Den 27 Psalme: [Saa gik Jesus ud]

Saa gik Jesus ud og bar torne-kronen og purpurklædet, og hand siger til dennem: See hvilcked menniske.

Siungis som:
Schal da et edelt og ærekiert hierte etc.

1.

Modige taarer giør kinderne bleege,
falder mit hierte forbitter og salt,at ieg schal schue min himmelsche leege,
jlde medhandlet i saadant gestalt,med spot og spee paa korsens træ
hengde som til et vidunder at see,ach ach det maa til hierte gaa
om hierted var end af klipper hin graa.

2.

Ach Herre Jesu! hvad har
du dog handlet? pregtige hyrde hvad har du og giort?hva er din schickelse saadan forvandlet:
hvj er dit ansigt af angist saa sort:ach sig dog mig hvj mon de dig,
saadan tilreede med raabende schrighvad er din sag at saadan plag,
skulde dig skienckis med bitterlig klag.

3.

Rettelig naar ieg nu sagen betragter
finder ieg Herre u-schyldighed din,ofver dig føris u-schyldige klagter,
men naar ieg seer til misgierningen minda vißelig findis hos mig,
skylden, men iche o Herre hos dig,tj j din mund ej nogenlund,
fundet var svig eller falske paafund.

4.

Guds ævige søn udaf himmelens trone
varst du o Jesu min frelsere huld,maatte dog bære en tidsel-fuld krone
for mig som var af misgierninger fuld,for dømt ieg vaar men du udstaar,
Jesu, de smertelig vunder og saar,Guds bud ieg brød du Jesu sød,
gaf dig i korsens forsmedelig død.

5.

Refset est du som en mordere gromme,
gifved i jødernis skendige vold,høre du maatt’ uretmesßige domme
dog du varst himmelens konning saa boldmaa mand ej det foruden rett,
at du som dømmeren self hafver sætt,nu dømmes self for dom maa skelf’
og blod udgyde som strømme i elf.

6.

Er det dog iche forskrechligt at høre?
at den for hvilchen self englene maasine u-reenheds bekiendelse giøre,
saa nu for syndige dommere staaedet jødisch pack med løgn og snach
som dig tillagde ald lyde og lack,o frelser mand din qval for sand
vden forschrechels betenchis ej kand.

7.

Trengsel og fengsel saa maatte du taale
Guds ævig, himmelsche, helligste søn,druche den bitterheds vrede fuld schaale
for det forsømmelig mennischens kiøndet var ej noch den jordisch flock,
spotted dig Herre, men røfveren ockden samme tid hang hos din sid’
dig fast vanæret o Herre saa blid.

8.

Ej var det ogsaa din ringeste smerte
at din discipel, o frelsere god,lod ud af Satan forføre sit hierte,
og saa forraadde u-schyldigste blod,kyste din mund med underfund,
gick og hengde sig paa samme stundog drog saa bort med Satan fort,
giennem den gloende helfvedis port.

9.

Ja du self korset og maatte nu bære,
hen til det skreckelig Golgatha sted,der schulde pinen o himmelsche Herre
angaa med største fortrædelighedblant tørre been o frelser reen
var end mit hierte en diamant-steenda maa det nu briste j tu,
naar ieg din smerte her monne beschu’.

10.

Endog Pilatus self frilig bekiender,
at du, o Jesu u-skyldig nu vaar,toer hand i vand sine syndige hender
og j domhuuset til lofven indgaarder fælder dom skrechlig og grom,
at de til døde schuld’ bringe dig ommen Barabas den morder qvas
løsis nu af de misdederis plas.

11.

Nøgen til korsed saa maatte du træde
og om din kiortel de kastede lodthengde saa paa dig et purpur-rød klæde
giorde dig største forhaanels’ og spottde pidsche tog der med dig slog
Herre! hvad hiertelig sucke du drogder jøder blind saare gesvind,
drebte dig Herre med mordische sind.

12.

Stridsmænd dig sloge og skammelig stytte
bunde din hender paa røfver manerog j dit ansigt mon spottelig spøtte,
haanhed dig giorde og gruelig lero du Guds lam, stor spot og scham
maatte du taale af jøderne gramhvo der kunde nest dig lemmelest,
mente hand giorde ret aller som best.

13.

Dine velsignede fødder og hender,
blefve til korset og spigrede fasttil dig de ædick med jsop opsender
driche du maatte for synderis lastdit hofved ned med bitterhed
maatte du bøye til sidste valetog saa din aand j Herrens haand
gifve, omspendet med dødelig baand.

14.

Aabned saa blef din u-skyldige side,
af det forgifftig hiert-klemmende spiudach! hvilchen hiertelig angist og qvide,
blodet hin røde med vandet rand ud,o bitter mord paa Herrens jord
da blef fuldkommed propheternis ordat Jesus huld og naade fuld,
schulde saa pines og leggis i muld.

15.

Till din usigelige smerte og pine
ret ingen anden aarsag var her,end ichun idel misgierninger mine
o allerhelligste frelsere kier!min ondschabs svang den fredag lang
har dig bereedet med dødelig tvangmin last saa leed med uselhed,
har dig saa ynche Jesu til reed.

16.

Til dig derfore, o Jesu,
ieg sucher, modige taarer ieg dagligen saaer,for dig mit ansigt til jorden jeg bucker,
holder ej op, før din naade ieg faarmit hierte er fast døden nær,
o Herre mig dog naadig vær,min synd forlad og giør mig glad,
for dit uskyldige og blodelig bad.

17.

Er mine synder af purpur rød farfved
Herre! Giør dennem snee-reene og hvid,lad mig det himmelsche paradis arfve,
som du for hverfved o frelsere bliddit blod udøst, som mig forløst,
være min glæde og ævige trøstdet rosens blod, du flyde lod,
aftoe mine synder fra hofved til fod.

18.

Ret udj aanden saa vil ieg mig glæde,
og være frydig i drøfvelse all,tj at vin-persen for mig monne træde,
Christus, som [mig] dog omsider vist skallforflytte hen til himmelen
o aller kieriste himmelsche ven!kom snart til mig ieg venter dig,
drag mig, saa følger ieg dig gladelig.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.