk afdøde Ludwig den første!»

Han var dengang kun syv aar gammel.

I elleveaars-alderen udkastede han planen til et 62jagtslot, der skulde opsættes ved Hintersee, i nærheden af Berchtesgaden.

Det blev ikke gjort. Men baade hans farfader og dronning Marie var forbausede over hans tidlig udviklede begavelse; og hans tegning fik plads i hans moders album.

Indtil sit fyldte attende aar havde han aldrig penge under hænder.

Faa maaneder efter sin attende fødselsdag fik han en aarlig appanage paa mange millioner. Hans rigdom syntes ham uudtømmelig, og han troede det let at realisere alle sine drømme.

Sommerslottene Berg og Herzogenstand, som han havde arvet efter sin fader, selv hans yndlingsopholdssted Hohenschwangau, tilfredsstillede ham ikke længer. I nærheden af dette sidste, høit paa en klippe vilde han lade opføre et nyt slot.

1869 blev grundstenen lagt til Neuschwanstein. Af de slotte, som han har bygget, gjør dette det bedste indtryk. Fra hvilken side man end betragter det, virker det skjønt og imponerende.

Man finder her intet af det vanvittig ødsle og dog i grunden ukunstneriske, der paafalder i slottene Linderhof og Chiemsee.

Neuschwanstein er holdt i ren romantisk stil. Dets indre er prydet med billeder fra tyske heltesagn og sange. De gjengiver Tannhäuser- og 63Lohengrin-sagnet, Niebelungerne og Parcival, og de er kunstnerisk opfattede og udførte.

Efter afslutningen af den fransk-tyske krig dannede byggevirksomheden midtpunktet for Ludwigs tanker. Han beskjeftigede sig med de mindste enkeltheder vedrørende opførelsen af sine slotte og beskrev nøiagtig, hvordan de forskjellige sale skulde dekoreres. Med møie og besvær skaffede han kopier af kunstgjenstande fra andre lande, der ellers ikke var tilgjængelige for nogen.

I nærheden af Ober-Ammergau havde kong Maximilian havt en jagthytte. Her indrettede hans søn det fantastiske féslot Linderhof.

Han lagde selv planerne og studerede omhyggelig verker om stil-arterne. Under udførelsen fik han stadig nye idéer. Han blev ofte greben af lyst til at forandre dele af bygningen. Skjønt han havde et sikkert blik for totalvirkninger, havde han ingen anelse om, paa hvilken maade det hele skulde udføres. For at iagttage, hvordan det vilde tage sig ud, lod han reise mure og gjøre andre store omkalfatringer, der nødvendiggjorde betydelig forøgede udgifter, og som sluttelig førte til hans financielle ruin.

Grundstenen til Linderhof blev lagt 1869. Først ti aar senere var det tilnærmelsesvis færdigt.

Slottet er ikke stort; og det giver heller ikke 64udtryk for nogen bestemt stil. Det indeholder ti sale af forskjellig størrelse og form, hvori der er samlet en mangfoldighed af gjenstande, olje- og pastelmalerier. Møblerne er delvis af rosentræ. De rigt udskaarne døre og vægge er forgyldte. Paa gyldne konsoler staar japanesisk og chinesisk porcellæn, majolika og broncearbeider samt det herligste gamle porcellæn fra Meissen. Det sølvforgyldte husgeraad er prydet med ædelstene. Møbelstoffer, gardiner og portièrer er af tungt fløiel og silke med guldbroderier. I de store sale er lysekroner og lysestager af massivt guld. Denne pragt gjengives af flere hundrede store speile.

Bygningen er omgivet af blomsteranlæg og terrasser. Mellem træer og busketter staar buster og gudebilleder paa høie søiler. I Ludwigs levetid kastede et springvand sine straaler femti meter i veiret.

Tæt ved Linderhof ligger «Den blaa grotte», en kopi af grotten paa Capri, samt «Hundingshytten», som blev indrettet efter Richard Wagners ønske.

Kong Maximilians jægerhus blev flyttet; men et gammelt lindetræ, der havde staaet i nærheden, fik lov til at beholde sin plads.

