Mesteren fra Møre

Den 17 Psalme: Guds Velgierningers I Hukommelse med Bøn og tachsigelse.

Siungis som:
Fryd dig du Christj brud.

1.

Op op min siæl lof Gud,
op op du Jesu brud
din Gud all lof at siungemed hierte mund og tungefor de mangfoldig gafver
hand mig bevised hafver.

2.

Du Gud saa underlig,
din godhed rundelig,
jeg billig maa berømme,saa som det mig mon sømmemed lofsang priis og ære
som du vill dyrched være.

3.

Forgangen aar ieg veed
der j stod din godhed,
at du min brech har læget,og siælen veder qvegetaf naade mig forladet,
den synd, du hafver hadet.

4.

Min hunger klemte siæl
du jo forfrisked vell
med ordets søde spiseog drich som mig mon lijse,dit bord du lod bereede
jmod min uvens vrede.

5.

Du har o Jesu sød,
undt mig det daglig brød,
til min nødtørfft og fødeuden stor sorg og mødemed karskhed at fortære
dit nafn bør derfor ære.

6.

Du mig bevared har
fra største nød og far’
du lod mig sicher bygge,under din vingers skygge,naar ieg min such fremførde,
j nød du mig bønhørde.

7.

Alt got mig aandelig
har ogsaa legemlig,
taged af dine hendersom ieg frit bekienderog schal dig derfor prise
ja største tach bevise.

8.

Min siæl skal jdelig
og hierted flittelig
din kierlighed bekiendejndtil min sidste endejndtil ieg dig i haande,
befaller siæl og aande.

9.

Nu gich det gamle aar,
jgien det ny indgaar,
Gud gif os det bekomme,til glæde gafn og fromme,vj det saa kand fremdrage
at vj maa Gud behage.

10.

Und os i fred og roe,
huer i sit huus at boe,
forlen mit sind at høre,dit ord og villie giørewor christendom at pryde
at vj din gunst maa nyde.

11.

Opholdt vor øfrighed
j velstand og sundhed,
forlenge deris dagesom det mon dig behage,at vj med dem kand tiene
dig woris Gud allene.

12.

Qvinde og mand deslig
lad lefve fredelig,
lad dem sig fredlig nære,og gifve dit nafvn ære,med børn og folch tillige,
tilbørlig lof dig sige.

13.

Oplad din milde haand,
forleen os og din aand,
at naar vj ere mætte,vj dig ej skal forgiette,vj maa dig tachen giøre
som du vil gierne høre.

14.

O Gud trofast og huld,
til enchen sorrig-fuld,
som raaber til det høye,dit øre du nedbøye,og see hvor taaren rinder,
på hendis bleege kinder.

15.

Ansee o Jesu sød,
den faderløsis nød,
dig naadelig forbarmeofver de fattig arme,som dig i nød
anraabe, og stedse paa dig haabe.

16.

O Gud hielp naadelig,
den som er skrøbelig,
dem som sin nød begræder,og øyne offte væder,Gud deris sorg omvende,
til ynskeligste ende.

17.

Til nyt aars gafve gif,
at Jesus siælens lif,
maa blifve vor fryds fylde,vort haab, vort gunst oghylde, nu her i naadsens rige
saa og i himmerige.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mesteren fra Møre

Mesteren fra Møre er skrevet omkring 1670 av en anonym forfatter. Muligens dreier det seg om Frederik Jørgenssøn Marstrand, som var kapellan og sogneprest i Tingvoll. Det er også mulig at forfatteren er en kvinne fra samme miljø. I innledningen til salmesamlingen prøver utgiveren å legge et puslespill som viser mulige bidragsytere gjennom kartlegging av nettverket omkring Marstrand.

Samlingen inneholder religiøse viser, sanger og salmer som må ha blitt til omkring 1670, litt før Dorothe Engelbretsdatter utga Siælens Sang-Offer.

Tekstene i Mesteren fra Møre er forsynt med melodier, og til sammen gir samlingen et godt religiøst, litterært og ikke minst språklig tidsbilde.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.