En trappe førte op i træets krone; her var der anbragt et lysthus, hvorfra der var en herlig udsigt 65over egnen. Naar kongen opholdt sig paa Linderhof, tilbragte han mange timer af sin dag i dette træ. –

Senere fordybede han sig i Ludwig den fjortendes kunstperiode. Han opførte det kjæmpemæssige pragtslot Herrenchiemsee, som er en kopi af Versailles, og som slugte mangfoldige millioner, endskjønt det aldrig blev færdigt.

Da han lagde planen til dette, var hans byggelyst ikke længer et lune, som han kunde tæmme; den udsprang fra en syg hjerne, hvor viljekraft og dømmekraft havde taget skade.

Paa grund af sin byggevirksomhed foretog han flere reiser til Frankrige. Opholdene var hver gang meget korte; den feberagtige uro, der drev ham afsted, førte ham næsten ligesaa hurtig tilbage igjen til Bayern.

Neppe et aar efter at Versailles havde gjenlydt af de tyske fyrsters leveraab for den nyvalgte keiser, reiste han, uden at give sine ministre nogensomhelst oplysning, i dybeste incognito til Paris. Han tilbragte flere dage i Versailles. Det følgende aar kom han atter did; denne gang besøgte han tillige kroningsstaden Rheims.

Chiemsee, der ogsaa kaldes «det bayerske hav», omslutter tre øer: Herrenchiemsee, Frauenchiemsee og den ubeboede Krautinsel.

66Herrenchiemsee, eller «Herrenwörth», var oprindelig et munkesæde; da munkeklostrene blev ophævede, gik det over i private hænder. 1868 eiedes det af nogle forretningsmænd, der solgte det til kong Ludwig. Han valgte øen til plads for sit Versailles.

Kongens raadgivere gjorde indvendinger; men dette fremkaldte hans trods. Han sendte sagkyndige afsted og kastede sig med al kraft ind i foretagendet.

Otte aar gik alligevel hen, før planerne blev færdige.

Herrenchiemsee bestaar af en mellembygning, der er hundrede og tre meter lang, samt af to fløibygninger, der omslutter gaardspladsen, som er helt belagt med sorte og hvide marmorplader.

Overalt i slottet ser man billeder af de franske konger og dronninger og Bourbonernes liljevaaben.

De seksten beboelsesgemaker er opkaldte efter de tilsvarende sale i Versailles. Det prægtigste af disse er speilgaleriet, der er fem og sytti meter langt, elleve meter bredt og tretten meter høit. Paa den ene langvæg er der syv og tyve høie buevinduer, paa den anden staar der ligesaa mange store speile. To og femti lysholdere af guld og fem og tretti lysekroner giver plads for to tusinde og fem hundrede vokslys.

67Kun faa nætter brændte dette lyshav til ære for kong Ludwig og hans indbildte gjester fra de franske kongers tid!

Fra aaret 1881 kom han regelmæssig den ni og tyvende september til Herrenchiemsee og blev der til den ottende oktober. De første aar beboede han de saakaldte fyrsteværelser i et nærliggende kloster, der med lethed kunde være bleven forvandlede til et venligt opholdssted; men kongen havde kun tanke for det nye slot.

Han pleiede at komme ved midnatstid. Jernbanestationen var nær ved søens bred. En nydelig gondol, som ikke blev brugt til andet, ventede for at føre ham over til øen; den blev roet af to matroser i neapolitanske dragter.

Naar han kom, undersøgte han alt. Da han, eksempelvis, opdagede, at nogle grupper i parken var af gibs istedetfor af marmor, som han havde befalet, blev han saa rasende, at han slog dem istykker. –

Linderhof, Neuschwanstein og Herrenchiemsee, som han ofrede saa megen tid og tanke, og som voldte hans økonomiske ruin, er senere bleven midlerne til at betale hans gjæld.

Det hemmelighedsfulde slør, der omgav hans person, hvilede, saa længe han levede, ogsaa over hans slotte.

68Men efter hans død er disse herligheder, som han ængstelig vogtede for profane blikke, bleven tilgjængelige for almenheden. De betegnes med rette som seværdigheder af første rang. Tusinder af besøgende fra alle lande beundrer aarlig den pragtelskende konges bygninger.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.